Alt om Økonomi

Turistkrise koster Danmark milliarder

Turistkrise koster Danmark milliarder

Trods giga-arrangementer som klimatopmøde og IOC-kongres blev 2009 et katastrofeår for dansk turisme, der modsat lande som Sverige og Tyskland er kastet ud i negativ vækst. Ifølge foreløbige beregninger fra Visit Denmark betød et dramatisk fald i antal overnatninger på 8 procent sidste år et omsætningstab på 2.4 mia. kroner og et tab i beskæftigelsen på 4.100 helårspersoner. Og udviklingen for 2010 forventes at blive endnu dårligere. ”Hvis der ikke sker noget radikalt meget snart, får vi ikke andel i de vækstmuligheder, som turismen kan tilføre samfundet”, lyder det fra direktør for Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, der på linje med andre eksperter og praktikere efterspørger et strategisk innovationsspring på fire områder. Skal dansk turisme tilbage på rette spor, er der brug for radikal produktinnovation, nye markedsføringsstrategier, satsning på nye vækstmarkeder og bedre rammebetingelser for erhvervet. Dansk turisme står i sin hidtil største krise. Mens nabolande som Sverige og Tyskland øger deres markedsandele, styrtdykker de danske besøgstal. Det er ikke bare et problem for branchen selv, der i 2009 står til endnu et omsætningstab i milliardklassen. Turisme er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv og yder indirekte et enormt bidrag til andre sektorers vækst og beskæftigelse. Men både markedsforståelsen, forretningsmodellen og markedsføringen må fornys, hvis udviklingen skal vendes.

Danmark, Europas dyreste land

Danmark har europarekord i høje leveomkostninger. Siden 2000 er danske priser steget næsten 14 pct. i forhold til det europæiske gennemsnit, viser tal fra Eurostat. Under højkonjunkturen kompenserede danskerne med høje lønstigninger, som virksomhederne havde held til at vælte over på priserne. Men efter finanskrisen har øget prisbevidstheden, går det hårdt ud over konkurrenceevnen. Vejen frem er lavere lønstigninger, bonuslønninger, der følger konjunkturudsving, øget konkurrence og skrappere domme for overtrædelser af konkurrencelovgivningen, påpeger eksperter

Fra me-thinking til we-thinking

Virksomheder, der vil have succes, skal skifte fokus fra mig til os. For selv det mest gennemførte design er afhængigt af samspillet med omverdenen. F.eks. ruller el-bilen næppe før batteriteknologien er forbedret, ladestationer etableret og politikerne aktivt støtter vedvarende energi. Ikke desto mindre er vi tilbøjelige til at opfatte produkter, som enkeltstående virksomheders værk, og det bremser udviklingen, skriver Peter Hesseldahl, videnskabsformidler i Impact by Danfoss

EU kan sætte skik på offentlig forbrugsfest

De europæiske ledere synes ude af stand til selv at bringe orden i de nationale budgetter - Angela Merkel foreslår at EU skal have magten til at suspendere økonomisk uansvarlige lande og dermed stoppe deres adgang til EU-støtte.

Behovet for en ny fortælling

Næste valg vindes ikke på resultater, men på stærk kommunikation. Hvis regeringen skal gøre sig forhåbninger om at fastholde magten, må den skifte sin forsvarsstrategi ud med en slagkraftig og visionær angrebsstrategi, mener Mandag Morgen

Update - kvartalets vigtigste begivenheder

Obamas økonomiske udfordring - Skattelettelser vs. velfærd - Besidder Paven evnerne til at genoprette tilliden til den katolske kirke i kølvandet på de mange misbrugsskandaler - Brænder kometen Villy Søvndal ud - Kompetencer og produktivitet, ikke overenskomstaftaler, sikrer ansættelsen - Mandag Morgens bud på de fem mest betydningsfulde begivenheder fra første kvartal 2010

Milliarder at spare på erhvervslivets støttejungle

Alt for mange af de cirka 150 danske støtteordninger til erhvervslivet, der i 2009 kostede hele 26 milliarder kr., gives ukritisk til gamle solnedgangsindustrier. Fremover bør erhvervsstøtten fokusere mere skarpt på de markedsområder, hvor  vækstmulighederne er størst.

Høj uddannelse giver mere solide iværksættere

Flere højtuddannede springer ud som iværksættere, og det giver de nystartede selskaber bedre ballast. Højt uddannede iværksættere står i spidsen for innovative og internationale selskaber med bedre indtjening. Lavt og uudannede iværksættere starter derimod ofte kloner af firmaer, der allerede er på markedet. De fødes små, forbliver små og dør små. ”Hvis flere tager en længerevarende uddannelse, vil vi også få flere iværksættervirksomheder, der vokser hurtigere og levere længere. Højt uddannede er bedre til at finde væksthuller i markedet og begå sig globalt,” siger professor Torben Eli Bager, direktør i IDEA Entreprenuership Centre ved Syddansk Universitet, SDU.

Højtuddannede kan hive erhvervslivet ud af produktivitetsfælden

Danske virksomheder kan hæve produktiviteten markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Det viser en ny analyse, der bygger på en gennemgang af knap 140.000 danske virksomheder.  F.eks. bidrager en enkelt højtuddannet med samfundsvidenskabelig baggrund  lige så meget til produktiviteten som 3,2 medarbejdere uden højere uddannelse. Det skyldes dels, at de højtuddannedes arbejde i sig selv har højere værdi, dels at de gennem bedre ledelse, organisering, udvikling og innovation øger produktiviteten hos de øvrige ansatte.

Intelligente offentlige udbud fremmer innovationen

Offentlige udbud, der opfordrer virksomhederne til at udvikle løsninger på genstridige samfundsproblemer, kan fremme erhvervslivets innovation markant. Det viser erfaringer fra USA, hvor 70 pct. af de virksomheder, der deltager i udbudsrunderne, udvikler nye produkter, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Samtidig skaber udbuddene mervækst og flere job. Modellen vækker opsigt i Danmark, hvor især mindre virksomheder har et innovationsefterslæb.

Den postindustrielle fremtid?

Krisen har raseret hele vejen gennem Europa, og specielt den danske industri har været ramt - trods stigende produktion fra 2009-2010 går den danske industri en stadig hård tid i møde

Udlicitering kan spare 15 milliarder om året

Udlicitering kan spare 15 milliarder om året

Den økonomisk pressede offentlige sektor kan hente mia. hjem ved at udlicitere opgaver i samme omfang, som kommuner med best practice inden for udlicitering. Alt i alt gør DI potentialet op til 14,7 mia. kr. om året. Et sådant løft kræver imidlertid, at de fleste kommuner betræder nye veje og sender opgaver og service inden for de bløde områder som plejecentre i udbud.

Allerede i dag leverer private virksomheder offentlig service for næsten 100 mia. kr. om året, et tegn på, at Danmark allerede er på vej væk fra den offentligt styrede og den offentligt drevne velfærdssektor. Øgede private udbud er ved at skabe en ny velfærdsmodel præget af et stærkt samspil mellem offentlige og private.

Lavhastighedssamfundet

Danmark er ved at udvikle sig til et lavhastighedssamfund. Beslutningstempoet må op i det danske samfund, hvis ikke de asiatiske vækstøkonomier skal overhale os. Et højhastighedsnetværk kunne være et sted at starte, mener Mandag Morgen

Fem svar på den danske vækstudfordring

Danmark står overfor en dobbelt udfordring for at komme ud af krisen og finde sit fodfæste i det kommende opsving. Der er derfor behov for initiativer, der både kan begrænse ledigheden på kort sigt og sikre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed væksten og beskæftigelsen på lang sigt. Særligt arbejdsstyrkens kompetenceniveau trænger til en overhaling for at sikre fremtidens altafgørende produktivitetsvækst. Mandag Morgen giver, på baggrund af samtaler med 6 førende økonomer, et bud på 5 initiativer, der skal trække Danmark ud af krisen.

Danmark lider af selvskabte problemer

Høje lønninger og lav produktivitet truer med at sejle Danmark agterud i det gryende globale opsving. Danmark kom ud af 2009 med et historisk stort fald i BNP på 5,1 procent. Og mens andre nationer er begyndt at få eksporten op i omdrejninger, mister Danmark fortsat omsætning på eksportmarkederne. I en analyse af Danmarks aktuelle krise set i et internationalt perspektiv, fastslår Mandag Morgen, at Danmark lider under et selvskabt produktivitetsproblem, som fastholder os i en opslidende vækstkrise. ”Vi har i højkonjunkturårene, forud for den globale krise, opbygget et massivt konkurrenceevneproblem, der nu rammer os som en boomerang,” erklærer Danmarks økonomiske overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Update - ugens vigtigste begivenheder

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 9: Ny strategi for verdens førende vækstmotor - det engelske pund under pres - røde tal i Mærsk - burkaforskrækkelse i Europa - ny dansk storkonflikt forhåbentlig undgået

Det er nu, danske konsulenter skal vise deres værd

En af Danmarks vigtigste vækstbrancher – videnrådgivning –er slået tilbage med en samlet nedgang i omsætningen på 15 mia. kr. i 2009, og venter fortsat tilbagegang ind i 2010, viser nye tal. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Krisen øge behovet for optimering af virksomheder og organisationer i alle sektorer og udgør et stort potentiale for de konsulentvirksomheder, der formår at gribe bolden: ”Vi befinder os i en brydningstid, hvor alle har et behov for at gøre tingene på en ny måde. Det giver os åbentstående vindue, hvor der er et rum for videnrådgivere til at positionere sig,” siger branchendirektør i DI Videnrådgiverne Henriette Søltoft: ”Men det kræver, at branchens virksomheder er oppe på stikkerne – og også selv er i stand til at forny sig.”

Løkke i den grønne førertrøje

Ordet ”Danmark” fremkalder stadig billeder af vindmøller på nethinden rundt om i verden. Hvordan udbygger vi billedet og løfter vores grønne image med videre ind i fremtiden? Kommentar fra Per Meilstrup, Mandag Morgens klimadirektør.

Folkeskolen kan løse dansk vækstkrise

Folkeskolen kan løse dansk vækstkrise

Folkeskolen kan redde dansk økonomi, viser nye tal fra OECD. Over 10.000 milliarder kr. kan Danmark føje til den årlige vækst frem mod 2090, hvis det lykkedes at bringe de danske skoleelever på niveau med Finland, der trods et lavere uddannelsesbudget er langt bedre til at få de svageste elever med. Det stiller krav til den danske folkeskole om at levere langt bedre resultater i fag som naturfag, matematik og læsning. Frem for flere penge efterspørger eksperter et radikalt holdningsskifte, der for alvor anerkender uddannelse som en afgørende forudsætning for fremtidens vækst.

Update - ugens vigtigste begivenheder

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 7: Wall Street hjalp grækerne til at snyde sig ind i ØMUen - Teknologisk gennembrud for bioethanol - Global renæssance for atomkraft - Beriget uran i Iran bliver muligvis Obamas første alvorlige sikkerhedspolitiske udfordring - NATOs Afghanistan-gambit virker

Danmarks grønne vækstudfordringer

Mandag Morgen har identificeret 8 udfordringer, som i dag står i vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Det er udfordringer, som nøgleaktører inden for cleantech-branchen selv og eksperter i energiplanlægning har udpeget som de vigtigste bump på vejen for at indfri Danmarks grønne vækstpotentiale. de bør tage toppen af dagsordenen, når regeringens vækstforum senere på ugen skal diskutere grøn vækst.

Danmarks grønne førerposition er under pres

Danmark kan få svært ved at bevare sin grønne førerposition på det globale cleantech marked, hvis ikke det offentlige investerer flere penge i forskning og udvikling af nye teknologier. Det er budskabet fra en række erhvervsledere, eksperter og interesseorganisationer forud for torsdagens og fredagens møde i Regeringens Vækstforum, der har sat grøn vækst på programmet. ”Verden rykker på cleantech, og hvis Danmark vil være med i superligaen, må vi handle frem for at bruge for meget tid på at tale,” siger sekretariatschef i Copenhagen Cleantech Cluster, Nicolai Sederberg Rottbøll. Mandag Morgens analyse viser, at der i dag er 8 udfordringer, der står vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Smartere reguleringer, skarpere prioriteringer og større markedsfokus kan være med til at forløse potentialet.

Prisfald fjerner bøndernes støtteben

Landmændenes varer er faldet skarpt i pris i 2009. Det vil nye tal fra Danmarks Statistik vise denne uge. De seneste år har erhvervet lænet sig op ad stærkt stigende priser, men tallene viser, hvordan krisen har fjernet denne støtte og undermineret bankernes lyst til at øge kassekreditten og give nye lån til det vaklende erhverv. Danske landmænd har over de seneste år vist sig særdeles interesserede i finansielle instrumenter, som de dels har benyttet for at reducere rentebetalingen i en periode, hvor den samlede gældsætning er øget, og dels har kastet sig over med ren spekulation for øje. Regnskabsresultater fra 2008 viser imidlertid, at manøvren har givet store tab og øget den samlede rente.