Hvis der skal ligge industrivirksomheder på dansk jord i fremtiden, skal vi satse på virksomheder med avancerede produkter, der kræver løbende tilpasning til kundernes krav. Det viser en ny undersøgelse, som det finske forskningsinstitut ETLA står bag. Undersøgelsen gør også op med forestillingen om, at det er størrelsen af landets samlede forskningsmidler, der afgør, om forskningstunge virksomheder bliver i deres hjem-nation.

Der bliver i de kommende årtier gjort op med den indsutrielle revolutions jerngreb om naturen. Den kommende revolution vil betyde et ligeså dogmatisk skift som den industrielle revolution gjorde i sin tid - og det, kun med den ene forskel at økonomien nu skal arbejde med naturen og ikke imod den.

I 2010 vil den fattige del af verden producere lige så meget som den rige. Udviklingen kan trække millioner af mennesker ud af fattigdom. De fattige lande har stadig toldmure, men hvis de blev fjernet ville væksten stige yderligere - helt op til 60 milliarder dollar om året.

Der er enorme muligheder i satellitteknologien. De europæiske virksomheder er bare ikke gode nok til at udnytte markedet. Europa-Kommission har derfor udarbejdet en handlingsplan og afsat 38 millioner euro til forsknings- og udviklingsprojekter på området. Satellitteknologien anvendes bl.a. i landbruget, til havs og i den offentlige transport.

Ifølge FN lider en tredjedel af verdens befolkning under vandmangel, mens mere end 1 milliard er truet af stigende vandstande de kommende år. Investeringer i infrastruktur forventes derfor at boome de næste 20 år.

Industrinær forskning, en hård ‘pick the winner’-strategi og formaliseret klyngesamarbejde er afgørende, hvis Europa skal fastholde tilstrækkelig industriproduktion til, at innovationen kan blomstre. Det viser Mandag Morgens kortlægning af best practice i europæiske landes indsats for at øge erhvervslivets vækst og innovation. Især for de mange små og mellemstore virksomheder er et tæt klyngesamarbejde afgørende, påpeger professor John Johansen fra Aalborg Universitet: “Meget store virksomheder har selv ressourcer til at forske. De små må gå andre veje for at skabe den nødvendige volumen.”

Investorer gør klogt i at vende blikket mod Afrika i jagten på fremtidens vækstmarked. En lang række afrikanske lande har trodset den globale finanskrise og Afrika er i dag i samme økonomiske liga som Brasilien og Rusland. En kommende analyse fra konsulentvirksomheden McKinsey peger på, at væksten i høj grad sker i fremstillings- og servicesektoren, der for alvor er blevet en vigtig spiller i afrikansk økonomi. Dermed er der skabt et stærkt fundament for udenlandske investeringer og nye globale handelssamarbejder.

I kampen mod stigende krav til effektivisering, lavere omkostninger og flere produkter i pipelinen går en række af verdens førende medicinalvirksomheder open source. I jagten på en malaria-vaccine har GlaxoSmithKline gjort dyrebar forskningsviden frit tilgængelig over nettet og dermed inviteret forskere fra hele verden til at bidrage til udviklingen. Også andre virksomheder benytter nettet til at efterlyse brugbare viden og forskningsresultater. Strategiens kommercielle værdi er dog stadig tvivlsom lige som at industriens hemmelighedskræmmerkultur også står i vejen.

Med milliardopkøbet af aktier i Chongqing Brewery melder Carlsberg klart ud: Man satser massivt på Kina. Resten af dansk erhvervsliv burde gøre det samme, for vigende eurokurs og kinesisk importhunger gør landet til et mere oplagt eksportmål end nogensinde. Men dansk erhvervsliv har svært ved at forløse potentialet. Kun 3,3 pct. af eksporten går til Kina. Vejen frem er partnerskaber med lokale virksomheder, der kender kulturen og kan tackle myndighederne. Herudover skal der satses stort på fysisk tilstedeværelse, som slår de danske brands fast i kinesernes bevidsthed. “Vi er nødt til at komme væk fra den typiske danske holdning, at vi kommer med fantastisk kvalitet og design, der sælger sig selv,” siger Jacob Johansen fra pr-bureauet Leagas Delaney i Shanghai.

Danske virksomheder og organisationer slipper billigt, hvis de overtræder konkurrenceloven. Mens EU udsteder bøder på op til 10 pct. af omsætningen, er der kun ét dansk eksempel på en bøde over 1 pct. af omsætningen. Det kan forklare den svage konkurrence og de høje priser på det danske hjemmemarked. I Storbritannien har en skrap lovgivning og domspraksis været med til at skærpe konkurrencen og øge virksomhedernes produktivitet. Britiske eksperter vurderer, at bl.a. risikoen for fængselsstraf har ændret kulturen blandt erhvervslederne.

Hvis den nedadgående vækstspiral skal stoppes, og regeringen skal tilbage i offensiven, er det nu, den skal slå til. I stedet for at love 45 år med offentlige underskud, mange års lavvækst og udsigtsløse besparelser, bør den bruge sommerferien til at forberede en innovativ vækststrategi. Formålet skal dels være at sikre den danske innovations- og forskningskraft, dels at overbevise danskerne om, at besparelserne er en nødvendig del af en langsigtet offensiv plan. For at det kan lykkes, skal der anlægges et helhedssyn på Danmarks udviklings- og konkurrenceevne, herunder at man fastlægger sammenhængen i de forskellige indgreb. Danmarks største problem er ikke den økonomiske krise, men politikernes manglende mod og/eller evne til at løse den.

For termostatgiganten Danfoss er masseproduktion på dansk jord en saga blot, i stedet satser man på innovativ produktion, hvor produkterne forbedres og udvikles løbende. Produktionsformen bygger på et tæt samspil mellem brugere og ingeniører, faglærte samt indkøbere på virksomheden. Den hårde konkurrence og mangel på danske talenter, kan imidlertid tvinge Danfoss til også at outsource denne produktionsfase til lavomkostningslande.
 

I løbet af de sidste ti år er 25 pct. af alle danske industrijob - ca. 110.000 arbejdspladser - forsvundet. Og med dem forsvinder Danmarks innovationskraft. For når videnmedarbejdere som ingeniører og designere ikke har mulighed for at teste deres ideer i produktionsprocesserne, går udviklingen i stå. "Der er et utrolig stærkt link mellem det udviklings- og produktionsmæssige. Man kan nærmest snakke om en gensidig afhængighed," konstaterer forskningschef i Haldor Topsøe, Jesper Nerlov. Hvis Danmark skal være et videnssamfund i verdensklasse, skal industriproduktion fortsat være en del af erhvervslivet, viser Mandag Morgens analyse.

I fem år har Chr. Hansen været på skrap fitness-kur under den franske kapitalfond PAIs ejerskab. I torsdags vendte bio­science-selskabet så tilbage til børsen – lettet for en del overflødige kilo. PAI har gennemført en hårdhændet omstrukturering, hvor de mindst rentable dele er skåret fra, så Chr. Hansen nu står tilbage med tre divisioner, der alle er markedsledende. “De har været gode til at sælge, afvikle og lukke ned,” siger aktieanalytiker Jens Houe Thomsen. Investorerne kvitterede for indsatsen og tog pænt mod aktien de første to handelsdage. Den succesrige børsintro kan være med til at lokke andre erhvervsflagskibe som ISS, TDC og Falck, der også blev overtaget af kapitalfonde i midt-00’erne, ud på markedspladsen igen.

En stor del af Danmarks økonomiske problemer ville blive løst, hvis kvinder på deltid arbejdede mere. Det kunne forbedre de offentlige finanser med ca. 6 milliarder kr. eller væsentligt mere end den nye dagpengereform. Den store forskel i arbejdstid mellem mænd og kvinder er blot et af symptomerne på, at det danske arbejdsmarked bliver stadig mere køns­opdelt. Mænd arbejder i den private sektor, mens kvinder går på deltid i det offentlige. “De store kvindefag udgør den største andel af deltidsbeskæftigede. Der er ingen tvivl om, at her ligger langt den største arbejdskraftreserve i Danmark, kombineret med den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” siger formanden for Lønkommissionen, Michael Christiansen.

Tænketanken DEA er  klar med en ny guide til, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke deres talentindsats. Og den falder på et tørt sted. For selvom adskillige internationale undersøgelser har vist, at talentudvikling giver gode resultater på bundlinjen, forsømmer 40 pct. af landets virksomheder at pleje deres topperformere.

England vil tvinge institutionelle investorer som pensionsselskaber og bankernes asset management-afdelinger til at udøve deres ejerskab mere aktivt. I øjeblikket debatteres et nyt regelsæt, som bl.a. vil give investorerne ansvar for at gribe ind, så snart der opstår krisetegn i de virksomheder, som indgår i deres portefølje. Kravet ventes at sprede sig til resten af EU, mener flere iagttagere.

Amerikanske og europæiske virksomheder overhæles af tigerøkonomierne på listen over verdens største virksomheder. I 2009 brugte de nye vækstlande ligeledes flere penge på opkøb i udlandet, end de vestlige virksomheder brugte i vækstlandene. 

Medieforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance negligerer betydningen af internettet, men fokuserer på oprettelsen af en ny privatejet radiokanal. Mærsk-chef Nils Smedegaard Andersen sælger britiske netto-butikker for 4,6 milliarder kr. OECDs vækstprognoser viser, at dansk økonomi har en bundplacering, men vurderes til at kunne leve op til OECD-gennemsnittet i år og næste år. Nye partnerskaber mellem elever, forældre, lærere, ledere, kommuner og erhvervsliv skal stå deres prøve i folkeskolens reformering. Mens Parkens bestyrelse får styr på Flemming Østergaards økonomiske rod, spilder de også tiden med bagateller såsom at fratage Don Ø sit æresmedlemsskab - Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Nye danske virksomheder har alvorlige problemer med at vokse sig store, viser en spritny  undersøgelse fra Økonomi- og erhvervsministeriets analyseenhed Fora, der for første gang sætter tal på de nordiske landes evne til at skabe nye vækstkometer. Mens Danmark er dygtig til at skabe nye iværksættere, er vi forstemmende dårlige til at få dem til at vokse. Ingen af de danske virksomheder med mere end 1.000 ansatte er yngre end ti år. Danmarks Vækstråd offentliggør i dag deres modtræk til den bekymrende udvikling i form af udspillet “Flere vækstiværksættere”. Det peger på, at gamle, etablerede virksomheder i højere grad skal involveres i at udruge nye vækstvirksomheder.

Den danske konkurrenceevne er stærkt faldende. Vi kan som samfund ikke længere læne os op af undskyldninger om for høj skat og dårligt uddannelsessystem, vi må kigge indad. Danskerne er fanget i en overflod af gennemsnitlitge præstationer og tryghed - vi må søge det unikke og de fantastiske præstationer hvis udviklingen skal vendes. Sådan lyder ordene fra Mikael Trolle, partner i konsulentvirksomheden High Performance Institute.