Cleantech-vakuum Klimavirksomheder står på spring til at udnytte vækstpakker Den danske cleantech-industri har gode chancer for at få del i et nyt gigantisk markedsboom, når præsident Barack Obama og regeringer verden over lancerer nye milliardstore vækstpakker. Men ny brancheanalyse viser, at Danmark er begyndt at tabe terræn på markedet for energiteknologi. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer virksomhederne at gå glip af milliardindtægter. Italien, Østrig og Tyskland er ved at at indhente Danmark, men alligevel ser de danske cleantechvirksomheder lyst på fremtiden. Billedet af fremtidens konkurrencesituation er endnu uskarpt. “Men når den værste røg lægger sig, vil klima- og energieffektivitet atter styre dagsordnen. Vi begynder ikke at gå baglæns eller skære ned på det fremadrettede, ” siger adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.

Skatteforhandlinger Hurdlen bliver finansieringen af personskattelettelserne Den helt store hurdle i de kommende forhandlinger om en skattereform bliver spørgsmålet om, hvordan reformen skal finansieres. Regeringen og oppositionen har igennem det sidste år nærmet sig hinanden så meget, at fordelingen af lettelserne kan overstås på en eftermiddag. Til gengæld er der dyb uenighed om, hvordan regningen skal betales. Bag uenigheden lurer frygten for vælgerne, diskussionen om den voksende ulighed og kampen om velfærd kontra skattelettelser.

Humlebien flyver stadig Den danske model gør Danmark stærk i krisen Den danske model kan hjælpe os ud af krisen, for den er en af verdens mest fleksible samfundsmodeller. Krisen kan vendes til noget positivt med en ny vækstpakke, der sikrer uddannelser, infrastruktur og grønne teknologier i verdensklasse. Det vurderer seks danske topledere, som Mandag Morgen har talt med om, hvordan Danmark skal komme succesrigt ud af krisen. ”Hele samfundet skal forbedres, så vi kan accelerere hurtigt, når krisen vender, ” siger Peter Schütze, der er landechef for Nordea og formand for Finansrådet.

Den danske model er Danmarks vigtigste svar på den globale krise. Men regeringens næste vækstudspil skal række længere end blot at korrigere for tilbageslag i konjunkturerne. Modellen skal tilpasses vor tids nye vækstbetingelser

Reformer nu Krisen kalder på arbejdsmarkedsreformer i Europa Problemerne for europæisk økonomi er store, og det vil kræve en kraftanstrengelse at trække Europa ud af krisen. Europa-Kommissionen præsenterer i dag en omfattende rapport om europæisk økonomi. Den peger på, at de redningspakker, som en række lande er i gang med at gennemføre er utilstrækkelige. I krisetid er det fornuftigt, at det offentlige stimulerer forbruget og fremrykker investeringer, men hvis EU skal komme hurtigt og styrket ud af krisen, skal EU-landene også gennemføre en række strukturelle reformer, fremgår det af rapporten, som Mandag Morgen har læst. Der skal ryddes op i besværlige regler for arbejdsmarkedet, arbejdsgiverafgifter skal sænkes, og konkurrencen på serviceområdet skal øges. Danmark opfordres til at gennemføre reformer, så tilgangen til efterløn mindskes.

Innovativt universitet Finland bygger tværfagligt universitet, der skal løse globale kriser Efterlysning af dansk initiativ i samme klasse Finland vil skabe innovationsalderens fremmeste læringsmiljø og etablerer derfor et storstilet innovationsuniversitet – et europæisk svar på det berømte Massachusetts Institute of Technology i USA. Det finske projekt flugter med statsminister Anders Fogh Rasmussens ambition om at skabe et dansk MIT, men nu bliver Danmark overhalet af Finland. Det nye Aalto University bliver til ved en fusion af tre universiteter. Formålet er at forene forskning, brugerdreven innovation og læring inden for design, økonomi og teknologi, så man kan udvikle bedre løsninger på store samfundsudfordringer som klima- og energikrisen. “Vi kan ikke løse de udfordringer, vi står over for som samfund, hvis vi ikke nytænker læringskulturen, ” siger professor Yrjö Sotamaa, som er idemanden bag projektet.

Fornyelseskultur Social innovation skal redde velfærdsstaten Interview med bæredygtighedsguruen Geoff Mulgan “Vi har heltene fra månelandingen og andre teknologiske bedrifter, men vi trænger til at fejre de helte, der driver sociale fornyelser frem. ”

Krisenavigation Hidtidige krisepakker utilstrækkelige Behov for langsigtet tænkning Virksomheder bør udvise ekstrem forsigtighed i den kommende tid, for en lang række af de nye økonomiske nøgletal er værre end forudset i de fleste konventionelle prognoser. På baggrund af en stribe dugfriske internationale rapporter, vurderer Mandag Morgen, at den økonomiske recession med negativ vækst, store boligprisfald, kreditkrise, bankkrak og hastigt stigende arbejdsløshed risikerer at fortsætte ind i 2011. Flere store danske virksomheder har allerede lagt kursen om, fyrer folk og er begyndt at trimme virksomheden, for opbremsningen i den globale økonomi accelererer trods nye aggressive krisepakker i USA og Tyskland.

Bankpakken er nødvendig, men kan ikke stå alene. Den må suppleres med statslige milliardinvesteringer i intelligent vækst. Politikerne må både reagere på den finansielle og den realøkonomiske krise.

Skæbne år Den danske samfundsmodel på afgørende prøve i 2009 Nødvendigt at bryde gennem krisemuren og erstatte redningsplaner med vækststrategier 2009 skal vise, om den danske samfundsmodel, der igennem årene har placeret Danmark i toppen af stort set alle internationale ranglister over konkurrencekraft, også er gearet til at håndtere de kommende års voldsomme udfordringer. Udgangspunktet er ikke lovende. Ved årsskiftet har en tung dyne af økonomisk mismod lagt sig over hverdagen og risikerer at sætte samfundet i stå, mens al fokus er på kortsigtede redningsplaner. De er nødvendige, men langtfra tilstrækkelige. Danmark har imidlertid mulighed for at vinde på krisen, men det forudsætter, at der ovenpå redningsplanerne udvikles en langsigtet og offensiv vækststrategi, der tager afsæt i de markant ændrede vilkår i omverdenen. Statsministerens vision om en grøn vinderstrategi er et eksempel på nytænkning, men skal den form for vision realiseres, kræver det ikke alene omfattende investeringer og nye samarbejdsformer, men at samfundets ledere evner at bryde igennem krisemuren og gøre op med den herskende depressive stemning. De beslutninger, der træffes i de kommende måneder, afgør om 2009 bliver et nyt lavpunkt eller starten på et vendepunkt.

Monday Morning has charted seven of the world’s largest crises and their mutual interaction  to give societies’ decision makers – Monday Morning’s readers – insight into the challenges confronting them.

Ny politik Økonomi er tilbage på vælgernes dagsorden Mens interessen for indvandring og velfærd er på retur For første gang i næsten 15 år er økonomi tilbage på vælgernes politiske dagsorden. Til gengæld er interessen for indvandring og velfærd på retur. Det fremgår af en omfattende undersøgelse af danskernes politiske dagsorden, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Velfærd er stadig danskernes højeste politiske prioritet, mens økonomi nu indtager andenpladsen. På tredjepladsen kommer miljø, der overraskende har overhalet interessen for indvandring blandt vælgerne. Undersøgelsen tyder på, at billedet kan ændre sig endnu mere. For danskernes krisebevidsthed er endnu ikke i top. De er mere bekymrede for samfundets økonomi end deres egen, og den forventede stigning i arbejdsløsheden er endnu ikke et særligt varmt emne. Den bekymrer dog danskerne mere end manglen på arbejdskraft, som regeringen ellers har gjort til Danmarks største problem.

Prognoser Økonomiens nedtur går hurtigere end forventet Økonomiens globale nedtur går hurtigere end forudset, og det kan flå tæppet væk under prognoserne for dansk økonomi. En amerikansk minusvækst på måske 4-5 pct. næste år, en nedgang i Tyskland på 2 pct. og det første et fald i verdenshandlen siden 1982 er de dystre udsigter, der kan tvinge regeringen til at ændre strategi. Topøkonomer opfordrer regeringen til allerede nu at forberede flerstrengede krisepakker, der satser på investeringer i den offentlige sektor.

Erhvervsturisme Grøn profil skal igen lokke messer til København Erhvervsturisterne vender københavn ryggen. Lavere priser og højere kvalitet trækker konferencer og internationale events til byer som Paris og Stockholm. “København sakker markant bagud, når det gælder konkurrencen om, hvem der kan levere de mest attraktive rammebetingelser, ” siger Steen Jakobsen, kongreschef i Wonderful Copenhagen. Det skader ikke kun turistbranchens bundlinje, men også danske virksomheders mulighed for at promovere sig over for udenlandske investorer og kunder. Der skal radikal produktinnovation og grøn branding til for at få København ud af krisen, mener eksperter.

Rigtigt grebet an kan krisen føre til økonomisk fornyelse. Men regeringen bør allerede nu lægge en plan B og en plan C, hvis den økonomiske nedtur bliver værre, end vismændene forudsiger.

Krisekur Europæisk redningsplan gør Bruxelles til en økonomisk powerplayer 200 milliarder euro skal ifølge EU-Kommissionens redningsplan trække Europa ud af recessionen. Planen er EUs største og mest omfattende økonomiske udspil nogensinde. Vedtages det, vil det være et gigantisk skridt i retning af en egentlig økonomisk union. Planen vil give Kommissionen omfattende indflydelse på medlemslandenes økonomiske politik – noget, der hidtil er blevet betragtet som nationalpolitisk hjerteblod. De konkrete anbefalinger, som Europa-Kommissionen forventes at spille ud med, kan regne med en kølig modtagelse i Danmark.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Verdens største marked Efter årtiers fald i antallet af fattige truer finanskrise og klimakrise nu med at skrue udviklingen mange år tilbage. Selv beskedne fald i den økonomiske vækst risikerer at sende millioner mennesker under fattigdomsgrænsen. Det illustrerer, at den tilsyneladende succesrige kamp mod fattigdommen hviler på et skrøbeligt grundlag. Der er stadig brug for en række af bistandspolitikkens traditionelle instrumenter, først og fremmest investeringer i uddannelse og landbrug. Men skal der skabes permanente og bæredygtige løsninger, må de suppleres med en helt ny tilgang til det globale fattigdomsproblem. Set under ét er klodens fattigste verdens største marked. Og virksomheder i en række brancher – fra mobiltelefoni til vedvarende energi – har allerede erkendt, at der er store gevinster i at betragte de fattige som potentielle kunder, partnere og iværksættere frem for passive modtagere af hjælp. Resultaterne er løfterige – ikke mindst for de virksomheder, der formår at aflæse det gigantiske marked for forbedrede livsomstændigheder.

Hotspots Nedskæringer må ikke ødelægge begejstringskulturen Den er kimen til innovation og vejen ud af krisen

De velpolstredes fest Krisens vindere er gået på power-shopping hos kriseramte konkurrenter Mens kriseramte virksomheder kæmper for blot at overleve, skaber krisen gyldne muligheder for virksomheder, der allerede er gearet til forandring. De opkøber konkurrenterne billigt og beriger deres pipeline med nye lovende produkter, som andre har udviklet. “Enhver krise er også en mulighed for dem, der er godt forberedt. De kommer styrket ud på den anden side, har en stærk finansiel position og er godt rustet til fremtiden , ” siger ledelsesprofessor Paul Strebel fra den førende business school IMD i Schweiz.

Nedtælling Pokerspil om verdens fremtid Erhvervslivet skal udvikle en vision for fremtidens klimasamfund Forhandlingerne om en global klimaaftale går om få dage ind i sit sidste år. Det former sig som ét stort politisk pokerspil om verdens fremtid, hvor alle venter og vogter på hinanden. Betingelsen for succes er at udvikle et helt nyt mind-set omkring forhandlingerne og flytte fokus fra byrdefordeling til fælles muligheder. Her kommer det internationale erhvervsliv til at spille en afgørende rolle, bl. a. ved at formulere en ny vision for fremtidens bæredygtige klimasamfund, skriver Mandag Morgens chefredaktør og stifter af Copenhagen Climate Council, Erik Rasmussen. Klimatopmødet handler ikke “bare” om klimaforandringer. Det kommer i realiteten til at skabe rammerne for en ny verdensorden.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den næste landbrugsrevolution I denne uge vil antallet af underernærede mennesker vokse med 1, 5 millioner. Det betyder, at 923 millioner verdensborgere nu lider af underernæring, og inden for det næste år vil tallet antagelig passere en milliard. Perspektivet oprulles i en ny opgørelse fra FAO. Organisationen advarer samtidig om, at den finansielle krise i 2009 risikerer at kaste verden ud i langt alvorligere fødevareproblemer, end vi oplevede tidligere på året. Men problemerne kan fortsat løses. Ifølge Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report 2009”, kræver det, at landbrugsproduktionen hæves med 2 pct. om året. Det lyder ikke af meget, men det forudsætter en revolution i landbrugsog fødevareproduktionen, hvis produktionsvæksten ikke skal belaste klimaet. For dansk landbrug kan den globale fødevarekrise blive en en gylden mulighed for at skabe ny vækst. Danmark har nemlig alle forudsætninger for at blive en førende leverandør af bæredygtige fødevareløsninger, bl. a. fordi landbruget har demonstreret, at det både kan øge produktionen og sænke CO2-udslippet betydeligt.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den næste landbrugsrevolution I denne uge vil antallet af underernærede mennesker vokse med 1, 5 millioner. Det betyder, at 923 millioner verdensborgere nu lider af underernæring, og inden for det næste år vil tallet antagelig passere en milliard. Perspektivet oprulles i en ny opgørelse fra FAO. Organisationen advarer samtidig om, at den finansielle krise i 2009 risikerer at kaste verden ud i langt alvorligere fødevareproblemer, end vi oplevede tidligere på året. Men problemerne kan fortsat løses. Ifølge Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report 2009”, kræver det, at landbrugsproduktionen hæves med 2 pct. om året. Det lyder ikke af meget, men det forudsætter en revolution i landbrugsog fødevareproduktionen, hvis produktionsvæksten ikke skal belaste klimaet. For dansk landbrug kan den globale fødevarekrise blive en en gylden mulighed for at skabe ny vækst. Danmark har nemlig alle forudsætninger for at blive en førende leverandør af bæredygtige fødevareløsninger, bl. a. fordi landbruget har demonstreret, at det både kan øge produktionen og sænke CO2-udslippet betydeligt.

Afmatning Danfoss er godt forberedt på økonomisk krise Innovation skal sikre vækst og nye markedsandele Koncernchef: Vi er bedre rustet end konkurrenterne Nedjusterede vækstprognoser, strammere kreditter, nedskæringer i produktionen. Den danske industrigigant Danfoss forbereder sig på den langvarige økonomiske opbremsning i kølvandet på finanskrisen. Men innovationsarbejdet bliver der ikke skruet ned for. Det er nemlig det, der skal sikre vækst og fremgang i de kommende års barske markedssituation. Den nye koncernchef, Niels Bjørn Christiansen, er fuld af fortrøstning. “Det er før lykkedes Danfoss at tage markedsandele i dårlige tider ved at effektivisere produktionen og samtidig komme med nye tiltag, ” siger han i et interview med Mandag Morgen. Danfoss nåede oven i købet at sikre langsigtet finansiering, inden krisen eskalerede.

Topskat En skattereform kan skabe ny vækst – og øge uligheden En kommende skattereform kan bringe Danmark ud af den nulvækstfælde, som vi er ved at havne i – og fortsætter finanskrisen kan det blive endnu værre. Det er topskatten, der er den værste vækstdræber, vurderer en række økonomer med OECD i spidsen. Af hensyn til den generelle økonomiske politik er det dog ikke lige meget, hvordan et skattelettelse indfases og finansieres. Dertil kommer spørgsmålet om, hvor stort et hensyn man skal tage til den forøgelse af den økonomiske ulighed, som en topskattelettelse kan medføre.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Megakrisernes Ground Zero En løsning af klimaproblemerne forudsætter en koordineret global indsats af hidtil uset omfang. Ikke alene er der behov for helt nye forretningsmodeller, men at såvel erhvervsliv som politikere arbejder tæt sammen om at reducere udslippet af CO2. Betingelsen for blot at halvere udslippet er et globalt innovationsspring inden for nye energi- og transportteknologier, der svarer til investeringer på 45. 000 milliarder dollar over de næste 40 år. Den form for satsning kræver bl. a. et tæt samspil mellem offentlige og private interesser samt gennemførelse af en lovgivning, der sikrer de langsigtede muligheder for investorer og virksomheder. Men den største barriere er ifølge erhvervslivet hverken økonomi eller teknologi. Det er manglen på offentlig interesse for klimaforandringerne. En ny international analyse viser, at virksomhederne hverken oplever medarbejdere, samarbejdspartnere eller leverandører som særligt engagerede i klodens største og hidtil alvorligste trussel.