Denmark has defied the economic law of gravity. Despite a high tax level, the country is praised as one of the world’s most competitive. Perhaps tax is not a hindrance to a strong level of competitiveness after all, but an important condition for it, because it pressurizes Danish businesses to deliver more and be extra-effective in order to perform globally. Even though income taxes are the highest in the world, the Danes have not revolted over tax for the last three decades. They want to pay taxes in order to receive welfare services such as health, education and care for the elderly, according to Monday Morning’s voter poll.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Besparelser har stået højt på ledernes dagsorden det sidste år. Men nu begynder de langsigtede strategiske hensyn igen at vinde indpas på erhvervslivets to-do-liste. Og der er behov for at tænke nyt. “Det er helt forkert at tro, at krisen bare går over, og tingene vender tilbage til tilstanden før sommeren 2008. Vi vender ikke tilbage til business as usual,” siger Poul Hæstrup, partner og direktør for PriceWaterhouseCoopers’ Business Transformation.

Klimaforandringer, fattigdom og et velfærdssystem under pres er fremtidens innovationsdrivere for dansk erhvervsliv. Og skal der for alvor gang i nytænkningen, kræver det, at verdensfjerne eksperter tager brugerne med på råd. Det er budskabet i en ny rapport, som FORA har lavet for OECD. Men selvom brugerdreven innovation længe har været et buzz-word, har danske virksomheder svært ved at omsætte ord til handling. Kun en fjerdedel af virksomhederne bruger kunderne som kilde, når nye produkter udvikles, viser den seneste konkurrenceredegørelse, og det efterlader Danmark på en beskeden 14. plads i OECD. “Faktum er, at vi kun involverer brugerne i starten og til allersidst i udviklingsprocessen. Derimellem er et stort hul, hvor virksomhedens egne eksperter sidder i siloer. Det ender som børnenes hviskeleg. Det oprindelige budskab bliver så forvrænget undervejs, at slutresultatet ender langt fra det oprindelige. Det er dømt til at gå galt,” påpeger Anna Kirah, vicedirektør i CPH Design.

I denne uge støbes fundamentet for Danmarks vækstfremtid. Kl. 18 i aften mødes regeringens nye vækstforum for første gang for at sætte dagsordnen for den fortsatte vækstdebat. I morgen samles erhvervsliv og toppolitikkere til DIs erhvervspolitiske topmøde for at diskutere konkrete vækstinitiativer, der kan løfte Danmark ud af krisen. Og på torsdag ventes Erhvervsministeriet at offentliggøre den længe ventede erhvervsklimastrategi, som skal booste Danmarks grønne erhvervspotentiale. Initiativerne er startskud for en tiltrængt vækstindsats, der kan betyde knald eller fald for Danmarks fortsatte position som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer. “Uden et løft af produktivitetsvæksten vil velstandsniveauet stagnere. Det vil bryde med den historiske trend, hvor generation efter generation har udbygget velstanden,” erklærer erhvervsminister Lene Espersen. Mandag Morgens analyse, der er baseret på samtaler med centrale medlemmer i regeringens vækstforum og erhvervsklimapanelet, viser, at der er alarmerende behov for nytænkning for at bryde en negativ spiral, hvor Danmark år for år taber konkurrencekraft. Den fremadrettede vækstindsats skal analysere og prioritere danske styrkeområder som miljøtænkning og social innovation langt skarpere, viser analysen.

Der er kolossale muligheder for at udvikle en ny offensiv vækststrategi. Danmark behøver ikke at være dømt til en langvarig krise. Lars Løkke Rasmussen kan skabe en ny begyndelse for Danmark, hvis han griber diskussionen rigtigt an i det nye vækstforum.

Eu er på vej til at vedtage en ny strategi, der skal sætte gang i væksten i Østersø-regionen. Og den falder på et tørt sted, for selvom regionen er hjem for 23 pct. af EUs befolkning, producerer den kun 16 pct. af Unionens BNP. Strategien indeholder flere interessante aspekter for dansk erhvervsliv.

F.eks. vil planerne om at skabe et sammenhængende energinet i hele Øster -søområdet få stor betydning for danske energivirksomheder, og dansk shippingindustri får mulighed for at sætte fingeraftryk på områder som miljøvenlig og sikker transport.

Sociale online-netværk, digitale biblioteker og cloud-computing. Teknologigiganter som Google, Microsoft og Amazon skyder med spredehagl for at ramme fremtidens forretningsmodeller. Foreløbig har investeringerne ikke genereret den store indtjening, men selvom it-virksomhederne risikerer at tabe milliarder, har de næppe andet valg end at fortsætte investeringsfesten. De digitale teknologier åbner så mange muligheder og nye markeder i et så hæsblæsende tempo, at der er for store risici ved at begrænse sig til kerneforretningen, påpeger professor John Palfrey fra Harvard University.

Kreative brancher, kompetencer og metoder kan bidrage til at genrejse erhvervslivet efter krisen. Kunstneriske processer anvendes i stigende omfang til at styrke virksomheders innovationskraft og understøtte organisatorisk omstilling. Kunsten opererer nemlig i det felt af ikke-viden, hvor innovation og forandring opstår. “Man taler tit om menneskelige relationer som ‘de bløde værdier’, men faktisk er det de allerhårdeste kompetencer,” siger Lotte Darsø, lektor i innovation ved DPU. 

Krisen har forvandlet forbrugernes adfærd. De er trætte af lir og produkter med teknologiske finurligheder, som de færreste alligevel har brug for. Det nye mantra er enkelhed, mådehold og produkter, der er skræddersyede til det enkelte forbrugersegments behov, viser Mandag Morgens kortlægning af de seneste forbrugertrends. Kortlægningen viser også, at markedet på længere sigt vil brække over i to. Den ene halvdel sætter discountprodukterne sig på, mens dyrere premium brand tegner sig for den anden. Taberne bliver de klassiske varer i midten af markedet, lyder vurderingen fra Jens Juul Nielsen, der er informationschef i Coop. Vinderne bliver til gengæld de virksomheder, der allerede nu er i gang med at fintune deres produkter og ydelser til den nye virkelighed. 

Den økonomiske tænkning står over for et afgørende nybrud, der kan få stor betydning for Danmarks jagt på en ny vækstmotor. En international ekspertkommission under ledelse af nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen har i en ny banebrydende rapport vist, at den gamle målestok for økonomisk vækst, bruttonationalproduktet, ikke længere er tidssvarende i en moderne økonomi. Den var et brugbart værktøj i industrisamfundet, men blokerer i stigende grad for nødvendige erkendelser og rationelle beslutninger. Finanskrisen har udstillet, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på traditionelle vækstmål. En ny international målemetode, der kan medregne omkostningerne ved miljøforurening og tage højde for værdien af service, kvalitet, kulturliv, menneskelig kapital, sociale netværker og menneskelig velvære, kan på fundamental vis ændre de næste års debat om genrejsning af væksten i dansk økonomi.

Efter otte år med VKO-dominans har Danmark fået en opposition. Løkke sidder med de bedste kort på hånden, men han skal spille dem rigtigt for at vinde næste valg.

I morgen offentliggør World Economic Forum sin rangliste over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Men uanset om Danmark skulle få svært ved at holde sin placering som verdens tredjestærkeste konkurrencenation, er der ikke grund til voldsom bekymring, mener IMD-professor Stéphane Garelli, der i morgen er hovedtaler på Danmarks Vækstråds konference. Han understreger, at en stærk økonomi ikke opbygges med førstepladser, men ved at sikre god etik og transparente systemer, der kan skabe langsigtet vækst. Vejen frem for dansk erhvervsliv er at kaste sig ind i kampen for at erobre nye markeder i det, Garelli kalder “den nye globale facebook-økonomi”. Her er aktive partnerskaber og netværk på tværs af grænserne nøglen til succes. “Når man skal ind på nye markeder, kan det være en meget stor fordel at alliere sig med en lokal partner med indgående kendskab til strukturen i erhvervslivet, reglerne og institutionerne,” siger han.

Grønne økonomiske spirer vidner om opsving, men gældsbjerget fra de mange stimuluspakker kan hæmme Vestens vækst i de kommende år. Det stiller spørgsmålstegn ved, om væksten er reel eller blot til låns. Væksthungrende virksomheder må gå nye veje. Det er især oplagt at vende blikket mod Afrika og Asien, hvor mulighederne er særligt store. Det asiatiske marked vil snart overhale Vesten, ressourcekampen er på vej tilbage, et kæmpe boom i ny infrastruktur er på vej, ligesom man kan spotte nye forbrugertrends.

Mange gange forfejler virksomheder deres indsats efter kunder, ved at fokusere på deres kernekunders præferencer. I stedet burde de fokusere på de svingkunder der ligner deres kernekunder mest, men som stadig ikke er loyale. En undersøgelse af disse kunders karakteristika i forskellige områder vil give endnu bedre resultater.

Samarbejde er medicinalindustriens seneste bud på en mirakelkur mod den årelange innovationskrise. Pfizer og GlaxoSmithKline har lagt hemmelighedskræmmeriet på hylden for sammen at starte et nyt fælles selskab, der skal udvikle og markedsføre fremtidens hiv-medicin. Selskabet får lov at trække på de to giganters hidtidige forskningsresultater. Håbet er, at en nystartet og relativt lille virksomhed vil kunne udvikle den pionerånd, som er gået tabt i de store selskaber. Og det er hårdt tiltrængt, for vigtige patenter står for at udløbe, og de færreste selskaber har nye cash cows klar i stalden.

Krisens hærgen har fået mange kapitalfonde til at ændre deres investeringsstrategier, viser en rundspørge, som konsulenthuset Deloitte har lavet blandt kapitalfonde, der råder over mere end 1 milliard dollar. Fremover vil de især satse på Asien og på markedet for grønne teknologier. Hele 63 pct. af de adspurgte erklærer, at de vil foretage grønne investeringer. Undersøgelsen viser også, at statssubsidier ligger til grund for mange flere af de nye projekter end tidligere. Og myndighederne er ikke kun vigtige, når det gælder grundforskning og innovation – fondene tager i stigende grad bestik af offentlig finansiering og regulering, inden de satser deres penge.

Halvdelen af alle danske mælkebønder risikerer at være væk om fem år – Discountbølge og finanskrise har presset priserne i bund – Og i EU er der nu stigende pres for at tillade statsstøtte til mælkebønderne – Det vil ramme de effektive danske landmænd og mejerier – De er i forvejen trængt af den nye fedtafgift, der kan gøre mejeriprodukter til en slagvare i grænsehandlen.

Mens den kinesiske ballon er ved at tabe luften, sætter Sydkorea kurs mod titlen som fremtidens grønne vindernation. Ambitionen er, at flere hundrede milliarder i årlig statsstøtte skal skabe 1,5 millioner grønne job inden 2015. Målet er at omdanne den svært forurenende hightechindustrination til førende global leverandør af grøn teknologi. Og ifølge Asieneksperter og cleantechspecialister har koreanerne gode muligheder for at nå målet. “Korea har udviklet sig fra fattigdom til et hightech-samfund på godt fyrre år. Nu er landet ved at gøre sig klar til det næste kvantespring frem, ” siger Geir Helgesen, der leder af Nordic Institute of Asian Studies ved Københavns Universitet.

Tid til oprydning Det nye vækstforums succes afhænger af, om der bliver ryddet op i eksisterende vækstinitiativer Særinteresser og manglende koordination har hidtil hæmmet indsatsen for at øge den danske vækst Hvis statsministerens nye vækstforum skal blive en succes, skal der ryddes grundigt op i de danske vækstinitiativer. I dag består den samlede vækstsatsning af en lang række initiativer, der lapper over hinanden på kryds og tværs. Koordinationen mellem initiativer på lokalt og nationalt plan er mangelfuld, og de forskellige fora er i vid udstrækning blevet brugt til at pleje særinteresser. Kilder både i og uden for de eksisterende vækstinitiativer hilser Løkkes nye vækstforum velkommen, men understreger, at der skal en stor indsats til for at undgå dobbeltarbejde og konflikter med de eksisterende initiativer. “I den forbindelse må man være villig til at lave om på nogle af de eksisterende råd og deres sammensætning og opgavefordeling, ” siger koncernchef i Danisco og medlem i Danmarks Vækstråd Tom Knutzen.

Danmark har brug for en mere nuanceret skoledebat. Den må hvile på den præmis, at de faglige færdigheder kan og bør løftes, uden at det sker på bekostning af skolens sociale kvaliteter.

Ideer med vækstpotentiale Seks fremtrædende innovatører giver deres bud på, hvad statsministerens nye vækstforum bør fokusere på “morgendagens tænkere”, har Lars Løkke Rasmussen allerede døbt medlemmerne af sit nye vækstforum. Men hvad bør de tænke på, hvis den danske vækst for alvor skal i vejret. Mandag Morgen har spurgt seks fremtrædende innovatører, der har gjort påhitsomhed til deres levebrød. Budene strækker sig lige fra øget vidensdeling mellem konkurrenter og på tværs af brancher, over forsøg med at bruge Bornholm som eksperimentarium for udvikling af ny teknologi til en omlægning af statens indkøbsstrategi. “Offentlige indkøb skal aktivt støtte innovation. Hvis Danmark skal leve af at sælge vidensintensive produkter, er det ikke nok, at Statens Indkøb bare presser priserne i bund. Det er en meget alvorlig fejl kun at optræde som discountindkøber, ” siger Lars Goldschmidt, direktør for DI.

Fyr ikke fremtiden Krisens massefyringer kan give virksomhederne dårlige odds, når konjunkturen vender Den økonomiske krise er gået ind i en ny fase, hvor Danmark risikerer at sætte sin fremtid som vidensnation over styr. Siden juni 2008 er ledigheden blandt akademikere steget med hele 60 pct. Og når sommerens fyrede når statistikkerne, vil tallet stige dramatisk. Men fremskrivninger fra erhvervs- og fagorganisationer peger entydigt på, at Danmark vil opleve en voldsom mangel på højtuddannet arbejdskraft om få år. De stillinger, som erhvervslivet nedlægger, er med andre ord de samme, som virksomhederne efter alt at dømme forgæves vil søge medarbejdere til om få år. Krisen risikerer at forværre problemet, fordi den kan få ældre til at trække sig ud af arbejdsmarkedet, og fordi flere årgange af nyuddannede risikerer at blive tabt på gulvet. Det får nu de akademiske organisationer til at rejse krav om en ny akademikerkampagne.

Rapporten ”Balancens Mestre” beskriver hvordan dette års finalister i Innovation Cup formår både at jonglere med idéudvikling, kreativ udfoldelse og stram krisestyring.

Mere end mudderbade Roskilde Festival er et præmieeksempel på samarbejdsledelse Andre virksomheder kan lære af ledelsesmetoderne I denne uge vokser domkirkebyen Roskilde til tredobbelt størrelse, når 100. 000 publikummer, musikere, pressefolk og frivillige medarbejdere slår sig ned på en mark i udkanten af byen. Anledningen er årets Roskilde Festival, som traditionelt vil sætte sig på mediefladen med Woodstocklignende billeder af frisindede unge, der tager bad i mudder, musik og mjød. Men festivalen er meget mere end det. “Det er et studie i medarbejdermotivation og samarbejdsledelse, ” siger ledelseseksperten Steen Hildebrandt, professor på Århus Handelshøjskole. Han ser festivalen som en af de mest spektakulære ledelsesbedrifter i Danmark, som ledere i det private erhvervsliv såvel som det offentlige kan tage ved lære af.