Globale ambitioner Novos store udfordring: at skabe en global organisation Udenlandsk arbejdskraft udfordrer virksomhedens danske kultur Interview med Lars Rebien Sørensen En global innovationsmaskine. Den rolle ønsker Novo Nordisks administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, at den danske insulingigant skal indtage. Men konkurrencen på markedet for diabetesbehandling er hård, og den nyeste viden om insulin bliver ikke længere udviklet af danske forskere i Bagsværd alene. Hvis Novo Nordisk skal klare sig, forudsætter det, at virksomheden kan tiltrække og fastholde globale talenter. Men den danske marginalskat gør udenlandske nøglearbejdere til et kort bekendskab, og udlændingenes høje lønkrav truer sammenhængskraften i den danske virksomhed. Løsningen kan blive at bygge kompetencecentre i udlandet og flytte ledelsen ud af landet.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 En ny økonomisk verdensorden Verdens aktiemarkeder blev i sidste uge ramt af nye dramatiske kursfald. Den finansielle krise forværres fra uge til uge, og intet tyder på, at markederne har ramt bunden. Flere lande fra Island til Ungarn og Pakistan er i betalingsproblemer, og i Europa er selv den danske krone og pundet kommet under pres. Men hvor dyb er finanskrisen – og hvordan kan den løses? Det giver 2. kapitel i Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report 2009” flere svar på. Risikoanalysen viser, at de nationale redningspakker er langtfra nok til at hindre krisen i at accelerere. Den økonomiske recession i de vestlige lande kan blive forlænget ind i 2010, hvis det finansielle system ikke bringes på fode igen tidligt i 2009. Bliver den økonomiske nedtur langvarig, vil arbejdsløsheden blive presset kraftigt i vejret. Det kan udløse social uro i både rige og fattige lande. Og der vil blive rejst tvivl om flere landes kreditværdighed. Mandag Morgens samtaler med førende internationale økonomer afslører mindst syv nødvendige elementer i en international finansreform, der skaber bedre risikostyring, strammere regler, mere åbenhed, skrappere regulering af den spekulative derivathandel og nye globale institutioner. Samtidig er der brug for en New Global Deal, hvor øgede offentlige investeringer bruges til at fremme en bæredygtig kapitalisme.

Løsningernes land Krisen er en stor chance for Danmark Åbner et verdensmarked af muligheder for nye vækstindustrier Innovationsbehovet matcher danske spidskompetencer Verdens største kriser må nødvendigvis skabe et boom i innovative løsninger. Set i historisk perspektiv er det forhåbentlig ikke de store kriser, vi husker mest, men de markante økonomiske og industrielle paradigmeskift, kriserne udløste. Men de foreløbige erfaringer med global krisehåndtering er desværre ikke lovende. Den største krise er hverken klimakrise eller finanskrise, men vores manglende evner til at håndtere kriser af en vis størrelse og kompleksitet, skriver Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Han mener at Danmark har alle forudsætninger for at demonstrere, hvordan den onde krisespiral kan brydes ved at udvikle nye typer af løsninger på de største kriser. Kriserne åbner et verdensmarked af muligheder for konsortier, der kan udvikle nye bæredygtige samfundsmodeller. Danmark kan blive en rollemodel for, hvordan globale kriser kan forvandles til nationale vækstmuligheder.

Verden 2009 Syv kriser, der former fremtiden

En ny start Business-guru: Finanskrisen er en unik mulighed Forudsætningerne for en bæredygtig økonomi har aldrig været bedre Finanssektorens krampetrækninger er blot de første plukveer før fødslen af en helt ny økonomisk dagsorden. Det mener den britiske businesstænker, bestsellerforfatter og CSR-guru, John Elkington, der netop er blevet udpeget til en af Londons mest indflydelsesrige personer. I et interview med Ugebrevet hilser han den globale finanskrise velkommen: “Ligegyldigt hvor skadelig den er for økonomien her og nu, er den et nødvendigt skridt i retning af en mere bæredygtig økonomi, ” argumenterer han. Ifølge Elkington varsler krisen et opgør med snæver profittænkning og forældede finansielle institutioner. Der har aldrig været bedre muligheder for at designe et system, hvor bekæmpelse af ressourcemangel, social ulighed og truslen fra den globale opvarmning placeres centralt i den globale økonomi. Allerede i dag kan man konstatere et gryende paradigmeskift i befolkningen, blandt politikere og på direktionsgangen. “I de seneste 30 år har virksomhederne været ekstremt fokuseret på aktionærernes interesser, ” siger lektor ved CBS Martin Iversen, der forudser, at krisen vil markere det endelige farvel til “kvartalskapitalismen”.

Vi er vidne til et globalt krak i flere tempi. Men krisen er også en periode med kreativ destruktion, der kan bane vej for et helt nyt økonomisk paradigme.

Skyggeside Hvorfor fejler ledere? Interview med ledelseseksperten Robert Hogan

Benhårde konkurrenter Gigantvirksomheder fra den tredje verden erobrer markedsandele I årtier har store vestlige og japanske virksomheder domineret verdensmarkedet, men nu bliver de udfordret af gigantvirksomheder fra udviklingslandene. Udfordrernes enorme hjemmemarkeder har lært dem at producere i stor skala, de er effektive, iderige og forstår at tjene store penge på de fattige i bunden af forbrugerpyramiden. Men selskabernes ambitioner er endnu større, og mange af dem satser på at kapre pengestærke vestlige forbrugere. Etablerede vestlige virksomheder bør tage frontløbernes taktik til sig, ellers risikerer de at blive løbet over ende, advarer eksperter.

Vækstfremmere Højtuddannede kan hjælpe Danmark ud af vækstkrise Jo flere højtuddannede, jo mere eksport. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra CBS. Men højtuddannede er i dag en mangelvare i Danmark. Mange danske unge foretrækker arbejde frem for studier, og universiteterne er først lige begyndt at arbejde aktivt for at tiltrække udenlandske studerende. Der er brug for uligeløn mellem lavt- og højtuddannede, hvis bøgerne skal tiltrække de unge, mener forskeren bag undersøgelsen, professor Jan Rose Skaksen.

Fattigdom Rå kapitalisme skal erstatte nødhjælp Interview med Michael Chu Superkapitalisme kan redde flere fattige mennesker end nødhjælp og filantropi, mener Harvard-professor Michael Chu. Han peger på, at vestlige långiveres jagt på profit har øget konkurrencen på lånemarkederne i mange af verdens udviklingslande. Mens fattige bolivianske låntagere tidligere betalte flere tusinde procent i rente for at låne penge hos gadens lånehajer, kan de nu oprette lån til en årlig rente på helt ned til 18 pct. “Folk får en dårlig smag i munden, når man diskuterer profitaspekterne. Jeg forstår det godt, for jeg havde det selv på samme måde i starten. Men arbejdet med mikrofinansiering har lært mig, at det er en falsk modsætning, ” siger Chu.

Frihandel Bilateral bølge: Verdenshandlens sværvægtere laver eksklusive aftaler med hinanden De fattige lande taber – de rige vinder Antallet af regionale og bilaterale handelsaftaler eksploderer. Mens udsigterne for frihandelsforhandlingerne i den såkaldte Doha-runde bliver stadig mere dystre, vælger de store handelsmagter som USA, Kina, Indien og EU i stadig højere grad at varetage deres interesser gennem selvstændige aftaler med udvalgte handelspartnere. Allerede i 2010 vil der være 400 lokale og regionale frihandelsaftaler, vurderer Verdenshandelsorganisationen WTO. Aftalerne giver de involverede parter mulighed for at tildele hinanden fordele på bekostning af lande, der står udenfor. Taberne er de fattige lande, der har meget lidt at tilbyde deres handelspartnere. Verdens førende ekspert i frihandel, professor Jagdish Bhagwati, efterlyser samarbejdsvillighed fra de rige lande: “De fattigste lande bør inviteres med i det handelspolitiske system – også selvom de ikke kan deltage på helt samme vilkår som USA og EU, ” siger han.

Mønsterbrydere Optimisme trods kriseudsigter Krisens vindere ser frem til ny vækst Eksperter advarer mod ensidig sparestrategi Danske virksomheder opruster kriseberedskabet: Der skal trimmes, leanes og afventes. Men mange steder spirer risikoviljen og troen på, at krisen vil styrke forretningen. I TrygVesta kigger Stine Bosse med fornyet interesse efter opkøbsemner. I Saxo Bank forventer Kim Fournais, at krisen vil give flere kunder til Saxo. Og i ISS ser Jørgen Lindegaard mulighed for mere forretning, når omkostningsbevidste kunder udliciterer mere. Alle er dog enige om, at krisen kræver hårdt arbejde fra ledernes side. “Ledelsesmæssigt er det langt mere udfordrende, når der er krise, ” siger Stine Bosse. Ledelsesforskere advarer mod ensidigt at trimme sig ud af krisen.

Idræt Ingen økonomiske argumenter for at støtte elitesport De mest anvendte argumenter for at give statsstøtte til elitesport bygger på myter. Der er intet belæg for, at store elitepræstationer styrker folkesundheden, forbedrer samfundsøkonomien eller styrker et lands internationale brand. Den samfundsmæssige gevinst ved elitesport skal ifølge udenlandske og danske eksperter findes et helt andet sted: Det er god tv-underholdning, og det øger den nationale selvbevidsthed og sammenhængskraft. “Skal man være lidt kynisk, kan man sige, at den slags ikke burde betyde meget for Danmark, fordi vi som en gammel nationalstat dårligt kan blive mere selvglade, ” siger professor Uffe Østergård fra CBS.

Recession Ti års lavvækst vil koste Danmark 150 milliarder kr. Økonomer og eksperter efterlyser strategi for intelligent vækst Danmark befinder sig i en teknisk recession og risikerer et velfærdstab på mindst 150 milliarder kr. over de næste ti år, hvis ikke udviklingen vendes. Udsigten til en årlig økonomisk vækst på blot 1 pct. det næste årti får økonomer og erhvervsledere til at efterlyse en ny offensiv vækststrategi. De anbefaler en redningsplan baseret på intelligent vækst, der sikrer højere produktivitet. Massive energieffektiseringer, mere vidensintensiv produktion, import af udenlandsk arbejdskraft og øget globalisering kan løfte Danmark ud af en truende vækstfælde og sikre finansiering af fremtidens velfærdssamfund. “Skal vi sikre fortsat vækst, kræver det en intelligent strategi, hvor vi fokuserer på investeringer i infrastruktur, it og de teknologier, der er i vækst globalt, ” siger Bjarne Lundager Jensen, branchedirektør for videnrådgiverne i DI.

Uafhængighed Prisstigninger accelererer afviklingen af den oliebaserede økonomi Olieuafhængighed bliver en afgørende konkurrenceparameter Sommerens olieprisfald bliver en midlertidig fornøjelse. Allerede om få år kan verdensøkonomien nemlig blive ramt af en alvorlig udbudskrise, hvor olieproduktionen ikke kan følge med den hastigt stigende efterspørgsel. Det kan skabe voldsomme prissvingninger og sende olieprisen op over 200 dollar tønden, forudser en ny rapport fra den anerkendte britiske tænketank, Chatham House, “The Coming Oil Supply Crunch”. Mandag Morgens kortlægning viser, at disse forandringer får massive ledelsesmæssige og strukturelle konsekvenser for erhvervslivet. En række store danske virksomheder er nu begyndt at forberede sig på, at en æra med stigende energipriser kan ændre konkurrencevilkårene helt. Der er tegn på, at en ny Green Lean-tænkning rykker ind i erhvervslivet, hvor alle overflødige udgifter til energi og råvarer skal barberes ned. “Virksomhederne er på vej til at arbejde en helt anden form for miljøbevidsthed ind i deres logistik-, proces- og produktudvikling, ” siger produktivitetschef i DI, Jens Kristian Jørgensen.

Danmark har brug for flere klimafrontløbere og færre bagstræbere. Af hensyn til både økologien og økonomien. Velkommen til en æra med udsigt til stadig højere energiomkostninger.

It Indien rykker op i fødekæden Indiske it-virksomheder lader sig ikke længere nøje med lavt betalte standardopgaver. De vil løse mere komplicerede forsknings- og udviklingsopgaver. Men eksperter fremhæver, at hvis Indien skal blive den næste supermagt inden for outsourcing af vidensprocesser, må landets innovationsmiljø styrkes, og universiteternes faglige niveau højnes.

Synergier Tværfaglig forskning kan styrke dansk konkurrenceevne . . . . . . men kun et ud af ti forskningsmiljøer krydser faggrænserne i dag Danmark går glip af oplagte konkurrencefordele, hvis vi ikke satser på tværvidenskabelig forskning. Advarslen kommer fra en ny rapport fra Danmarks ErhvervsforskningsAkademi og Forum for Business Education, som har kortlagt effekterne af forskning på tværs af traditionelle faggrænser. Den tværdisciplinære forsknings betydning vokser i takt med komplekse problemer og løsninger, der ikke respekterer traditionelle fagskel – f. eks. på områder som klima og velfærd. Samtidig gør tværvidenskabelige initiativer det lettere at tiltrække forskere og investeringer fra udlandet og inddrage erhvervslivet. Men kun 10 pct. af alle danske forskningsprojekter går radikalt på tværs af fagdisciplinerne. Det stiller Danmark dårligt i det globale innovationskapløb. Derfor er det på høje tid at lægge en national strategi, lyder budskabet i rapporten.

Velfærdsrevolution Kina vil investere billioner i de fattigste provinser Gigantisk satsning skaber nyt marked for vestlige virksomheder Efter OL i beijing og flere års ekspansion på det globale marked vil Kina lancere en New Deal i en hidtil uset skala. Den kinesiske regering vil investere billioner af dollar i ny infrastruktur, uddannelse, sundhed og nye velfærdssystemer, og investeringerne ventes at stige med 20-30 pct. hvert år i de næste fire år. Målet er at dæmpe den voksende sociale utilfredshed og at bygge bro over økonomiske spændinger mellem land og by. Kinas næste vækstbølge kan skabe massive muligheder for danske og internationale virksomheder, der kan levere løsninger inden for sundhedssektoren, forureningsbekæmpelse, uddannelse og nye velfærdssystemer. Det vurderer flere eksperter over for Ugebrevet. “Hvis man kan finde en niche på et af de kinesiske fokusområder, og hvis man forstår at knytte kontakter i Kina, har man interessante muligheder for at øge sin omsætning, ” fastslår Stephen Green, seniorøkonom i Standard Chartered Bank i Shanghai.

Tvivlsom teknologi Strid om biobrændsel spidser til Nyt værktøj skal hjælpe beslutningstagerne til det bedste valg Den globale debat om biobrændsler spidser til. Mens forskere verden over strides om brændslernes reelle bæredygtighed, styrter politikere og investorer i hver sin retning. Uenigheden udstiller et grundlæggende problem i klimaindsatsen: Der er enighed om udfordringens alvor og omfang – men ingen fælles vidensplatform for at træffe de rigtige beslutninger. Nu er et forskerhold fra Berkeley ved at udvikle et værktøj, der skal hjælpe beslutningstagere til at manøvrere i junglen af forskellige klimavenlige teknologier. Biobrændsel er testcasen på det nye værktøj, den såkaldte Climate Navigator. Men modellen skal løbende udbygges til alle kendte teknologier, der kan bidrage til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.

Virksomheder i front Erhvervslivet vil ikke være politikernes dårlige undskyldning Danske virksomhedsledere ønsker en succes ved FNs Klimatopmøde i København og vil ikke bruges som alibi for politikernes passivitet. “Erhvervslivet har mulighed for at løbe endnu stærkere end politikerne. Topmødet giver os en enestående chance for at vise, at vi er parate til at løfte vores del af byrden, ” siger Jørgen M. Clausen, administrerende direktør for Danfoss. Som medlem af Copenhagen Climate Solutions arbejder han for at stille erhvervslivets viden og løsninger til rådighed for de politiske beslutningstagere.

“Det danske energieventyr er til låns. Det kræver en langt større indsats, end vi er vant til, at forblive blandt verdens frontløbere. Valget står imellem to strategier.

Fødevarer Klimaforandringer er dansk landbrugs store chance Den danske landbrugs- og fødevaresektor har bevist, produktionen kan øges, mens påvirkningen af miljø og klima samtidig reduceres markant. Indsatsen, der oprindeligt var drevet af økonomiske motiver, gør nu sektoren i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter klimavenlige fødevareprodukter. I fremtiden skal dansk landbrug leve af at eksportere de løsninger og erfaringer, der har gjort sektoren til storleverandør af bl. a. vedvarende energi.

Sammenhængskraft På sporet af Danmarks skjulte konkurrencekraft Stort potentiale i samfundsansvar Regeringens nye handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar aktualiserer en langt bredere debat om Danmarks konkurrenceevne. Danmark og dansk erhvervsliv har gennem årtier praktiseret en unik form for socialt ansvar. Måden, vi samarbejder og innoverer på, er en del af forklaringen på vores velstand og topplaceringer på internationale ranglister over konkurrencekraft. Problemet er blot, at der er tale om en skjult kompetence, som vi hidtil ikke har formået at udnytte fuldt ud. Hvis regeringens handlingsplan skal have fuld effekt, forudsætter det, at vi forinden opklarer succesen om dansk ansvarlighed. Den kan vise sig at blive et af nationens stærkeste konkurrenceparametre, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Billig bilisme Ultrabillige biler udfordrer industriens spilleregler Åbner gigantisk forbrugersegment i Asiens lavere middelklasse Nye ultrabillige biler udfordrer spillereglerne i den traditionelle bilindustri. Selvom de kun koster 2. 500 dollar, ligner de rigtige biler med moderne komfort, sikkerhed og lavt benzinforbrug. De nye billigbiler er ikke en teknologisk fornyelse. Innovationen ligger i design, produktion og distribution. For eksempel distribueres billigbilen Nano fra Tata Motors ikke gennem et net af individuelle forhandlere, men leveres som “samlesæt”, der ikke kræver den store ekspertise at få ud at køre. “Vi har gjort det, som bilindustrien anså for umuligt, ” hedder det hos Tata Motors. Billigbilerne baner vej for et helt nyt kundesegment: De mange millioner i den nedre del af den asiatiske middelklasse er den nære fremtids nye bilister.