Den nye danske online-portal “JOIN" giver virksomhederne adgang til bruger-feedback og -input til nye designs, ligesom de kan spørge kunderne, hvor meget de vil betale for et kommende produkt. Det giver små virksomheder fastere økonomisk grund under fødderne, inden de lancerer nye varer.

Danske virksomheder er generelt blevet dårligere til at inddrage undersøgelsesresultater fra universiteter som kilde til innovation. Siden 1998 er der sket en halvering i antallet af virksomheder, som trækker på universiteternes resultater. I øjeblikket ligger tallet kun på sølle 2 pct. Resultatet af denne udvikling vil på længere sigt være, at Danmark mister konkurrencedygtighed internationalt og den ellers holdbare og bæredygtige vækstkurve vil knækkes.

Krisen har fået væksten i virksomhedernes outsourcing-aktiviteter til at stagnere, viser en ny undersøgelse, som amerikanske Duke University er tovholder på. Det er en uheldig udvikling, påpeger forskere. Små og mellemstore virksomheder outsourcer særligt innovation, og det kan give dem genvej til mere kvalificeret innovation og bedre konkurrenceevne. De udenlandske partnere kan hjælpe med hurtigere at prøve nye ideer af i praksis, ligesom de kan byde ind med værdifuld know-how, som den outsourcende part ikke selv besidder eller har ressourcer til at opbygge. Den mulighed har danske Leo Pharma fået øjnene op for. “Vi har hverken råd eller tid til at gå ind på nye områder og bygge mange nye kompetencer op. Det afgørende er at have gode ideer til nye præparater for så at hente hjælp til at udvikle dem og teste dem andre steder,” siger Christian Scheuer, der leder virksomhedens afdeling for Contract Research Management.

Støtte fra den statslige vækstfond har i løbet af de seneste ti år skabt mere end 200 nye videnstunge virksomheder med ekstraordinær høj vækst. Deres omsætning øges med 20 pct. om året, mens antallet af arbejdspladser stiger med 15 pct. Danmark har potentiale til at udvikle sig til europæisk centrum for videnstunge opstartsvirksomheder, vurderer en af verdens førende eksperter i venturevirksomheder Guy Fraser-Sampson. Det behøver ikke at blive en kostbar affære. 2,5 milliarder kr. ekstra om året til investeringer i videnstunge virksomheder er tilstrækkeligt, vurderer en række eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Men hård kritik af Vækstfondens prioriteringer truer næste kapitel i succeshistorien. Fonden skældes især ud for at stille for lidt kapital til rådighed for traditionelle industrivirksomheder. Hvis kritikken får vind i sejlene, og investeringerne i nye videnstunge virksomheder falder, kan det slukke en af dansk økonomis mest lovende vækstdynamoer, advarer eksperter.

Lars Løkke har ret i, at innovation og grøn vækst er et offensivt svar på krisen. Men regeringens klimastrategi viser, at der er langt fra vision til virkelighed.

The Danish secret is the story of an unusual nation, a nation which defies prevailing economic theories, and has turned a record high personal tax burden, a large public sector, and an extensive social safety net into important competitiveness parameters.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Denmark has defied the economic law of gravity. Despite a high tax level, the country is praised as one of the world’s most competitive. Perhaps tax is not a hindrance to a strong level of competitiveness after all, but an important condition for it, because it pressurizes Danish businesses to deliver more and be extra-effective in order to perform globally. Even though income taxes are the highest in the world, the Danes have not revolted over tax for the last three decades. They want to pay taxes in order to receive welfare services such as health, education and care for the elderly, according to Monday Morning’s voter poll.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Besparelser har stået højt på ledernes dagsorden det sidste år. Men nu begynder de langsigtede strategiske hensyn igen at vinde indpas på erhvervslivets to-do-liste. Og der er behov for at tænke nyt. “Det er helt forkert at tro, at krisen bare går over, og tingene vender tilbage til tilstanden før sommeren 2008. Vi vender ikke tilbage til business as usual,” siger Poul Hæstrup, partner og direktør for PriceWaterhouseCoopers’ Business Transformation.

Klimaforandringer, fattigdom og et velfærdssystem under pres er fremtidens innovationsdrivere for dansk erhvervsliv. Og skal der for alvor gang i nytænkningen, kræver det, at verdensfjerne eksperter tager brugerne med på råd. Det er budskabet i en ny rapport, som FORA har lavet for OECD. Men selvom brugerdreven innovation længe har været et buzz-word, har danske virksomheder svært ved at omsætte ord til handling. Kun en fjerdedel af virksomhederne bruger kunderne som kilde, når nye produkter udvikles, viser den seneste konkurrenceredegørelse, og det efterlader Danmark på en beskeden 14. plads i OECD. “Faktum er, at vi kun involverer brugerne i starten og til allersidst i udviklingsprocessen. Derimellem er et stort hul, hvor virksomhedens egne eksperter sidder i siloer. Det ender som børnenes hviskeleg. Det oprindelige budskab bliver så forvrænget undervejs, at slutresultatet ender langt fra det oprindelige. Det er dømt til at gå galt,” påpeger Anna Kirah, vicedirektør i CPH Design.

I denne uge støbes fundamentet for Danmarks vækstfremtid. Kl. 18 i aften mødes regeringens nye vækstforum for første gang for at sætte dagsordnen for den fortsatte vækstdebat. I morgen samles erhvervsliv og toppolitikkere til DIs erhvervspolitiske topmøde for at diskutere konkrete vækstinitiativer, der kan løfte Danmark ud af krisen. Og på torsdag ventes Erhvervsministeriet at offentliggøre den længe ventede erhvervsklimastrategi, som skal booste Danmarks grønne erhvervspotentiale. Initiativerne er startskud for en tiltrængt vækstindsats, der kan betyde knald eller fald for Danmarks fortsatte position som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer. “Uden et løft af produktivitetsvæksten vil velstandsniveauet stagnere. Det vil bryde med den historiske trend, hvor generation efter generation har udbygget velstanden,” erklærer erhvervsminister Lene Espersen. Mandag Morgens analyse, der er baseret på samtaler med centrale medlemmer i regeringens vækstforum og erhvervsklimapanelet, viser, at der er alarmerende behov for nytænkning for at bryde en negativ spiral, hvor Danmark år for år taber konkurrencekraft. Den fremadrettede vækstindsats skal analysere og prioritere danske styrkeområder som miljøtænkning og social innovation langt skarpere, viser analysen.

Der er kolossale muligheder for at udvikle en ny offensiv vækststrategi. Danmark behøver ikke at være dømt til en langvarig krise. Lars Løkke Rasmussen kan skabe en ny begyndelse for Danmark, hvis han griber diskussionen rigtigt an i det nye vækstforum.

Eu er på vej til at vedtage en ny strategi, der skal sætte gang i væksten i Østersø-regionen. Og den falder på et tørt sted, for selvom regionen er hjem for 23 pct. af EUs befolkning, producerer den kun 16 pct. af Unionens BNP. Strategien indeholder flere interessante aspekter for dansk erhvervsliv.

F.eks. vil planerne om at skabe et sammenhængende energinet i hele Øster -søområdet få stor betydning for danske energivirksomheder, og dansk shippingindustri får mulighed for at sætte fingeraftryk på områder som miljøvenlig og sikker transport.

Sociale online-netværk, digitale biblioteker og cloud-computing. Teknologigiganter som Google, Microsoft og Amazon skyder med spredehagl for at ramme fremtidens forretningsmodeller. Foreløbig har investeringerne ikke genereret den store indtjening, men selvom it-virksomhederne risikerer at tabe milliarder, har de næppe andet valg end at fortsætte investeringsfesten. De digitale teknologier åbner så mange muligheder og nye markeder i et så hæsblæsende tempo, at der er for store risici ved at begrænse sig til kerneforretningen, påpeger professor John Palfrey fra Harvard University.

Kreative brancher, kompetencer og metoder kan bidrage til at genrejse erhvervslivet efter krisen. Kunstneriske processer anvendes i stigende omfang til at styrke virksomheders innovationskraft og understøtte organisatorisk omstilling. Kunsten opererer nemlig i det felt af ikke-viden, hvor innovation og forandring opstår. “Man taler tit om menneskelige relationer som ‘de bløde værdier’, men faktisk er det de allerhårdeste kompetencer,” siger Lotte Darsø, lektor i innovation ved DPU. 

Krisen har forvandlet forbrugernes adfærd. De er trætte af lir og produkter med teknologiske finurligheder, som de færreste alligevel har brug for. Det nye mantra er enkelhed, mådehold og produkter, der er skræddersyede til det enkelte forbrugersegments behov, viser Mandag Morgens kortlægning af de seneste forbrugertrends. Kortlægningen viser også, at markedet på længere sigt vil brække over i to. Den ene halvdel sætter discountprodukterne sig på, mens dyrere premium brand tegner sig for den anden. Taberne bliver de klassiske varer i midten af markedet, lyder vurderingen fra Jens Juul Nielsen, der er informationschef i Coop. Vinderne bliver til gengæld de virksomheder, der allerede nu er i gang med at fintune deres produkter og ydelser til den nye virkelighed. 

Den økonomiske tænkning står over for et afgørende nybrud, der kan få stor betydning for Danmarks jagt på en ny vækstmotor. En international ekspertkommission under ledelse af nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen har i en ny banebrydende rapport vist, at den gamle målestok for økonomisk vækst, bruttonationalproduktet, ikke længere er tidssvarende i en moderne økonomi. Den var et brugbart værktøj i industrisamfundet, men blokerer i stigende grad for nødvendige erkendelser og rationelle beslutninger. Finanskrisen har udstillet, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på traditionelle vækstmål. En ny international målemetode, der kan medregne omkostningerne ved miljøforurening og tage højde for værdien af service, kvalitet, kulturliv, menneskelig kapital, sociale netværker og menneskelig velvære, kan på fundamental vis ændre de næste års debat om genrejsning af væksten i dansk økonomi.

Efter otte år med VKO-dominans har Danmark fået en opposition. Løkke sidder med de bedste kort på hånden, men han skal spille dem rigtigt for at vinde næste valg.

I morgen offentliggør World Economic Forum sin rangliste over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Men uanset om Danmark skulle få svært ved at holde sin placering som verdens tredjestærkeste konkurrencenation, er der ikke grund til voldsom bekymring, mener IMD-professor Stéphane Garelli, der i morgen er hovedtaler på Danmarks Vækstråds konference. Han understreger, at en stærk økonomi ikke opbygges med førstepladser, men ved at sikre god etik og transparente systemer, der kan skabe langsigtet vækst. Vejen frem for dansk erhvervsliv er at kaste sig ind i kampen for at erobre nye markeder i det, Garelli kalder “den nye globale facebook-økonomi”. Her er aktive partnerskaber og netværk på tværs af grænserne nøglen til succes. “Når man skal ind på nye markeder, kan det være en meget stor fordel at alliere sig med en lokal partner med indgående kendskab til strukturen i erhvervslivet, reglerne og institutionerne,” siger han.

Grønne økonomiske spirer vidner om opsving, men gældsbjerget fra de mange stimuluspakker kan hæmme Vestens vækst i de kommende år. Det stiller spørgsmålstegn ved, om væksten er reel eller blot til låns. Væksthungrende virksomheder må gå nye veje. Det er især oplagt at vende blikket mod Afrika og Asien, hvor mulighederne er særligt store. Det asiatiske marked vil snart overhale Vesten, ressourcekampen er på vej tilbage, et kæmpe boom i ny infrastruktur er på vej, ligesom man kan spotte nye forbrugertrends.

Mange gange forfejler virksomheder deres indsats efter kunder, ved at fokusere på deres kernekunders præferencer. I stedet burde de fokusere på de svingkunder der ligner deres kernekunder mest, men som stadig ikke er loyale. En undersøgelse af disse kunders karakteristika i forskellige områder vil give endnu bedre resultater.

Samarbejde er medicinalindustriens seneste bud på en mirakelkur mod den årelange innovationskrise. Pfizer og GlaxoSmithKline har lagt hemmelighedskræmmeriet på hylden for sammen at starte et nyt fælles selskab, der skal udvikle og markedsføre fremtidens hiv-medicin. Selskabet får lov at trække på de to giganters hidtidige forskningsresultater. Håbet er, at en nystartet og relativt lille virksomhed vil kunne udvikle den pionerånd, som er gået tabt i de store selskaber. Og det er hårdt tiltrængt, for vigtige patenter står for at udløbe, og de færreste selskaber har nye cash cows klar i stalden.

Krisens hærgen har fået mange kapitalfonde til at ændre deres investeringsstrategier, viser en rundspørge, som konsulenthuset Deloitte har lavet blandt kapitalfonde, der råder over mere end 1 milliard dollar. Fremover vil de især satse på Asien og på markedet for grønne teknologier. Hele 63 pct. af de adspurgte erklærer, at de vil foretage grønne investeringer. Undersøgelsen viser også, at statssubsidier ligger til grund for mange flere af de nye projekter end tidligere. Og myndighederne er ikke kun vigtige, når det gælder grundforskning og innovation – fondene tager i stigende grad bestik af offentlig finansiering og regulering, inden de satser deres penge.

Halvdelen af alle danske mælkebønder risikerer at være væk om fem år – Discountbølge og finanskrise har presset priserne i bund – Og i EU er der nu stigende pres for at tillade statsstøtte til mælkebønderne – Det vil ramme de effektive danske landmænd og mejerier – De er i forvejen trængt af den nye fedtafgift, der kan gøre mejeriprodukter til en slagvare i grænsehandlen.