Krisen og kuren Opskrift på nyt bæredygtigt finansystem Ti løsninger på finanskrisen Sidste uge var en barsk opvågning til realiteterne i den globale finanskrise. I torsdags fremlagde Danske Bank et årsregnskab, der var meget værre end forventet med et rekordstort fald i overskuddet på 14 milliarder kr. , og Nykredit advarede samme dag om risiko for tab på op imod 40 milliarder kr. , hvis boligpriserne falder med mere end 10 pct. Men hvordan løses finanskrisen, og hvilke reformer bør politikerne iværksætte for at bringe os ud af krisen? Mandag Morgen har undersøgt resultaterne af de hidtidige hjælpepakker, beskriver fire mulige scenarier for fremtiden og identificerer ti løsninger til at skabe et nyt bæredygtigt finanssystem. Kortlægningen viser, at verden er på vej ind i megaplanernes tidsalder, hvor staten er ved at blive økonomisk lokomotiv i håbet om at undgå nye spektakulære bankkonkurser og et dollarkollaps på valutamarkedet. I et eksklusivt interview med Mandag Morgen siger professor Nouriel Roubini, at “vi er nødt til at lave hele systemet om, så det er tidssvarende i en globaliseret verdensøkonomi”. Han anbefaler bl. a. en nationalisering af de allermest kriseramte banker.

Stimulus EU-landenes redningspakker er mere Keynes end klima Kortlægning: Kun én pct. er øremærket til grønne investeringer Europas økonomiske redningspakker er nærmest klinisk rensede for grønne fingeraftryk. Ud af 90 milliarder euro i de 13 største EU-landes redningspakker er der kun øremærket 1, 2 milliarder euro til klimaforbedringer. Det viser beregninger, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af en ny omfattende analyse fra den anerkendte europæiske tænketank, Bruegel. Selvom regeringerne har markedsført deres krisepakker som grønne, så viser Mandag Morgens analyse, at hele 99 pct. af bevillingerne er traditionel krisepolitik med skattelettelser, beskæftigelsesinitiativer og støtte til kriseramte brancher som bilindustrien. “Billedet er det samme overalt. Redningspakkerne er indrettet på, at vi skal have vores gamle liv tilbage, ” siger Staffan Laestadius, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Indholdet i EU-landenes krisepakker ligger milevidt fra det, den europæiske cleantech-industri havde håbet på. Dermed dermed bliver det sværere at sikre en omlægning til en ny klimavenlig økonomi. Den radikale klimaordfører, Margrethe Vestager, opfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage spørgsmålet op, når EUs stats- og regeringschefer mødes til økonomitopmøde i næste måned.

Dårlig reklame Erhvervslivet skærer i reklamebudgetterne Online-reklamernes popularitet vokser Brand-udsalg kan give bagslag Krisen rammer reklamebranchen hårdt. Bureauerne fyrer og forbereder sig på negativ vækst for 2009, annnoncørerne skærer i budgettet, og de sparsomme reklamekroner flyttes i hastigt tempo fra trykte medier til nettet, hvor effekten er nemmere at følge og måle. Men nedskæringer og uovervejede omdisponeringer kan have fatale konsekvenser for virksomhedernes dyrebare brands. Eksperter fremhæver, at fremtidens vinderbrands tilhører de virksomheder, der formår at holde hovedet koldt, stille skarpt på brandets kerneværdier og holde sig fra paniske og kortsigtede løsninger som pludselige prisnedsættelser. Samtidig skal virksomhederne kunne kommunikere på flere medieflader på en gang, hvis de vil nå de kræsne forbrugere.

Kontraintuitive konsulenter Arkitekter give topledere gode råd Interview med leder af konsulentafdeling hos Rem Koolhaas Arkitekter kan opbygge en ny forretningsmodel som konsulenter i erhvervsliv og politik. Det har den kendte hollandske arkitekt Rem Koolhaas gjort. Sideløbende med sin arkitektvirksomhed har han opbygget tænketanken AMO, der har rådgivet så forskellige kunder som Prada, EU-Kommissionen og Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Arkitekten har et unikt udgangspunkt for at rådgive topledere, påpeger AMOs leder, Reinier de Graaf. Begge står med samme type udfordring: Det er deres opgave at beholde overblikket og kæmpe for deres ideer i en verden, som i stigende grad domineres af specialister. “Jo højere du er i pyramiden, jo mere magtfuld er du i teorien, men jo større er din faktiske afhængighed af andre, ” siger de Graaf i et interview med Mandag Morgen.

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Danmark har brug for en stor skattereform, der skaber forudsætningerne for fremtidens grønne vækst, velstand og velfærd. Krisen er så ondartet, at tiden kalder på politisk lederskab i særklasse. Krisen er en enestående chance for fornyelse af det danske samfund.

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Cleantech-vakuum Klimavirksomheder står på spring til at udnytte vækstpakker Den danske cleantech-industri har gode chancer for at få del i et nyt gigantisk markedsboom, når præsident Barack Obama og regeringer verden over lancerer nye milliardstore vækstpakker. Men ny brancheanalyse viser, at Danmark er begyndt at tabe terræn på markedet for energiteknologi. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer virksomhederne at gå glip af milliardindtægter. Italien, Østrig og Tyskland er ved at at indhente Danmark, men alligevel ser de danske cleantechvirksomheder lyst på fremtiden. Billedet af fremtidens konkurrencesituation er endnu uskarpt. “Men når den værste røg lægger sig, vil klima- og energieffektivitet atter styre dagsordnen. Vi begynder ikke at gå baglæns eller skære ned på det fremadrettede, ” siger adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.

Skatteforhandlinger Hurdlen bliver finansieringen af personskattelettelserne Den helt store hurdle i de kommende forhandlinger om en skattereform bliver spørgsmålet om, hvordan reformen skal finansieres. Regeringen og oppositionen har igennem det sidste år nærmet sig hinanden så meget, at fordelingen af lettelserne kan overstås på en eftermiddag. Til gengæld er der dyb uenighed om, hvordan regningen skal betales. Bag uenigheden lurer frygten for vælgerne, diskussionen om den voksende ulighed og kampen om velfærd kontra skattelettelser.

Humlebien flyver stadig Den danske model gør Danmark stærk i krisen Den danske model kan hjælpe os ud af krisen, for den er en af verdens mest fleksible samfundsmodeller. Krisen kan vendes til noget positivt med en ny vækstpakke, der sikrer uddannelser, infrastruktur og grønne teknologier i verdensklasse. Det vurderer seks danske topledere, som Mandag Morgen har talt med om, hvordan Danmark skal komme succesrigt ud af krisen. ”Hele samfundet skal forbedres, så vi kan accelerere hurtigt, når krisen vender, ” siger Peter Schütze, der er landechef for Nordea og formand for Finansrådet.

Den danske model er Danmarks vigtigste svar på den globale krise. Men regeringens næste vækstudspil skal række længere end blot at korrigere for tilbageslag i konjunkturerne. Modellen skal tilpasses vor tids nye vækstbetingelser

Reformer nu Krisen kalder på arbejdsmarkedsreformer i Europa Problemerne for europæisk økonomi er store, og det vil kræve en kraftanstrengelse at trække Europa ud af krisen. Europa-Kommissionen præsenterer i dag en omfattende rapport om europæisk økonomi. Den peger på, at de redningspakker, som en række lande er i gang med at gennemføre er utilstrækkelige. I krisetid er det fornuftigt, at det offentlige stimulerer forbruget og fremrykker investeringer, men hvis EU skal komme hurtigt og styrket ud af krisen, skal EU-landene også gennemføre en række strukturelle reformer, fremgår det af rapporten, som Mandag Morgen har læst. Der skal ryddes op i besværlige regler for arbejdsmarkedet, arbejdsgiverafgifter skal sænkes, og konkurrencen på serviceområdet skal øges. Danmark opfordres til at gennemføre reformer, så tilgangen til efterløn mindskes.

Innovativt universitet Finland bygger tværfagligt universitet, der skal løse globale kriser Efterlysning af dansk initiativ i samme klasse Finland vil skabe innovationsalderens fremmeste læringsmiljø og etablerer derfor et storstilet innovationsuniversitet – et europæisk svar på det berømte Massachusetts Institute of Technology i USA. Det finske projekt flugter med statsminister Anders Fogh Rasmussens ambition om at skabe et dansk MIT, men nu bliver Danmark overhalet af Finland. Det nye Aalto University bliver til ved en fusion af tre universiteter. Formålet er at forene forskning, brugerdreven innovation og læring inden for design, økonomi og teknologi, så man kan udvikle bedre løsninger på store samfundsudfordringer som klima- og energikrisen. “Vi kan ikke løse de udfordringer, vi står over for som samfund, hvis vi ikke nytænker læringskulturen, ” siger professor Yrjö Sotamaa, som er idemanden bag projektet.

Fornyelseskultur Social innovation skal redde velfærdsstaten Interview med bæredygtighedsguruen Geoff Mulgan “Vi har heltene fra månelandingen og andre teknologiske bedrifter, men vi trænger til at fejre de helte, der driver sociale fornyelser frem. ”

Krisenavigation Hidtidige krisepakker utilstrækkelige Behov for langsigtet tænkning Virksomheder bør udvise ekstrem forsigtighed i den kommende tid, for en lang række af de nye økonomiske nøgletal er værre end forudset i de fleste konventionelle prognoser. På baggrund af en stribe dugfriske internationale rapporter, vurderer Mandag Morgen, at den økonomiske recession med negativ vækst, store boligprisfald, kreditkrise, bankkrak og hastigt stigende arbejdsløshed risikerer at fortsætte ind i 2011. Flere store danske virksomheder har allerede lagt kursen om, fyrer folk og er begyndt at trimme virksomheden, for opbremsningen i den globale økonomi accelererer trods nye aggressive krisepakker i USA og Tyskland.

Bankpakken er nødvendig, men kan ikke stå alene. Den må suppleres med statslige milliardinvesteringer i intelligent vækst. Politikerne må både reagere på den finansielle og den realøkonomiske krise.

Skæbne år Den danske samfundsmodel på afgørende prøve i 2009 Nødvendigt at bryde gennem krisemuren og erstatte redningsplaner med vækststrategier 2009 skal vise, om den danske samfundsmodel, der igennem årene har placeret Danmark i toppen af stort set alle internationale ranglister over konkurrencekraft, også er gearet til at håndtere de kommende års voldsomme udfordringer. Udgangspunktet er ikke lovende. Ved årsskiftet har en tung dyne af økonomisk mismod lagt sig over hverdagen og risikerer at sætte samfundet i stå, mens al fokus er på kortsigtede redningsplaner. De er nødvendige, men langtfra tilstrækkelige. Danmark har imidlertid mulighed for at vinde på krisen, men det forudsætter, at der ovenpå redningsplanerne udvikles en langsigtet og offensiv vækststrategi, der tager afsæt i de markant ændrede vilkår i omverdenen. Statsministerens vision om en grøn vinderstrategi er et eksempel på nytænkning, men skal den form for vision realiseres, kræver det ikke alene omfattende investeringer og nye samarbejdsformer, men at samfundets ledere evner at bryde igennem krisemuren og gøre op med den herskende depressive stemning. De beslutninger, der træffes i de kommende måneder, afgør om 2009 bliver et nyt lavpunkt eller starten på et vendepunkt.

Monday Morning has charted seven of the world’s largest crises and their mutual interaction  to give societies’ decision makers – Monday Morning’s readers – insight into the challenges confronting them.

Ny politik Økonomi er tilbage på vælgernes dagsorden Mens interessen for indvandring og velfærd er på retur For første gang i næsten 15 år er økonomi tilbage på vælgernes politiske dagsorden. Til gengæld er interessen for indvandring og velfærd på retur. Det fremgår af en omfattende undersøgelse af danskernes politiske dagsorden, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Velfærd er stadig danskernes højeste politiske prioritet, mens økonomi nu indtager andenpladsen. På tredjepladsen kommer miljø, der overraskende har overhalet interessen for indvandring blandt vælgerne. Undersøgelsen tyder på, at billedet kan ændre sig endnu mere. For danskernes krisebevidsthed er endnu ikke i top. De er mere bekymrede for samfundets økonomi end deres egen, og den forventede stigning i arbejdsløsheden er endnu ikke et særligt varmt emne. Den bekymrer dog danskerne mere end manglen på arbejdskraft, som regeringen ellers har gjort til Danmarks største problem.

Prognoser Økonomiens nedtur går hurtigere end forventet Økonomiens globale nedtur går hurtigere end forudset, og det kan flå tæppet væk under prognoserne for dansk økonomi. En amerikansk minusvækst på måske 4-5 pct. næste år, en nedgang i Tyskland på 2 pct. og det første et fald i verdenshandlen siden 1982 er de dystre udsigter, der kan tvinge regeringen til at ændre strategi. Topøkonomer opfordrer regeringen til allerede nu at forberede flerstrengede krisepakker, der satser på investeringer i den offentlige sektor.

Erhvervsturisme Grøn profil skal igen lokke messer til København Erhvervsturisterne vender københavn ryggen. Lavere priser og højere kvalitet trækker konferencer og internationale events til byer som Paris og Stockholm. “København sakker markant bagud, når det gælder konkurrencen om, hvem der kan levere de mest attraktive rammebetingelser, ” siger Steen Jakobsen, kongreschef i Wonderful Copenhagen. Det skader ikke kun turistbranchens bundlinje, men også danske virksomheders mulighed for at promovere sig over for udenlandske investorer og kunder. Der skal radikal produktinnovation og grøn branding til for at få København ud af krisen, mener eksperter.

Rigtigt grebet an kan krisen føre til økonomisk fornyelse. Men regeringen bør allerede nu lægge en plan B og en plan C, hvis den økonomiske nedtur bliver værre, end vismændene forudsiger.

Krisekur Europæisk redningsplan gør Bruxelles til en økonomisk powerplayer 200 milliarder euro skal ifølge EU-Kommissionens redningsplan trække Europa ud af recessionen. Planen er EUs største og mest omfattende økonomiske udspil nogensinde. Vedtages det, vil det være et gigantisk skridt i retning af en egentlig økonomisk union. Planen vil give Kommissionen omfattende indflydelse på medlemslandenes økonomiske politik – noget, der hidtil er blevet betragtet som nationalpolitisk hjerteblod. De konkrete anbefalinger, som Europa-Kommissionen forventes at spille ud med, kan regne med en kølig modtagelse i Danmark.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Verdens største marked Efter årtiers fald i antallet af fattige truer finanskrise og klimakrise nu med at skrue udviklingen mange år tilbage. Selv beskedne fald i den økonomiske vækst risikerer at sende millioner mennesker under fattigdomsgrænsen. Det illustrerer, at den tilsyneladende succesrige kamp mod fattigdommen hviler på et skrøbeligt grundlag. Der er stadig brug for en række af bistandspolitikkens traditionelle instrumenter, først og fremmest investeringer i uddannelse og landbrug. Men skal der skabes permanente og bæredygtige løsninger, må de suppleres med en helt ny tilgang til det globale fattigdomsproblem. Set under ét er klodens fattigste verdens største marked. Og virksomheder i en række brancher – fra mobiltelefoni til vedvarende energi – har allerede erkendt, at der er store gevinster i at betragte de fattige som potentielle kunder, partnere og iværksættere frem for passive modtagere af hjælp. Resultaterne er løfterige – ikke mindst for de virksomheder, der formår at aflæse det gigantiske marked for forbedrede livsomstændigheder.

Hotspots Nedskæringer må ikke ødelægge begejstringskulturen Den er kimen til innovation og vejen ud af krisen