Mens den kinesiske ballon er ved at tabe luften, sætter Sydkorea kurs mod titlen som fremtidens grønne vindernation. Ambitionen er, at flere hundrede milliarder i årlig statsstøtte skal skabe 1,5 millioner grønne job inden 2015. Målet er at omdanne den svært forurenende hightechindustrination til førende global leverandør af grøn teknologi. Og ifølge Asieneksperter og cleantechspecialister har koreanerne gode muligheder for at nå målet. “Korea har udviklet sig fra fattigdom til et hightech-samfund på godt fyrre år. Nu er landet ved at gøre sig klar til det næste kvantespring frem, ” siger Geir Helgesen, der leder af Nordic Institute of Asian Studies ved Københavns Universitet.

Tid til oprydning Det nye vækstforums succes afhænger af, om der bliver ryddet op i eksisterende vækstinitiativer Særinteresser og manglende koordination har hidtil hæmmet indsatsen for at øge den danske vækst Hvis statsministerens nye vækstforum skal blive en succes, skal der ryddes grundigt op i de danske vækstinitiativer. I dag består den samlede vækstsatsning af en lang række initiativer, der lapper over hinanden på kryds og tværs. Koordinationen mellem initiativer på lokalt og nationalt plan er mangelfuld, og de forskellige fora er i vid udstrækning blevet brugt til at pleje særinteresser. Kilder både i og uden for de eksisterende vækstinitiativer hilser Løkkes nye vækstforum velkommen, men understreger, at der skal en stor indsats til for at undgå dobbeltarbejde og konflikter med de eksisterende initiativer. “I den forbindelse må man være villig til at lave om på nogle af de eksisterende råd og deres sammensætning og opgavefordeling, ” siger koncernchef i Danisco og medlem i Danmarks Vækstråd Tom Knutzen.

Danmark har brug for en mere nuanceret skoledebat. Den må hvile på den præmis, at de faglige færdigheder kan og bør løftes, uden at det sker på bekostning af skolens sociale kvaliteter.

Ideer med vækstpotentiale Seks fremtrædende innovatører giver deres bud på, hvad statsministerens nye vækstforum bør fokusere på “morgendagens tænkere”, har Lars Løkke Rasmussen allerede døbt medlemmerne af sit nye vækstforum. Men hvad bør de tænke på, hvis den danske vækst for alvor skal i vejret. Mandag Morgen har spurgt seks fremtrædende innovatører, der har gjort påhitsomhed til deres levebrød. Budene strækker sig lige fra øget vidensdeling mellem konkurrenter og på tværs af brancher, over forsøg med at bruge Bornholm som eksperimentarium for udvikling af ny teknologi til en omlægning af statens indkøbsstrategi. “Offentlige indkøb skal aktivt støtte innovation. Hvis Danmark skal leve af at sælge vidensintensive produkter, er det ikke nok, at Statens Indkøb bare presser priserne i bund. Det er en meget alvorlig fejl kun at optræde som discountindkøber, ” siger Lars Goldschmidt, direktør for DI.

Fyr ikke fremtiden Krisens massefyringer kan give virksomhederne dårlige odds, når konjunkturen vender Den økonomiske krise er gået ind i en ny fase, hvor Danmark risikerer at sætte sin fremtid som vidensnation over styr. Siden juni 2008 er ledigheden blandt akademikere steget med hele 60 pct. Og når sommerens fyrede når statistikkerne, vil tallet stige dramatisk. Men fremskrivninger fra erhvervs- og fagorganisationer peger entydigt på, at Danmark vil opleve en voldsom mangel på højtuddannet arbejdskraft om få år. De stillinger, som erhvervslivet nedlægger, er med andre ord de samme, som virksomhederne efter alt at dømme forgæves vil søge medarbejdere til om få år. Krisen risikerer at forværre problemet, fordi den kan få ældre til at trække sig ud af arbejdsmarkedet, og fordi flere årgange af nyuddannede risikerer at blive tabt på gulvet. Det får nu de akademiske organisationer til at rejse krav om en ny akademikerkampagne.

Rapporten ”Balancens Mestre” beskriver hvordan dette års finalister i Innovation Cup formår både at jonglere med idéudvikling, kreativ udfoldelse og stram krisestyring.

Mere end mudderbade Roskilde Festival er et præmieeksempel på samarbejdsledelse Andre virksomheder kan lære af ledelsesmetoderne I denne uge vokser domkirkebyen Roskilde til tredobbelt størrelse, når 100. 000 publikummer, musikere, pressefolk og frivillige medarbejdere slår sig ned på en mark i udkanten af byen. Anledningen er årets Roskilde Festival, som traditionelt vil sætte sig på mediefladen med Woodstocklignende billeder af frisindede unge, der tager bad i mudder, musik og mjød. Men festivalen er meget mere end det. “Det er et studie i medarbejdermotivation og samarbejdsledelse, ” siger ledelseseksperten Steen Hildebrandt, professor på Århus Handelshøjskole. Han ser festivalen som en af de mest spektakulære ledelsesbedrifter i Danmark, som ledere i det private erhvervsliv såvel som det offentlige kan tage ved lære af.

De kommende måneder er Danmarks hidtil bedste chance for at brande sig globalt. Men det kræver, at historien om den særlige danske model genfortælles med ny tyngde og kraft. Desværre er muligheden snart forpasset.

Summary report of the World Business Summit on Climate Change in Copenhagen.

Skattereform dumper Vælgerne deler ikke regeringens henrykkelse Regeringens skattereform er upopulær blandt vælgerne. Næsten halvdelen mener ikke, at det er “en god reform”. Kun omkring en tredjedel bakker den op. Det fremgår af en ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGovZapera har lavet for Mandag Morgen. Ifølge undersøgelsen er der specielt to punkter, som vælgerne er utilfredse med. De mener – i modsætning til regeringen – at reformen kun er til fordel for de velhavende danskere, og de tror ikke på, at den vil få danskerne til at arbejde mere.

Stærk samarbejdstradition styrker dansk innovation Den danske tradition for flade organisationsstrukturer og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere gavner Danmarks konkurrenceevne, viser ny ph. d. -afhandling. For førende danske virksomheder er samarbejdet med medarbejderne helt centralt i jagten på produktivitetsgevinster. Samtidig giver den stærke samarbejdstradition gode forudsætninger for at klare sig i fremtidens innovationskapløb, hvor samarbejde med kunderne bliver alfa og omega, påpeger, Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i Fora.

Finland innoverer sig ud af krisen De fleste OECD-lande er først nu ved at erkende, at en innovativ servicesektor bliver afgørende for fremtidens økonomi. Men allerede i 2006 oprettede Finland en statsstøttet milliardfond, der skal gøre serviceinnovation til landets næste væksteventyr. Og finnerne har før haft succes med målrettede investeringsfonde, der kan omsætte forskningsresultater til nye produkter. Da krisen kradsede efter Sovjetunionens kollaps, lagde en offentlig teknologifond grunden for Nokias mobileventyr. Nu håber finnerne, at strategien endnu en gang kan vise vejen ud af økonomisk dødvande.

Mobication Ny europæisk vækstmodel EU’s jobplan repræsenterer et fundamentalt skifte i beskæftigelsespolitikken. Dybtgående forandringer af erhvervsstrukturen og arbejdsmarkedet sætter uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken i centrum for en ny vækstmodel, skriver CBS-professor Ove K. Pedersen, medlem af Mandag Morgens Growth Council.

KRISEMEDICIN Behov for ambitiøs dansk innovationssatsning Danmark skal bruge krisen til ambitiøse satsninger på uddannelse, innovation og langsigtet vækst. Ellers bliver vi rendt over ende af de andre OECD-nationer. Det viser Mandag Morgens analyse af Danmarks konkurrencesituation og hidtidige krisehåndtering. Regeringens nye konkurrenceevne-redegørelse afslører, at Danmarks langsigtede konkurrenceevne på flere områder er på retur. Samtidigt viser en ny kortlægning fra OECD, at alle organisationens medlemmer på nær Danmark har brugt krisen til at forbedre deres konkurrencedygtighed ved hjælp af målrettede investeringer i innovation og vækst. “Det er vigtigt at følge med den strategiske satsning, der i øjeblikket foregår internationalt, ellers risikerer man at blive hægtet af, ” advarer Sacha Wunsch-Vincent, økonom i OECD og medforfatter til den nye rapport.

Faldgruber Sociale iværksættere skal støttes og stimuleres . . . . . . men ikke omfavnes ihjel Sociale iværksættere kan spille en hovedrolle i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Men det kræver, at de får opbakning og frihedsgrader af det omgivende samfund. Det er budskabet fra tre virksomheder, der løser tunge velfærdsopgaver i krydsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund. De advarer mod “kommunalisering”, hvor nok så velmente forsøg på at skabe overblik og løfte kvaliteten er med til at kvæle kreativitet, engagement og innovationskraft.

Åbenhed Biotek-branchen må erstatte patenter med åbenhed Biotek vil i de kommende år få stadig større betydning for det globale BNP, forudser OECD i ny rapport. Forudsætningen er, at branchens virksomheder bliver langt bedre til at dele ud af deres viden i stedet for at gemme den væk bag mure af patenter. OECD diskuterer ligefrem muligheden for at hente inspiration i open source-systemer, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner stiller dele af deres viden gratis til rådighed for offentligheden.

Serviceefterslæb Lav produktivitet truer dansk økonomi IT, innovation og uddannelse er vejen ud af krisen Den danske service- og vidensøkonomi befinder sig i en dyb krise, der truer med at lamme væksten i flere år. Serviceerhvervene er ramt af et produktivitetsfald, som trækker resten af økonomien med ned. Det viser Mandag Morgens analyse, der bygger på de nyeste tal fra OECD, Eurostat og Danmarks Statistik. Flere erhvervsfolk og førende eksperter efterlyser nu en undersøgelse af, hvordan produktiviteten kan hæves. Om to dage offentliggør regeringen en ny konkurrenceevneredegørelse. Den vil afsløre, at Danmarks arbejdsproduktivitet de sidste 10 år er vokset væsentlig mindre end i de fleste andre OECD-lande. Især serviceerhvervene halter efter. Målt på evnen til at skabe værdi pr. arbejdstime er Danmark røget ned på en beskeden 14. plads i OECD-landenes produktivitetskapløb – 5 pladser lavere end sidste år. “Det er helt afgørende, at vi finder en løsning på det her og får skabt en højere produktivitet i serviceerhvervene. Det er dem, vi skal leve af i fremtiden, ” siger cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Jens Brendstrup. Mandag Morgens analyse viser, at innovation, it og uddannelse bliver afgørende indsatsområder.

Grønt marked Klimadagsordnen rykker ind i udviklingslokalet Grøn innovation skal sikre fremtidens konkurrencedygtighed Klimadagsordnen er på vej ind i virksomhedernes udviklingslokaler. Innovative frontløbere i såvel den private som den offentlige sektor arbejder på højtryk med at integrere miljø- og klimahensyn i sine innovationsprocesser. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, Mandag Morgen har gennemført blandt en række førende danske virksomheder som Lego, APC, FLSmidth og Gabriel. Mandag Morgen har spurgt deltagerne i projektet Innovation Cup om, hvilken betydning klimadagsordnen har i forbindelse med udvikling af nye produkter, services og interne processer. Og de fleste ser grøn innovation som en vej til at sikre konkurrencedygtigheden i en CO2-neutral fremtid. “Der er et meget stort markedspotentiale i at kunne dokumentere miljøvenligheden i sine produkter, ” siger sidste års vinder af Innovation Cup, Jørgen Kjær Jacobsen, direktør i tekstilvirksomheden Gabriel.

Boomerang Vækstpakker risikerer at virke stik mod hensigten Kan forværre vestlig produktivitetskrise de bank- og vækstpakker, som skulle sparke gang i økonomien, risikerer at få den stik modsatte effekt. De skaber inflationært pres og omdanner privat gæld til offentlig gæld. Regningen kan meget vel ende hos skatteyderne, og det tapper sunde virksomheder for ressourcer, som ellers kunne være investeret i produktivitetsforbedringer. Resultatet kan blive, at Vestens produktivitetskrise bliver forværret, advarer en række fremtrædende økonomer, som Mandag Morgen har talt med. “Vi har i Vesten behov for en grundlæggende ændring af måden, vi diskuterer økonomi på. Vi har fuldkommen mistet fokus på, hvordan man skaber reel værdi, ” siger Dr. Ganesh Nana, cheføkonom i newzealandske Business and Economic Research Limited.

Interview med Unilevers CEO, Paul Polman “Det er god forretning at reducere sit energiforbrug, bruge færre ressourcer og udvikle mere energieffektive og miljøvenlige produkter. ” Interview med Paul Polman, CEO for Unilever

Fremtidens grønne forretningsmodel Verdens frontløbervirksomheder arbejder intensivt med at udvikle en ny grøn forretningsmodel, hvor klimahensyn styrker bundlinjen. “De, der først og bedst forstår at indarbejde det i forretningsmodellen, bliver fremtidens vindere, ” fastslår James Rogers, topchef for den amerikanske energigigant Duke Energy. Han er en af de 500 topledere, der i sidste uge deltog i World Business Summit on Climate Change i København. Mandag Morgen har på baggrund af eksklusive interview med en række topledere kortlagt best practice i udviklingen af en ny grøn forretningsmodel, der bringer klimahensyn ind i alle led af leverandørkæden.

Ikke siden 1950´erne har Danmark stået i en så dyb økonomisk krise. De traditionelle løsninger er ikke længere tilstrækkelige til at vende udviklingen. Den store udfordring er nu at udvikle en strategi, der kan gøre Danmark til en bæredygtig vækstøkonomi.

Measuring wealth GDP definitions need revision The old yardstick of national wealth, the gross domestic product (GDP), requires modification in order to quantify viable and sustainable economic development. But designing a new “sustainable GDP” is not an easy job. An expert commission of some of the world’s leading economists have put their minds to solving the riddle.

Industrial Revolution 2. 0 Sustainability is good business Companies with a strong sustainability drive are more prosperous than their rivals. With further political tightening of environmental rules and regulation on the horizon, executives have to change quickly, and many CEOs already got the message. “Companies are realising that costcutting and going green go together tremendously well. Attaining greater sustainability makes good sense for profits, consumer desirability, CSR efforts, business innovation and future prospects as a whole, ” says veteran green industry expert Gil Friend.