Coronakrisen indvarsler voldsom lavkonjunktur i eurolandene. Men der er håb om en hurtigere genopretning, end vi så efter finanskrisen.

Interessekonflikter, topstyring og et tillidsknækkende læk af foreløbige resultater til pressen har præget klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren, hvis anbefalinger bliver kaldt et partsindlæg fra elsektoren. Dansk Energi afviser kritikken som processnak og efterlyser reelt fagligt modspil fra kritikerne.

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

KOMMENTAR: Coronakrisen er en kæmpe mulighed for at gøre nogle af de ting, vi ikke turde gøre – og for at forstå helt nye sammenhænge. Det er både en pligt og et privilegium.

VERDEN EFTER CORONA: Vækstfonden er med til at udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Efter krisen vil det i endnu højere grad være virksomhederne med de bæredygtige løsninger, som vi sammen skal gøre alt for ikke at tabe.

VERDEN EFTER CORONA: Coronakrisen er en appel til at lægge låg på politiske genstridigheder og fokusere på det vigtigste for hele organisationen. Vurderingen af virksomhedernes fortsatte drift vil ændre sig, og krav om løbende rapporteringer i stedet for årlige regnskaber kan blive en realitet.

VERDEN EFTER CORONA: FN blev skabt for 75 år siden. Krisen kan bruges til at samles igen – nationer, byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere – om den fælles sag, det er at genopbygge vores verden, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og til lige gavn for os selv og kommende generationer

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Nogle virksomheder overvejer at forlænge deres forsøg med hjemmearbejde, når sygdomstruslen er drevet over.

Det skal være nemmere for kunderne at træffe det klimavenlige valg. Derfor spøger tankerne om et klimamærke igen. Men også branchens egne synder – afbrænding af tøj og udsmidning af mad – er på bordet i de diskussioner, der lige nu foregår i klimapartnerskabet for handel.

Hvis erhvervslivets indsats i klimakampen skal batte, er det afgørende at få det brede danske erhvervsliv med. Derfor er det bekymrende, at de små- og mellemstore virksomheder ikke føler ejerskab til flere af de klimapartnerskaber, der om få uger skal aflevere anbefalinger til regeringen.

Forfatter Lars Husum skal være ny taleskriver for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Han bliver dermed den tredje i rækken af forfattere, som skal prøve kræfter med diplomatisk prosa for en S-minister.

Med klimapartnerskaberne har regeringen skabt en ny magtstruktur, der vil få stor betydning for, hvilke veje vi vælger i bestræbelserne på et fossiltfrit samfund. Jo tættere ved magtens centrum, desto bedre muligheder for at påvirke rammerne og løsningerne i de kommende klimahandlingsplaner.

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

Mark Thorsen skal som ny kommunikations- og formidlingschef i Frederiksberg Kommune overbevise byrådet om, at han kan omstille sig fra rollen som værdikriger og særlig rådgiver for Inger Støjberg.

Vurderinger af epidemiens effekt på den globale økonomi er mest kvalificerede gæt. 

Hakon Iversen skal som ny administrerende direktør i Banedanmark sætte gang i digitaliseringen og elektrificeringen af det danske jernbanenet.

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Mikkel Harboe overtager i marts rollen som pressechef i Socialdemokratiet, hvor stillingen har været ubesat siden juni. Den store udfordring ligger i at koordinere regeringspartiets udmeldinger på tværs af ministre, ordførere og bagland.

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”