Overenskomstforhandlingerne markerer startskuddet på en intensiveret dansk jagt på produktivitetsforbedringer. Danmark er i 2010 pinedød nødt til at støbe fundamentet for en mere langvarig produktivitetsvækst, og her spiller arbejdsforholdene for de i dag 800.000 privatansatte en vigtig rolle. Men det er afgørende, at produktivitetsdiskussionen ikke reduceres til et spørgsmål om lønforhandlinger. Mandag Morgens analyse viser, at der er behov for omfattende reformer af rammebetingelser for innovation, uddannelse, forskning og finansiering.

Erhvervsstøtten skal gentænkes, mener en række medlemmer af statsministerens Vækstforum. Ønsket kommer, efter Mandag Morgen i sidste uge påviste, at det er uklart, hvad Danmark får ud af de 11 milliarder kr., som udvalgte brancher slipper for at betale i skat og afgifter. “En del af støtten ender hos solnedgangsindustrier. Det modvirker en af de væsentligste kilder til stigninger i produktiviteten, nemlig nedlæggelse af lavproduktive virksomheder,” siger Lars Rohde, direktør for ATP og medlem af Vækstforum.

Med fremtidens knappe ressourcer for øje er sparsommelighed og intelligent omgang med offentlige midler nødvendig. I dag får vi alt for lidt ud af de statslige midler og der er behov for en langt mere offensiv og fremsynet erhvervsfremmepolitik. Skal væksten genrejses, har Danmark hårdt brug for, at erhvervsstøtten nytænkes og omformes

Resultatet er flot i forhold til det, som vi startede med. Sådan lyder vurderingen fra professor og direktør i ActiFoods, Peter Olesen, der siden november 2008 har været formand for Det Strategiske Forskningsråd. Han erkender dog, at den strategiske forskning fortsat står over for en række store udfordringer, når det gælder om at målrette midlerne bedre, styrke det tværfaglige samarbejde og inddrage erhvervslivet. Af samme grund arbejder rådet på at lancere et nyt initiativ i 2010, der skal styrke udbyttet af den strategiske forskningsindsats. Peter Olesen mener også, at det ville være bedre, hvis politikerne blandede sig en smule mindre, så prioriteringen af opgaverne i højere grad blev overladt til forskerverdenen selv.

Et tab på 212 mia. kr. i det sidste år har efterladt dansk eksport i dyb krise. Men virksomheder som Arlafoods, Grundfos, FLSmidth, Bestseller og AVN Energy er nu ved at udvikle en ny vindermodel for eksporten. De forlader nærmarkeder med lav vækst og satser massivt på fjerne vækstmarkeder. Det betyder farvel til traditionel eksport og goddag til nye lande med andre produkter, nye typer markedsføring og innovative ledelsesstrategier, viser Mandag Morgens analyse.

Næste uge løftes sløret for, hvilke vidensfællesskaber og universiteter der skal udgøre rygraden i Europas svar på MIT i USA, European Institute of Technology. Man vil bl.a. prioritere udvikling af nye teknologier, som kan reducere CO2-udslip, og innovationer, der kan bane vej for fremtidens informationsog kommunikationssamfund.

 Stadig flere danskere tager på shoppingtur i cyber­space. Mere end 10 pct. af dansk detailhandels omsætning foregår i dag på nettet, og tallet vil stige de kommende år, spår flere kilder. Men danske virksomheder tøver med at springe med på bølgen. “Der er virkelig brug for et paradigmeskifte, der bryder med den købmandskultur, der er dybt forankret i den fysiske butik og gammeldags prisstrategier, til fordel for en tænkning, der udnytter nettets mange muligheder og fordele,” siger konsulent og tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Jon Lund. 

 Hvert tiende barn, der fødes i Danmark risikerer at ende på samfundets sidelinje med svære behandlingskrævende problemer. En langt mere målrettet forebyggelsespolitik vil derfor være en kæmpemæssig gevinst for det danske velfærdssamfund.

5 billioner dollar. Så stor er den potentielle købekraft blandt verdens fattigste forbrugere. I jagten på blå oceaner bevæger stadig flere virksomheder sig ud på nye markeder i bl.a. Asien og Afrika. Potentialerne er enorme, især for fødevareindustrien og energisektoren. Så forskellige virksomheder som Grundfos, bryggeriet Royal Unibrew og frugtleverandøren Orana er stifindere i de nye globale vækstmarkeder blandt verdens fattigste. Og Stirling, Gumlink og Danisco er på vej til at følge i deres fodspor. Mange virksomheder har endnu ikke opdaget de nye muligheder, men der er ekstra indtjening og vækst at hente for dem, der har modet og den rigtige forretningsmodel, vurderer flere eksperter, som Mandag Morgen har talt med.

Lokale indbyggere og brugere i ulandene er de vigtigste forretningspartnere og innovationsdrivere for vestlige virksomheder, der ønsker at kickstarte væksten. Det mener Stuart Hart, der sammen med den verdensberømte ledelsestænker C.K. Prahalad oprindeligt satte fokus på udviklingslandenes skjulte forretningspotentiale. I dag står han i spidsen for projektet “The Base of the Pyramid Protocol”, der er en slags værktøjskasse for virksomheder, der vil prøve kræfter med de ukendte markeder. Han kalder det for BOP 2.0.

Samarbejdsledelse er kodeordet bag succesen hos ­Apple, Procter & Gamble og Wells Fargo. De høster innovationsgevinster for milliarder ved at sammentænke eksisterende viden og produkter, udvikle med eksterne partnere og ved at kombinere produkter og eksisterende kunder på nye måder. Danske virksomheder samarbejder på kryds og tværs, men væksten udebliver. Vi har for travlt med at blive enige, og derfor opstår de innovative brudflader ikke, vurderer Susanne Justesen, direktør i Innoversity Copenhagen.

Mandag Morgen udpeger en række af de udfordringer dansk økonomi står over for. Eksporten falder, produktiviteten er for nedadgående. Vi har endnu ikke været i stand til at flytte fokus til nye vækstmarkeder og innovationen udvikler sig kun langsomt. Det kalder på flere penge til forskning og innovation, men erhvervslivet holder på pengene.

Danske virksomheders vækstmuligheder bestemmes af deres evne til at udvikle unikke blue ocean-markeder med høj værditilvækst. Vi er omgivet af efterlignere overalt på de globale markeder, og i Asien af ambitiøse kinesiske hurtigløbere, der både kan konkurrere på billige priser og stærk innovation. Hvis Danmark skal genskabe væksten, og  statsministeren have succes med sine ti ambitiøse mål, er det nødvendigt med et nationalt innovationsspring. Det bør være det danske man on the moon-projekt.

Danmarks mange små og mellemstore virksomheder skal tænke kundens oplevelser ind i deres forretningsmodel. Det er kernen i projektet “Nye veje”, der er rettet mod virksomheder i Silkeborg, Favrskov og Skanderborg Kommune. Målet er at adskille sig tydeligt fra konkurrenterne og – ikke mindst – skabe større omsætning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at gå efter en politisk aftale ved COP15 kan vise sig at være klog. For den kan redde forhandlingerne fra det totale sammenbrud. Men det er vigtigt at bemærke, at begrebet “bindende politisk aftale”, ikke eksisterer. Skal klimaet sikres, bør COP15-resultatet derfor hurtigst muligt ophøjes til en juridisk bindende aftale.  Mandag Morgen beskriver de fire betingelser for succes ved COP15.

Innovation er modgiften til Danmarks fem vækstkriser. Forbilledet for den mission er Finland, hvor statsministeren sidder for bordenden af en ambitiøs og velkoordineret innovationspolitik, viser Mandag Morgens analyse. “Bevidstheden om innovation som instrument til at udvikle konkurrenceevne er meget mere udviklet i Finland,” siger professor på Aalborg Universitet og EU-ambassadør for innovation og kreativitet, Bengt-Åke Lundvall, og opfordrer den danske regering til at kigge finnerne over skulderen i den fremadrettede innovationsindsats.

Mere end 800 offentlige og private ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel opfordrer de nye kommunalbestyrelser til at give den stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed topprioritet. Ellers tabes en hel generation af unge på gulvet. 70.-80.000 under 30 år står allerede uden job, og tallet vil stige, i takt med at krisen koster arbejdspladser.

Fremtidens storforbrugere er af hunkøn, og de kan føre os ud af krisen. For trods konjunkturnedgang stiger kvindernes samlede årlige globale indkomst eksplosivt i disse år. I dag ligger den på 13 billioner dollar – om blot fem år vil den være helt oppe på 18 billioner dollar. Og tre fjerdedele af dem, der har mistet deres job under den nuværende krise i USA, er mænd. De forbrugsstærke kvinder skaber store muligheder for virksomheder, der forstår at rette deres produkter mod det nye stærke køn. Men disciplinen er svær. Det erfarede computergiganten Dell, der med konceptet Della forsøgte at lokke kvinder til med et lyserødt univers med kalorietæller og opskrifter. “Nedladende” og “foruroligende”, lød dommen.

Danmark har brug for en innovationsstrategi nu. Regeringen må sætte syltekrukken til side og handle uden flere udskydelser, hvis landets økonomi skal overvinde de fem forbundne vækstkriser – finanskrisen, markedskrisen, produktivitetskrisen, videnskrisen og velfærdskrisen.

Danmark står over for store udfordringer: Velfærdskrisen, finanskrisen, markedskrisen, videnskrisen og produktivitetskrisen. Finansloven stopper ikke den økonomiske nedtur. Mandag Morgen kortlægger fem forbundne vækstkriser og deres mulige løsninger.

Danskere over 60 år ejer knap 60 pct. af landets samlede private formue. Det svarer til, at gruppen råder over i alt 1.100 milliarder kroner. Og mange er parat til at bruge af dem. En ny rapport fra Deloitte viser, at de ældres forbrug er steget væsentligt hurtigere end yngres. Det er imidlertid de færreste virksomheder, der har øje for den stærke forbrugergruppe. “Marketingchefer er så besatte af ungdom, at de er ved at skubbe det måske mest lukrative forbrugersegment fra sig,” siger Jean-Marc Segati, general manager i marketingsfirmaet SeniorAgency

Det globale marked for CO2-kvotehandel står over for voldsomme forandringer. De eksisterende markedsvilkår ophører med Kyoto-protokollen i 2012. Men uanset ordlyden i en ny klimaaftale i København til december, har EU, Australien, New Zealand og ikke mindst USA ambitiøse nationale kvotehandelssystemer på tegnebrættet. Forslagene har ifølge analysehuset Point Carbon potentiale til at booste markedet for CO2-handel fra nuværende ca. 80 milliarder euro til 8.000 milliarder i 2020. Det vil skabe store muligheder for dansk erhvervsliv. Som underdirektør i DI, Richard B. Larsen, siger: “Lykkes det at effektivisere systemet, kommer det til at virke som en form for eksportkredit til cleantech-virksomheder.” Endnu er der dog lang vej igen til et velfungerende CO2-marked. Finanskrisen har fået virksomhederne til at sælge ud af deres kvoter, og det presser prisen, så for mange kan det bedre betale sig at købe kvoter end at sænke udledningen af drivhus gasser. Samtidig ligger Rusland og en række østeuropæiske lande inde med enorme mængder ubrugte kvoter. Det kan dumpe prisen yderligere.

Forsøget på at benytte outsourcing mange danske virksomheder med store ekstraregninger, viser en ny undersøgelse, som Handelshøjskolen i Århus står bag. Virksomhederne regner med, at kinesiske underleverandører kan tage selvstændige beslutninger og videreudvikle produkterne, og opdager først for sent, at kineserne forventer meget mere detaljerede specifikationer end danske underleverandører. Resultatet er spildt arbejde og ubrugelige produkter. “Vi har som danskere en tilbøjelighed til at tro, at vores vaner er forståelige og gangbare overalt i verden. Men sådan er det ikke,” siger professor Poul Houman Andersen.