Hvis Danmark skal genvinde fodfæstet i det globale konkurrencekapløb, er kodeordet interkulturel forståelse. Kun ved at forstå andre, kan vi bringe egne styrkepostioner i spil, skriver Karl-Peter Vilandt og Niels Theilmann Møller, medlemmer af VL-gruppe 84 for ledere med international erfaring.

Efter flere års handlingslammelse er der igen kommet aktivitet på den globale markedsplads oven på finanskrisen. Krisen indebar en fundamental usikkerhed, som fik de fleste til at holde igen med langsigtede strategier og initiativer. Nu er situationen ved at tø op, og verden over eksploderer antallet af fusioner og opkøb.

Nye tal viser at det er lykkedes at knække kurven for sultne og hungersnødsramte verden over, men 2015-målsætningerne er stadig et fatamorgana blot - Trods en EU-udenrigsminister og udenrigstjeneste er der lang vej til noget der kan kaldes en fælles europæisk udenrigspolitik - Skats frikendelse af Helle Thornings mand sætter spørgsmålstegn ved danske skattelovgiveres forståelse af globaliseringens realiteter - De danske pensionskassers indtræden på bankscenen tyder på at de er klar til en tydeligere rolle i genopretningen af den danske økonomi - Bombesagen fra sidste uge afslører tydelige huller i det internationale politisamarbejde

Danmark haft den næstlaveste produktivitetsvækst i den vestlige verden, og væksten er faldet tilbage ift. de andre vestlige OECD-lande, viser regeringens konkurrenceevneredegørelse, der blev fremlagt i fredags. Men globalt orienterede virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Novo Nordisk er med høj produktivitet, innovation og fokus på nye vækstmarkeder ved at bryde den dybe vækstkrise. De rykker fra det store flertal af danske virksomheder, der kæmper med vækstproblemer.

Danmarks vækstkrise har udviklet sig til ét stort spil om , hvor ”vækstaben” skal placeres. I øjeblikket er den havnet på politikernes skuldre. Men krisen er et fælles ansvar, og langt de fleste barrierer for vækst ligger i øvrigt hos erhvervslivet. Vækstkrisen stikker dybere end mangel på reformer og politiske initiativer. Spørgsmålet er, om den bunder i, at vi på alle niveauer i samfundet mangler det drive, den risikovillighed og det mod, der skal forløse ny vækst. Er vækstkrisen i højere grad en mental end en økonomisk udfordring? spørger Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, og efterlyser nye rollemodeller for vækst.

Velfærdsteknologi er blevet et højproduktivt væksterhverv på linje med vindmøllebranchen og lægemiddelindustrien. En af de vigtigste nøgler til succes på det boomende internationale marked er bruger­nær innovation, og mange løsninger udvikles og tilpasses i tæt samarbejde med sundheds- og plejesektoren. Ifølge virksomhederne er efterspørgslen fra den offentlige sektor herhjemme afgørende for deres markedsmuligheder. Men flere virksomheder mener, at de offentlige indkøbere er for prisfokuserede og glemmer at tage arbejdskraftbesparelser og innovationsgevinster med i regnestykket. Eksperter advarer dog virksomhederne mod at stirre sig blinde på det danske marked. Hvis et produkt f.eks. har et markedspotentiale i det tyske hospitalsvæsen, kan man lige så godt opsøge en tysk partner fra begyndelsen.

Ikast-Brande klarer sig bedst og Næstved klarer sig værst når det gælder erhvervsmiljøet i de danske kommuner.

Danmark har ikke råd til at lade den mindste fællesnævner herske i skoledebatten. Nu bør politikerne trække i arbejdstøjet og gøre heldagsskolen til deres eget projekt. Ellers risikerer et kommende skoleforlig at ende i småjusteringer, der ikke får løst de grundlæggende problemer, som skolen har lidt under i mange år.

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Det viser Mandag Morgens analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver i en konsekvent satsning på at gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale på i hvert fald fire områder: Livskvalitet for borgere, arbejdskraftsbesparelser samt lavere udgifter for det offentlige og stort markedspotentiale for innovative virksomheder.

Krisen har tilsyneladende ikke fået lederne til at stramme op og effetkivisere de afgørende processer. Det viser McKinsey Quarterlys nye spørgeskemaundersøgelse af 2240 ledere i det globale erhvervsliv. Tallene viser, at virksomhederne bør gøre innovation til en formel del af den strategiske planlægning.

Det vil kræve en markant slutspurt, hvis det skal lykkes at genskabe interessen for regeringens Vækstforum. Mangel på konkrete initiativer har fået offentligheden til at tabe interessen for Løkkes stort opsatte prestigeprojekt. Og forud for torsdagens møde ligger mediedækningen på et hidtidigt lavpunkt. Det viser Mandag Morgens analyse af Danmarks største morgenavisers dækning af Vækstforum. Samtidig er forventningerne til resultaterne af arbejdet styrtdykket. Det, der skulle være en platform for formidling af konstruktive vækstbudskaber til pressen, har i årets løb udviklet sig til et synonym for en rådvild og handlefattig regering. Hver tredje artikel stiller spørgsmålstegn ved, om projektet overhovedet vil bære frugt.

Efter kommunernes overforbrug på 4 milliarder kr. sidste år truer K og DF nu med at afvikle resterne af det nuværende forhandlingssystem mellem stat og kommuner. Fødevarekrisen som vi så den i 2007-2008 truer nu igen, fødevarepriserne er nu på det højeste niveau siden 2008 og det har ført til voldsomme optøjer i verdens fattigste lande. FNs klimapanel skal professionaliseres i stedet for ildsjæls-ledelse - det kræver nemlig en velfungerende organisation og arbejdsgange at løfte opgaven. Regeringens hjælpepakke til udkantsdanmark er et forsøg på at redde stemmer hos Venstres kernebagland i Vestjylland. Det nye fælleseuropæiske finanstilsyn frygtes at have utilstrækkelig magt og gennemslagskraft bl.a. fordi budgettet er meget begrænset.

Finansloven bygger på en alt for optimistisk læsning af verdensøkonomiens udvikling. Den er præget af midlertidige lappeløsninger, der ikke giver svar på, hvordan væksten genskabes i det danske samfund. Regeringen skylder stadig en offensiv vækststrategi.

Gasfundene i nærheden af Grønland har pustet liv i ideen om uopdagede oliereserver nær landet - Den franske regering har igangsat en storstilet udvisning af hundredvis af romaer, udvisningerne kan være i strid med EUs opholdsdirektiv - Regeringen er nu klar med sin knap så innovative innovationsstrategi - Uklare tal skaber misvisende begejstring for den danske ledighed - Ubalancen mellem verdens største økonomier skaber frygt for opbremsning af den europæiske vækst, Mandag Morgen rangerer og kommenterer de vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

De danske pensionsinstitutters investeringer i vækstfremmende infrastrukturprojekter går i en stor bue uden om Danmark. En række store aktører på området har allerede investeret milliarder af kroner i udenlandske infrastrukturprojekter. Når det ikke sker i Danmark, skyldes det ifølge branchen selv, at de hidtidige forsøg med offentlig-private samarbejder har været for små og spredte. Skal pensionsbranchens enorme pengetanke for alvor bidrage til Danmarks økonomiske vækst, er der behov for et klart politisk signal om, at offentligt-privat samarbejde er vejen frem.

Claus Hjort Frederiksen anslog i sidste uge den optimistiske tone, der vil præge morgendagens præsentation af finanslov og økonomi­redegørelse: Vi har kurs mod et stabilt opsving, hvilket er “meget, meget opmuntrende.” Tjo. Den vækst på 1,4 pct., som finansministeren forudser, er ikke prangende, når man betænker, at der sidste år blev høvlet 5 pct. af Danmarks BNP. Og realiteterne er, at den sidste tids signaler fra USAs og EUs centralbanker tyder på, at det frygtede douple dip i den globale økonomi er rykket tættere på.

De største danske pensionskasser har investeret milliarder i vækstfremmende infrastruktur – i udlandet. Deres investeringer i infrastrukturprojekter er hidtil gået i en stor bue uden om Danmark. Ifølge branchen selv skyldes det, at forsøgene med offentlig-private samarbejder har været for små og spredte. Skal branchens enorme pengetanke for alvor bidrage til Danmarks økonomiske vækst, er der behov for en klar politisk satsning om, at offentligt-privat samarbejde er vejen frem. Det er budskabet fra Danmarks tre største pensionsselskaber, der er klar med milliarderne, hvis politikerne finder en fornuftig model. De fremhæver i øvrigt, at interessen ikke begrænser sig til infrastruktur, men også retter sig mod byggeri – og drift –­ af sygehuse, skoler og daginstitutioner. De nye tilnærmelser mellem politikere og pensionskasser er et offensivt svar på krisen, skriver Mandag Morgen i en leder.

Danmark kan spare milliarder af kroner ved at styrke forebyggelse på det sociale område, så udsatte ikke ender på samfundets sidelinje. En ny cost-benefit-analyse foretaget af CBS og Mødrehjælpen viser, at hjælp til udsatte unge mødre kan give seks gange så stort økonomisk afkast som statsobligationer – udover den menneskelige gevinst. Analysen er den første af sin art og åbner for enormt potentiale. Nu kan politikere se, at selv en dyr million-investering i social forebyggelse giver afkast på få år. Analysen kommer på et tidspunkt, hvor borgmestre over landet skal finde besparelser for milliarder og kæmper desperat for at finde nye løsninger.

Virksomheder skal sigte efter hele forbrugersegmenter på tværs af landemarkeder, hvis de skal erobre de nye middelklasser i vækstøkonomierne. En forsigtighedsstrategi med ét marked ad gangen går simpelthen for langsomt.

Med den japanske økonomis stagnation har kineserne i år overhalet dem indenom, og har for første gang i 40 år forvist japanerne til en tredjeplads.