Mellemstore familieejede virksomheder er ved at udvikle sig til en regulær europæisk vækstmotor. Både som jobskabere og målt på parametre som omsætning, værditilvækst og cash flow slår de, de ikke-famillie ejede virksomheder med længder. Og krisen har tilsyneladende kun forstærket familievirksomhedernes konkurrenceevne. Det viser en ny analyse som konsulentvirksomheden Ersnt & Young har gennemført blandt 34.000 europæiske virksomheder med mellem 250 og 5.000 medarbejdere. Analysen viser, at familieejerskabet fordrer særlige muligheder for fleksibilitet og langsigtet bæredygtighed, som har udviklet sig til afgørende dyder under den globale krise. ”Ledere, der forstår at udnytte mulighederne i familieejerskabet, kan skabe værdi for virksomheden, som andre ejerskabsformer ikke vil kunne levere,” kommenterer ekspert i familieejede virksomheder, økonomiprofessor på Insead, Morten Bennedsen.

Danskerne er blevet mere bevidste omkring sund kost, hvilket åbner et stort marked for dansk fødevareindustri, men nytænkning skal til før gevinsterne kan høstes. Claus Meyer påpeger, at det er fødevareindustrien og ikke forbrugerne, som skal tage det første skridt. Ligeledes opfordrer Mads Mordhorst, forsker i virksomhedshistorie og fødevareindustrie ved CBS, til innovation, idet danske fødevarevirksomheder sakker bagud i forhold til konkurrenter i udlandet. Det afspejles i graden af importerede fødevarer, hvor der siden 1990 og åbningen af de europæiske markeder er sket en stærk stigning. Der er altså et stort marked for sunde fødevarer, som den danske fødevareindustri skal blive bedre til at udnytte.
 

Udbudsskandale af historiske proportioner i de danske kommuner - Løkkes mål om at få de danske skolebørn ind i den internationale top-5 står i skarp kontrast til de nuværende forhold hvor hver tredje elev har for få timer - Den fortsatte mistillid til genskabelsen af Grækenlands økonomi kan lamme det europæiske finanssystem - Trods en stabiliseret ledighed på det danske arbejdsmarked, er der stadig lang vej ud af vækstkrisen - Selv om Ditlev Engel i mandags kunne fremvise Vestas’ største ordre til dato, fremlagde virksomheden blot to dage senere et negativt regnskab. Mandag Morgen præsenterer og kommenterer de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik

Lappeløsninger såsom oprettelse af offentlige arbejdspladser i yderområderne i Danmark vil ikke gavne på sigt. Innovation er nøgleordet, hvis unge og veluddannede samt virksomheder skal lokkes til yderområderne rundt om i landet. Mandag Morgen kortlægger de ramte regioners muligheder for at komme ud af strukturkrisen.

Hvis Danmark skal gennemføre et økonomisk turn­around, er en af betingelserne, at vi har modet til at prioritere og satse på de potentielle vindere. Nomas og det nordiske køkkens succes er blot ét eksempel på Danmarks skjulte vækstmuligheder. Den kommende tid skal vise, om vi også forstår at udnytte dem optimalt. Det handler om at plukke de lavthængende vækstfrugter, og dem er der mange af. Regeringens vækstforum bør se det som en hovedopgave at forløse det oversete vækstpotentiale, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Dyt med brint. Brintbilen er ved at overhale elbilen, og især Tyskland satser på den co2-neutrale bil, der i modsætning til elbilen ikke løber tør for batteri. Men en kombineret satsning på begge teknologier er at foretrække.

Danske virksomheder vækster i udlandet, mens virksomhedernes danske aktiviteter stagnerer. Det viser Mandag Morgens analyse af de seneste tendenser indenfor erhvervslivets internationalisering efter finanskrisen. Analysen afslører, at regeringen står overfor en massiv udfordring i at gøre Danmark attraktiv i en ny global arbejdsdeling, der tegner sig efter krisen. Og som medlem af regeringens vækstforum, økonomiprofessor Jan Rose Skaksen, konstaterer: ”Vi bliver nødt til at gøre noget ved vores omkostningsniveau og tilgængeligheden af højtuddannet arbejdskraft, hvis vi skal gøre os gældende i konkurrencen om virksomhederne.”

På grund af frygt for, at skatteborgerne skal betale regningen, hvis en af Danmarks seks storbanker falder sammen, foreslår Socialdemokraterne at splitte storbankerne i mindre enheder. Også på globalt plan vil politikerne reformere finanssektoren, bl.a. Obama opfordrer til reformer. Det er netop gjort op, at europæiske virksomheder de seneste ti år har øget profitten med 13 pct. over for amerikanske komkurrenter, som blot har en profit på 7 pct. Der er udsigter til liberalisering af togtrafikken efter Deutsche Bahns udspil om opkøb af Arriva. Regeringen slap for upopulære indgreb efter arbejdsmarkedsparternes forlig.

Den danske fødevaresektor er tvunget til at genopfinde sig selv. Danmarks landbrugssucces er grundlagt på vedvarende effektivisering af alle led i kæden. Men det forspring er ved at blive indhentet. De næste 10-20 år må landbruget omstille sig fra traditionel bulkvare-produktion til en ny rolle som leverandør af innovation, teknologi og viden. Det kræver en helt ny markedsforståelse. “Spørgsmålet er ikke, om vi kan sælge det, vi producerer, men om vi kan producere det, der sælger,” siger Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd.

Dansk erhvervskultur udspringer oprindelig fra landbrug og fødevarer. Det er derfor vigtigt, at få sektoren på rette kurs, da det ellers vil koste dyrt for det danske samfund og erhvervsliv. Landmænd skal hjælpes her og nu, men endnu vigtigere er det at udvikle en strategi for fremtidige vækstmuligheder. Det vurderes af Mandag Morgen 

Danmark tiltrækker bekymrende få højtuddannede fra lande udenfor Europa. Det viser en ny rapport, som Nordisk Ministerråd offentliggør i næste måned. Rapporten, ”Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til Norden”, konkluderer, at Norge og Sverige har været langt bedre til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande. ”Til trods for de mange rekrutteringsinitiativer er antallet af kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande begrænset i Danmark,” fastslås det. Tendensen er, ifølge erhvervsorganisationen DI, bekymrende, da Danmark, på linje med mange andre europæiske lande, står på tærskelen af et alvorligt arbejdskraftproblem. ”Der er ingen tvivl om, at vi inden for en kort årrække kommer til at kæmpe hårdt om arbejdskraft fra tredjelande for at opretholde væksten,” siger chefkonsulent i DI, Martin Steen Kabongo.

I de kommende  mange år står der budgetforbedring på de rige landes politiske dagsorden. Men vi ved overraskende lidt om, hvordan den øvelse udføres, hvis man skal undgå, at det går ud over væksten. Det er f.eks. ingen økonomisk evidens for, at landene bør tilstræbe at begrænse deres offentlige gæld til de 60 pct. af BNP, der gælder i EU. Til gengæld peger alt på, at det er mindre væksthæmmende at genskabe budgetbalancen gennem besparelser end ved hjælp af skatteforhøjelser. Offentlig økonomisk smalhals kan faktisk ligefrem booste væksten, fordi det styrker tilliden til den førte økonomiske politik og mindsker risikoen for rentestigninger

"Diskussionen om hurtigt bredbånd bliver hurtigt til en disskussion af, om Danmark skal befinde sig i spidsen af den innovative udvikling eller længere tilbage i kæden, hvor det gælder om at kopiere innovationen". Nye beregninger viser, at produktiviteten kan øges med 7,3 %, hvis bredbåndsforbindelser opgraderes fra de nuværende 10 Mbit til 100 Mbit. En sådan opgradering til alle husstande vil koste ca. 30-35 mia. kr., hvilket svarer til Storebæltsbroen.  

Danmark ryger ned ad de internationale ranglister over verdens højhastighedssamfund. It-ordførere fra begge sider af Folketinget opfordrer til, at der udformes en ambitiøs strategi for, hvordan landet kommer med på næste bølge i udviklingen af netværkssamfundet: “Danmark kunne blive Europas eksperimentarium for udvikling af nye ydelser og indholdstjenester til netværkssamfundet. Vi har den perfekte størrelse,” siger Morten Østergaard, it-ordfører for De Radikale. V, S og SF støtter visionen, men vil ikke sætte penge af til projektet.

Cleantech-industrien blomstrer. Private investorer har fået øje på markedets potentiale. Giganter som Google og Boeing er konstant på jagt efter interessante opstartsvirksomheder. Udfordringen bliver at sikre, at de nye parforhold bliver frugtbare og ligeværdige, skriver John Elkington, stifter af Sustain-Ability og Volans

Dårlige rammebetingelser har sat dansk turisme uden for den globale konkurrence. Sådan lyder dommen fra branchen selv, der efterspørger samme erhvervsvilkår som de nærmeste konkurrenter og en politiske anerkendelse af den værdi, som erhvervet tilfører Danmark i form af en årlig offentlig indtægt på 23 mia. kroner og beskæftigelse af over 100.000 personer. Fx betyder strenge momsregler, at prisen for en konference i Danmark er næsten 20 procent dyrere end hvis samme arrangement lægges i Sverige eller Tyskland, samtidig med, at erhvervet også har underlagt strengere krav når det fx gælder energiafgifter. ”Jeg mener vi har stort fokus på turisme i Danmark”, lyder meldingen fra Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen, der i en udredning til folketinget afviser at give branchen bedre vilkår. En national vækstplan for området efterspørges både af Regionerne og oppositionen, der har en række forslag under udarbejdelse.  Den danske turisme er i årevis blevet overset. Den nylige udredning af branchens rammebetingelser fraskriver, fra regeringens side, enhver form for lempelse af de begrænsninger der virkelig nedsætter branchens konkurrenceevne på globalt plan. Flere aktører søger en national vækstplan, hvis Danmark ikke fortsat skal fravælges som rejsedestination.

Trods giga-arrangementer som klimatopmøde og IOC-kongres blev 2009 et katastrofeår for dansk turisme, der modsat lande som Sverige og Tyskland er kastet ud i negativ vækst. Ifølge foreløbige beregninger fra Visit Denmark betød et dramatisk fald i antal overnatninger på 8 procent sidste år et omsætningstab på 2.4 mia. kroner og et tab i beskæftigelsen på 4.100 helårspersoner. Og udviklingen for 2010 forventes at blive endnu dårligere. ”Hvis der ikke sker noget radikalt meget snart, får vi ikke andel i de vækstmuligheder, som turismen kan tilføre samfundet”, lyder det fra direktør for Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, der på linje med andre eksperter og praktikere efterspørger et strategisk innovationsspring på fire områder. Skal dansk turisme tilbage på rette spor, er der brug for radikal produktinnovation, nye markedsføringsstrategier, satsning på nye vækstmarkeder og bedre rammebetingelser for erhvervet. Dansk turisme står i sin hidtil største krise. Mens nabolande som Sverige og Tyskland øger deres markedsandele, styrtdykker de danske besøgstal. Det er ikke bare et problem for branchen selv, der i 2009 står til endnu et omsætningstab i milliardklassen. Turisme er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv og yder indirekte et enormt bidrag til andre sektorers vækst og beskæftigelse. Men både markedsforståelsen, forretningsmodellen og markedsføringen må fornys, hvis udviklingen skal vendes.

Danmark har europarekord i høje leveomkostninger. Siden 2000 er danske priser steget næsten 14 pct. i forhold til det europæiske gennemsnit, viser tal fra Eurostat. Under højkonjunkturen kompenserede danskerne med høje lønstigninger, som virksomhederne havde held til at vælte over på priserne. Men efter finanskrisen har øget prisbevidstheden, går det hårdt ud over konkurrenceevnen. Vejen frem er lavere lønstigninger, bonuslønninger, der følger konjunkturudsving, øget konkurrence og skrappere domme for overtrædelser af konkurrencelovgivningen, påpeger eksperter

Virksomheder, der vil have succes, skal skifte fokus fra mig til os. For selv det mest gennemførte design er afhængigt af samspillet med omverdenen. F.eks. ruller el-bilen næppe før batteriteknologien er forbedret, ladestationer etableret og politikerne aktivt støtter vedvarende energi. Ikke desto mindre er vi tilbøjelige til at opfatte produkter, som enkeltstående virksomheders værk, og det bremser udviklingen, skriver Peter Hesseldahl, videnskabsformidler i Impact by Danfoss

De europæiske ledere synes ude af stand til selv at bringe orden i de nationale budgetter - Angela Merkel foreslår at EU skal have magten til at suspendere økonomisk uansvarlige lande og dermed stoppe deres adgang til EU-støtte.

Næste valg vindes ikke på resultater, men på stærk kommunikation. Hvis regeringen skal gøre sig forhåbninger om at fastholde magten, må den skifte sin forsvarsstrategi ud med en slagkraftig og visionær angrebsstrategi, mener Mandag Morgen

Obamas økonomiske udfordring - Skattelettelser vs. velfærd - Besidder Paven evnerne til at genoprette tilliden til den katolske kirke i kølvandet på de mange misbrugsskandaler - Brænder kometen Villy Søvndal ud - Kompetencer og produktivitet, ikke overenskomstaftaler, sikrer ansættelsen - Mandag Morgens bud på de fem mest betydningsfulde begivenheder fra første kvartal 2010

Alt for mange af de cirka 150 danske støtteordninger til erhvervslivet, der i 2009 kostede hele 26 milliarder kr., gives ukritisk til gamle solnedgangsindustrier. Fremover bør erhvervsstøtten fokusere mere skarpt på de markedsområder, hvor  vækstmulighederne er størst.