I løbet af de sidste ti år er 25 pct. af alle danske industrijob - ca. 110.000 arbejdspladser - forsvundet. Og med dem forsvinder Danmarks innovationskraft. For når videnmedarbejdere som ingeniører og designere ikke har mulighed for at teste deres ideer i produktionsprocesserne, går udviklingen i stå. "Der er et utrolig stærkt link mellem det udviklings- og produktionsmæssige. Man kan nærmest snakke om en gensidig afhængighed," konstaterer forskningschef i Haldor Topsøe, Jesper Nerlov. Hvis Danmark skal være et videnssamfund i verdensklasse, skal industriproduktion fortsat være en del af erhvervslivet, viser Mandag Morgens analyse.

I fem år har Chr. Hansen været på skrap fitness-kur under den franske kapitalfond PAIs ejerskab. I torsdags vendte bio­science-selskabet så tilbage til børsen – lettet for en del overflødige kilo. PAI har gennemført en hårdhændet omstrukturering, hvor de mindst rentable dele er skåret fra, så Chr. Hansen nu står tilbage med tre divisioner, der alle er markedsledende. “De har været gode til at sælge, afvikle og lukke ned,” siger aktieanalytiker Jens Houe Thomsen. Investorerne kvitterede for indsatsen og tog pænt mod aktien de første to handelsdage. Den succesrige børsintro kan være med til at lokke andre erhvervsflagskibe som ISS, TDC og Falck, der også blev overtaget af kapitalfonde i midt-00’erne, ud på markedspladsen igen.

En stor del af Danmarks økonomiske problemer ville blive løst, hvis kvinder på deltid arbejdede mere. Det kunne forbedre de offentlige finanser med ca. 6 milliarder kr. eller væsentligt mere end den nye dagpengereform. Den store forskel i arbejdstid mellem mænd og kvinder er blot et af symptomerne på, at det danske arbejdsmarked bliver stadig mere køns­opdelt. Mænd arbejder i den private sektor, mens kvinder går på deltid i det offentlige. “De store kvindefag udgør den største andel af deltidsbeskæftigede. Der er ingen tvivl om, at her ligger langt den største arbejdskraftreserve i Danmark, kombineret med den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” siger formanden for Lønkommissionen, Michael Christiansen.

Tænketanken DEA er  klar med en ny guide til, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke deres talentindsats. Og den falder på et tørt sted. For selvom adskillige internationale undersøgelser har vist, at talentudvikling giver gode resultater på bundlinjen, forsømmer 40 pct. af landets virksomheder at pleje deres topperformere.

England vil tvinge institutionelle investorer som pensionsselskaber og bankernes asset management-afdelinger til at udøve deres ejerskab mere aktivt. I øjeblikket debatteres et nyt regelsæt, som bl.a. vil give investorerne ansvar for at gribe ind, så snart der opstår krisetegn i de virksomheder, som indgår i deres portefølje. Kravet ventes at sprede sig til resten af EU, mener flere iagttagere.

Amerikanske og europæiske virksomheder overhæles af tigerøkonomierne på listen over verdens største virksomheder. I 2009 brugte de nye vækstlande ligeledes flere penge på opkøb i udlandet, end de vestlige virksomheder brugte i vækstlandene. 

Medieforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance negligerer betydningen af internettet, men fokuserer på oprettelsen af en ny privatejet radiokanal. Mærsk-chef Nils Smedegaard Andersen sælger britiske netto-butikker for 4,6 milliarder kr. OECDs vækstprognoser viser, at dansk økonomi har en bundplacering, men vurderes til at kunne leve op til OECD-gennemsnittet i år og næste år. Nye partnerskaber mellem elever, forældre, lærere, ledere, kommuner og erhvervsliv skal stå deres prøve i folkeskolens reformering. Mens Parkens bestyrelse får styr på Flemming Østergaards økonomiske rod, spilder de også tiden med bagateller såsom at fratage Don Ø sit æresmedlemsskab - Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Nye danske virksomheder har alvorlige problemer med at vokse sig store, viser en spritny  undersøgelse fra Økonomi- og erhvervsministeriets analyseenhed Fora, der for første gang sætter tal på de nordiske landes evne til at skabe nye vækstkometer. Mens Danmark er dygtig til at skabe nye iværksættere, er vi forstemmende dårlige til at få dem til at vokse. Ingen af de danske virksomheder med mere end 1.000 ansatte er yngre end ti år. Danmarks Vækstråd offentliggør i dag deres modtræk til den bekymrende udvikling i form af udspillet “Flere vækstiværksættere”. Det peger på, at gamle, etablerede virksomheder i højere grad skal involveres i at udruge nye vækstvirksomheder.

Den danske konkurrenceevne er stærkt faldende. Vi kan som samfund ikke længere læne os op af undskyldninger om for høj skat og dårligt uddannelsessystem, vi må kigge indad. Danskerne er fanget i en overflod af gennemsnitlitge præstationer og tryghed - vi må søge det unikke og de fantastiske præstationer hvis udviklingen skal vendes. Sådan lyder ordene fra Mikael Trolle, partner i konsulentvirksomheden High Performance Institute.

Den danske model - humlebien, der kunne flyve - er nødlandet. Danmark er sendt otte pladser ned til en beskeden 13. plads på IMDs globale rangliste over nationernes konkurrenceevne. "Vurderingen af dansk økonomis potentialer er meget, meget negativ blandt erhvervslivets topledere", siger IMD-professor Stéphane Garelli. En række erhvervsledere efterlyser på den baggrund en helt ny dansk vækstmodel og en fundamental mentalitetsændring.

Dværge, krigere og elvere fra rollespillets verden står klar til at redde Islands økonomi efter de finansielle troldmænds hærgen. Krisen har tvunget islændingene til at satse på brancher, som var overset under landets finansielle storhedstid. Islands vej tilbage til vækstsporet kan ifølge innovationseksperter fra Kellogg Innovation Network betragtes som en kritisk case for andre kriseramte økonomier. Landet er lille, ligger isoleret og langt fra økonomiske kraftcentre. Kan det samle sig selv op, bliver det et forgangseksempel for lande i krise.

Kroniske imageproblemer er en af de største trusler mod indtjening og udviklingssmuligheder i dansk landbrug og fødevareindustri. Mediebilledet er domineret af negative sager om dyremishandling, forurening, fødevaresikkerhed og fyringer, mens branchen har svært ved at trænge igennem med succeshistorierne. Det har skabt en ond cirkel, hvor hele fødevaresektoren i stigende grad taber opbakning og troværdighed hos befolkning og politikere. At genskabe tilliden i det omgivende samfund er en af branchens allervigtigste udfordringer, vurderer kommunikationseksperter. De efterlyser en ny troværdig fortælling, der kan trække landbruget ud af imagekrisen.

Der er store gevinster at hente ved grøn it, som bl.a. indebærer udskiftning af gamle hardware og brug af intelligent styring af energiforbrug. Investorer har opdaget de store vækstpotentialer forbundet med grøn it, og ventureinvesteringerne er nu oversteget investeringsniveauet for det traditionelle clean-tech. OECD foreslår, at grøn it integreres i f.eks. ingeniør- og håndværkeruddannelserne, så det bringes i spil ved renoveringer og nybyggeri i fremtiden.

Som brand er ø-mærket et af Danmarks stærkeste. De økologiske producenter er ikke kommet sovende dertil, men har arbejdet målrettet og i flok. Thise Mejeri er et pragteksemplar på, hvordan øko-landbruget kan drive det vidt. Og kommunikationschefen, Mogens Poulsen, fortæller i et interview hvordan storytelling skaber merværdi og peger på, at landbruget skal være mere proaktive i deres kommunikation til stakeholdere for at komme de dårlige historier i forkøbet. Der er stort potentiale i dansk landbrug, men en ny fortælling, et bredt samarbejde og en moderne profil mangler.

Mens regeringen og S-SF strides om statens finanser og fordeling af nogle få velfærdsmilliarder, så styrtdykker Danmarks konkurrenceevne på grund af for høje lønstigninger, for svag produktivitet, for dårlige uddannelser, for høje skatter, for lukket udlændingepolitik og for stramme regelsæt.

Der venter Danmark et realitetschok. Mandag Morgen har i dag offentliggjort nye tal der illustrerer hvordan væksten er ved at knække Danmark - som konsekvens præsenterer Mandag Morgen nu en ny serie om hvordan udviklingen hurtigst muligt vendes.

Danmarks seks regionale vækstfora har siden deres oprettelse sat 800 projekter i søen og lagt lagt beslag på næsten 4 milliarder kr. Men der måles ikke systematisk på effekten af og det skaber tvivl om, hvorvidt indsatsen er den rette kur mod Danmarks akutte regionale vækstudfordringer. “Der mangler i uhyggelig grad en målsætning om, hvad de enkelte bevillinger skal føre til. Og der følges ikke op på, hvor mange arbejdspladser eller ekstra uddannede initiativerne skaber,” siger viceborgmester i Frederikshavn, Erik Sørensen (S), der selv er tidligere medlem af vækstforum Nordjylland. Mandag Morgens kilder peger på tre faktorer til at revitalisere forum-modellen: Mere fokus på succeskriterier, udvikling af partnerskaber samt bedre samarbejde på tværs af regionerne.

Det er ikke kun er udkantsområder som Tønder, Skive og Nakskov, der har brug for økonomisk hjertemassage, men derimod hele regioner, der står over for enorme udfordringer i forhold til at skabe vækst. I de seneste år er produktiviteten faldet i samtlige regioner, og uden for hovedstadsregionen ligger den i dag langt under landsgennemsnittet. Regeringen har forsøgt sig med trecifret millionstøtte til innovation i erhvervslivet og styrkelse af de regionale væksthuses indsats for at skabe flere vækstiværksættere, men det har ikke givet pote. “Produktivitetsgabet mellem hovedstaden og resten af landet fortsætter med at vokse. På trods af, at hele landet har samme overordnede rammer i form af skattetryk, reguleringsmæssige forhold, konjunkturer,” lyder det fra Kristian Mørk Puggaard, afdelingschef i DAMVAD.

I morgen mødes den politiske elite til Dansk Erhvervs årsdag for at prise de økonomiske vækstpotentialer i det danske servicesamfund. Men selvom serviceerhvervene på papiret udgør den absolut største del af den private sektor, kniber det ifølge en række eksperter og ledende branchefolk stadig med at omsætte festtalerne til praksis. Når det gælder erhvervstøtteordninger, forskningsmidler og erhvervspolitiske rammebetingelser, bliver serviceerhvervene systematisk både overset og undervurderet. Det mentale efterslæb gennemsyrer hele samfundet og betyder, at erhvervene ikke er blevet sat på dagsordenen med den vægt, som sektorens størrelse og betydning berettiger til.

Hvis Eu-landene vil ud af krisen, skal de satse på det indre marked. Sådan lyder budskabet fra tidligere konkurrencekommissær Mario Monti i en ny strategi til Europa-Kommissionen. Et frit og  veludbygget e-handelsmarked vil f.eks. give en gevinst svarende til 4 pct. af BNP i 2020.

Tysk politik er vendt på hovedet efter Merkel og CDUs nederlag i Tysklands største delstat, hvilket betyder, at Merkel ikke længere har det absolutte flertal i Forbundsrådet - Cameron står overfor en besværlig opgave med at samarbejde med koalitionspartner Liberaldemokraterne, da de to partier står langt fra hinanden på flere områder - Lars Løkke er sat skak efter S og SFs nye plan "En fair løsning", idet Løkke ikke har noget konkret modsvar og derfor står svagt , hvis han kritiserer konkurrentens udspil - Efter EU-landenes redningspakke på 440 mia. euro vil Kommissionen nu skærpe tilsyn med medlemslandenes økonomi - Besparelser på 10 mia. kr. og de stigende fragtrater har medført et flot overskud hos Mærsk på 3,4 mia. kr. for årets første kvartal  

Den altoverskyggende globalisering vender op og ned på erhvervslivets verdensorden. En global undersøgelse fra Boston Consulting Group viser at 85 pct. topcheferne i tidligere produktionslande som Kina og Indien fortsat vil øge deres investeringer i innovation, mens tallet for de vestlige nationers ledere blot er på 53 pct. - Hvordan vil de danske ledere forberede sig på næste fase af den nye globale kappestrid.

Danmark har alle forudsætninger for at skabe et nyt grønt væksteventyr i vindmølleklassen. På flere områder har dansk landbrug de kompetencer, der kan gøre Danmark til centrum for udvikling af fremtidens bæredygtige landbrug. Energi- og ressourceoptimering, innovative helhedsløsninger og produktion af bioenergi er tre nøgleområder, hvor Danmark i forvejen har et stærkt udgangspunkt at bygge videre på.  “Der er stort potentiale. Men det kræver prioritering og en omstilling fra den traditionelle tankegang,” siger professor Jørgen E. Olesen, medlem af Klimakommissionen.