The cost of inaction Hesitation to address climate change will be expensive “This isn’t like the WTO, where you can fail to reach an agreement and come back five years later and catch up from where you left off.”

Phoenix economy The climate challenge clears the way for new industrial principles

A call for our political leaders to agree on an ambitious and effective global climate treaty at COP15 in Copenhagen.

Sleeping with the enemy Corporations and NGOs have become green business buddies Corporations and NGO’s are the new allies in the green economy. NGOs provide expert intelligence on profit maximising climate solutions and access to green consumers. In return, enterprises work as powerful communication channels for the traditional NGO messages. “If you want to change the world, you have to change business. And in order to change, most businesses need to see business value along with environmental improvement. That is what we help create, ” says Kyle Cahill, Director of Corporate Outreach at the Environmental Defense Fund.

Lav produktivitet Produktivitetspakke er bedre krisemedicin end bank- og vækstpakker Den finansielle krise er symptom på en langt dybere, alvorligere og mere strukturel krise i realøkonomien: En produktivitetskrise, der ramte hele den vestlige verden, inden den finansielle nedtur. Det viser en ny, opsigtsvækkende analyse fra OECD. Danmark er et af de lande, der klarer sig allerdårligst i det globale kapløb, og om halvanden uge ventes Danmarks Statistik at offentliggøre nye tal, der viser produktivitetsfald i 2008. Industrien og landbruget er fortsat på rette spor, men den offentlige sektor, byggeriet og den finansielle service er i en årrække blevet mindre produktive. Danmark befinder sig derfor i en dyb vækstkrise, der kun kan løses, hvis vi atter tager et stort produktivitetsspring frem. Mandag Morgen opfordrer regeringen til at nedsætte en ny national produktivitetskommission. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker. Vi har brug for en produktivitetspakke.

Globalt nærsyn Kapitalmarkedet er globalt, realøkonomien er lokal Svært at skabe global økonomisk politik Finanskrisen viser, at globaliseringen har godt fat i kapitalmarkederne. Ubalancer på et marked spreder sig med lynets hast til andre markeder. Det samme er ikke tilfældet, når det gælder udviklingen i realøkonomiske forhold som arbejdsløshed og vækst, viser en ny analyse fra IMF. Vesten kan opleve voldsomme realøkonomiske dyk, mens vækstøkonomierne i Asien og Latinamerika rammes langt mildere. De store forskelle gør det svært at finde fælles fodslag for en global økonomisk politik, og dermed stiger risikoen for, at nationale ledere griber til protektionisme, skriver forhenværende ambassadør og adjungeret professor ved CBS Jørgen Ørstrøm Møller og opfordrer til, at nationaløkonomisk tænkning erstattes med globalt udsyn.

Protektionisme er min bekymring nummer et. Udfordring nummer to handler om at skaffe kapital til innovative virksomheder.

Eco-efficiency Mærsk vil kæmpe for miljøet, så længe det er økonomisk forsvarligt 2009 tegner til at blive det første år i a. p. møller-mærsks historie med røde tal på bundlinjen. Men det får ikke topchef Nils Smedegaard Andersen til at ryste på hånden. Selvom krisen var et chok for ledelsen på Esplanaden, har den vist sig at være en oplagt mulighed for at strømline koncernen og gøre den mere konkurrencedygtig. Den økonomiske turbulens får ingen konsekvenser for Mærsks klimaambitioner. Virksomheden satser kraftigt på at blive mere CO2-effektiv – dels for at tækkes kunder og politikere, dels fordi der er god økonomi i at nedbringe energiforbruget. Den grønne omstilling skal dog ske med eco-efficiencyfor øje. “Vi accepterer et lavere afkast på miljøinvesteringer, men vi kan ikke lave dem, hvis vi taber penge på dem, ” understreger Smedegaard Andersen og opfordrer til realisme i klimadebatten. “Faren ved hele energidebatten er, at man lægger et kæmpe pres på virksomheder, der sidder i Europa eller USA, og så ender det bare med, at de flytter til Asien eller Sydamerika, ” siger han og håber på, at klimatopmødet i København vil resultere i fælles global CO2-regulering.

A model for how global society could turn the greatest threat to civilization into a unique opportunity for new growth and quality of life.

Der er ikke længere teknologiske eller økonomiske forhindringer for at investere i den nye klimaøkonomi. Nu er det op til politikerne at handle på denne viden.

Kriseforskning Virksomhederne skærer i forskningsbudgetterne . . . . . . på længere sigt kan det øge F&U-afdelingernes effektivitet Bedre forskning og mere effektive udviklingsprocesser. Det kan blive gevinsten for virksomheder, der forstår at udnytte krisen som en mulighed for at gentænke portefølje og arbejdsprocesser i deres forsknings- og udviklingsafdelinger. For selvom den økonomiske nedgang har tvunget en tredjedel af de mest forskningstunge danske virksomheder til at skære ned på deres kreative kraftcenter, bruger flere modgangen til at styrke deres konkurrenceevne: “Mens vi havde ressourcer nok, var vi tilbøjelige til at holde fast i mindre moderne teknologier. Nu tvinger krisen os til at prioritere skarpere. Kun de faglige profiler og projekter, der peger imod fremtiden, holder vi fast i, ” forklarer forskningsdirektør Peter Elvekjær fra Grundfos.

Kundebehov som ledetråd Innovation med kunden i centrum Med innovation og kreativitet skal kriser fordrives. Men før virksomhederne slipper kreativiteten løs, bør de gøre sig bevidste om forbrugernes behov. For selv den mest banebrydende opfindelse bliver en fiasko, hvis forbrugerne ikke kan se relevansen, skriver IMD-professor og medlem af Mandag Morgens Global Growth Council Peter Lorange

Landbrugsrevolution Kineserne forbereder modernisering af deres landbrugssektor Dansk eksporteventyr i sigte Grønne teknologier står højt på ønskelisten Kina står foran en landbrugsrevolution, der kan blive en guldgrube for danske eksportvirksomheder. Den stærkt stigende købekraft blandt kinesiske forbrugere gør markedet for forarbejdede fødevarer til verdens hurtigst voksende. Men Kinas ineffektive, energislugende og stærkt forurenende landbrugssektor halter langt bagefter markedet, og fødevareimporten steg sidste år med mere end 40 pct. til ca. 330 milliarder kr. Kinas nye ambitiøse planer for en modernisering af landbruget skaber samtidig et kolossalt potentiale for eksport af dansk landbrugsteknologi og knowhow. “Vi oplever en meget stor kinesisk interesse, også for mere energibevidst og grøn produktion, ” siger Jens Ring, international konsulent i Landbrugsraadet.

Kriseresistente byer Pres udefra kræver lokalt sammenhold Drop den hovedløse jagt på de globale virksomheders gunst, styrk det lokale erhvervsliv og båndene mellem lokalsamfundets offentlige, private og civile aktører. Sådan lyder rådene til byer og regioner, der vil mindske konsekvenserne af den globale nedtur. De kommer fra en engelsk forskergruppe, der har rejst jorden rundt for at finde ud af, hvorfor nogle byer hurtigt børster krisestøvet af sig, mens andre ligger underdrejede i årevis.

Klimarabat Grøn revolution bliver langt billigere end antaget Katastrofale klimaforandringer kan undgås med små midler . . . . . . men tiden er en afgørende faktor Det bliver langt billigere end forventet at bekæmpe klimaforandringerne. Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny rapport fra McKinsey & Co. Konsulentvirksomheden har brugt måneder på at gennemføre de hidtil mest detaljerede og omfattende beregninger af, hvad det vil koste at gennemføre en global omstilling til en grøn økonomi. Resultatet gør op med alle hidtidige antagelser. Den grønne revolution kan fås for en årlig merudgift på blot 0, 2 promille af det globale bruttonationalprodukt – ca. 75 milliarder euro. Det svarer til 82 kr. pr. verdensborger. Dermed er McKinsey langt mere optimistisk end FNs klimapanel og Stern-rapporten. Ifølge direktøren for McKinseys globale klimaprojekt, Jeremy Oppenheim, skyldes det, at virksomheden har medregnet de store positive sidegevinster ved klimainvesteringerne. De viser, at det vil være en god forretning at satse på renere teknologier. “Vi skal rykke meget aggressivt med vore investeringer, ” siger han. Tiden er dog en kritisk faktor. Tøver politikerne bare få år med de nødvendige klimainvesteringer, vil det ifølge analysen være for sent at hindre større klimakatastrofer, og det vil hæve omkostningerne op i en helt anden størrelsesorden. Beregningerne indgår i en omfattende rapport, der præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København den 24. -26. maj. Her mødes omkring 700 internationale topchefer med bl. a. FNs generalsekretær Ban KiMoon, Al Gore, José Manuel Barroso samt Danmarks statsminister og klimaminister med den fælles ambition at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne.

Velfærdsinnovation Offentlige institutioner inviterer private til nytænkning Fra institution til innovationslaboratorium. Den forvandling undergår stadig flere offentlige organisationer. De inviterer private virksomheder til at give deres bud på, hvordan man kan øge brugernes livskvalitet, forbedre arbejdsmiljøet og effektivisere arbejdsgangene. Institutioner og virksomheder arbejder tæt sammen og afprøver løbende de nye opfindelser på ansatte og brugere. Modellen kan blive Danmarks næste vækstgenerator, spår iagttagere.

Krisevinder Vietnam rejser sig efter krisen Vietnam kan blive et af de lande, der rejser sig først efter krisen. Landet blev ramt meget hårdt og tidligt, men er så småt tilbage på vækstsporet. Toppen af dansk erhvervsliv forudser, at Vietnam kan blive et kraftcentrum i en ny sourcing-bølge med fokus på energiforsyning, cleantech og it. Kombinationen af en højtuddannet arbejdsstyrke og lave produktionsomkostninger gør landet særdeles interessant for investorer.

Prognoseskift Økonomer kan ikke hjælpe virksomheder gennem krisen Kaosledelse står over for globalt gennembrud Sjældent har økonomerne været mere uenige om, hvordan de skal fortolke de økonomiske nøgletal. Den Internationale Valutafond advarer om, at vi har udsigt til en lang og dyb recession med minusvækst, der vil vare ind i næste år. Men optimisterne siger, at foråret er kommet, og forbrugertilliden er på vej op. Striden er udtryk for, at verden står midt i et fremtidschok, hvor det er sværere at forudsige de økonomiske konjukturer, og nye globale risici og kriser truer med at vælte forudsætningerne for prognoserne. “Kriserne vil fremover blive mere uforudsigelige, pludselige og voldsomme. Vi er trådt ind i turbulensens tidsalder. Det er den nye normalitet, ” siger dr. John A. Caslione, der sammen med en af verdens førende marketingeksperter, Philip Kotler, snart udgiver en ny opsigtsvækkende bog, “Chaotics”. Den skitserer et helt nyt ledelsessystem, der skal hjælpe ledere til at navigere bedre gennem kriserne. Kaosledelse, der fokuserer på early warning og mere offensiv scenarieplanlægning, er bedre til at skabe holdbar vækst og øget indtjening end kortsigtede kriseløsninger og nedskæringer i panik, mener han.

Succesopskrift Vækst kræver kundefokus Håndfast markedsføring kan skabe vækst på kort sigt. Men i længden er det fokus på kundernes behov, der er nøglen til virksomheders succes. Det er konklusionen på to undersøgelser foretaget af INSEAD-professoren Jean-Claude Larréché, der har fulgt 500 virksomheder i en periode på tyve år.

Video-wonderland Markedet for onlinevideo tager fart Det er slut med at tage turen ned til videobutikken for at hente aftenens underholdning eller vente på, at der bliver plads til yndlingsprogrammet på tv-kanalernes sendeflade. Medievante forbrugere henter film, musikvideoer og tv-udsendelser direkte på internettet. Markedet for onlinevideo vokser voldsomt. F. eks. har det amerikanske onlinevideoselskab Hulu rundet en årlig omsætning på 70 millioner dollar – og selskabet har vel at mærke eksisteret i mindre end to år.

Drejebog Fire faktorer afgør Løkkes sejrschancer Valgsejren skal bygges på fornyelsesevne og krisestyring Lars Løkke Rasmussen har ca. 700 dage til at overbevise vælgerne om , at han er den rette statsminister. Kan hans første dage på posten tages som en strømpil for retningen, er opgaven ikke umulig. Men forude venter en række meget svære etaper, der skal gennemføres med succes, hvis Løkke skal vinde næste valg. Mandag Morgen har kortlagt den nye statsministers politiske rute og afdækker fire store udfordringer, der bliver bestemmende for hans politiske fremtid. Den første og mest afgørende bliver Løkkes evne til at formulere sit eget politiske projekt og sætte et hold af ministre, der både signalerer fornyelse og erfaring. En anden bliver håndteringen af den økonomiske krise. En meningsmåling foretaget for Mandag Morgen viser, at vælgerne har mistet en stor del af tilliden til regeringens krisehåndtering. Men vender konjunkturerne, kan det ændre billedet radikalt og gøre økonomien til regeringens trumfkort i valgkampen.

Drejebog Fire faktorer afgør Løkkes sejrschancer Valgsejren skal bygges på fornyelsesevne og krisestyring Lars Løkke Rasmussen har ca. 700 dage til at overbevise vælgerne om , at han er den rette statsminister. Kan hans første dage på posten tages som en strømpil for retningen, er opgaven ikke umulig. Men forude venter en række meget svære etaper, der skal gennemføres med succes, hvis Løkke skal vinde næste valg. Mandag Morgen har kortlagt den nye statsministers politiske rute og afdækker fire store udfordringer, der bliver bestemmende for hans politiske fremtid. Den første og mest afgørende bliver Løkkes evne til at formulere sit eget politiske projekt og sætte et hold af ministre, der både signalerer fornyelse og erfaring. En anden bliver håndteringen af den økonomiske krise. En meningsmåling foretaget for Mandag Morgen viser, at vælgerne har mistet en stor del af tilliden til regeringens krisehåndtering. Men vender konjunkturerne, kan det ændre billedet radikalt og gøre økonomien til regeringens trumfkort i valgkampen.

Nok er nok EU-landene vil ikke koordinere flere storslåede krisepakker 400 milliarder euro. Så mange penge har EU-landene tilsammen lempet deres finanspolitik med i 2009 og 2010, viser dugfriske beregninger, som Mandag Morgen er kommet i besiddelse af. Selvom topøkonomer verden over understreger behovet for yderligere økonomiske indsprøjtninger, mener EU-landene, at de har gjort nok for at hjælpe den globale økonomi på fode igen. Langt de fleste lande planlægger derfor at stramme grebet om finanspolitikken næste år.

Værdifuldt skrald C2C-bevægelsen viser vejen til 100 pct. bæredygtighed At sende affald på lossepladsen er som at smide guld på møddingen, for alle vore efterladenskaber kan udnyttes som ressourcer i produktion af nye produkter. Sådan lyder cradle to cradlefilosofien (C2C), som sigter på 100 pct. bæredygtige produkter. “Den fundamentale omstilling af vort samfund vil ske af økonomiske årsager og ikke med henvisning til moralske forklaringer, ” siger en af bevægelsens fædre, William McDonough. I Holland har alt fra gulvtæppefabrikanter til wc-papir-producenter kastet sig ud i C2C-produktion. Ud over et grønnere image tvinger det innovationen i vejret og styrker båndene til kunder og underleverandører. I Danmark er store virksomheder først lige begyndt at overveje potentialet i konceptet.