I kampen mod stigende krav til effektivisering, lavere omkostninger og flere produkter i pipelinen går en række af verdens førende medicinalvirksomheder open source. I jagten på en malaria-vaccine har GlaxoSmithKline gjort dyrebar forskningsviden frit tilgængelig over nettet og dermed inviteret forskere fra hele verden til at bidrage til udviklingen. Også andre virksomheder benytter nettet til at efterlyse brugbare viden og forskningsresultater. Strategiens kommercielle værdi er dog stadig tvivlsom lige som at industriens hemmelighedskræmmerkultur også står i vejen.

Med milliardopkøbet af aktier i Chongqing Brewery melder Carlsberg klart ud: Man satser massivt på Kina. Resten af dansk erhvervsliv burde gøre det samme, for vigende eurokurs og kinesisk importhunger gør landet til et mere oplagt eksportmål end nogensinde. Men dansk erhvervsliv har svært ved at forløse potentialet. Kun 3,3 pct. af eksporten går til Kina. Vejen frem er partnerskaber med lokale virksomheder, der kender kulturen og kan tackle myndighederne. Herudover skal der satses stort på fysisk tilstedeværelse, som slår de danske brands fast i kinesernes bevidsthed. “Vi er nødt til at komme væk fra den typiske danske holdning, at vi kommer med fantastisk kvalitet og design, der sælger sig selv,” siger Jacob Johansen fra pr-bureauet Leagas Delaney i Shanghai.

Danske virksomheder og organisationer slipper billigt, hvis de overtræder konkurrenceloven. Mens EU udsteder bøder på op til 10 pct. af omsætningen, er der kun ét dansk eksempel på en bøde over 1 pct. af omsætningen. Det kan forklare den svage konkurrence og de høje priser på det danske hjemmemarked. I Storbritannien har en skrap lovgivning og domspraksis været med til at skærpe konkurrencen og øge virksomhedernes produktivitet. Britiske eksperter vurderer, at bl.a. risikoen for fængselsstraf har ændret kulturen blandt erhvervslederne.

Hvis den nedadgående vækstspiral skal stoppes, og regeringen skal tilbage i offensiven, er det nu, den skal slå til. I stedet for at love 45 år med offentlige underskud, mange års lavvækst og udsigtsløse besparelser, bør den bruge sommerferien til at forberede en innovativ vækststrategi. Formålet skal dels være at sikre den danske innovations- og forskningskraft, dels at overbevise danskerne om, at besparelserne er en nødvendig del af en langsigtet offensiv plan. For at det kan lykkes, skal der anlægges et helhedssyn på Danmarks udviklings- og konkurrenceevne, herunder at man fastlægger sammenhængen i de forskellige indgreb. Danmarks største problem er ikke den økonomiske krise, men politikernes manglende mod og/eller evne til at løse den.

For termostatgiganten Danfoss er masseproduktion på dansk jord en saga blot, i stedet satser man på innovativ produktion, hvor produkterne forbedres og udvikles løbende. Produktionsformen bygger på et tæt samspil mellem brugere og ingeniører, faglærte samt indkøbere på virksomheden. Den hårde konkurrence og mangel på danske talenter, kan imidlertid tvinge Danfoss til også at outsource denne produktionsfase til lavomkostningslande.
 

I løbet af de sidste ti år er 25 pct. af alle danske industrijob - ca. 110.000 arbejdspladser - forsvundet. Og med dem forsvinder Danmarks innovationskraft. For når videnmedarbejdere som ingeniører og designere ikke har mulighed for at teste deres ideer i produktionsprocesserne, går udviklingen i stå. "Der er et utrolig stærkt link mellem det udviklings- og produktionsmæssige. Man kan nærmest snakke om en gensidig afhængighed," konstaterer forskningschef i Haldor Topsøe, Jesper Nerlov. Hvis Danmark skal være et videnssamfund i verdensklasse, skal industriproduktion fortsat være en del af erhvervslivet, viser Mandag Morgens analyse.

I fem år har Chr. Hansen været på skrap fitness-kur under den franske kapitalfond PAIs ejerskab. I torsdags vendte bio­science-selskabet så tilbage til børsen – lettet for en del overflødige kilo. PAI har gennemført en hårdhændet omstrukturering, hvor de mindst rentable dele er skåret fra, så Chr. Hansen nu står tilbage med tre divisioner, der alle er markedsledende. “De har været gode til at sælge, afvikle og lukke ned,” siger aktieanalytiker Jens Houe Thomsen. Investorerne kvitterede for indsatsen og tog pænt mod aktien de første to handelsdage. Den succesrige børsintro kan være med til at lokke andre erhvervsflagskibe som ISS, TDC og Falck, der også blev overtaget af kapitalfonde i midt-00’erne, ud på markedspladsen igen.

En stor del af Danmarks økonomiske problemer ville blive løst, hvis kvinder på deltid arbejdede mere. Det kunne forbedre de offentlige finanser med ca. 6 milliarder kr. eller væsentligt mere end den nye dagpengereform. Den store forskel i arbejdstid mellem mænd og kvinder er blot et af symptomerne på, at det danske arbejdsmarked bliver stadig mere køns­opdelt. Mænd arbejder i den private sektor, mens kvinder går på deltid i det offentlige. “De store kvindefag udgør den største andel af deltidsbeskæftigede. Der er ingen tvivl om, at her ligger langt den største arbejdskraftreserve i Danmark, kombineret med den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,” siger formanden for Lønkommissionen, Michael Christiansen.

Tænketanken DEA er  klar med en ny guide til, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke deres talentindsats. Og den falder på et tørt sted. For selvom adskillige internationale undersøgelser har vist, at talentudvikling giver gode resultater på bundlinjen, forsømmer 40 pct. af landets virksomheder at pleje deres topperformere.

England vil tvinge institutionelle investorer som pensionsselskaber og bankernes asset management-afdelinger til at udøve deres ejerskab mere aktivt. I øjeblikket debatteres et nyt regelsæt, som bl.a. vil give investorerne ansvar for at gribe ind, så snart der opstår krisetegn i de virksomheder, som indgår i deres portefølje. Kravet ventes at sprede sig til resten af EU, mener flere iagttagere.

Amerikanske og europæiske virksomheder overhæles af tigerøkonomierne på listen over verdens største virksomheder. I 2009 brugte de nye vækstlande ligeledes flere penge på opkøb i udlandet, end de vestlige virksomheder brugte i vækstlandene. 

Medieforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance negligerer betydningen af internettet, men fokuserer på oprettelsen af en ny privatejet radiokanal. Mærsk-chef Nils Smedegaard Andersen sælger britiske netto-butikker for 4,6 milliarder kr. OECDs vækstprognoser viser, at dansk økonomi har en bundplacering, men vurderes til at kunne leve op til OECD-gennemsnittet i år og næste år. Nye partnerskaber mellem elever, forældre, lærere, ledere, kommuner og erhvervsliv skal stå deres prøve i folkeskolens reformering. Mens Parkens bestyrelse får styr på Flemming Østergaards økonomiske rod, spilder de også tiden med bagateller såsom at fratage Don Ø sit æresmedlemsskab - Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Nye danske virksomheder har alvorlige problemer med at vokse sig store, viser en spritny  undersøgelse fra Økonomi- og erhvervsministeriets analyseenhed Fora, der for første gang sætter tal på de nordiske landes evne til at skabe nye vækstkometer. Mens Danmark er dygtig til at skabe nye iværksættere, er vi forstemmende dårlige til at få dem til at vokse. Ingen af de danske virksomheder med mere end 1.000 ansatte er yngre end ti år. Danmarks Vækstråd offentliggør i dag deres modtræk til den bekymrende udvikling i form af udspillet “Flere vækstiværksættere”. Det peger på, at gamle, etablerede virksomheder i højere grad skal involveres i at udruge nye vækstvirksomheder.

Den danske konkurrenceevne er stærkt faldende. Vi kan som samfund ikke længere læne os op af undskyldninger om for høj skat og dårligt uddannelsessystem, vi må kigge indad. Danskerne er fanget i en overflod af gennemsnitlitge præstationer og tryghed - vi må søge det unikke og de fantastiske præstationer hvis udviklingen skal vendes. Sådan lyder ordene fra Mikael Trolle, partner i konsulentvirksomheden High Performance Institute.

Den danske model - humlebien, der kunne flyve - er nødlandet. Danmark er sendt otte pladser ned til en beskeden 13. plads på IMDs globale rangliste over nationernes konkurrenceevne. "Vurderingen af dansk økonomis potentialer er meget, meget negativ blandt erhvervslivets topledere", siger IMD-professor Stéphane Garelli. En række erhvervsledere efterlyser på den baggrund en helt ny dansk vækstmodel og en fundamental mentalitetsændring.

Dværge, krigere og elvere fra rollespillets verden står klar til at redde Islands økonomi efter de finansielle troldmænds hærgen. Krisen har tvunget islændingene til at satse på brancher, som var overset under landets finansielle storhedstid. Islands vej tilbage til vækstsporet kan ifølge innovationseksperter fra Kellogg Innovation Network betragtes som en kritisk case for andre kriseramte økonomier. Landet er lille, ligger isoleret og langt fra økonomiske kraftcentre. Kan det samle sig selv op, bliver det et forgangseksempel for lande i krise.

Kroniske imageproblemer er en af de største trusler mod indtjening og udviklingssmuligheder i dansk landbrug og fødevareindustri. Mediebilledet er domineret af negative sager om dyremishandling, forurening, fødevaresikkerhed og fyringer, mens branchen har svært ved at trænge igennem med succeshistorierne. Det har skabt en ond cirkel, hvor hele fødevaresektoren i stigende grad taber opbakning og troværdighed hos befolkning og politikere. At genskabe tilliden i det omgivende samfund er en af branchens allervigtigste udfordringer, vurderer kommunikationseksperter. De efterlyser en ny troværdig fortælling, der kan trække landbruget ud af imagekrisen.

Der er store gevinster at hente ved grøn it, som bl.a. indebærer udskiftning af gamle hardware og brug af intelligent styring af energiforbrug. Investorer har opdaget de store vækstpotentialer forbundet med grøn it, og ventureinvesteringerne er nu oversteget investeringsniveauet for det traditionelle clean-tech. OECD foreslår, at grøn it integreres i f.eks. ingeniør- og håndværkeruddannelserne, så det bringes i spil ved renoveringer og nybyggeri i fremtiden.

Som brand er ø-mærket et af Danmarks stærkeste. De økologiske producenter er ikke kommet sovende dertil, men har arbejdet målrettet og i flok. Thise Mejeri er et pragteksemplar på, hvordan øko-landbruget kan drive det vidt. Og kommunikationschefen, Mogens Poulsen, fortæller i et interview hvordan storytelling skaber merværdi og peger på, at landbruget skal være mere proaktive i deres kommunikation til stakeholdere for at komme de dårlige historier i forkøbet. Der er stort potentiale i dansk landbrug, men en ny fortælling, et bredt samarbejde og en moderne profil mangler.

Mens regeringen og S-SF strides om statens finanser og fordeling af nogle få velfærdsmilliarder, så styrtdykker Danmarks konkurrenceevne på grund af for høje lønstigninger, for svag produktivitet, for dårlige uddannelser, for høje skatter, for lukket udlændingepolitik og for stramme regelsæt.

Der venter Danmark et realitetschok. Mandag Morgen har i dag offentliggjort nye tal der illustrerer hvordan væksten er ved at knække Danmark - som konsekvens præsenterer Mandag Morgen nu en ny serie om hvordan udviklingen hurtigst muligt vendes.