5 billioner dollar. Så stor er den potentielle købekraft blandt verdens fattigste forbrugere. I jagten på blå oceaner bevæger stadig flere virksomheder sig ud på nye markeder i bl.a. Asien og Afrika. Potentialerne er enorme, især for fødevareindustrien og energisektoren. Så forskellige virksomheder som Grundfos, bryggeriet Royal Unibrew og frugtleverandøren Orana er stifindere i de nye globale vækstmarkeder blandt verdens fattigste. Og Stirling, Gumlink og Danisco er på vej til at følge i deres fodspor. Mange virksomheder har endnu ikke opdaget de nye muligheder, men der er ekstra indtjening og vækst at hente for dem, der har modet og den rigtige forretningsmodel, vurderer flere eksperter, som Mandag Morgen har talt med.

Lokale indbyggere og brugere i ulandene er de vigtigste forretningspartnere og innovationsdrivere for vestlige virksomheder, der ønsker at kickstarte væksten. Det mener Stuart Hart, der sammen med den verdensberømte ledelsestænker C.K. Prahalad oprindeligt satte fokus på udviklingslandenes skjulte forretningspotentiale. I dag står han i spidsen for projektet “The Base of the Pyramid Protocol”, der er en slags værktøjskasse for virksomheder, der vil prøve kræfter med de ukendte markeder. Han kalder det for BOP 2.0.

Samarbejdsledelse er kodeordet bag succesen hos ­Apple, Procter & Gamble og Wells Fargo. De høster innovationsgevinster for milliarder ved at sammentænke eksisterende viden og produkter, udvikle med eksterne partnere og ved at kombinere produkter og eksisterende kunder på nye måder. Danske virksomheder samarbejder på kryds og tværs, men væksten udebliver. Vi har for travlt med at blive enige, og derfor opstår de innovative brudflader ikke, vurderer Susanne Justesen, direktør i Innoversity Copenhagen.

Mandag Morgen udpeger en række af de udfordringer dansk økonomi står over for. Eksporten falder, produktiviteten er for nedadgående. Vi har endnu ikke været i stand til at flytte fokus til nye vækstmarkeder og innovationen udvikler sig kun langsomt. Det kalder på flere penge til forskning og innovation, men erhvervslivet holder på pengene.

Danske virksomheders vækstmuligheder bestemmes af deres evne til at udvikle unikke blue ocean-markeder med høj værditilvækst. Vi er omgivet af efterlignere overalt på de globale markeder, og i Asien af ambitiøse kinesiske hurtigløbere, der både kan konkurrere på billige priser og stærk innovation. Hvis Danmark skal genskabe væksten, og  statsministeren have succes med sine ti ambitiøse mål, er det nødvendigt med et nationalt innovationsspring. Det bør være det danske man on the moon-projekt.

Danmarks mange små og mellemstore virksomheder skal tænke kundens oplevelser ind i deres forretningsmodel. Det er kernen i projektet “Nye veje”, der er rettet mod virksomheder i Silkeborg, Favrskov og Skanderborg Kommune. Målet er at adskille sig tydeligt fra konkurrenterne og – ikke mindst – skabe større omsætning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at gå efter en politisk aftale ved COP15 kan vise sig at være klog. For den kan redde forhandlingerne fra det totale sammenbrud. Men det er vigtigt at bemærke, at begrebet “bindende politisk aftale”, ikke eksisterer. Skal klimaet sikres, bør COP15-resultatet derfor hurtigst muligt ophøjes til en juridisk bindende aftale.  Mandag Morgen beskriver de fire betingelser for succes ved COP15.

Innovation er modgiften til Danmarks fem vækstkriser. Forbilledet for den mission er Finland, hvor statsministeren sidder for bordenden af en ambitiøs og velkoordineret innovationspolitik, viser Mandag Morgens analyse. “Bevidstheden om innovation som instrument til at udvikle konkurrenceevne er meget mere udviklet i Finland,” siger professor på Aalborg Universitet og EU-ambassadør for innovation og kreativitet, Bengt-Åke Lundvall, og opfordrer den danske regering til at kigge finnerne over skulderen i den fremadrettede innovationsindsats.

Mere end 800 offentlige og private ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel opfordrer de nye kommunalbestyrelser til at give den stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed topprioritet. Ellers tabes en hel generation af unge på gulvet. 70.-80.000 under 30 år står allerede uden job, og tallet vil stige, i takt med at krisen koster arbejdspladser.

Fremtidens storforbrugere er af hunkøn, og de kan føre os ud af krisen. For trods konjunkturnedgang stiger kvindernes samlede årlige globale indkomst eksplosivt i disse år. I dag ligger den på 13 billioner dollar – om blot fem år vil den være helt oppe på 18 billioner dollar. Og tre fjerdedele af dem, der har mistet deres job under den nuværende krise i USA, er mænd. De forbrugsstærke kvinder skaber store muligheder for virksomheder, der forstår at rette deres produkter mod det nye stærke køn. Men disciplinen er svær. Det erfarede computergiganten Dell, der med konceptet Della forsøgte at lokke kvinder til med et lyserødt univers med kalorietæller og opskrifter. “Nedladende” og “foruroligende”, lød dommen.

Danmark har brug for en innovationsstrategi nu. Regeringen må sætte syltekrukken til side og handle uden flere udskydelser, hvis landets økonomi skal overvinde de fem forbundne vækstkriser – finanskrisen, markedskrisen, produktivitetskrisen, videnskrisen og velfærdskrisen.

Danmark står over for store udfordringer: Velfærdskrisen, finanskrisen, markedskrisen, videnskrisen og produktivitetskrisen. Finansloven stopper ikke den økonomiske nedtur. Mandag Morgen kortlægger fem forbundne vækstkriser og deres mulige løsninger.

Danskere over 60 år ejer knap 60 pct. af landets samlede private formue. Det svarer til, at gruppen råder over i alt 1.100 milliarder kroner. Og mange er parat til at bruge af dem. En ny rapport fra Deloitte viser, at de ældres forbrug er steget væsentligt hurtigere end yngres. Det er imidlertid de færreste virksomheder, der har øje for den stærke forbrugergruppe. “Marketingchefer er så besatte af ungdom, at de er ved at skubbe det måske mest lukrative forbrugersegment fra sig,” siger Jean-Marc Segati, general manager i marketingsfirmaet SeniorAgency

Det globale marked for CO2-kvotehandel står over for voldsomme forandringer. De eksisterende markedsvilkår ophører med Kyoto-protokollen i 2012. Men uanset ordlyden i en ny klimaaftale i København til december, har EU, Australien, New Zealand og ikke mindst USA ambitiøse nationale kvotehandelssystemer på tegnebrættet. Forslagene har ifølge analysehuset Point Carbon potentiale til at booste markedet for CO2-handel fra nuværende ca. 80 milliarder euro til 8.000 milliarder i 2020. Det vil skabe store muligheder for dansk erhvervsliv. Som underdirektør i DI, Richard B. Larsen, siger: “Lykkes det at effektivisere systemet, kommer det til at virke som en form for eksportkredit til cleantech-virksomheder.” Endnu er der dog lang vej igen til et velfungerende CO2-marked. Finanskrisen har fået virksomhederne til at sælge ud af deres kvoter, og det presser prisen, så for mange kan det bedre betale sig at købe kvoter end at sænke udledningen af drivhus gasser. Samtidig ligger Rusland og en række østeuropæiske lande inde med enorme mængder ubrugte kvoter. Det kan dumpe prisen yderligere.

Forsøget på at benytte outsourcing mange danske virksomheder med store ekstraregninger, viser en ny undersøgelse, som Handelshøjskolen i Århus står bag. Virksomhederne regner med, at kinesiske underleverandører kan tage selvstændige beslutninger og videreudvikle produkterne, og opdager først for sent, at kineserne forventer meget mere detaljerede specifikationer end danske underleverandører. Resultatet er spildt arbejde og ubrugelige produkter. “Vi har som danskere en tilbøjelighed til at tro, at vores vaner er forståelige og gangbare overalt i verden. Men sådan er det ikke,” siger professor Poul Houman Andersen.

Den nye danske online-portal “JOIN" giver virksomhederne adgang til bruger-feedback og -input til nye designs, ligesom de kan spørge kunderne, hvor meget de vil betale for et kommende produkt. Det giver små virksomheder fastere økonomisk grund under fødderne, inden de lancerer nye varer.

Danske virksomheder er generelt blevet dårligere til at inddrage undersøgelsesresultater fra universiteter som kilde til innovation. Siden 1998 er der sket en halvering i antallet af virksomheder, som trækker på universiteternes resultater. I øjeblikket ligger tallet kun på sølle 2 pct. Resultatet af denne udvikling vil på længere sigt være, at Danmark mister konkurrencedygtighed internationalt og den ellers holdbare og bæredygtige vækstkurve vil knækkes.

Krisen har fået væksten i virksomhedernes outsourcing-aktiviteter til at stagnere, viser en ny undersøgelse, som amerikanske Duke University er tovholder på. Det er en uheldig udvikling, påpeger forskere. Små og mellemstore virksomheder outsourcer særligt innovation, og det kan give dem genvej til mere kvalificeret innovation og bedre konkurrenceevne. De udenlandske partnere kan hjælpe med hurtigere at prøve nye ideer af i praksis, ligesom de kan byde ind med værdifuld know-how, som den outsourcende part ikke selv besidder eller har ressourcer til at opbygge. Den mulighed har danske Leo Pharma fået øjnene op for. “Vi har hverken råd eller tid til at gå ind på nye områder og bygge mange nye kompetencer op. Det afgørende er at have gode ideer til nye præparater for så at hente hjælp til at udvikle dem og teste dem andre steder,” siger Christian Scheuer, der leder virksomhedens afdeling for Contract Research Management.

Støtte fra den statslige vækstfond har i løbet af de seneste ti år skabt mere end 200 nye videnstunge virksomheder med ekstraordinær høj vækst. Deres omsætning øges med 20 pct. om året, mens antallet af arbejdspladser stiger med 15 pct. Danmark har potentiale til at udvikle sig til europæisk centrum for videnstunge opstartsvirksomheder, vurderer en af verdens førende eksperter i venturevirksomheder Guy Fraser-Sampson. Det behøver ikke at blive en kostbar affære. 2,5 milliarder kr. ekstra om året til investeringer i videnstunge virksomheder er tilstrækkeligt, vurderer en række eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Men hård kritik af Vækstfondens prioriteringer truer næste kapitel i succeshistorien. Fonden skældes især ud for at stille for lidt kapital til rådighed for traditionelle industrivirksomheder. Hvis kritikken får vind i sejlene, og investeringerne i nye videnstunge virksomheder falder, kan det slukke en af dansk økonomis mest lovende vækstdynamoer, advarer eksperter.

Lars Løkke har ret i, at innovation og grøn vækst er et offensivt svar på krisen. Men regeringens klimastrategi viser, at der er langt fra vision til virkelighed.

The Danish secret is the story of an unusual nation, a nation which defies prevailing economic theories, and has turned a record high personal tax burden, a large public sector, and an extensive social safety net into important competitiveness parameters.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Denmark has defied the economic law of gravity. Despite a high tax level, the country is praised as one of the world’s most competitive. Perhaps tax is not a hindrance to a strong level of competitiveness after all, but an important condition for it, because it pressurizes Danish businesses to deliver more and be extra-effective in order to perform globally. Even though income taxes are the highest in the world, the Danes have not revolted over tax for the last three decades. They want to pay taxes in order to receive welfare services such as health, education and care for the elderly, according to Monday Morning’s voter poll.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Besparelser har stået højt på ledernes dagsorden det sidste år. Men nu begynder de langsigtede strategiske hensyn igen at vinde indpas på erhvervslivets to-do-liste. Og der er behov for at tænke nyt. “Det er helt forkert at tro, at krisen bare går over, og tingene vender tilbage til tilstanden før sommeren 2008. Vi vender ikke tilbage til business as usual,” siger Poul Hæstrup, partner og direktør for PriceWaterhouseCoopers’ Business Transformation.