Alt om Økonomi

Kreative kapitalister trodser krisen

Vækstens vindere De bedste virksomheder præsterer innovation og ekspansion midt i krisen En række store virksomheder har leveret vækst midt i den værste økonomiske krise i 70 år. Wal-Mart, McDonald’s, Proctor & Gamble og Nestlé klarer sig langt bedre end konkurrenterne, viser ny Mandag Morgen-analyse af de mest betydningsfulde aktieindeks på verdens førende børser. Fællesnævneren for de internationale vindere er, at de styrer omkostningerne stramt og på den anden side mestrer at innovere, vinde markedsandele og erobre nye geografiske territorier. “Mens konkurrenterne glemmer at tænke i strategiske baner og har travlt med at reducere omkostninger og skære ned på investeringerne, udforsker vinderne deres eget vækstpotentiale, så de er parat til at udnytte forspringet, lige så snart krisen er forbi, ” siger Costas Markides, professor i international strategi og ledelse ved London Business School. Han opfordrer samtidig virksomhedslederne til at tænke offensivt midt i krisen: “Dette er det rette tidspunkt at træne og uddanne medarbejderne og ansætte alle de bedste, fordi andre virksomheder fyrer deres ansatte. ”

Det offentlige går glip af digitale milliongevinster

Knæk koden Uforløst milliongevinst i digital forvaltning Skyhøje ambitioner om en effektiv digital offentlig sektor bliver ikke indfriet. Sagsbehandlere bruger fortsat masser af tid på at indtaste oplysninger manuelt, og digitale gevinster for millioner bliver tabt på gulvet. Det viser ny rapport fra Innovationsrådet om muligheder og barrierer for offentlig digitalisering. Silotænkning, hastværk og uvidenhed er blandt årsagerne.

Smal skattereform er et politisk vovestykke

Vovehalse Regeringens satsning på en smal skatteaftale er en politisk satsning Regeringens beslutning om at gennemføre skattereformen med Dansk Folkeparti er et politisk vovestykke. Erfaringen viser, at skattelettelser og skatteomlægninger sjældent er vælgermæssige tilløbsstykker. Af samme grund er der tradition for at inddrage et bredt politisk flertal. Det er også med til at sikre reformer en længere levetid. Med sin satsning på et smalt forlig, har regeringen sat sin lid til, at den kan gentage succesen med forårspakken 2004. En mulig årsag til hastværket er, at reformen skulle være på plads, inden Anders Fogh forlader dansk politik.

LEGOs kriseopskrift: Brug kunderne som ambassadører

Læren fra LEGO Danmarks bedste vækstmagere: Kundeservice er nøglen til succes Hvis produktionsvirksomheder, detailhandel og kunder står sammen, kan man skabe vækst selv i den mørkeste krisetid, fastslår LEGOs direktør, Jørgen Vig Knudstorp. Han takker især nære kunderelationer og loyale stamkunder for, at koncernen har leveret et rekordregnskab i en tid, hvor konkurrenterne bløder, og hele markeder bryder sammen. “Det skaber enorm omtale blandt brugerne, når vi viser, at vi lytter til dem. Og dermed opstår der hele tiden nye forretningsmuligheder, ” fastslår direktøren. Vejen til fortsat vækst går gennem nye markeder, nye produkter og nye forretningsmodeller. For børn er kritiske forbrugere, og hvis man ikke rammer de nyeste trends, er man ude.

Mønsterbrydere skal styrke Danmarks konkurrenceevne

Mønsterbrydere Regeringens målsætninger kræver mere fleksibilitet i uddannelsessystemet Ny rapport: Sådan skaber man uddannelse for alle Flere mønsterbrydere i uddannelsessystemet er nøglen til at løfte Danmarks konkurrenceevne. I dag ender over 15 pct. af en årgang uden en ungdomsuddannelse, og Danmark sakker bagud i forhold til en række andre lande. Skal tendensen vendes, kræver det mere fleksible overgange mellem uddannelsesniveauer, mindre deltagerbetaling og opprioritering af efteruddannelsessystemet, konkluderer en ny rapport. Undervisningsminister Bertel Haarder erklærer sig “enig, enig, enig” og lover at arbejde for forbedringer.

LANDBRUGETS NYE VÆKSTFREMMERE

Vækstfremmere Fødevarekrisen kræver nye løsninger – og nye spisevaner Mandag Morgen kortlægger fremtidens fødevareproduktion Dårlige høstudsigter i både Australien og Kina varsler en ny verdensomspændende fødevarekrise. Lægges hertil befolkningstilvæksten, ørkenspredningen og klimaforandringerne tegner der sig et dystert fremtidsscenarie med hungerkatastrofer. Beregninger fra FAO viser, at fødevareproduktionen skal fordobles i løbet af de næste 40 år, hvis man skal undgå, at millioner af mennesker dør af sult. Derfor er der et akut behov for nye løsninger. De handler bl. a. om en betydelig udvidelse af verdens landbrugsarealer, højere afkast på landbrugsjorden, mere effektive frøsorter, genmodificerede planter, udvikling af præcisionslandbrug mv. Samtidig skal vi ændre vores spisevaner radikalt, ellers vil den øgede fødevareproduktion få katastrofale konsekvenser for klimaet. Vi skal spise langt flere grøntsager og langt mindre kød. MM Elite kortlægger fødevarekrisen og identificerer de mest effektive løsninger.

Foghs dobbelte udfordring

Vinderopskrift Krisepakke kan bane vej for bæredygtig omstilling Fem nødvendige elementer i en grøn vækstoffensiv Sidste uges skattereform har sat regeringen under pres for at levere en vækstpakke, der både kan skabe nye arbejdspladser og geare Danmark til tiden efter krisen. De hidtidige initiativer er dog ikke nok til at vende sidste kvartals minusvækst på 2 pct. og den stormflod af fyringer, der i øjeblikket skyller ind over landet. Løbet er imidlertid langt fra kørt endnu. Mandag Morgen har – på baggrund af samtaler med økonomer, politikere samt klima- og energieksperter – identificeret fem nøgleelementer til en ny grøn vækststrategi, hvor Danmark med offensive teknologisatsninger skaber vækst og støber fundamentet for et nyt clean tech-eventyr. Analysen viser, at Fogh står med fremragende muligheder for at udnytte krisen til at præsentere en ny vækststrategi, der kan dreje Danmarks økonomi ind på et langsigtet, bæredygtigt spor. Som formanden for Ingeniørforeningen IDA, Lars Bytoft, konstaterer: “Vi står i en sjælden situation, hvor alt er kørt i stilling til en større omstilling af samfundet og hvor såvel politikere, erhvervsliv som borgere er indstillet på at bidrage til omstillingen. Det er nu regeringen skal udnytte muligheden til store reformer, frem for at spille fedtspil med marginale justeringer. ”

Opgør med pessimismen

Jagt på vækstens vindere Fremtrædende økonomer danner globalt vækstråd for at finde nye løsninger på krisen Et opgør med den fremherskende pessimisme Verdensøkonomien er gået i et depressivt selvsving, og regeringernes forsøg på at stimulere økonomien med historiens største redningspakker er hidtil slået fejl. Tværtimod risikerer de senere at udløse en gældsspiral for en række nationer. Aktiemarkedet reagerer fortsat negativt, mens eksporten kollapser, og arbejdsløsheden stiger i raketfart. Men endnu mangler konkrete svar på, hvordan væksten kan genskabes. Det bliver opgaven for en eksklusiv kreds af fremtrædende økonomer. De har på initiativ af Mandag Morgen etableret et Global Growth Council med den opgave at identificere fremtidens vækststrategier. “Det er nødvendigt at begynde at kigge fremad og udvikle en positiv dagsorden, der kan genskabe væksten, ” siger Dr. Christian Ketels fra Harvard Business School, der er en af medstifterne af Global Growth Council, hvor man også finder internationalt anerkendte økonomer og managementeksperter som bl. a. professor Yves Doz fra Insead i Paris, innovationsguruen John Kao og Robert Kuttner fra The American Prospect. De vil på baggrund af nomineringer fra hele verden lave en kanon over de vækstmodeller, der bedst kan bruges til at bekæmpe krisen.

Vinderstrategi i krisetid: Spar dig til vækst

Krisestrategier Spar dig til vækst Topledere bør spare sig til vækst og udnytte krisen til at investere i den kerne af virksomheden, der skal levere væksten i de kommende år. Det anbefaler en af verdens førende businessguruer, Donald Sull. En ny undersøgelse blandt 800 globale topledere viser, at mange virksomheder reagerer alt for konservativt i krisetider.

Globalt vækstråd indleder jagten på vinderformlerne

Jagt på vækstens vindere Fremtrædende økonomer danner globalt vækstråd for at finde nye løsninger på krisen Et opgør med den fremherskende pessimisme Verdensøkonomien er gået i et depressivt selvsving, og regeringernes forsøg på at stimulere økonomien med historiens største redningspakker er hidtil slået fejl. Tværtimod risikerer de senere at udløse en gældsspiral for en række nationer. Aktiemarkedet reagerer fortsat negativt, mens eksporten kollapser, og arbejdsløsheden stiger i raketfart. Men endnu mangler konkrete svar på, hvordan væksten kan genskabes. Det bliver opgaven for en eksklusiv kreds af fremtrædende økonomer. De har på initiativ af Mandag Morgen etableret et Global Growth Council med den opgave at identificere fremtidens vækststrategier. “Det er nødvendigt at begynde at kigge fremad og udvikle en positiv dagsorden, der kan genskabe væksten, ” siger Dr. Christian Ketels fra Harvard Business School, der er en af medstifterne af Global Growth Council, hvor man også finder internationalt anerkendte økonomer og managementeksperter som bl. a. professor Yves Doz fra Insead i Paris, innovationsguruen John Kao og Robert Kuttner fra The American Prospect. De vil på baggrund af nomineringer fra hele verden lave en kanon over de vækstmodeller, der bedst kan bruges til at bekæmpe krisen.

Stop protektionismen

Europa har brug for en fælles vækststrategi på tværs af landegrænserne. Den bør satse på at styrke cleantech og hightech frem for at hælde pengene ud på solnedgangsindustrier og kortsigtet protektionisme.

Regeringen i skatteknibe

Skattereform Skattekommissionen har hævet overliggeren Reformforhandlinger bliver en krævende opgave Skattekommissionens rapport har gjort forhandlingerne om en skattereform til en mere krævende opgave for regeringen. Det skyldes ikke bare forslaget om at reducere boligejernes rentefradrag, der allerede har skabt stor debat om statsministerens mulige løftebrud. Også skatteomlægningens omfang og lødigheden af finansieringen har lagt et ambitionsniveau, som det vil være vanskeligt for regeringen af undsige. Blandt andet er det blevet svært at finansiere reformen med de såkaldte dynamiske effekter, efter at eksperterne har fravalgt denne mulighed. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne på Mandag Morgens analyse af spillet om en kommende skattereform, som det tegner sig efter de hidtidige politiske reaktioner på kommissionens udspil. Analysen viser også, at oppositionen har gode muligheder for at “botanisere” i kommissionens forslag, så fordelingsvirkningen bliver mindre skæv.

Jagten på vendepunktet

Vendepunkt Krisen går aldrig over . . . . . . men fører til helt nye vilkår – og løsninger Trods stor usikkerhed og dyb selvransagelse blandt verdens topledere kan det verdensøkonomiske topmøde i Davos alligevel bidrage til et nyt mindset, takket være en række fundamentale erkendelser. Den vigtigste er utvivlsomt, at den aktuelle krise ikke “går over”, men vil føre til markant ændrede økonomiske vilkår. Selv de mest omfattende og ambitiøse redningspakker skaber ikke ny vækst. Tværtimod risikerer de at udløse alvorlige bivirkninger. Der er brug for helt andre typer af løsninger. I realiteten står vi over for den eksistentielle udfordring at skabe en ny samfundsmodel, konstaterer Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen i en rapport fra topmødet i Davos.

Virksomhedernes fremtid skal bygges på tillid

Kriseledelse IMD-direktør: Glem ejerne – fokuser på kunder og medarbejdere Hurtige fix og kvartalsregnskabernes tyranni skal afløses af langsigtet strategisk tænkning, hvis virksomhederne skal frelst gennem krisen. Det er budskabet fra Peter Lorange, tidligere direktør for verdens førende business schools, IMD i Schweiz. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 60 topledere i Europa, USA og Asien om, hvordan de håndterer de udfordringer, som krisen bringer med sig. Tre anbefalinger til virksomhederne går igen: Glem ejerne for en stund, og sæt kunder og medarbejdere i centrum. Fokuser på at forenkle strategier og mål, så du hurtigt kan aflæse og reagere på markedsforandringer. Og forbered organisationen til den dag, hvor nedgang igen afløses af fremgang.

Adrætte nationer vinder – hvis ikke de bliver selvfede

Supermodel Danmark kan godt tåle en recession . . . . . . hvis vi undgår konservatisme og selvfedme Små fleksible og tilpasningsdygtige økonomier som den danske kan komme styrket ud af krisen. Det vurderer flere internationale økonomer, som Mandag Morgen har talt med efter sidste uges VL-døgn, hvor mere end 500 danske virksomhedsledere mødtes for at tage pulsen på den danske samfundsmodel. “Danmark har et tæt netværk af små og mellemstore virksomheder med gode teknologier og en nicheorienteret eksportstrategi. Danmark kan godt tåle at miste nogle af disse virksomheder i en recession. I vil stadig have en stærk konkurrencekraft, ” siger professor Stephane Garelli fra en af verdens førende managementskoler, IMD, der hvert år udarbejder World Competitiveness Yearbook. Men han advarer danske ledere mod at blive alt for selvtilfredse i fejringen af “supermodellen”. Ender Danmark i en konservativ fælde, hvor stabilitet og konsensus dyrkes frem for fornyelse og innovation, kan det gå ud over konkurrenceevnen.

KRISEN OG KUREN

Krisen og kuren Opskrift på nyt bæredygtigt finansystem Ti løsninger på finanskrisen Sidste uge var en barsk opvågning til realiteterne i den globale finanskrise. I torsdags fremlagde Danske Bank et årsregnskab, der var meget værre end forventet med et rekordstort fald i overskuddet på 14 milliarder kr. , og Nykredit advarede samme dag om risiko for tab på op imod 40 milliarder kr. , hvis boligpriserne falder med mere end 10 pct. Men hvordan løses finanskrisen, og hvilke reformer bør politikerne iværksætte for at bringe os ud af krisen? Mandag Morgen har undersøgt resultaterne af de hidtidige hjælpepakker, beskriver fire mulige scenarier for fremtiden og identificerer ti løsninger til at skabe et nyt bæredygtigt finanssystem. Kortlægningen viser, at verden er på vej ind i megaplanernes tidsalder, hvor staten er ved at blive økonomisk lokomotiv i håbet om at undgå nye spektakulære bankkonkurser og et dollarkollaps på valutamarkedet. I et eksklusivt interview med Mandag Morgen siger professor Nouriel Roubini, at “vi er nødt til at lave hele systemet om, så det er tidssvarende i en globaliseret verdensøkonomi”. Han anbefaler bl. a. en nationalisering af de allermest kriseramte banker.

Krisepakkerne er ikke grønne

Stimulus EU-landenes redningspakker er mere Keynes end klima Kortlægning: Kun én pct. er øremærket til grønne investeringer Europas økonomiske redningspakker er nærmest klinisk rensede for grønne fingeraftryk. Ud af 90 milliarder euro i de 13 største EU-landes redningspakker er der kun øremærket 1, 2 milliarder euro til klimaforbedringer. Det viser beregninger, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af en ny omfattende analyse fra den anerkendte europæiske tænketank, Bruegel. Selvom regeringerne har markedsført deres krisepakker som grønne, så viser Mandag Morgens analyse, at hele 99 pct. af bevillingerne er traditionel krisepolitik med skattelettelser, beskæftigelsesinitiativer og støtte til kriseramte brancher som bilindustrien. “Billedet er det samme overalt. Redningspakkerne er indrettet på, at vi skal have vores gamle liv tilbage, ” siger Staffan Laestadius, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Indholdet i EU-landenes krisepakker ligger milevidt fra det, den europæiske cleantech-industri havde håbet på. Dermed dermed bliver det sværere at sikre en omlægning til en ny klimavenlig økonomi. Den radikale klimaordfører, Margrethe Vestager, opfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage spørgsmålet op, når EUs stats- og regeringschefer mødes til økonomitopmøde i næste måned.

Lav profil er en farlig krisekur

Dårlig reklame Erhvervslivet skærer i reklamebudgetterne Online-reklamernes popularitet vokser Brand-udsalg kan give bagslag Krisen rammer reklamebranchen hårdt. Bureauerne fyrer og forbereder sig på negativ vækst for 2009, annnoncørerne skærer i budgettet, og de sparsomme reklamekroner flyttes i hastigt tempo fra trykte medier til nettet, hvor effekten er nemmere at følge og måle. Men nedskæringer og uovervejede omdisponeringer kan have fatale konsekvenser for virksomhedernes dyrebare brands. Eksperter fremhæver, at fremtidens vinderbrands tilhører de virksomheder, der formår at holde hovedet koldt, stille skarpt på brandets kerneværdier og holde sig fra paniske og kortsigtede løsninger som pludselige prisnedsættelser. Samtidig skal virksomhederne kunne kommunikere på flere medieflader på en gang, hvis de vil nå de kræsne forbrugere.

Tegnestuen som tænketank

Kontraintuitive konsulenter Arkitekter give topledere gode råd Interview med leder af konsulentafdeling hos Rem Koolhaas Arkitekter kan opbygge en ny forretningsmodel som konsulenter i erhvervsliv og politik. Det har den kendte hollandske arkitekt Rem Koolhaas gjort. Sideløbende med sin arkitektvirksomhed har han opbygget tænketanken AMO, der har rådgivet så forskellige kunder som Prada, EU-Kommissionen og Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Arkitekten har et unikt udgangspunkt for at rådgive topledere, påpeger AMOs leder, Reinier de Graaf. Begge står med samme type udfordring: Det er deres opgave at beholde overblikket og kæmpe for deres ideer i en verden, som i stigende grad domineres af specialister. “Jo højere du er i pyramiden, jo mere magtfuld er du i teorien, men jo større er din faktiske afhængighed af andre, ” siger de Graaf i et interview med Mandag Morgen.

Risikoledere får billigere lån og forsikringer

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Grib chancen

Danmark har brug for en stor skattereform, der skaber forudsætningerne for fremtidens grønne vækst, velstand og velfærd. Krisen er så ondartet, at tiden kalder på politisk lederskab i særklasse. Krisen er en enestående chance for fornyelse af det danske samfund.

Risky Business — kom styrket ud af krisen

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Stilhed før cleantech-stormen

Cleantech-vakuum Klimavirksomheder står på spring til at udnytte vækstpakker Den danske cleantech-industri har gode chancer for at få del i et nyt gigantisk markedsboom, når præsident Barack Obama og regeringer verden over lancerer nye milliardstore vækstpakker. Men ny brancheanalyse viser, at Danmark er begyndt at tabe terræn på markedet for energiteknologi. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer virksomhederne at gå glip af milliardindtægter. Italien, Østrig og Tyskland er ved at at indhente Danmark, men alligevel ser de danske cleantechvirksomheder lyst på fremtiden. Billedet af fremtidens konkurrencesituation er endnu uskarpt. “Men når den værste røg lægger sig, vil klima- og energieffektivitet atter styre dagsordnen. Vi begynder ikke at gå baglæns eller skære ned på det fremadrettede, ” siger adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.

Skattereform: Finansieringen bliver den største hurdle

Skatteforhandlinger Hurdlen bliver finansieringen af personskattelettelserne Den helt store hurdle i de kommende forhandlinger om en skattereform bliver spørgsmålet om, hvordan reformen skal finansieres. Regeringen og oppositionen har igennem det sidste år nærmet sig hinanden så meget, at fordelingen af lettelserne kan overstås på en eftermiddag. Til gengæld er der dyb uenighed om, hvordan regningen skal betales. Bag uenigheden lurer frygten for vælgerne, diskussionen om den voksende ulighed og kampen om velfærd kontra skattelettelser.

Den danske model vil hjælpe os over krisen

Humlebien flyver stadig Den danske model gør Danmark stærk i krisen Den danske model kan hjælpe os ud af krisen, for den er en af verdens mest fleksible samfundsmodeller. Krisen kan vendes til noget positivt med en ny vækstpakke, der sikrer uddannelser, infrastruktur og grønne teknologier i verdensklasse. Det vurderer seks danske topledere, som Mandag Morgen har talt med om, hvordan Danmark skal komme succesrigt ud af krisen. ”Hele samfundet skal forbedres, så vi kan accelerere hurtigt, når krisen vender, ” siger Peter Schütze, der er landechef for Nordea og formand for Finansrådet.