Nye vækstmarkeder i Østeuropa, Latinamerika og Asien buldrer frem på bekostning af den ”gamle” industrialiserede verden. 36 pct. af den globale BNP-vækst vil i de kommende år ske i BRIK-landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Og tælles nye vækstnationer, som Indonesien, Mexico, Polen, Sydafrika og Tyrkiet med, kommer tallet op på over 43 procent. Det rummer et enormt potentiale for dansk eksport, viser Mandag Morgens analyse af forretningsmulighederne i de nye vækstøkonomier. Alene Kina vil, ifølge en ny undersøgelse erhvervsorganisationen DI offentliggør i dag, kunne udvikle sig til Danmarks 3. største eksportmarked inden for de næste 20 år. Men skal Danmark koble sig på vækstvognen, kræver det en langt mere målrettet indsats fra virksomhederne. Ifølge cheføkonom i Eksportrådet Jacob Warburg udnytter danske virksomheder i dag nemlig slet ikke det eksportpotentiale, der ligger på de fremadstormende vækstmarkeder. ”Meget tyder på, at de lande, vi normalt sammenligner os med, har været bedre til at udnytte eksportmulighederne,” siger Warburg.

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. er en mindre udfordring end forventet. Mandag Morgen erfarer, at regeringen reelt kun skal finde 10 milliarder kr. i varige budgetforbedringer frem til 2013. Regeringen kan nemlig medregne gevinsterne ved at udfase de ekstraordinære kriseinvesteringer og ekstra penge fra skattereformen. Samtidig viser Mandag Morgens analyse, at oversete forslag fra Velfærds-, Skatte- og Arbejdsmarkedskommissionerne kan hente en ekstra provenugevinst på 14 milliarder

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. – Løkkepillen - er kun første skridt på Løkkes lange vej mod en valgsejr - Ti udfordringer skal knækkes, hvis regeringen skal bevare magten – Den største bliver at overbevise vælgerne om krisens omfang – Valgkampen bliver nu skudt i gang – Vinderen bliver den, som er bedst til krisestyring og demonstrerer økonomisk ansvarlighed.

Den 3. marts vil Europa-Kommissionen fremlægge en strategi for fremtidens europæisk vækst. Den kommende plan blev diskuteret af EU-landenes stats- og regeringschefer ved et uformelt topmøde i Bruxelles i torsdags, hvor Kommissionens formand, José Manuel Barroso løftede noget af sløret for, hvad planen kommer til at indeholde. Der skal satses massivt på grøn vækst og clean tech. Der skal gøres en langt større indsats for forskning og udvikling. Her skal der blandt andet satses mere på informations og kommunikationsteknologi. Det indre marked skal udbygges på en række områder som f.eks. energi og på serviceområdet. Hvis ikke EU-landene laver en fælles vækstplan risikerer Europa at blive irrelevant, advarer Kommissionens formand, José Manuel Barroso. Planen bliver afgørende for Danmarks fremtiden. "Der er intet ved at være en vindernation i en taberregion," siger DI´s europapolitiske chef, Sinne Backs Conan.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Europa-Parlamentet bankede USA på plads - EU overtager ansvaret for den økonomiske genopretning i Grækenland - Rekordstor tilbagegang i dansk turisme - Toyota sætter rekord i dårlig krisestyring - Ditlev Engel er presset på troværdigheden

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Kassekredit på 2000 milliarder kr. Danmarks gæld vokser dramatisk - Obama, Lama og lille Lars, Dalai Lama puster til uoverenstemmelserne mellem USA og Kina - Straarups næste udfordringer, lille overskud fører ikke til lettelse hos Danske bank - Lars Rebiens mesterstykke, Novo Nordisk leverer bæredygtigt regnskab - Dummebøde på vej til regeringen, madordningerne i børnehaverne afslører problemer i spilleregler mellem staten og kommunerne

BNP er ikke længere tilstrækkeligt til at vise holdbarheden i et samfund. Derfor har Frankrig udviklet et helt nyt holdbarhedsbarometer som skal vise holdbarheden i den franske samfundsudvikling. Barometeret måler på ni forskellige områder og omfatter udover de klassiske målestokke som BNP, arbejdsløshed og offentligt finanser en række andre kriterier som antallet af kvinder i politik, antallet af ynglepladser for fugle, unges integration i samfundet, omfanget af CO2 i varer importeret til Frankrig, andelen af udenlandske ejere af virksomheder i Frankrig og lignende. Baromeret skal samlet set give et bedre indtryk af holdbarheden i det franske samfund end de traditionelle målemetoder. EU´s stats- og regeringschefer skal i næste uge overveje om den slags målemetoder også skal benyttes, når EU-landene til sommer lancerer en ny strategi for Unionens økonomiske udvikling de kommende ti år. Det sker ved et uformelt topmøde i Bruxelles torsdag den 11. februar.

Folk må indstille sig på øget brugerbetaling. Børnecheck, folkepension og andre velfærdsydelser skal målrettes dem med størst behov - Og opgaven med indefrosne ejendomsskatter skal overlades til bankerne. Det er nogle af de forslag, som formanden for KL, Erik Fabrin, rejser i et interview med Mandag Morgen om finansieringen af fremtidens velfærdssamfund. ”Hele velfærdspaletten skal i spil,” siger han.

Hvis dansk økonomi skal undgå at havne i en gældsfælde, er der brug for omfattende reformer og en historisk stram styring af udgifterne til offentlig service. Det gælder f.eks. børneinstitutioner, skoler , sygehuse og ældreforsorg. Det er den enstemmige melding fra seks tidligere vismænd.  De mener, at danskerne må indstille sig på en helt anden form for velfærdssamfund, end de er vant til.

Hvis dansk økonomi skal undgå at havne i en gældsfælde, er der brug for omfattende reformer og en historisk stram styring af udgifterne til offentlig service. Det er den enstemmige melding fra seks tidligere vismænd. Formand for KL, Erik Fabrin, mener, at folk må indstille sig på øget brugerbetaling. Børnecheck og folkepension skal målrettes dem med størst behov. Vi står over for valget mellem at afvikle eller udvikle den danske velfærdsmodel, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. En firestrenget innovationsstrategi kan besvare de akutte udfordringer, hvis den gennemføres hurtigt og målrettet.

Efter års konservativt brug af mobiltelefonen, begynder danske mobilbrugere for alvor at bruge deres mobil til andet end end telefon og sms. Salget af smartphones, der giver brugeren mulighed for at gå på nettet og bruge telefonen som en mini-PC, stiger eksplosivt. Op mod hver tredje køb af ny telefon er en smartphone. Det skaber muligheder for nyt, innovativt marked for produkter og serviceydelser til mobilbrugere. I Japan viser erfaringerne, at mobilbrugerne i kontrast til PC-brugerne siger OK til at betale for produkter og services til mobiltelefonen.

Økonomiske incitamenter er den vigtigste faktor for, at virksomheder indleder et ESCO-samarbejde. Derfor er ESCO-modellen afhængig af, at energien er dyr. Virksomhederne bliver først miljøvenlige i det øjeblik, det er profitabelt. Ekspert forudser en positiv udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft, idet virksomhederne vha. ESCO-samarbejdet vil opnå større produktivitet og dermed konkurrenceevne. Regeringen har herved mulighed for at sænke ledigheden i form af finansieringsmuligheder, som vil give bygningsejere og virksomheder større incitament til at indgå et ESCO-samarbejde.

Den offentlige sektor kan skære milliarder af kroner af den årlige energiregning, uden at det behøver koste en krone. Samtidig kan den kickstarte en helt ny milliardindustri af eksportorienterede virksomheder. En ny type servicevirksomheder står på spring for at gennemføre og finansiere energispareprojekter mod at få del i den årlige energibesparelse. Endnu hæmmes væksten i markedet dog af mistro til den nye model

Danskerne må til lommerne og selv betale for lægehjælp, hjemmehjælp og andre velfærdsydelser, som i dag er gratis. Skattestop og efterløn skal droppes. Og politikerne på alle niveauer – Folketinget, regioner og kommuner – må tænke i helt nye innovative baner og inddrage private virksomheder og civile aktører i løsningen af velfærdsopgaverne. Det er nogle af kravene, hvis den danske velfærdsmodel skal overleve på længere sigt. Mandag Morgen præsenterer 10 dogmer for fremtidens velfærds samfund. Dogmerne er: 1. Forbedret forebyggelse via en national plan 2. Afbureaukratisering af den offentlige sektor gennem øget ansvar til medarbejderne 3. Digitalisering af den offentlige service, 4. Videndeling i kommuner og regioner 5. Fornyelse af uddannelsessystemet 6. Egenbetaling for mange af de velfærdsydelser, som i dag er gratis 7. Skarp prioritering i sundhedssystemets behandlinger 8. Afskaffelse eller reformering af efterlønnen 9. Ophævelse af skattestoppet 10. Flere privat-offentlige partnerskaber. Tilsammen udgør de et årligt besparelsespotentiale på mere end 50 milliarder kr. årligt.

Det er slut med gadgets, som er smarte for at være smarte og ikke har den store nytteværdi for brugerne. Vinderne i fremtidens teknologiske kapløb fokuserer på produkter, der gør brugerens liv nemmere, skriver Morten Bay, strategichef hos Haus Strategy and Design, Los Angeles. Microsoft fører an med Windows 7 og de nye Windows Mobile 7-telefoner. Apple følger godt med med sine Apps – små programmer til iPhonen, der gør livet lidt lettere for deres ejermænd.  

Mandag Morgens danske strategi for socialt iværksætteri, der skal bane vej for flere, mere effektive og mere innovative sociale iværksættere, der udtænker innovative løsninger på velfærdssamfundets udfordringer. De kombinerer det offentliges opgavefokus, det privates organiseringsform og civilsamfundets sociale engagement. De ser muligheder, hvor andre ser udfordringer og formår at mobilisere andre ressourcer, end det etablerede…

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviste i fredags at røre ved efterlønnen. Men det er risikabelt at gøre efterlønnen til en hellig ko i den danske velfærdsmodel. I dag fosser pengene ud af statskassen, og økonomien
befinder sig i en dyb og mangeårig vækstkrise. Derfor har det danske samfund ikke i længden råd til at bevare efterlønnen, for det koster 18 milliarder kr. om året at give 130.000 danskere efterløn. Hvis ikke statsministeren kan
eller vil skabe et flertal for at fjerne efterlønnen, kan han blive tvunget til at barbere velfærden ned på andre områder. Det mener Mandag Morgen.

En række amerikanske virksomheder har fundet en vinderformel, der kan fordoble produktiviteten med intelligente it-investeringer. Det viser opsigtsvækkende forskning fra MIT-professor Erik Brynjolfsson. “Teknologien er katalysator for et udskillelsesløb”, siger han. Vindervirksomhederne formår at ændre deres organisation og kultur, så den fremmer den systematisering og videndeling, som de nye teknologier muliggør. Også danske virksomheder kan udnytte vinderformlen. Foreløbig er det dog kun hver tredje virksomhed i Danmark, der har forenklet arbejdsgangen gennem bedre brug af it, viser nye tal, som Mandag Morgen har fået adgang til hos Danmarks Statistik

Om bare tre år skal 80 pct. af alle danske husstande og virksomheder have adgang til hastigheder på 50 megabit pr. sekund ned fra nettet og  10 megabit op til nettet. Sådan lyder en af de centrale anbefalinger fra Højhastighedskomiteen, der netop har afleveret rapporten ”Danmark som højhastighedssamfund” til regeringen.

Den forgangne uges vigtigste begivenheder var Peter Straarups undskyld for krisen, statsminister Lars Løkke Rasmussens udmeldinger om økonomien, nyheden om omfanget af dansk landbrugs gældskrise, de nye EU-kommissærer krigserklæring mod finanshajer og Googles kontrovers med Kina.

Målrettet, tidsbegrænset og præcis statsstøtte skal øge vækst og innovation. Derfor bør Lars Løkke lytte til de seks medlemmer fra Vækstforum, der efterlyser en evaluering af midlerne. Det mener Mandag Morgen.

Overenskomstforhandlingerne markerer startskuddet på en intensiveret dansk jagt på produktivitetsforbedringer. Danmark er i 2010 pinedød nødt til at støbe fundamentet for en mere langvarig produktivitetsvækst, og her spiller arbejdsforholdene for de i dag 800.000 privatansatte en vigtig rolle. Men det er afgørende, at produktivitetsdiskussionen ikke reduceres til et spørgsmål om lønforhandlinger. Mandag Morgens analyse viser, at der er behov for omfattende reformer af rammebetingelser for innovation, uddannelse, forskning og finansiering.

Erhvervsstøtten skal gentænkes, mener en række medlemmer af statsministerens Vækstforum. Ønsket kommer, efter Mandag Morgen i sidste uge påviste, at det er uklart, hvad Danmark får ud af de 11 milliarder kr., som udvalgte brancher slipper for at betale i skat og afgifter. “En del af støtten ender hos solnedgangsindustrier. Det modvirker en af de væsentligste kilder til stigninger i produktiviteten, nemlig nedlæggelse af lavproduktive virksomheder,” siger Lars Rohde, direktør for ATP og medlem af Vækstforum.