Verdens nye stormagter Kina og Indien klar til at udfordre USA Kan holde den globale vækst oppe . . . . . . men kræver tilsvarende global indflydelse Mens USA og Europa frygter en global recession efter sidste uges forsmag på en total nedsmeltning af aktiemarkederne, ser Kina og Indien frem til at genvinde deres historiske position som økonomiske stormagter. Den entydige konklusion fra en række internationale eksperter er i dag, at de gigantiske vækstøkonomier i Øst kan holde hjulene i gang. “Kina og Indiens fortsatte vækst vil sikre, at konsekvenserne på globalt plan bliver håndterbare, ” siger Stephen Roach, bestyrelsesformand i finanshuset Morgan Stanley Asia, til Mandag Morgen. De stærkt voksende hjemmemarkeder i de to lande kan stimulere eksporten i resten af verden, selvom den amerikanske økonomi går i stå. Og i Asien er man yderst bevidst om det globale magtskifte. I fremtiden må vestlige virksomheder og politikere indstille sig på langt flere asiatiske virksomhedsopkøb, strategiske investeringer i vestlige finanshuse og krav om politisk indflydelse.

Vækststrategi Michael E. Porter: Miljøklynger er fremtiden for Europa Kræver mere konkurrence og stærkere indre marked Europa har en historisk chance for at blive globalt førende inden for miljø- og energiløsninger. Det siger en af verdens førende erhvervskapaciteter, Harvard-professor Michael E. Porter, i et eksklusivt interview med Ugebrevet. Dermed bakker han op om Europa-Kommissionens udspil om, at europæisk erhvervsliv skal satse på at opbygge stærke erhvervsklynger inden for bl. a. vedvarende energi, bæredygtigt byggeri og genanvendelse. “Europa har nogle fremragende styrkepositioner på det teknologiske felt, ” siger Michael E. Porter og fremhæver vindmølleindustrien. “Men I har brug for meget mere konkurrence og et stærkere indre marked, ” siger han.

Mærsk rydder op Historisk krise i A. P. Møller - Mærsk udløser ny ledelsestrend Six Sigma-eksperter strømmer til Danmark En ny global ledelsestrend er ved at indtage danmark. Det kriseramte Maersk Line er i stor stil ved at ansætte Six Sigma-eksperter til at rette op på underskudsforretningen. Globale koncerner som 3M og Eli Lilly har forlængst kørt hybriden Lean Six Sigma i stilling som virksomhedernes overordnede ledelsesstrategi, og Ugebrevets analyse viser, at A. P. Møller - Mærsks historiske krise kan udvikle sig som en dynamo for ledelsesfilosofiens indtog i Danmark. “Mærsk kan komme til at spille den samme lokomotivrolle, som General Electric har spillet for den amerikanske industri med hensyn til udbredelsen af Six Sigma, ” siger ledelseseksperten Søren Bisgaard, der har rådgivet stribevis af internationale virksomheder. Han mener, at Lean Six Sigma kan give danske virksomheder et afgørende løft i innovationsevne og konkurrencedygtighed.

Innovationsfælden Magtkamp om Danmarks fremtidige innovationspolitik Uklar og forvirrende rollefordeling mellem ministerier Virksomhederne er tabere En ny magtkamp om dansk innovationspolitik er under opsejling. I disse dage står en tværpolitisk arbejdsgruppe for at konstituere sig med det formål at udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi inden udgangen af 2008. Men endnu inden blækket på kommissoriet er tørt, er der optræk til, at arbejdet søler til i internt tovtrækkeri. Ugebrevets samtaler med kilder tæt på processen viser, at sandsynligheden for, at de involverede ministerier vil bruge mere tid på at slås for deres ressortområder end på at koordinere en sammenhængende indsats, er stor. Innovation er nemlig blevet til et politisk prestigeprojekt, der i dag lander mellem flere ministerstole. Hakkeordenen mellem ministerierne er uklar. Særligt Videnskabs- og Erhvervsministeriets strid om at sætte dagsordenen for fremtidens innovationspolitik opleves som en hæmsko for innovationsindsatsen. Som rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershedde siger: “Hvem, der sidder med aben for koordineringsproblemerne, er jeg ikke i stand til at sige, men som bruger af systemet kan jeg sige, at der i dag ikke er den koordinering, der bør være. ”

Det lysner Oprydningen efter den finansielle krise kommer til at gøre ondt . . . . . . men førende økonom er optimist på lang sigt Det er nødvendigt at gribe ind mod den overdrevne gearing på det globale lånemarked for at komme helskindet ud af den globale finanskrise. Det anbefaler en af verdens førende økonomiske analytikere, dr. Horace Brock, i et interview med Mandag Morgen. Rentenedsættelser er ikke nok til at løse krisen, der vil accelerere i løbet af 2008. På den lange bane er han dog stadig optimistisk. Den globale økonomi har udsigt til en epoke med lang og stabil vækst. På globalt plan oplever 120 lande fortsat vækstrater over 4 pct. – anført af de asiatiske tigerøkonomier. “Det er en matematisk kendsgerning, at når over en milliard mennesker træder ind i den globale arbejdsstyrke og øger produktiviteten, vil verdensøkonomien også opleve vækst, ” siger Horace Brock.

MM Elite Headhuntere har kronede dage Udvider forretningen til ledelsesrådgivning Headhunterfirmaerne har nået et historisk højdepunkt, og nye markeder i Asien, Rusland og Østeuropa vil i de kommende år forstærke behovet for professionel hjælp til at tiltrække de bedste topchefer og medarbejdere. Men executive search-selskaberne har ikke tænkt sig at nøjes med rekruttering. Flere af verdens største headhunterfirmaer går nu konsulenthusene i bedene og udarbejder analyser, som skal hjælpe deres klienter med at klæde topcheferne på. I Danmark søger virksomhederne især headhunternes hjælp til at få de eftertragtede internationale profiler ind i bestyrelserne. Her er særligt de kapitalfondsejede virksomheder aktive. Ugebrevets tillæg om global best practice, MM Elite, går i denne uge tæt på hovedjægerne.

Den ny konkurrencereform Danmark skal være global problemknuser, siger den amerikanske innovationsguru John Kao. Han peger på klimakrisen og sundhed som områder, hvor den særlige danske sociale innovationsmodel har unikke muligheder. På Innovationsrådets årsmøde blev der rettet et særligt fokus mod at sikre, at kvalitetsreformen også bliver en konkurrencereform.

Opslidende opgør Carlsbergs opkøbsplaner kan give bagslag Dansk bryggeri risikerer at tabe alt i global ølkrig Carlsberg har under ledelse af den nye ceo, Jørgen Buhl Rasmussen, indledt det hidtil mest risikable, men også mest lovende opkøbsforsøg på Scottish & Newcastle. Udfaldet af den storstilede operation, der sker i parløb med den store europæiske konkurrent, Heineken, vil afgøre, om Carlsberg også i fremtiden vil have en plads i den globale øl-elite. Carlsberg er under voldsomt pres for at få succes imod de vrangvillige skotter, der med CEO John Dunsmore nu forsøger at presse Carlsberg helt ud af stridens kerne: det russiske bryggeri BBH. “60-80 procent af alle virksomhedsopkøb lykkes ikke, og de skaber ikke de nye markedsandele og de forventede synenergieffekter, ” siger Stig Kjerulf fra Kjerulf & Partnere.

Fordomme om design Danske virksomheder halter bagud med at integrere design i forretningen Gensidige fordomme hæmmer udviklingen Det haster med at få danske designere og direktører til at finde sammen. Trods gode muligheder er det endnu ikke lykkedes danske virksomheder at integere designere i forretningen. Undersøgelser viser ellers, at det netop er godt for forretningen: Bruttoresultatet vokser med ca. 22 pct. hos virksomheder, der bruger design strategisk. Men de gensidige fordomme mellem de to professioner trives fortsat. “På den side står billedet af en sortklædt, formummet kunstner og på den anden side en kapitalistisk købmand, der kun tænker på profit, ” siger forskingschef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann. For de udenlandske virksomheder og designere har forstået budskabet, og danske designere og virksomheder risikerer at blive udkonkurreret af de mange tusinde designere, der hvert år uddannes i Østen.

Revison af det indre marked Der er stadig for mange barrierer i EU Forbrugere i ny nøglerolle EU’s indre marked fungerer ikke. Der er stadig for mange barrierer og for lidt handel og konkurrencen på tværs af grænserne. Derfor har Europa-Kommissionen præsenteret et udspil til en revision af det indre marked, hvor forbrugerne får en nøglerolle. EU vil f. eks. offentliggøre sammenligninger af priser på finansielle tjenesteydelser for at få forbrugerne til at købe ydelserne der, hvor de er billigst. Det skal også gøres lettere for virksomheder at klage og få hjælp, hvis de løber ind i barrierer under arbejdet med at kæmpe sig ind på et nyt marked i EU.

En populær branche Hård kamp om fremtidens videnerhverv Dansk Industri og Dansk Erhverv på frierfødder Dansk Industri har med stor præcision placeret endnu en torn i øjet på Danmarks næststørste erhvervsorganisation, Dansk Erhverv (DE). DIs nystiftede Branchefællesskab for videnrådgivere er et tilbud til de selvsamme serviceorganisationer, DE traditionelt henvender sig til. For øjeblikket bejler begge organisationer således kraftigt til fremtidens vækstlag – videnvirksomhederne. Ud fra DE-beregninger udgør videnerhvervene allerede Danmarks største branche med en årlig omsætning på 183 milliarder kr. og med en vækstrate over erhvervsgennemsnittet. I disse dage forhandler både DI og DE således med Foreningen af Rådgivende Ingeniører, og udfaldet af det frieri kan blive afgørende for, hvilken erhvervsorganisation der i fremtiden bliver videnrådgivernes foretrukne. Senest løb DE af med videnvirksomhederne i Danish Design Association (DDA). “Vi er en kreativ branche og opfatter DIs stil som for diktatorisk til vores erhverv, ” forklarer DDAformand Line Rix om foreningens valg af Dansk Erhverv.

Farlig udvikling Velfærden har udkonkurreret alle andre dagsordener Både politikere og vælgere blinde for Danmarks globale udfordringer Erhvervsfolk bekymrede for fremtidens vækst 59 pct. af vælgerne peger på velfærd som den ubestridt vigtigste dagsorden og udfordring for Danmark netop nu. Tilslutningen er det foreløbige højdepunkt i en udvikling, der for alvor tager fart i midten af 1990’erne og har gjort velfærden til danskernes stærkeste identitet. Den udvikling står i skærende kontrast til Danmarks stigende afhængighed af globale vilkår. De sidste tre ugers valgkamp markerer også et højdepunkt i politikernes totale fravalg af emner, der beskæftiger sig med Danmarks internationale udfordringer og muligheder. Valgkampen er ført i et tomrum fjernt fra den virkelighed, Danmark konfronteres med de kommende år. En ensidigt fokus på at bevilge hinanden mere velfærd har gjort danskerne til en nation af velfærdsnarkomaner, med risiko for at de også udvikler sig til samfundsøkonomiske analfabeter, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og karakteriserer den netop overståede valgkamp som et skoleeksempel i uansvarlighed. Kritikken deles af brede kredse i erhvervslivet og blandt økonomer. Valgkampen har udelukkende handlet om at “fordele pengene og ikke om, hvordan de skal tjenes”, påpeger formanden for Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersen. Lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss ser valgkampene som udtryk for, at politikerne fortsat opfatter Danmark som et lukket økonomisk system. Han efterlyser derfor en debat om, hvordan velfærdsstaten reformeres i lyset af globaliseringen.

Konkurrence Lønkonkurrencen svækkes og Danmark taber tempo på vækstmarkederne Danmark er netop kåret til det tredjemest konkurrencedygtige land i verden af World Economic Forum. Men flere faresignaler lurer i horisonten. Lønkonkurrenceevnen er over en årrække svækket, produktiviteten kan ikke mere følge med de andre vestlige lande, og Danmark taber tempo på de vækstrige eksportmarkeder i Asien. Den næste store udfordring bliver at skabe ekstra værdi i eksporten og at gå fra svin-tech til clean tech. Forudsætningen for velstand er vækst. Vores nuværende konkurrencemodel skal have et eftersyn af den kommende regering.

Konkurrence Lønkonkurrencen svækkes og Danmark taber tempo på vækstmarkederne Danmark er netop kåret til det tredjemest konkurrencedygtige land i verden af World Economic Forum. Men flere faresignaler lurer i horisonten. Lønkonkurrenceevnen er over en årrække svækket, produktiviteten kan ikke mere følge med de andre vestlige lande, og Danmark taber tempo på de vækstrige eksportmarkeder i Asien. Den næste store udfordring bliver at skabe ekstra værdi i eksporten og at gå fra svin-tech til clean tech. Forudsætningen for velstand er vækst. Vores nuværende konkurrencemodel skal have et eftersyn af den kommende regering.

Velfærd Det er snart slut med overskuddet på statens finanser – og det vender først tilbage i 2052 Det danske velfærdssamfund står foran en dramatisk økonomisk opbremsning. Kilden til krisen hedder manglende arbejdskraft og flere ældre. I 2015 regner regeringen med, at det er slut med overskud på finanserne. Først i 2052 kan en finansminister atter melde om sorte tal. Det er nu, at velfærden skal prioriteres for de kommende generationer. Men vælgerne har lagt et massivt pres på politikerne. En ny måling viser, at der aldrig har været et større flertal for at prioritere velfærd over skattelettelser. De politikere, der vælges til Folketinget 13. november, bliver de sidste i en gylden æra. Og de første i en generation, som skal genskabe velfærdssamfundet.

Velfærd Det er snart slut med overskuddet på statens finanser – og det vender først tilbage i 2052 Det danske velfærdssamfund står foran en dramatisk økonomisk opbremsning. Kilden til krisen hedder manglende arbejdskraft og flere ældre. I 2015 regner regeringen med, at det er slut med overskud på finanserne. Først i 2052 kan en finansminister atter melde om sorte tal. Det er nu, at velfærden skal prioriteres for de kommende generationer. Men vælgerne har lagt et massivt pres på politikerne. En ny måling viser, at der aldrig har været et større flertal for at prioritere velfærd over skattelettelser. De politikere, der vælges til Folketinget 13. november, bliver de sidste i en gylden æra. Og de første i en generation, som skal genskabe velfærdssamfundet.

Konkurrence Lønkonkurrencen svækkes og Danmark taber tempo på vækstmarkederne Danmark er netop kåret til det tredjemest konkurrencedygtige land i verden af World Economic Forum. Men flere faresignaler lurer i horisonten. Lønkonkurrenceevnen er over en årrække svækket, produktiviteten kan ikke mere følge med de andre vestlige lande, og Danmark taber tempo på de vækstrige eksportmarkeder i Asien. Den næste store udfordring bliver at skabe ekstra værdi i eksporten og at gå fra svin-tech til clean tech. Forudsætningen for velstand er vækst. Vores nuværende konkurrencemodel skal have et eftersyn af den kommende regering.

Danmark skal blive meget dygtigere til at opbygge stærke globale netværk.

Analyseøkonomien Systematisk dataindsamling er den ny vinderopskrift Succesfulde virksomheder kommer foran på analyse af stort og småt Forskellen på succes eller fiasko for moderne virksomheder afgøres af deres evne til at indsamle og analysere data om forbrugerne og lave analyser af hele værdikæden. Det er de analytiske konkurrenter, fra supermarkedskæden Wal-Mart og søgemaskinen Google til fodboldklubben AC Milan, der løber med guldet. Det fastslår den amerikanske professor Thomas H. Davenport i et interview med Mandag Morgen. Han bragede for få år siden igennem med begrebet “opmærksomhedsøkonomien”. I dag er han klar med en ny business-teori: “analyseøkonomien”. Pointen er, at moderne topledere bør satse passioneret på flere systematiske dataanalyser, for det er forudsætning for at optimere resultaterne på de globale markeder. I dag kommer man ikke langt med mavefornemmelser: “Man har fat i en guldmine, når man forstår at analysere markedets data og finde ud af, hvad forbrugerne vil have, ” siger Davenport.

Pengemagneter Den globale vækst giver grobund for nye finansielle centre Dubai og Mumbai vil også have en bid af kagen Globale finansmetropoler lig med job og penge Ambitiøse storbyer i verdens nye vækstøkonomier – fra Shanghai over Dubai til Sao Paulo – udfordrer nu London og New Yorks status som det 21. århundredes finansielle hovedstæder. I takt med at den økonomiske vækst forskydes fra USA og Europa til Asien og Sydamerika, flyttes også den finansielle tyngde. Og selvom Vestens to finansmetropoler endnu regerer, kan de forvente hård kamp om de hundredtusindvis af arbejdspladser og milliarder af skattedollar, der følger med titlen som globalt finanscenter. Kampen vil bl. a. blive afgjort på evnen til at tiltrække børsnoteringer, til at åbne finansmarkeder for udlandet og til at gøre byerne attraktive for den stærkt krævende finansielle elite.

Småt er godt Store kommercielle muligheder i at analysere nye opbrud 75 opsigtsvækkende mikrotrends er netop blevet identificeret på baggrund af tusindvis af data. De små sociale forandringer i forbrugernes adfærd kan give de virksomheder, som først opdager dem, et konkurrencemæssigt fortrin. Det er Burson-Marstellers globale CEO, Mark J. Penn, der har udpeget de mikroskopiske opbrud, som vil ændre de vestlige samfund fundamentalt: Familier dannes på arbejdspladsen og på nettet. Familiefædre springer ud som bøsser, og mødre går på jagt efter unge mænd. Børn er heller ikke, hvad de har været. Over 1, 5 millioner amerikanere mellem 8 og 18 år er veganere, og antallet af unge entreprenører har aldrig været større. De virksomheder, der først ser en mikrotrend, er snublende nær milliardgevinsterne. Hvem begynder f. eks. at tage kvinders elektronikforbrug alvorligt? Og hvilken virksomhed indser først, at voksne i dag også spiller computerspil?

Produktivitetsløft Arbejdskraftmanglen symptom på ineffektivt arbejdsmarked Den nødvendige arbejdskraft er til stede i dag Den nødvendige arbejdskraft er langt hen ad vejen til stede. Men den går i dag tabt i snørklede arbejdsgange. Derfor er tiltag som skatte- og green card-ordninger udtryk for ekstrem kortsigtet tænkning og ude af proportioner med de virkelige problemer på det rødglødende arbejdsmarked, mener ledelsesekspert Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus. Fokus bør i stedet ligge på at rydde op i ineffektive samarbejdsformer og bryde med gammeldags silotænkning. Erfaringer fra bl. a. Danfoss viser, at arbejdskapaciteten kan hæves med over 30 pct. gennem målrettede produktivitetsprogrammer som f. eks. Lean. Blev det værktøj sat mere effektivt ind i Danmark, ville det kunne frigive tusindevis af nye medarbejdere. “Alene den offentlige sektor vil kunne øge sin produktivitet med, hvad der svarer til over 80. 000 ansatte, ” vurderer koncerndirektør i Danfoss Hans Kirk.

Modelkrise Der er gået kludder i de økonomiske modeller De kan ikke forudsige huspriser og lønudvikling Har gjort det lettere for VK-regeringen at overhøre økonomernes råd Kører dansk økonomi til, på eller over kanten af overophedning? Ingen kan svare på det kritiske spørgsmål forud for vinterens afgørende overenskomstforhandlinger. Økonomernes makroøkonomiske modeller – ADAM, SMEC og MONA – har de seneste år lavet store regnefejl i prognoser for boligmarkedet, og det hidtidige forhold mellem ledighed og løn er slået omkuld af den økonomiske globalisering. Det viser Mandag Morgens analyse på baggrund af samtaler med flere af landets førende økonomer. Danmarks makroøkonomiske modeller har i de sidste tre årtier skabt grundlaget for stabil finanspolitik, og de er blevet rost for at høre til verdens bedste. Men nu svigter nogle af grundligningerne, og det svækker økonomernes autoritet og evne til at påvirke politikernes beslutninger. Også på arbejdsmarkedet er der kommet kludder i de nationale ligninger. “Takket være globaliseringen har arbejdsmarkedet bevæget sig i en mere fleksibel retning, og relationen mellem løn og ledighed udviser i dag en anden sammenhæng, end modellerne tilsiger, ” siger sekretariatschef i Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen. Uden en ny og bedre model kan dansk økonomisk politik miste retningen. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Forsømt talentpleje Talenter skal hver dag genrekrutteres Talentpleje en konkurrencefordel Men skal dog ikke sættes for meget i system Danske virksomheder gør alt for lidt, når først det eftertragtede talent er sikret. “Det er let nok at sige, at man har en holdning til udvikling af talentpleje. Men mange virksomheder mangler at tage nogle meget klare konsekvenser af den holdning eller talemåde, ” siger professor i organisationsog ledelseteori Steen Hildebrandt. Forsømmelsen resulterer i, at talenterne pakker kufferten til fordel for virksomheder, der giver dem bedre muligheder for udvikling. Progressive, vidensbaserede virksomheder som IBM og American Express har etableret interne formaliserede talentmarkeder, der giver talenterne mulighed for jobrotation – ikke kun på tværs af siloer, men på tværs af landegrænser. Resultatet er øget overblik over virksomhedens ressourcer, gladere talenter og bedre effektivitet. Og i sidste ende er medarbejderudvikling en konkurrencefordel for virksomhederne. Flere advarer dog mod, at talentudvikling sættes for meget i system.

MM ELITE Håbet – og pengene – er tilbage i biotekbranchen Biotekbranchen er tilbage, og den er i storform. Nye banebrydende produkter rammer markedet, investorernes interesse er høj, og der forskes og udvikles for milliarder – helt præcist 73 milliarder dollar på verdensplan sidste år. Men biotekselskabernes udfordringer er fortsat store. Flertallet af virksomhederne har stadig røde tal på bundlinjen, og de helt store blockbustere lader endnu vente på sig. Ugebrevets tillæg om global best practice går i denne uge i dybden med biotekindustriens muligheder og udfordringer.