Flere højtuddannede springer ud som iværksættere, og det giver de nystartede selskaber bedre ballast. Højt uddannede iværksættere står i spidsen for innovative og internationale selskaber med bedre indtjening. Lavt og uudannede iværksættere starter derimod ofte kloner af firmaer, der allerede er på markedet. De fødes små, forbliver små og dør små. ”Hvis flere tager en længerevarende uddannelse, vil vi også få flere iværksættervirksomheder, der vokser hurtigere og levere længere. Højt uddannede er bedre til at finde væksthuller i markedet og begå sig globalt,” siger professor Torben Eli Bager, direktør i IDEA Entreprenuership Centre ved Syddansk Universitet, SDU.

Danske virksomheder kan hæve produktiviteten markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Det viser en ny analyse, der bygger på en gennemgang af knap 140.000 danske virksomheder.  F.eks. bidrager en enkelt højtuddannet med samfundsvidenskabelig baggrund  lige så meget til produktiviteten som 3,2 medarbejdere uden højere uddannelse. Det skyldes dels, at de højtuddannedes arbejde i sig selv har højere værdi, dels at de gennem bedre ledelse, organisering, udvikling og innovation øger produktiviteten hos de øvrige ansatte.

Offentlige udbud, der opfordrer virksomhederne til at udvikle løsninger på genstridige samfundsproblemer, kan fremme erhvervslivets innovation markant. Det viser erfaringer fra USA, hvor 70 pct. af de virksomheder, der deltager i udbudsrunderne, udvikler nye produkter, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Samtidig skaber udbuddene mervækst og flere job. Modellen vækker opsigt i Danmark, hvor især mindre virksomheder har et innovationsefterslæb.

Krisen har raseret hele vejen gennem Europa, og specielt den danske industri har været ramt - trods stigende produktion fra 2009-2010 går den danske industri en stadig hård tid i møde

Den økonomisk pressede offentlige sektor kan hente mia. hjem ved at udlicitere opgaver i samme omfang, som kommuner med best practice inden for udlicitering. Alt i alt gør DI potentialet op til 14,7 mia. kr. om året. Et sådant løft kræver imidlertid, at de fleste kommuner betræder nye veje og sender opgaver og service inden for de bløde områder som plejecentre i udbud.

Allerede i dag leverer private virksomheder offentlig service for næsten 100 mia. kr. om året, et tegn på, at Danmark allerede er på vej væk fra den offentligt styrede og den offentligt drevne velfærdssektor. Øgede private udbud er ved at skabe en ny velfærdsmodel præget af et stærkt samspil mellem offentlige og private.

Danmark er ved at udvikle sig til et lavhastighedssamfund. Beslutningstempoet må op i det danske samfund, hvis ikke de asiatiske vækstøkonomier skal overhale os. Et højhastighedsnetværk kunne være et sted at starte, mener Mandag Morgen

Danmark står overfor en dobbelt udfordring for at komme ud af krisen og finde sit fodfæste i det kommende opsving. Der er derfor behov for initiativer, der både kan begrænse ledigheden på kort sigt og sikre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed væksten og beskæftigelsen på lang sigt. Særligt arbejdsstyrkens kompetenceniveau trænger til en overhaling for at sikre fremtidens altafgørende produktivitetsvækst. Mandag Morgen giver, på baggrund af samtaler med 6 førende økonomer, et bud på 5 initiativer, der skal trække Danmark ud af krisen.

Høje lønninger og lav produktivitet truer med at sejle Danmark agterud i det gryende globale opsving. Danmark kom ud af 2009 med et historisk stort fald i BNP på 5,1 procent. Og mens andre nationer er begyndt at få eksporten op i omdrejninger, mister Danmark fortsat omsætning på eksportmarkederne. I en analyse af Danmarks aktuelle krise set i et internationalt perspektiv, fastslår Mandag Morgen, at Danmark lider under et selvskabt produktivitetsproblem, som fastholder os i en opslidende vækstkrise. ”Vi har i højkonjunkturårene, forud for den globale krise, opbygget et massivt konkurrenceevneproblem, der nu rammer os som en boomerang,” erklærer Danmarks økonomiske overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 9: Ny strategi for verdens førende vækstmotor - det engelske pund under pres - røde tal i Mærsk - burkaforskrækkelse i Europa - ny dansk storkonflikt forhåbentlig undgået

En af Danmarks vigtigste vækstbrancher – videnrådgivning –er slået tilbage med en samlet nedgang i omsætningen på 15 mia. kr. i 2009, og venter fortsat tilbagegang ind i 2010, viser nye tal. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Krisen øge behovet for optimering af virksomheder og organisationer i alle sektorer og udgør et stort potentiale for de konsulentvirksomheder, der formår at gribe bolden: ”Vi befinder os i en brydningstid, hvor alle har et behov for at gøre tingene på en ny måde. Det giver os åbentstående vindue, hvor der er et rum for videnrådgivere til at positionere sig,” siger branchendirektør i DI Videnrådgiverne Henriette Søltoft: ”Men det kræver, at branchens virksomheder er oppe på stikkerne – og også selv er i stand til at forny sig.”

Respektindgydende forventningner til BNP-udviklingen fra adskillige asiatiske lande står i skarp kontrast til et EU som samlet blot forventes en vækst på 1 pct. jf. IMF

Ordet ”Danmark” fremkalder stadig billeder af vindmøller på nethinden rundt om i verden. Hvordan udbygger vi billedet og løfter vores grønne image med videre ind i fremtiden? Kommentar fra Per Meilstrup, Mandag Morgens klimadirektør.

Folkeskolen kan redde dansk økonomi, viser nye tal fra OECD. Over 10.000 milliarder kr. kan Danmark føje til den årlige vækst frem mod 2090, hvis det lykkedes at bringe de danske skoleelever på niveau med Finland, der trods et lavere uddannelsesbudget er langt bedre til at få de svageste elever med. Det stiller krav til den danske folkeskole om at levere langt bedre resultater i fag som naturfag, matematik og læsning. Frem for flere penge efterspørger eksperter et radikalt holdningsskifte, der for alvor anerkender uddannelse som en afgørende forudsætning for fremtidens vækst.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 7: Wall Street hjalp grækerne til at snyde sig ind i ØMUen - Teknologisk gennembrud for bioethanol - Global renæssance for atomkraft - Beriget uran i Iran bliver muligvis Obamas første alvorlige sikkerhedspolitiske udfordring - NATOs Afghanistan-gambit virker

Mandag Morgen har identificeret 8 udfordringer, som i dag står i vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Det er udfordringer, som nøgleaktører inden for cleantech-branchen selv og eksperter i energiplanlægning har udpeget som de vigtigste bump på vejen for at indfri Danmarks grønne vækstpotentiale. de bør tage toppen af dagsordenen, når regeringens vækstforum senere på ugen skal diskutere grøn vækst.

Danmark kan få svært ved at bevare sin grønne førerposition på det globale cleantech marked, hvis ikke det offentlige investerer flere penge i forskning og udvikling af nye teknologier. Det er budskabet fra en række erhvervsledere, eksperter og interesseorganisationer forud for torsdagens og fredagens møde i Regeringens Vækstforum, der har sat grøn vækst på programmet. ”Verden rykker på cleantech, og hvis Danmark vil være med i superligaen, må vi handle frem for at bruge for meget tid på at tale,” siger sekretariatschef i Copenhagen Cleantech Cluster, Nicolai Sederberg Rottbøll. Mandag Morgens analyse viser, at der i dag er 8 udfordringer, der står vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Smartere reguleringer, skarpere prioriteringer og større markedsfokus kan være med til at forløse potentialet.

Landmændenes varer er faldet skarpt i pris i 2009. Det vil nye tal fra Danmarks Statistik vise denne uge. De seneste år har erhvervet lænet sig op ad stærkt stigende priser, men tallene viser, hvordan krisen har fjernet denne støtte og undermineret bankernes lyst til at øge kassekreditten og give nye lån til det vaklende erhverv. Danske landmænd har over de seneste år vist sig særdeles interesserede i finansielle instrumenter, som de dels har benyttet for at reducere rentebetalingen i en periode, hvor den samlede gældsætning er øget, og dels har kastet sig over med ren spekulation for øje. Regnskabsresultater fra 2008 viser imidlertid, at manøvren har givet store tab og øget den samlede rente.

Nye vækstmarkeder i Østeuropa, Latinamerika og Asien buldrer frem på bekostning af den ”gamle” industrialiserede verden. 36 pct. af den globale BNP-vækst vil i de kommende år ske i BRIK-landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Og tælles nye vækstnationer, som Indonesien, Mexico, Polen, Sydafrika og Tyrkiet med, kommer tallet op på over 43 procent. Det rummer et enormt potentiale for dansk eksport, viser Mandag Morgens analyse af forretningsmulighederne i de nye vækstøkonomier. Alene Kina vil, ifølge en ny undersøgelse erhvervsorganisationen DI offentliggør i dag, kunne udvikle sig til Danmarks 3. største eksportmarked inden for de næste 20 år. Men skal Danmark koble sig på vækstvognen, kræver det en langt mere målrettet indsats fra virksomhederne. Ifølge cheføkonom i Eksportrådet Jacob Warburg udnytter danske virksomheder i dag nemlig slet ikke det eksportpotentiale, der ligger på de fremadstormende vækstmarkeder. ”Meget tyder på, at de lande, vi normalt sammenligner os med, har været bedre til at udnytte eksportmulighederne,” siger Warburg.

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. er en mindre udfordring end forventet. Mandag Morgen erfarer, at regeringen reelt kun skal finde 10 milliarder kr. i varige budgetforbedringer frem til 2013. Regeringen kan nemlig medregne gevinsterne ved at udfase de ekstraordinære kriseinvesteringer og ekstra penge fra skattereformen. Samtidig viser Mandag Morgens analyse, at oversete forslag fra Velfærds-, Skatte- og Arbejdsmarkedskommissionerne kan hente en ekstra provenugevinst på 14 milliarder

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. – Løkkepillen - er kun første skridt på Løkkes lange vej mod en valgsejr - Ti udfordringer skal knækkes, hvis regeringen skal bevare magten – Den største bliver at overbevise vælgerne om krisens omfang – Valgkampen bliver nu skudt i gang – Vinderen bliver den, som er bedst til krisestyring og demonstrerer økonomisk ansvarlighed.

Den 3. marts vil Europa-Kommissionen fremlægge en strategi for fremtidens europæisk vækst. Den kommende plan blev diskuteret af EU-landenes stats- og regeringschefer ved et uformelt topmøde i Bruxelles i torsdags, hvor Kommissionens formand, José Manuel Barroso løftede noget af sløret for, hvad planen kommer til at indeholde. Der skal satses massivt på grøn vækst og clean tech. Der skal gøres en langt større indsats for forskning og udvikling. Her skal der blandt andet satses mere på informations og kommunikationsteknologi. Det indre marked skal udbygges på en række områder som f.eks. energi og på serviceområdet. Hvis ikke EU-landene laver en fælles vækstplan risikerer Europa at blive irrelevant, advarer Kommissionens formand, José Manuel Barroso. Planen bliver afgørende for Danmarks fremtiden. "Der er intet ved at være en vindernation i en taberregion," siger DI´s europapolitiske chef, Sinne Backs Conan.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Europa-Parlamentet bankede USA på plads - EU overtager ansvaret for den økonomiske genopretning i Grækenland - Rekordstor tilbagegang i dansk turisme - Toyota sætter rekord i dårlig krisestyring - Ditlev Engel er presset på troværdigheden

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Kassekredit på 2000 milliarder kr. Danmarks gæld vokser dramatisk - Obama, Lama og lille Lars, Dalai Lama puster til uoverenstemmelserne mellem USA og Kina - Straarups næste udfordringer, lille overskud fører ikke til lettelse hos Danske bank - Lars Rebiens mesterstykke, Novo Nordisk leverer bæredygtigt regnskab - Dummebøde på vej til regeringen, madordningerne i børnehaverne afslører problemer i spilleregler mellem staten og kommunerne