Analyseøkonomien Systematisk dataindsamling er den ny vinderopskrift Succesfulde virksomheder kommer foran på analyse af stort og småt Forskellen på succes eller fiasko for moderne virksomheder afgøres af deres evne til at indsamle og analysere data om forbrugerne og lave analyser af hele værdikæden. Det er de analytiske konkurrenter, fra supermarkedskæden Wal-Mart og søgemaskinen Google til fodboldklubben AC Milan, der løber med guldet. Det fastslår den amerikanske professor Thomas H. Davenport i et interview med Mandag Morgen. Han bragede for få år siden igennem med begrebet “opmærksomhedsøkonomien”. I dag er han klar med en ny business-teori: “analyseøkonomien”. Pointen er, at moderne topledere bør satse passioneret på flere systematiske dataanalyser, for det er forudsætning for at optimere resultaterne på de globale markeder. I dag kommer man ikke langt med mavefornemmelser: “Man har fat i en guldmine, når man forstår at analysere markedets data og finde ud af, hvad forbrugerne vil have, ” siger Davenport.

Pengemagneter Den globale vækst giver grobund for nye finansielle centre Dubai og Mumbai vil også have en bid af kagen Globale finansmetropoler lig med job og penge Ambitiøse storbyer i verdens nye vækstøkonomier – fra Shanghai over Dubai til Sao Paulo – udfordrer nu London og New Yorks status som det 21. århundredes finansielle hovedstæder. I takt med at den økonomiske vækst forskydes fra USA og Europa til Asien og Sydamerika, flyttes også den finansielle tyngde. Og selvom Vestens to finansmetropoler endnu regerer, kan de forvente hård kamp om de hundredtusindvis af arbejdspladser og milliarder af skattedollar, der følger med titlen som globalt finanscenter. Kampen vil bl. a. blive afgjort på evnen til at tiltrække børsnoteringer, til at åbne finansmarkeder for udlandet og til at gøre byerne attraktive for den stærkt krævende finansielle elite.

Småt er godt Store kommercielle muligheder i at analysere nye opbrud 75 opsigtsvækkende mikrotrends er netop blevet identificeret på baggrund af tusindvis af data. De små sociale forandringer i forbrugernes adfærd kan give de virksomheder, som først opdager dem, et konkurrencemæssigt fortrin. Det er Burson-Marstellers globale CEO, Mark J. Penn, der har udpeget de mikroskopiske opbrud, som vil ændre de vestlige samfund fundamentalt: Familier dannes på arbejdspladsen og på nettet. Familiefædre springer ud som bøsser, og mødre går på jagt efter unge mænd. Børn er heller ikke, hvad de har været. Over 1, 5 millioner amerikanere mellem 8 og 18 år er veganere, og antallet af unge entreprenører har aldrig været større. De virksomheder, der først ser en mikrotrend, er snublende nær milliardgevinsterne. Hvem begynder f. eks. at tage kvinders elektronikforbrug alvorligt? Og hvilken virksomhed indser først, at voksne i dag også spiller computerspil?

Produktivitetsløft Arbejdskraftmanglen symptom på ineffektivt arbejdsmarked Den nødvendige arbejdskraft er til stede i dag Den nødvendige arbejdskraft er langt hen ad vejen til stede. Men den går i dag tabt i snørklede arbejdsgange. Derfor er tiltag som skatte- og green card-ordninger udtryk for ekstrem kortsigtet tænkning og ude af proportioner med de virkelige problemer på det rødglødende arbejdsmarked, mener ledelsesekspert Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus. Fokus bør i stedet ligge på at rydde op i ineffektive samarbejdsformer og bryde med gammeldags silotænkning. Erfaringer fra bl. a. Danfoss viser, at arbejdskapaciteten kan hæves med over 30 pct. gennem målrettede produktivitetsprogrammer som f. eks. Lean. Blev det værktøj sat mere effektivt ind i Danmark, ville det kunne frigive tusindevis af nye medarbejdere. “Alene den offentlige sektor vil kunne øge sin produktivitet med, hvad der svarer til over 80. 000 ansatte, ” vurderer koncerndirektør i Danfoss Hans Kirk.

Modelkrise Der er gået kludder i de økonomiske modeller De kan ikke forudsige huspriser og lønudvikling Har gjort det lettere for VK-regeringen at overhøre økonomernes råd Kører dansk økonomi til, på eller over kanten af overophedning? Ingen kan svare på det kritiske spørgsmål forud for vinterens afgørende overenskomstforhandlinger. Økonomernes makroøkonomiske modeller – ADAM, SMEC og MONA – har de seneste år lavet store regnefejl i prognoser for boligmarkedet, og det hidtidige forhold mellem ledighed og løn er slået omkuld af den økonomiske globalisering. Det viser Mandag Morgens analyse på baggrund af samtaler med flere af landets førende økonomer. Danmarks makroøkonomiske modeller har i de sidste tre årtier skabt grundlaget for stabil finanspolitik, og de er blevet rost for at høre til verdens bedste. Men nu svigter nogle af grundligningerne, og det svækker økonomernes autoritet og evne til at påvirke politikernes beslutninger. Også på arbejdsmarkedet er der kommet kludder i de nationale ligninger. “Takket være globaliseringen har arbejdsmarkedet bevæget sig i en mere fleksibel retning, og relationen mellem løn og ledighed udviser i dag en anden sammenhæng, end modellerne tilsiger, ” siger sekretariatschef i Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen. Uden en ny og bedre model kan dansk økonomisk politik miste retningen. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Forsømt talentpleje Talenter skal hver dag genrekrutteres Talentpleje en konkurrencefordel Men skal dog ikke sættes for meget i system Danske virksomheder gør alt for lidt, når først det eftertragtede talent er sikret. “Det er let nok at sige, at man har en holdning til udvikling af talentpleje. Men mange virksomheder mangler at tage nogle meget klare konsekvenser af den holdning eller talemåde, ” siger professor i organisationsog ledelseteori Steen Hildebrandt. Forsømmelsen resulterer i, at talenterne pakker kufferten til fordel for virksomheder, der giver dem bedre muligheder for udvikling. Progressive, vidensbaserede virksomheder som IBM og American Express har etableret interne formaliserede talentmarkeder, der giver talenterne mulighed for jobrotation – ikke kun på tværs af siloer, men på tværs af landegrænser. Resultatet er øget overblik over virksomhedens ressourcer, gladere talenter og bedre effektivitet. Og i sidste ende er medarbejderudvikling en konkurrencefordel for virksomhederne. Flere advarer dog mod, at talentudvikling sættes for meget i system.

MM ELITE Håbet – og pengene – er tilbage i biotekbranchen Biotekbranchen er tilbage, og den er i storform. Nye banebrydende produkter rammer markedet, investorernes interesse er høj, og der forskes og udvikles for milliarder – helt præcist 73 milliarder dollar på verdensplan sidste år. Men biotekselskabernes udfordringer er fortsat store. Flertallet af virksomhederne har stadig røde tal på bundlinjen, og de helt store blockbustere lader endnu vente på sig. Ugebrevets tillæg om global best practice går i denne uge i dybden med biotekindustriens muligheder og udfordringer.

Ingen leg Aldrig er der blevet brugt så mange penge på børn … . . . men legetøjsindustrien går glip af væksten På trods af stigende forbrug blandt børn og unge kæmper legetøjsbranchen med stagnation. Målgruppen svinder ind, industrien består af mange spillere, og konkurrencen er benhård. Imens oplever konkurrerende brancher som spil- og videoindustrien årlige væksrater på op mod 35 pct. “Det er en meget voldsom udfordring, vi står over for, ” siger koncerndirektør i LEGO Mads Nipper: “Vi har brug for et paradigmeskift i legetøjsindustrien. ” Legetøjs- og innovationseksperter forklarer nedturen med, at branchen har produktudviklet for traditionelt og forsømt den langsigtede innovation. Og så savner legetøjsproducenterne en forståelse for den markante ændring, som børns hverdag har undergået siden 1950’erne. “Industrien opfinder behov til børn, der ikke findes, ” siger Mikkel B. Rasmussen, partner i innovationsvirksomheden ReD Associates.

Kampen om luftrummet Lufthavne i barsk konkurrence om flyruter SAS-krise stækker København Førerposition under stærkt pres Københavns lufthavns førerposition som Nordeuropas internationale trafikknudepunkt er truet. Senest har Air China valgt at bruge Berlin og Warszawa som indgang til Nordeuropa i stedet for København. Og i 2011 ventes Berlins nye storlufthavn at være større end Københavns. Ugebrevets analyse viser, at de øvrige nordeuropæiske lufthavne har en langt højere vækst på både antallet af flyafgange og passagerer. I disse dage kæmper repræsentanter fra Europas lufthavne om at sikre sig de mest attraktive flyruter på en konference i Stockholm, og her er Københavns Lufthavne også tilstede: “Flyselskaberne er begyndt at betragte lufthavnene som leverandører på linje med fly- og fuel-leverandører. Det kræver, at vi skal ud i markedet og overbevise kunderne om, at Københavns Lufthavne er en god forretningsmulighed for dem, ” siger chef for ruteudvikling Ole Wieth Christensen. Samtidig har krisen hos lufthavnens største kunde SAS ført til nedlæggelsen af vigtige flyruter fra København til storbyer i vækstøkonomierne Kina og Indien.

Klumpspil De regionale vækstfora løber efter samme bold Behov for koordinering En ny kortlægning fra danske regioner viser, at der er stort overlap i det regionale erhvervsudviklingsarbejde. Men der findes intet centralt organ med mandat til at prioritere arbejdet i de regionale vækstfora. “Der er et problem med koordineringen i dag. Det kan jeg slå fast, ” siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der sidder med i formandskabet for Vækstforum Syddanmark. Både han og Ingeniørforeningen IDAs formand, Lars Bytoft, der deltager i det regionale udviklingsarbejde i Region Sjælland, efterlyser en stærkere central koordinering. Begge er bekymrede for, at der spildes ressourcer på at løbe efter den samme bold.

Patientetik Medicinalindustriens outsourcing til ulande får kritik Den ny globale arbejdsfordeling har skaffet medicinalindustrien et problemt på halsen. De multinationale medicinalselskaber beskyldes i stigende grad for at svigte etikken, når de outsourcer kliniske forsøg til udviklingslandene. En rapport fra det hollandske Centre for Research on Multinational Corporations har samlet 22 forsøg blandt patienter i udviklingslande, hvor de etiske retningslinjer for humane forsøg er overtrådt. Selv den danske duks Novo Nordisk får påtale i rapporten. De hollandske forskere peger bl. a. på, at kontrolsystemet for forsøg i udviklingslandene slet ikke er gearet til at håndtere den voldsomme vækst i outsourcing af forsøg.

Globaliseringsstrategi Milliardinvesteringer baner vejen for Kinas erhvervsliv Udvalgte selskaber bæres ud på de globale markeder Vi har kun set toppen af isbjerget. Forventningerne til de kinesiske virksomheders indtog på verdensmarkederne er tårnhøje – både hos kineserne selv og blandt den vestlige verdens finansog erhvervsanalytikere. Kina har i dag 6 selskaber blandt verdens 25 største virksomheder målt på markedskapital. For blot fem år siden var der ikke en eneste. Og Kinas investeringer i udlandet er gået fra at være nærmest ikke-eksisterende til at ville nå 250-380 milliarder dollar om året i 2020, lyder prognoserne. Den kinesiske erhvervspolitik er koncentreret omkring de såkaldte National Champions. Virksomheder inden for udvalgte nøgleindustrier, der hjælpes ud på de globale markeder med særligt attraktive lån, ledelsesrådgivning og diplomatiske fremstød. Med de mange milliarder risikovillig kapital i ryggen er den oplagte globaliseringsvej for de – i øvrigt overvejende statsejede selskaber – fusioner, joint ventures eller direkte opkøb i Vesten.

Studenter i verdensklasse Nyt debatoplæg: Gymnasiet må nytænkes Skal opdage og uddanne fremtidens frontløbere Gymnasieskolerne må slippe taget i det traditionelt tænkte uddannelsessystem og etablere en helt ny form for læringsarena. Det er hovedbudskabet i et nyt debatoplæg, “Studenter i verdensklasse”, der blev præsenteret på en konference for politikere og uddannelsesfolk på Christiansborg i onsdags. Oplægget, som er lavet af Huset Mandag Morgen og Innovationsrådet i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening, lægger op til en markant nyorientering af det ansvar og den rolle, gymnasierne skal varetage. Nytænkningen er simpelthen en forudsætning, hvis gymnasierne skal bidrage til, at Danmark bevarer sin position som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. Men udgangspunktet er langtfra optimalt. Gymnasierne lider i stigende grad under testsyndromet og et voksende popularitetsunderskud. Debatoplægget udkommer i dag sammen med Ugebrevet.

Ny frontløberstrategi Innovationen flytter hjemmefra 24-timers-R&D over hele kloden Globale netværk vinder over nationale Globaliseringen er på vej ind i en ny fase, hvor frontløbervirksomheder satser åbent og aggressivt på innovation i globale netværk. Herhjemme har en række virksomheder opgivet at vente på, at den lokale innovation bærer frugt, og satser i stedet på at samarbejde med verdens skarpeste hjerner og idemagere. Grundfos, Danfoss, Danisco og en række andre virksomheder er i gang med at opbygge et globalt R&D-netværk, der bygger på open innovation over landegrænserne. “Vi skal ikke være pyramidepassere som i gamle dage, men operere som et globalt netværk for innovation, ” siger Peter Elvekjær, forskningschef i Grundfos. Fremtidens konkurrencefordele bygger på virksomhedernes evne til at væve stærke globale netværk mellem kunder, brugere og forretningspartnere på internettet. “Afstanden har ikke længere betydning i innovationsprocessen, ” siger Jørgen Kjær Jacobsen, administrerende direktør i møbelstofvirksomheden Gabriel.

Reformiver Dansk erhvervsliv vil have gang i EU-politikken Dansk erhvervsliv opfordrer til, at EUs Reformtraktat vedtages så hurtigt som muligt. Al ballade om den forliste forfatning har ødelagt omverdenens billede af Europa og fjernet politikernes fokus fra de store udfordringer, som europæisk erhvervsliv står over for. Når EU-traktaten vedtages til oktober, vil Europa igen fremstå handlekraftigt, og der vil igen komme fokus på centrale erhvervspolitiske områder som energi, forskning og innovation, lyder vurderingen fra EU-cheferne i både Dansk Industri og Dansk Erhverv. Den nye traktat indeholder en del områder, som kan blive til fordele for dansk erhvervsliv, f. eks. får energiområdet sit eget afsnit i traktaten. Helt nye erhvervsområder som turisme er også med i traktaten.

Ingen penge . . . 2015-plan underfinansieret med 14 milliarder kr. Kræver nye initiativer, der øger beskæftigelsen med 50. 000 Øgede velfærdsudgifter lyder af meget mere, end de er Regeringen er godt i gang med at udhule de samfundsøkonomiske gevinster, der var resultatet af sidste sommers velfærdsaftale. Sidste uges 2015-plan, som danner grundlag for regeringens kvalitetsreform og skattelettelser, er i hvert fald underfinansieret med 14 milliarder kr. på årsbasis. Forklaringen er, at en betydelig del af planens såkaldte finansiering beror på, om politikerne i de kommende år vil være i stand til at gennemføre nye reformer, som løfter beskæftigelsen med ca. 50. 000 personer. Sådan lyder hovedkonklusionen på Ugebrevets analyse af 2015-planen. Finansminister Thor Pedersen afviser, at der er tale om “fugle på taget”: “De krav mener vi helt alvorligt. Når der ifølge vores opgørelser befinder sig næsten 150. 000 på kanten af arbejdsmarkedet, synes jeg heller ikke, at det er nogen stor ambition, ” siger han til Ugebrevet. Analysen viser også, at det fortsatte skattestop og de foreslåede skattelettelser vejer mange gange tungere end de bebudede velfærdsforbedringer. De øgede velfærdsudgifter på 37 milliarder kr. lyder som en gigantisk indsprøjtning, men dækker i grove træk over business as usual. Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, klapper da heller ikke i hænderne: “Når vi skærer ind til benet, er der ikke den store sammenhæng mellem den retorik, der anvendes, og så de beløbsstørrelser, der rent faktisk er tale om. ”

USAs innovationskrise Ny bog: USA er ved at miste lederskab Taber terræn i det globale innovationskapløb Om en måned lander en bombe hos de amerikanske boghandlere. I en ny bog langer en af verdens førende innovationseksperter, John Kao, hårdt ud efter amerikanernes førerposition: Fra skolerne til universiteterne, fra virksomhederne til erhvervspolitikken – USA taber innovationskraft og er ved at sætte årtiers innovationsforspring over styr. “Hvis USA var et selskab, ville human resource-direktøren blive fyret, ” siger John Kao: “Vi har fået en kultur, der driver amerikanerne væk fra naturvidenskaberne, matematik, teknologudvikling og social innovation og fører dem i retning af forbrug og hurtig satisfaction. ” Imens er en række fremadstormende nationer som Finland, Korea, Kina, Singapore, Taiwan, Indien og Irland på vej til at give amerikanerne baghjul. I et stort interview med Mandag Morgen fortæller John Kao om USAs kommende innovationskrise, og hvorfor vi er på vej ind i en ny historisk fase, hvor vinderne satser på global innovation og globale værdikæder.

Kinas kometer Unik virksomhedskultur bag Kinas globale succes Kinesiske virksomheder gør alt for at holde på medarbejderne En ny generation af stærkt konkurrencedygtige kinesiske vækstvirksomheder udfordrer Vestens globale selskaber. De kinesiske vækstkometers succesopskrift skal findes i ambitiøse oplærings- og fastholdelsesprogrammer for medarbejderne. Og så er de kendetegnet ved en høj læringsgrad og en stærk gennemføringskraft. Det er de foreløbige konklusioner på en undersøgelse af Kinas globale gazeller fra den schweiziske ledelsesskole IMD. Galanz, der producerer over 50 pct. af verdens mikrobølgeovne, headhunter f. eks. sine eksperter blandt USA og Europas “grå guld”. Andre virksomheder tilbyder attraktive loyalitetsprogrammer og bruger store ressourcer på at hente de bedste kinesiske kompetencer i udlandet hjem til Kina. Elektronikgiganten Huawei Technologies, der har flere end 30. 000 ph. d. -forskere ansat, tilbyder sine bedste hjerner næsten ubegrænsede forskningsmidler. Profesor Winter Nie fra IMD opfordrer de vestlige virksomheder til at være proaktive i forhold til de nye konkurrenter: “Man skal ikke vurdere konkurrencen fra de kinesiske selskaber på, hvad de kan i dag, men på, hvad de er i stand til i morgen. ”

Strukturfejl Skarp kritik af de nye regionale vækstfora Erhvervsledere føler sig spundet ind i en politisk proces, de ikke har indflydelse på Et af de hidtil mest ambitiøse erhvervspolitiske projekter – etableringen af regionale vækstfora – er tilsyneladende på vej ud af et sidespor. Det udsættes nu for hård kritik af en række af erhvervslivets medlemmer. Mange føler sig spundet ind i en politisk proces, de ikke har indflydelse på, og hvor konklusionerne er vedtaget på forhånd. “Formanden er politiker, og der er mange borgmestre og gamle amtspolitikere med, så hvis ikke du er en gammel, dreven politiker, kan det godt være svært at få indflydelse, ” siger koncerndirektør Hans Kirk, Danfoss, medlem af Vækstforum Syddanmark. Direktør Søren Pedersen fra byggevirksomheden HP Gruppen i Nordjylland lægger ikke skjul på sin store frustration. Han oplever, at mange erhvervsfolk har svært ved at finde ud af systemet. Andre peger over for Ugebrevet på, at regionernes erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner indtil videre er alt for brede og stritter i for mange retninger.

Blå bølge Det borgerlige Europa har vind i sejlene Har erobret Socialdemokraternes dagsordener På ti år er de politiske vinde i Europa vendt 180 grader. I slutningen af 90’erne var 11 af de daværende 15 EU-lande regeret af Socialdemokrater – i dag er det blot 4. Og intet tyder på, at den blå bølge har toppet. Det viser Ugebrevets kortlægning af de seneste meningsmålinger og valgresultater. To af de sidste bastioner, Spanien og Storbritannien, risikerer at falde ved næste parlamentsvalg. Eksperter påpeger, at udviklingen ikke kan ses som et entydigt højreskred. I mange lande er de borgerlige kommet til magten ved at sætte sig på klassiske centrum-venstre-dagsordener. Samtidig er mange S-partier i dag faldet tilbage i en mere ”nostalgisk” positition. “De gamle socialdemokratier skal til at tænke solidariteten ind i markedets strukturer. Hvis ikke de kan skabe en ny social retfærdighed, garantere effektiv økonomisk styring og bæredygtighed, vil de få svært ved at komme tilbage til magten, ” siger David Held, professor ved London School of Economics og tidligere rådgiver for det europæiske socialdemokrati.

Made in China Kinesisk forskning rykker op i verdensklassen Tager springet fra producentland til vidensnation Kinas kapløb om at komme op i superligaen af verdens førende og mest innovative vidensnationer er rykket ind i en afgørende fase. Med massive investeringer i forskning og udvikling er Kina nu det land i verden, næst efter USA, der bruger flest penge på R&D, og kinesiske forskere er nu den fjerdemest citerede gruppe i de internationale videnskabelige tidsskrifter. Kinas kreative klasse har taget et tigerspring for at erobre intellektuel ejendomsret over fremtidens indtjening, og i det forløbne år har kinesere taget patent på mere end en kvart million nye opfindelser og produkter. Hundredevis af vestlige selskaber har klynget sig sammen i Kinas Silicon Valley i Beijing for at få fat i de kinesiske topforskere: “Det er ikke bare kvantitativt, at forskningen stiger i Kina, men også kvalitativt, ” siger Wang Baoping, chef for Novo Nordisks forskningscenter i life science-klyngen Zhongguancun uden for Beijing.

Vidensdeling Behov for ny kurs i formidlingen af dansk forskning … … fokus på brugerne i stedet for borgerne Danmark risikerer at vinke farvel til en af de væsentligste kilder til ny viden og innovationskraft, hvis ikke landets forskningsinstitutioner udstikker en ny kurs for deres formidlingsaktiviteter. Mens man i de senere år har fokuseret på, at forskerne skulle ud over rampen og ramme et bredt publikum via dagspressen, har der stort set ingen opmærksomhed været omkring den sektor, der står for formidlingen af langt hovedparten af dansk forskning: de faglige selskaber og foreninger og de videnskabsformidlende tidsskrifter og forlag, som danske virksomheder og offentlige institutioner tapper ny viden fra. Det er en af konklusionerne på en ny hvidbog om dansk forskningsformidling, der bliver offentliggjort i dag. ”Der er til dato ingen, der har interesseret sig for den del af forskningsformidlingen: ingen institutioner, ingen forskere, ingen politikere, ” siger forfatter til hvidbogen, Jørgen Burchardt.

EU-efterslæb Kina overhaler Europa på forskningsområdet EU-Kommissionen forbereder modtræk En ny analyse af europas konkurrenceevne gav i sidste uge anledning til panderynker i EU-Kommissionen. Rapporten konkluderer, at Kina er stærkt på vej til at overhale EU, hvad angår investeringer i forskning og udvikling. Og ansvaret placeres i det private erhvervsliv. 85 pct. af EUefterslæbet skyldes de europæiske virksomheders forholdsmæssigt lavere engagement i forskning og udvikling. Undersøgelsen viser også, at amerikanere i stadig højere grad placerer deres forskningsinvesteringer i Asien i stedet for Europa. EUs modtræk skal være etableringen af et egentlig fælles europæisk forskningsområde. Ideen er ikke ny og har hidtil kun haft begrænset succes. Men et nyt initativ skal sætte ny fart i det europæiske forskningsområde.

Key lessons from five Danish companies with extensive experience in open innovation.

Benchmark Ny EU-kortlægning: Erhvervsklynger er for små og for svage Danmark går glip af globale vækstmarkeder Behov for ny erhvervspolitik Europa-kommissionen er på vej med en ny rapport, der er en torpedo imod ambitionen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Europas fremtidige vækst afhænger af kontinentets erhvervsklynger, men kortlægningen viser, at Europas klynger er for små, for spredte og for lidt innovative i forhold til konkurrenterne i USA. Konsekvensen kan blive et voldsomt velstandstab for de europæiske samfund. Siden 1992 har de europæiske lande næsten hvert år præsteret lavere vækst og ringere produktivitet end USA. Mens de amerikanske klynger har sat sig på på den globale økonomis førende væksterhverv, konkurrerer de fleste europæiske – og især de danske – klynger på markeder med lav vækst. I de fleste danske klynger er beskæftigelsen faldet fra 2000-2004. Skal nedturen vendes, er der brug for en progressiv klyngepolitik. En lille håndfuld danske vækstklynger har en værdiskabelse på 20-40 pct. over resten af den danske økonomi. Verdens førende klyngeeksperter opfordrer nu politikerne til at føre offensiv klyngepolitik. “Det vil være et meget magtfuldt redskab, der kan forbedre Europas konkurrenceevne, styrke dets innovationskraft og produktivitet, ” siger dr. Christian Ketels fra Harvard Business School.