Alt om Økonomi

Olieuafhængighed bliver central konkurrenceparameter

Uafhængighed Prisstigninger accelererer afviklingen af den oliebaserede økonomi Olieuafhængighed bliver en afgørende konkurrenceparameter Sommerens olieprisfald bliver en midlertidig fornøjelse. Allerede om få år kan verdensøkonomien nemlig blive ramt af en alvorlig udbudskrise, hvor olieproduktionen ikke kan følge med den hastigt stigende efterspørgsel. Det kan skabe voldsomme prissvingninger og sende olieprisen op over 200 dollar tønden, forudser en ny rapport fra den anerkendte britiske tænketank, Chatham House, “The Coming Oil Supply Crunch”. Mandag Morgens kortlægning viser, at disse forandringer får massive ledelsesmæssige og strukturelle konsekvenser for erhvervslivet. En række store danske virksomheder er nu begyndt at forberede sig på, at en æra med stigende energipriser kan ændre konkurrencevilkårene helt. Der er tegn på, at en ny Green Lean-tænkning rykker ind i erhvervslivet, hvor alle overflødige udgifter til energi og råvarer skal barberes ned. “Virksomhederne er på vej til at arbejde en helt anden form for miljøbevidsthed ind i deres logistik-, proces- og produktudvikling, ” siger produktivitetschef i DI, Jens Kristian Jørgensen.

Bagstræbere og frontløbere

Danmark har brug for flere klimafrontløbere og færre bagstræbere. Af hensyn til både økologien og økonomien. Velkommen til en æra med udsigt til stadig højere energiomkostninger.

Indien udfordrer global arbejdsdeling

It Indien rykker op i fødekæden Indiske it-virksomheder lader sig ikke længere nøje med lavt betalte standardopgaver. De vil løse mere komplicerede forsknings- og udviklingsopgaver. Men eksperter fremhæver, at hvis Indien skal blive den næste supermagt inden for outsourcing af vidensprocesser, må landets innovationsmiljø styrkes, og universiteternes faglige niveau højnes.

Tværfaglige løsninger kan styrke dansk konkurrenceevne

Synergier Tværfaglig forskning kan styrke dansk konkurrenceevne . . . . . . men kun et ud af ti forskningsmiljøer krydser faggrænserne i dag Danmark går glip af oplagte konkurrencefordele, hvis vi ikke satser på tværvidenskabelig forskning. Advarslen kommer fra en ny rapport fra Danmarks ErhvervsforskningsAkademi og Forum for Business Education, som har kortlagt effekterne af forskning på tværs af traditionelle faggrænser. Den tværdisciplinære forsknings betydning vokser i takt med komplekse problemer og løsninger, der ikke respekterer traditionelle fagskel – f. eks. på områder som klima og velfærd. Samtidig gør tværvidenskabelige initiativer det lettere at tiltrække forskere og investeringer fra udlandet og inddrage erhvervslivet. Men kun 10 pct. af alle danske forskningsprojekter går radikalt på tværs af fagdisciplinerne. Det stiller Danmark dårligt i det globale innovationskapløb. Derfor er det på høje tid at lægge en national strategi, lyder budskabet i rapporten.

Kina investerer billioner i velfærd

Velfærdsrevolution Kina vil investere billioner i de fattigste provinser Gigantisk satsning skaber nyt marked for vestlige virksomheder Efter OL i beijing og flere års ekspansion på det globale marked vil Kina lancere en New Deal i en hidtil uset skala. Den kinesiske regering vil investere billioner af dollar i ny infrastruktur, uddannelse, sundhed og nye velfærdssystemer, og investeringerne ventes at stige med 20-30 pct. hvert år i de næste fire år. Målet er at dæmpe den voksende sociale utilfredshed og at bygge bro over økonomiske spændinger mellem land og by. Kinas næste vækstbølge kan skabe massive muligheder for danske og internationale virksomheder, der kan levere løsninger inden for sundhedssektoren, forureningsbekæmpelse, uddannelse og nye velfærdssystemer. Det vurderer flere eksperter over for Ugebrevet. “Hvis man kan finde en niche på et af de kinesiske fokusområder, og hvis man forstår at knytte kontakter i Kina, har man interessante muligheder for at øge sin omsætning, ” fastslår Stephen Green, seniorøkonom i Standard Chartered Bank i Shanghai.

Fra kornmark til slagmark

Tvivlsom teknologi Strid om biobrændsel spidser til Nyt værktøj skal hjælpe beslutningstagerne til det bedste valg Den globale debat om biobrændsler spidser til. Mens forskere verden over strides om brændslernes reelle bæredygtighed, styrter politikere og investorer i hver sin retning. Uenigheden udstiller et grundlæggende problem i klimaindsatsen: Der er enighed om udfordringens alvor og omfang – men ingen fælles vidensplatform for at træffe de rigtige beslutninger. Nu er et forskerhold fra Berkeley ved at udvikle et værktøj, der skal hjælpe beslutningstagere til at manøvrere i junglen af forskellige klimavenlige teknologier. Biobrændsel er testcasen på det nye værktøj, den såkaldte Climate Navigator. Men modellen skal løbende udbygges til alle kendte teknologier, der kan bidrage til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.

Dansk erhvervsliv fører an mod 2009

Virksomheder i front Erhvervslivet vil ikke være politikernes dårlige undskyldning Danske virksomhedsledere ønsker en succes ved FNs Klimatopmøde i København og vil ikke bruges som alibi for politikernes passivitet. “Erhvervslivet har mulighed for at løbe endnu stærkere end politikerne. Topmødet giver os en enestående chance for at vise, at vi er parate til at løfte vores del af byrden, ” siger Jørgen M. Clausen, administrerende direktør for Danfoss. Som medlem af Copenhagen Climate Solutions arbejder han for at stille erhvervslivets viden og løsninger til rådighed for de politiske beslutningstagere.

Den grønne vinderstrategi

“Det danske energieventyr er til låns. Det kræver en langt større indsats, end vi er vant til, at forblive blandt verdens frontløbere. Valget står imellem to strategier.

Klimaforandringer er dansk landbrugs største chance

Fødevarer Klimaforandringer er dansk landbrugs store chance Den danske landbrugs- og fødevaresektor har bevist, produktionen kan øges, mens påvirkningen af miljø og klima samtidig reduceres markant. Indsatsen, der oprindeligt var drevet af økonomiske motiver, gør nu sektoren i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter klimavenlige fødevareprodukter. I fremtiden skal dansk landbrug leve af at eksportere de løsninger og erfaringer, der har gjort sektoren til storleverandør af bl. a. vedvarende energi.

Hvad Danmark lever af

Sammenhængskraft På sporet af Danmarks skjulte konkurrencekraft Stort potentiale i samfundsansvar Regeringens nye handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar aktualiserer en langt bredere debat om Danmarks konkurrenceevne. Danmark og dansk erhvervsliv har gennem årtier praktiseret en unik form for socialt ansvar. Måden, vi samarbejder og innoverer på, er en del af forklaringen på vores velstand og topplaceringer på internationale ranglister over konkurrencekraft. Problemet er blot, at der er tale om en skjult kompetence, som vi hidtil ikke har formået at udnytte fuldt ud. Hvis regeringens handlingsplan skal have fuld effekt, forudsætter det, at vi forinden opklarer succesen om dansk ansvarlighed. Den kan vise sig at blive et af nationens stærkeste konkurrenceparametre, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Billigbiler ændrer bilindustriens spilleregler

Billig bilisme Ultrabillige biler udfordrer industriens spilleregler Åbner gigantisk forbrugersegment i Asiens lavere middelklasse Nye ultrabillige biler udfordrer spillereglerne i den traditionelle bilindustri. Selvom de kun koster 2. 500 dollar, ligner de rigtige biler med moderne komfort, sikkerhed og lavt benzinforbrug. De nye billigbiler er ikke en teknologisk fornyelse. Innovationen ligger i design, produktion og distribution. For eksempel distribueres billigbilen Nano fra Tata Motors ikke gennem et net af individuelle forhandlere, men leveres som “samlesæt”, der ikke kræver den store ekspertise at få ud at køre. “Vi har gjort det, som bilindustrien anså for umuligt, ” hedder det hos Tata Motors. Billigbilerne baner vej for et helt nyt kundesegment: De mange millioner i den nedre del af den asiatiske middelklasse er den nære fremtids nye bilister.

C.K. Prahalad: Globale kriser skaber eksplosive innovationsmuligheder

Innovationsbølge Klimakrise vil forløse innovationskraft af historisk omfang Interview med businessguruen C. K. Prahalad Klimaforandringerne åbner innovationsmuligheder af hidtil uset omfang. Det siger verdens førende businessguru, professor C. K. Prahalad, i et eksklusivt interview med Ugebrevet. Millioner af brugere og forbrugere kan på internettet samarbejde om at finde løsninger på klimakrisen og de andre globale kriser, mener Prahalad. Han fremhæver, at den næste innovationsbølge, hvor værdien skabes gennem personliggjorte oplevelser og skræddersyede løsninger, også kan udbredes til velfærdssamfundets serviceydelser. Han slår til lyd for en helt ny, borgercentreret velfærdsstat.

Indiens nye forbrugerklasse rykker fri af global krise

Fra Gandhi til Gucci Globale virksomheder har opdaget den indiske middelklasse Den økonomiske afmatning i Vesten får stadigt flere virksomheder til at vende blikket mod Indien. Væksten ligger på omkring 9 pct. om året, lønningerne stiger voldsomt, og den voksende middelklasses nye købekraft bliver brugt til at sikre en livsstil, der minder om den vestlige. Gandhis asketiske idealer er for længst erstattet af forbrugerismen. I 2025 vil Indien være verdens femtestørste marked for forbrugsgoder, større end tyskernes. Internationale erhvervsledere vurderer, at et gennembrud på det indiske marked i fremtiden vil være en forudsætning for global succes.

Slanger i Googles vækstparadis

Foreløbig vinder Google vandt første slag mod Microsoft . . . . . . men gevaldige udfordringer venter forude Efter at microsoft har opgivet at købe Yahoo!, står Google tilbage som enehersker på markedet for internetreklamer. Verdens største søgemaskine tjener styrtende med penge og hyldes jævnligt for sin innovationsevne. Men horisonten er langtfra skyfri. Både økonomiske, strategiske og imagerelaterede udfordringer venter forude. Indtjeningsvæksten er begyndt at gå langsommere. Og Google er ved at blive så stor, at man risikerer samme monopol-image, som Microsoft har kæmpet med i årevis: “Google risikerer at blive opfattet som dem, der tager Microsofts plads som monopolist. Microsoft har klaret sig godt på trods af det image, fordi folk er så afhængige af deres software. Men man er langt mindre bundet til en søgemaskine, ”, siger Oxford-professor William H. Dutton til Ugebrevet.

Farvel til massemarkedet

Farvel til massemarkedet Morgendagens vækst bygger på skræddersyede løsninger Om få år vil fem milliarder mennesker være online. Det giver fremsynede virksomheder en enestående chance for at øge værdiskabelsen dramatisk. Nøglen til vækst bliver globale netværk og personliggjorte oplevelser, som er udviklet i samarbejde med kunderne. Det er budskabet fra verdens førende businessguru, C. K. Prahalad. I sin nye bog, “The New Age of Innovation”, anbefaler han erhvervslivets topledere en ny form for “velcro-organisering”.

Udviklingslande kan vende fødevarekrisen til ny vækst

Fødevarer Udviklingslande kan forvandle krisen til ny vækst Den globale fødevarekrise rammer verdens fattigste lande hårdt. Men på længere sigt kan de stigende priser være med til at løfte dem ud af fattigdommen. Den voksende globale efterspørgsel åbner mulighed for at skabe et reelt verdensmarked for fødevarer. Statsstøtte og toldmure har hidtil været den væsentligste barriere for at hæve landbrugsproduktionen i udviklingslandene, der kun udnytter en brøkdel af deres potentiale. EU og Verdensbanken omdirigerer nu bistandsmidler til målrettede investeringer i landbrug. Storbritanniens premierminister har samlet verdens ledende eksperter på området om at sikre, at Afrika kan tjene penge på de høje fødevarepriser.

Klimaløsning behøver ikke at hæmme væksten

Bæredygtighed Verden kan femtendoble sin carbonproduktivitet med kendt teknologi Verdens økonomiske vækst kan femtendobles inden 2050 uden et højere forbrug af CO2. Det fremgår af en ny opsigtsvækkende rapport fra det internationale konsulenthus McKinsey. Rapporten er det hidtil mest samlede bud på en ny industriel revolution, som på en og samme tid gør det muligt at løse de globale klimaproblemer og sikre højere levestandard overalt på kloden. “En femtendobling af carbonproduktiviteten på mindre end 50 år er en af de største prøver, menneskeheden nogensinde har stået over for, ” hedder det i rapporten. McKinsey fastslår, at målet kan nås med clean tech, øget energieffektivitet og nye økonomiske incitamenter.

Bilindustrien ruster sig til uundgåelig revolution

Industriel revolution Globale bilproducenter i grønt kapløb Nye bilkoncepter gør op med forbrændingsmotoren Den globale bilindustri speeder op for grønt udskilningsløb, hvor kinesiske og indiske producenter kan ende som vinderne. Hastigt stigende oliepriser og CO2-krav tvinger de etablerede bilproducenter til nytænkning. De kappes nu om at udvikle en ny generation af biler baseret på hybrid- og elteknologi. Ugebrevet har kortlagt kapløbet på det globale bilmarked. Kortlægningen viser, at det vil kræve helt nye forretningsmodeller at få nye teknologier på markedet. Et rekordstort antal bilproducenter afsøger alternativet til benzinmotoren, der står bag en betydelig del af den menneskeskabte klimaopvarmning. Shai Agassis “Project Better Place”, der skal udbrede elbiler i Danmark og andre lande, får skarp konkurrence af Toyota, Volvo, Saab og nye outsidere som norske Think Global og kinesiske BYD. “Den største barriere er industriens store investeringer i forbrændingsmotorer og hele produktionsapparatet omkring dem. Vi skal gentænke hele set up’et, ” siger dr. Paul Nieuwenhuis fra Cardiff Business School, der har specialiseret sig i bilindustriens forretningsmodeller.

Kulturrevolution skal bane vej for lavere sygefravær

Mentalitetsskifte Lavere sygefravær kræver opgør med tabuer Det kræver en mental revolution at nedbringe det eksploderende sygefravær. Tabuer, berøringsangst og opfattelsen af sygemeldinger som en “privat sag” skal erstattes med et nyt fokus på, hvordan den sygemeldte kommer tilbage på arbejdspladsen. Det er budskabet fra regeringens særlige sygefraværsudvalg. Kampen mod det langvarige sygefravær får topprioritet, når regeringen lancerer sin store nationale handlingsplan i begyndelsen af juni.

Kinesisk vækstmirakel kræver ny forretningsmodel

Kina 2. 0 Fra produktionshal til sourcing-centrum Kinas status som verdens produktionshal er truet. Den voldsomme økonomiske udvikling har presset omkostningsniveauet op og fået flere internationale virksomheder til at overveje lande som Vietnam og Indien. Men virksomhederne burde i stedet integrere Kina tættere i deres globale forretningsstrategi og fokusere på både sourcing fra Kina og salg til det kinesiske marked, påpeger den amerikanske konsulentvirksomhed Booz Allen Hamilton. En af frontløberne, amerikanske Goodyear, har med denne strategi formået at hæve den årlige globale vækst fra 1 til 10 pct. og skåret 35 millioner dollar af omkostningerne.

Ledere jagter ny vinderstrategi

Vinderstrategi Fire grundprincipper bag blivende vækst Europas vindervirksomheder er konservative, aggressive og ekstremt prisbevidste. Og de kannibaliserer de mest innovative selskaber gennem opkøb. Det viser en europæisk undersøgelse af de sidste 50 års bedst performende store virksomheder, der har formået at øge deres markedsværdi 62 gange mere end aktiemarkedets gennemsnit. “Det gjorde de ved at bygge på fire grundprincipper for blivende vækst. Der er ingen grund til at tro, at de ikke vil kunne fastholde væksten, ” siger Christian Stadler fra Innsbruck Universitets managementskole, der står bag undersøgelsen.

VERDENS 10 STØRSTE FORLYSTELSESPARKER

Fornyelsesbølge Innovationsboom varsler ny vækst I dansk turisme . . . . . . men konkurrencen om fremtidens forlystelser er benhård Det sidste årti har dansk turisme tabt internationale markedsandele. Millioner af udenlandske turister har fravalgt Den Lille Havfrue til fordel for mere eksotiske himmelstrøg. Men nu har det danske turismeerhverv, der omsætter for 66 milliarder kr. , indledt et innovationsboom, som kan drive en ny vækstbølge. En opsigtsvækkende undersøgelse blandt 1. 315 ledere i danske oplevelsesvirksomheder viser, at hele 69 pct. af dem har foretaget innovationer i perioden 2004-2006. Det er især brugerdreven innovation, der præger fornyelsen. “Resultaterne er utrolig opløftende, ” siger formanden for VisitDenmark, Georg Sørensen. ” Konkurrencen er dog hård for Tivoli og de andre danske forlystelsesparker. Det fremgår af en omfattende analyse af verdens førende forlystelsesparker, som Mandag Morgen har lavet. Kun de mest innovative og kapitalstærke vil klare sig på det globale marked, der omsætter for 4. 200 milliarder kr.

Innovationsboom i dansk turisme

Fornyelsesbølge Innovationsboom varsler ny vækst I dansk turisme . . . . . . men konkurrencen om fremtidens forlystelser er benhård Det sidste årti har dansk turisme tabt internationale markedsandele. Millioner af udenlandske turister har fravalgt Den Lille Havfrue til fordel for mere eksotiske himmelstrøg. Men nu har det danske turismeerhverv, der omsætter for 66 milliarder kr. , indledt et innovationsboom, som kan drive en ny vækstbølge. En opsigtsvækkende undersøgelse blandt 1. 315 ledere i danske oplevelsesvirksomheder viser, at hele 69 pct. af dem har foretaget innovationer i perioden 2004-2006. Det er især brugerdreven innovation, der præger fornyelsen. “Resultaterne er utrolig opløftende, ” siger formanden for VisitDenmark, Georg Sørensen. ” Konkurrencen er dog hård for Tivoli og de andre danske forlystelsesparker. Det fremgår af en omfattende analyse af verdens førende forlystelsesparker, som Mandag Morgen har lavet. Kun de mest innovative og kapitalstærke vil klare sig på det globale marked, der omsætter for 4. 200 milliarder kr.

Elbil-eventyr kræver afgiftsreform

Milliardpotentiale Ny analyse: Store gevinster at hente på elbil . . . . . . men kravet er en afgiftsreform Danmark kan se frem til en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen, hvis energiselskabet DONG får succes med sin ambitiøse plan om at kickstarte et marked for elbiler. Det viser Ugebrevets analyse, der for første gang kortlægger de samfundsøkonomiske effekter af projektet. Analysen, der er blevet til i tæt dialog med anerkendte forskere og energieksperter, viser, at samfundet kan høste 2 milliarder kr. på at udskifte 20 pct. af den danske bilpark med elbiler. Ud over denne gevinst har projektet potentiale til at skabe en tocifret milliardeksport af teknologi og knowhow inden for opbygning af infrastruktur til elbiler. Ugebrevets kilder fastslår, at det ikke behøver at koste staten en krone. Men det vil kræve en afgiftsreform. “Politikerne må gå i tænkeboks for at udvikle en afgiftsstruktur, der i højere grad afspejler den gode samfundsøkonomi i projektet, ” siger energiforsker ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Politikerne er foreløbig positivt indstillet for at diskutere nye afgifter, men tør ikke binde sig til en bestemt periode for elbilernes afgiftsfritagelse.

Den femte industrielle revolution er startet

Bæredygtig civilisation Klimaforandringerne kan vendes til økonomisk vækst 500 globale virksomheder skal skabe ny industriel revolution Ambitiøs plan skudt i gang i København Kampen mod klimaforandringerne kræver en revolution. Fire industrielle revolutioner har gennem de sidste 200 år skabt den moderne civilisation, men også udløst den største trussel mod menneskeheden: den globale opvarmning. Nu er startskuddet gået for en femte industriel revolution, der over de næste årtier kan skabe grundlaget for en bæredygtig civilisation. Den vil komme til udtryk i et massivt udbud af nye ideer og innovationer, der hver især bidrager til løsningen af klimaproblemerne og dermed beviser, at den største trussel kan vendes til en enorm chance for ny industriel og økonomisk udvikling. Revolutionen skal kickstartes af 500 internationalt førende virksomheder inden for klimaløsninger. I løbet af det kommende år skal de dele deres viden og erfaringer om den fælles udfordring. I maj 2009 samles de på et globalt erhvervsklimatopmøde for at præsentere deres ideer og stille konkrete forslag om, hvordan en ny klimaaftale kan bidrage til at sætte gang i ny vækst – og dermed også blive et svar på den verdensøkonomiske krise. Det var hovedbudskabet fra sidste uges møde i Copenhagen Climate Council.