Kriseforskning Virksomhederne skærer i forskningsbudgetterne . . . . . . på længere sigt kan det øge F&U-afdelingernes effektivitet Bedre forskning og mere effektive udviklingsprocesser. Det kan blive gevinsten for virksomheder, der forstår at udnytte krisen som en mulighed for at gentænke portefølje og arbejdsprocesser i deres forsknings- og udviklingsafdelinger. For selvom den økonomiske nedgang har tvunget en tredjedel af de mest forskningstunge danske virksomheder til at skære ned på deres kreative kraftcenter, bruger flere modgangen til at styrke deres konkurrenceevne: “Mens vi havde ressourcer nok, var vi tilbøjelige til at holde fast i mindre moderne teknologier. Nu tvinger krisen os til at prioritere skarpere. Kun de faglige profiler og projekter, der peger imod fremtiden, holder vi fast i, ” forklarer forskningsdirektør Peter Elvekjær fra Grundfos.

Kundebehov som ledetråd Innovation med kunden i centrum Med innovation og kreativitet skal kriser fordrives. Men før virksomhederne slipper kreativiteten løs, bør de gøre sig bevidste om forbrugernes behov. For selv den mest banebrydende opfindelse bliver en fiasko, hvis forbrugerne ikke kan se relevansen, skriver IMD-professor og medlem af Mandag Morgens Global Growth Council Peter Lorange

Landbrugsrevolution Kineserne forbereder modernisering af deres landbrugssektor Dansk eksporteventyr i sigte Grønne teknologier står højt på ønskelisten Kina står foran en landbrugsrevolution, der kan blive en guldgrube for danske eksportvirksomheder. Den stærkt stigende købekraft blandt kinesiske forbrugere gør markedet for forarbejdede fødevarer til verdens hurtigst voksende. Men Kinas ineffektive, energislugende og stærkt forurenende landbrugssektor halter langt bagefter markedet, og fødevareimporten steg sidste år med mere end 40 pct. til ca. 330 milliarder kr. Kinas nye ambitiøse planer for en modernisering af landbruget skaber samtidig et kolossalt potentiale for eksport af dansk landbrugsteknologi og knowhow. “Vi oplever en meget stor kinesisk interesse, også for mere energibevidst og grøn produktion, ” siger Jens Ring, international konsulent i Landbrugsraadet.

Kriseresistente byer Pres udefra kræver lokalt sammenhold Drop den hovedløse jagt på de globale virksomheders gunst, styrk det lokale erhvervsliv og båndene mellem lokalsamfundets offentlige, private og civile aktører. Sådan lyder rådene til byer og regioner, der vil mindske konsekvenserne af den globale nedtur. De kommer fra en engelsk forskergruppe, der har rejst jorden rundt for at finde ud af, hvorfor nogle byer hurtigt børster krisestøvet af sig, mens andre ligger underdrejede i årevis.

Klimarabat Grøn revolution bliver langt billigere end antaget Katastrofale klimaforandringer kan undgås med små midler . . . . . . men tiden er en afgørende faktor Det bliver langt billigere end forventet at bekæmpe klimaforandringerne. Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny rapport fra McKinsey & Co. Konsulentvirksomheden har brugt måneder på at gennemføre de hidtil mest detaljerede og omfattende beregninger af, hvad det vil koste at gennemføre en global omstilling til en grøn økonomi. Resultatet gør op med alle hidtidige antagelser. Den grønne revolution kan fås for en årlig merudgift på blot 0, 2 promille af det globale bruttonationalprodukt – ca. 75 milliarder euro. Det svarer til 82 kr. pr. verdensborger. Dermed er McKinsey langt mere optimistisk end FNs klimapanel og Stern-rapporten. Ifølge direktøren for McKinseys globale klimaprojekt, Jeremy Oppenheim, skyldes det, at virksomheden har medregnet de store positive sidegevinster ved klimainvesteringerne. De viser, at det vil være en god forretning at satse på renere teknologier. “Vi skal rykke meget aggressivt med vore investeringer, ” siger han. Tiden er dog en kritisk faktor. Tøver politikerne bare få år med de nødvendige klimainvesteringer, vil det ifølge analysen være for sent at hindre større klimakatastrofer, og det vil hæve omkostningerne op i en helt anden størrelsesorden. Beregningerne indgår i en omfattende rapport, der præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København den 24. -26. maj. Her mødes omkring 700 internationale topchefer med bl. a. FNs generalsekretær Ban KiMoon, Al Gore, José Manuel Barroso samt Danmarks statsminister og klimaminister med den fælles ambition at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne.

Velfærdsinnovation Offentlige institutioner inviterer private til nytænkning Fra institution til innovationslaboratorium. Den forvandling undergår stadig flere offentlige organisationer. De inviterer private virksomheder til at give deres bud på, hvordan man kan øge brugernes livskvalitet, forbedre arbejdsmiljøet og effektivisere arbejdsgangene. Institutioner og virksomheder arbejder tæt sammen og afprøver løbende de nye opfindelser på ansatte og brugere. Modellen kan blive Danmarks næste vækstgenerator, spår iagttagere.

Krisevinder Vietnam rejser sig efter krisen Vietnam kan blive et af de lande, der rejser sig først efter krisen. Landet blev ramt meget hårdt og tidligt, men er så småt tilbage på vækstsporet. Toppen af dansk erhvervsliv forudser, at Vietnam kan blive et kraftcentrum i en ny sourcing-bølge med fokus på energiforsyning, cleantech og it. Kombinationen af en højtuddannet arbejdsstyrke og lave produktionsomkostninger gør landet særdeles interessant for investorer.

Prognoseskift Økonomer kan ikke hjælpe virksomheder gennem krisen Kaosledelse står over for globalt gennembrud Sjældent har økonomerne været mere uenige om, hvordan de skal fortolke de økonomiske nøgletal. Den Internationale Valutafond advarer om, at vi har udsigt til en lang og dyb recession med minusvækst, der vil vare ind i næste år. Men optimisterne siger, at foråret er kommet, og forbrugertilliden er på vej op. Striden er udtryk for, at verden står midt i et fremtidschok, hvor det er sværere at forudsige de økonomiske konjukturer, og nye globale risici og kriser truer med at vælte forudsætningerne for prognoserne. “Kriserne vil fremover blive mere uforudsigelige, pludselige og voldsomme. Vi er trådt ind i turbulensens tidsalder. Det er den nye normalitet, ” siger dr. John A. Caslione, der sammen med en af verdens førende marketingeksperter, Philip Kotler, snart udgiver en ny opsigtsvækkende bog, “Chaotics”. Den skitserer et helt nyt ledelsessystem, der skal hjælpe ledere til at navigere bedre gennem kriserne. Kaosledelse, der fokuserer på early warning og mere offensiv scenarieplanlægning, er bedre til at skabe holdbar vækst og øget indtjening end kortsigtede kriseløsninger og nedskæringer i panik, mener han.

Succesopskrift Vækst kræver kundefokus Håndfast markedsføring kan skabe vækst på kort sigt. Men i længden er det fokus på kundernes behov, der er nøglen til virksomheders succes. Det er konklusionen på to undersøgelser foretaget af INSEAD-professoren Jean-Claude Larréché, der har fulgt 500 virksomheder i en periode på tyve år.

Video-wonderland Markedet for onlinevideo tager fart Det er slut med at tage turen ned til videobutikken for at hente aftenens underholdning eller vente på, at der bliver plads til yndlingsprogrammet på tv-kanalernes sendeflade. Medievante forbrugere henter film, musikvideoer og tv-udsendelser direkte på internettet. Markedet for onlinevideo vokser voldsomt. F. eks. har det amerikanske onlinevideoselskab Hulu rundet en årlig omsætning på 70 millioner dollar – og selskabet har vel at mærke eksisteret i mindre end to år.

Drejebog Fire faktorer afgør Løkkes sejrschancer Valgsejren skal bygges på fornyelsesevne og krisestyring Lars Løkke Rasmussen har ca. 700 dage til at overbevise vælgerne om , at han er den rette statsminister. Kan hans første dage på posten tages som en strømpil for retningen, er opgaven ikke umulig. Men forude venter en række meget svære etaper, der skal gennemføres med succes, hvis Løkke skal vinde næste valg. Mandag Morgen har kortlagt den nye statsministers politiske rute og afdækker fire store udfordringer, der bliver bestemmende for hans politiske fremtid. Den første og mest afgørende bliver Løkkes evne til at formulere sit eget politiske projekt og sætte et hold af ministre, der både signalerer fornyelse og erfaring. En anden bliver håndteringen af den økonomiske krise. En meningsmåling foretaget for Mandag Morgen viser, at vælgerne har mistet en stor del af tilliden til regeringens krisehåndtering. Men vender konjunkturerne, kan det ændre billedet radikalt og gøre økonomien til regeringens trumfkort i valgkampen.

Drejebog Fire faktorer afgør Løkkes sejrschancer Valgsejren skal bygges på fornyelsesevne og krisestyring Lars Løkke Rasmussen har ca. 700 dage til at overbevise vælgerne om , at han er den rette statsminister. Kan hans første dage på posten tages som en strømpil for retningen, er opgaven ikke umulig. Men forude venter en række meget svære etaper, der skal gennemføres med succes, hvis Løkke skal vinde næste valg. Mandag Morgen har kortlagt den nye statsministers politiske rute og afdækker fire store udfordringer, der bliver bestemmende for hans politiske fremtid. Den første og mest afgørende bliver Løkkes evne til at formulere sit eget politiske projekt og sætte et hold af ministre, der både signalerer fornyelse og erfaring. En anden bliver håndteringen af den økonomiske krise. En meningsmåling foretaget for Mandag Morgen viser, at vælgerne har mistet en stor del af tilliden til regeringens krisehåndtering. Men vender konjunkturerne, kan det ændre billedet radikalt og gøre økonomien til regeringens trumfkort i valgkampen.

Nok er nok EU-landene vil ikke koordinere flere storslåede krisepakker 400 milliarder euro. Så mange penge har EU-landene tilsammen lempet deres finanspolitik med i 2009 og 2010, viser dugfriske beregninger, som Mandag Morgen er kommet i besiddelse af. Selvom topøkonomer verden over understreger behovet for yderligere økonomiske indsprøjtninger, mener EU-landene, at de har gjort nok for at hjælpe den globale økonomi på fode igen. Langt de fleste lande planlægger derfor at stramme grebet om finanspolitikken næste år.

Værdifuldt skrald C2C-bevægelsen viser vejen til 100 pct. bæredygtighed At sende affald på lossepladsen er som at smide guld på møddingen, for alle vore efterladenskaber kan udnyttes som ressourcer i produktion af nye produkter. Sådan lyder cradle to cradlefilosofien (C2C), som sigter på 100 pct. bæredygtige produkter. “Den fundamentale omstilling af vort samfund vil ske af økonomiske årsager og ikke med henvisning til moralske forklaringer, ” siger en af bevægelsens fædre, William McDonough. I Holland har alt fra gulvtæppefabrikanter til wc-papir-producenter kastet sig ud i C2C-produktion. Ud over et grønnere image tvinger det innovationen i vejret og styrker båndene til kunder og underleverandører. I Danmark er store virksomheder først lige begyndt at overveje potentialet i konceptet.

Resistens Google vokser trods krisen Google har udsigt til fortsat vækst midt krisens udskilningskapløb. Virksomhedens omsætning på onlinereklamer runder snart 1 milliard kr. i Danmark, og i løbet af de næste 12 måneder vil koncernen overhale TV 2 som landets største annoncebærende medie. Mandag Morgens analyse viser, at Google har udviklet en forretningsstrategi, der er resistent over for krisen, men den voksende markedsdominans kan sætte virksomheden under pres fra konkurrencemyndighederne og forbrugerne. “De danske medier har ikke fattet før nu, hvilken enorm maskine de er oppe imod, ” siger professor Niels Ole Finnemann fra Aarhus Universitet.

Klyngevækst Samarbejde mellem førende virksomheder og vidensinstitutioner skaber vækst Verden over forsøger regeringer, virksomheder og forskere at finde opskriften på, hvordan man fremelsker slagkraftige vidensklynger. For samarbejde mellem førende virksomheder og vidensinstitutioner er vejen til konkurrencekraft og fremtidig vækst. Medlem af Global Growth Council Dr. Christian Ketels fra Harvard Business School udpeger Auditory Valley ved den nordtyske by Oldenburg som et af de mest lovende initiativer. Her samarbejder universiteter og førende høreapparatsproducenter om at udvikle fremtidens teknologi. Tre af de medvirkende virksomheder er danske.

Den hidtidige kamp mod finanskrisen truer med at bringe verden endnu længere væk fra en løsning på klimakrisen. På G20-topmødet bør verdens ledere ændre kurs og adressere problemerne som et samlet hele. Failure is not an option.

Danske vinderopskrifter Drastisk fornyelse er en vindende forudsætning i krisen Krise? ikke her. Det vrimler med vækstskabere blandt de største danske børsnoterede selskaber. Over halvdelen af C20-selskaberne trodsede i 2008 krisen og fik større omsætning og forbedrede bundlinjen. Det viser en større analyse, Mandag Morgen har lavet af vindervirksomhederne i det danske eliteindeks. Vindmølleproducenten Vestas kommer ud som en klar nummer ét, skarpt efterfulgt af Novo Nordisk, Coloplast og A. P. Møller-Mærsk, viser kortlægningen. Men flere topledere, aktieeksperter og professorer, som Mandag Morgen har talt med, vurderer, at den økonomiske krise forværres i år, og det stiller helt nye og skrappere krav til virksomhederne. “Som finanskrisen har bredt sig, er der ingen gemmesteder, ” siger Jørgen Huno Rasmussen, der er koncernchef hos FLSmidth.

Grøn vækst EU-Kommissionen vil fremrykke milliardstøtte til grønne vækstvirksomheder EU-landenes ledere har svært ved at nå til enighed om nye storslåede kriseinitiativer, men Kommissionen arbejder nu på at øremærke ikke mindre end 105 milliarder euro til grønne investeringer. På grund af finanskrisen vil Kommissionen gerne udbetale pengene up-front – uden bankers indblanding, beretter Mandag Morgens kilder. Dermed kan et trecifret milliardbeløb hurtigt blive frigjort til nye grønne investeringer og hjælpe europæiske virksomheder til at få en hovedrolle i den globale kappestrid på cleantech-markedet. Initiativet kommer netop, som der er lagt op til vanskelige forhandlinger om nye kriseløsninger på EU-topmødet i Bruxelles.

Vækstens vindere Lederne tvunget til at barbere omkostningerne Forbrugerne vil have lean i stedet for luksus Den økonomiske krise vil fremtvinge et radikalt værdiskifte, hvor forbrugere sætter virksomhederne under hårdt pres for at levere billige kvalitetsprodukter uden overflødig luksus. Det kræver et nyt lederskab i virksomhederne, hvor de udvikler nye innovative vækstplatforme, samtidig med at de kompromisløst nedbarberer omkostningerne og fjerner overlødigt spild i produktion, energiforbrug og distribution. Det vurderer en række fremtrædende internationale økonomer og managementeksperter over for Mandag Morgen. ”Før havde producenterne og forbrugerne mere kapital, end de kunne bruge. Nu er det modsatte tilfældet. Det skaber et pres for at levere mere leanproduktion og at forbruge mere lean, ” siger Yves Doz, der er professor ved et af verdens førende business schools, Insead. Yves Doz er medlem af Mandag Morgens nye globale vækstråd, Global Growth Council. I dag lancerer vækstrådet et nyt website – www. globalgrowthcup. com – hvor der åbnes op for nominering af verdens bedste vækstmodeller.

Danmark har ikke brug for flere kortsigtede krisepakker lige nu. Vi skal have udviklet nye offensive vækststrategier og strukturreformer, som kan styrke Danmarks konkurrencekraft på lang sigt.

Små skridt Regeringens forårspakke tager kun toppen af ledigheden SP er reformens store joker Regeringens såkaldte forårspakke lægger kun en lille dæmper på den stærkt voksende ledighed. Den vil ikke forhindre, at arbejdsløsheden inden årets udgang er fordoblet til 120. 000 eller mere, vurderer økonomer. Forklaringen er blandt andet, at langt hovedparten af regeringens initiativer stimulerer det private forbrug, mens kun en beskeden del øger de offentlige investeringer, der er en meget mere effektiv måde at øge beskæftigelsen på. Alligevel er økonomerne uenige om, hvorvidt den danske økonomi bør stimuleres yderligere i 2009. En af årsagerne er forårspakkens store joker: de nye muligheder for at frigøre de mange milliarder i Den Særlige Pensionsopsparing (SP). De får økonomiske vismænd til at advare mod yderligere finanspolitiske lempelser, mens AErådet betegner initiativet som “uintelligent”.

Systemeksport Kinesisk inspirerede vækstzoner breder sig i udviklingslande Eksperter: Vesten bør tage ved lære Et af de væsentligste elementer i det kinesiske vækstmirakel er blevet en global eksportvare. Special economic zones, der bruger skattebegunstigelser og andre særfordele til at tiltrække udenlandsk knowhow og kapital, skyder op overalt i verden. Især i Afrika er partnerskaber med Kina i stigende grad ved at fortrænge vestlige bistandsbaserede udviklingsmodeller . Det bør give stof til eftertanke, mener eksperter, som Mandag Morgen har talt med. J. Frank Brown, rektor ved lederskolen INSEAD, mener, at også Vesten har noget at lære. “Vi skal blive langt bedre til at satse intensivt og langsigtet på de områder, der har strategisk værdi. På den front er kineserne milevidt foran, ” siger han.

Vækstfibre Bredbåndsinvesteringer kan sætte gang i Danmarks vækst Øget brug af it kan give grønne gevinster Danmark har tidligere haft et forspring på internettet, men de danske bredbånd falder tilbage i det internationale kapløb. Hastigheden er nu så lav, at det kun rækker til en 16. -plads på den internationale rangliste. Dermed går Danmark glip af en stærk vækstmotor. Og Danmark risikerer at sakke yderligere bagud, fordi flere lande som Sydkorea, Finland, Frankrig og Tyskland investerer milliarder i hurtigere fiberoptiske bredbånd. Bredbåndsteknologien kan både skabe øget vækst og forbedre produktiviteten i de danske virksomheder. Internationale eksperter anbefaler flere investeringer i fiberoptiske netværk. “I dag har investeringer i bredbånd mindst samme betydning for samfundets økonomiske udvikling som investeringer i andre dele af et samfunds infrastruktur såsom veje, jernbaner og lufthavne, ” siger Verdensbankens ledende it-specialist, Tim Kelly, til Mandag Morgen.