De danske pensionsinstitutters investeringer i vækstfremmende infrastrukturprojekter går i en stor bue uden om Danmark. En række store aktører på området har allerede investeret milliarder af kroner i udenlandske infrastrukturprojekter. Når det ikke sker i Danmark, skyldes det ifølge branchen selv, at de hidtidige forsøg med offentlig-private samarbejder har været for små og spredte. Skal pensionsbranchens enorme pengetanke for alvor bidrage til Danmarks økonomiske vækst, er der behov for et klart politisk signal om, at offentligt-privat samarbejde er vejen frem.

Claus Hjort Frederiksen anslog i sidste uge den optimistiske tone, der vil præge morgendagens præsentation af finanslov og økonomi­redegørelse: Vi har kurs mod et stabilt opsving, hvilket er “meget, meget opmuntrende.” Tjo. Den vækst på 1,4 pct., som finansministeren forudser, er ikke prangende, når man betænker, at der sidste år blev høvlet 5 pct. af Danmarks BNP. Og realiteterne er, at den sidste tids signaler fra USAs og EUs centralbanker tyder på, at det frygtede douple dip i den globale økonomi er rykket tættere på.

De største danske pensionskasser har investeret milliarder i vækstfremmende infrastruktur – i udlandet. Deres investeringer i infrastrukturprojekter er hidtil gået i en stor bue uden om Danmark. Ifølge branchen selv skyldes det, at forsøgene med offentlig-private samarbejder har været for små og spredte. Skal branchens enorme pengetanke for alvor bidrage til Danmarks økonomiske vækst, er der behov for en klar politisk satsning om, at offentligt-privat samarbejde er vejen frem. Det er budskabet fra Danmarks tre største pensionsselskaber, der er klar med milliarderne, hvis politikerne finder en fornuftig model. De fremhæver i øvrigt, at interessen ikke begrænser sig til infrastruktur, men også retter sig mod byggeri – og drift –­ af sygehuse, skoler og daginstitutioner. De nye tilnærmelser mellem politikere og pensionskasser er et offensivt svar på krisen, skriver Mandag Morgen i en leder.

Danmark kan spare milliarder af kroner ved at styrke forebyggelse på det sociale område, så udsatte ikke ender på samfundets sidelinje. En ny cost-benefit-analyse foretaget af CBS og Mødrehjælpen viser, at hjælp til udsatte unge mødre kan give seks gange så stort økonomisk afkast som statsobligationer – udover den menneskelige gevinst. Analysen er den første af sin art og åbner for enormt potentiale. Nu kan politikere se, at selv en dyr million-investering i social forebyggelse giver afkast på få år. Analysen kommer på et tidspunkt, hvor borgmestre over landet skal finde besparelser for milliarder og kæmper desperat for at finde nye løsninger.

Virksomheder skal sigte efter hele forbrugersegmenter på tværs af landemarkeder, hvis de skal erobre de nye middelklasser i vækstøkonomierne. En forsigtighedsstrategi med ét marked ad gangen går simpelthen for langsomt.

Med den japanske økonomis stagnation har kineserne i år overhalet dem indenom, og har for første gang i 40 år forvist japanerne til en tredjeplads.

Herhjemme indtog en øversvømmet Lyngbymotorvej sidste uge forsiden altimens seks til otte millioner pakistanere har akut brug for hjælp - Hvad bliver konsekvenserne af den digitale tinglysningsskandale - Amagerbanken kæmper fortsat på mange fronter - Den danske befolknings tillid til politiet er stærkt dalende, nogle oplever politiet som direkte fraværende - Thorning og Søvndals Fair Løsning plan under skarp kritik, Mandag Morgen lister de vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

FOAs formand, Dennis Kristensen, bryder isen og opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at invitere alle arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om nye vækstinitiativer og bedre forhold for de offentligt ansatte. Danmark har brug for handling nu, hvis det spirende opsving ikke skal blive kvalt, mener han. Dermed bevæger han sig ind i et politisk minefelt og bryder med LO-toppens hidtidige strategi. Arbejdsgiverne er ikke afvisende over for trepartsforhandlinger.

I løbet af de næste ti år vil den indiske arbejdsstyrke, ifølge en ny opgørelse fra Goldman Sachs, stige med hele 110 millioner frem til 2020. Den enorme eksplosion betyder at flere og flere virksomheder nu ser mod Indien og ikke Kina.

Nedlæg jeres call center og lad kunderne klare ærterne selv. Den strategi har givet gladere brugere og besparelser i millionklassen for en række virksomheder verden over, viser en ny rapport fra konsulenthuset McKinsey. I stedet for at spilde tid på uendelige telefonkøer mødes kunderne i sociale web communities. Her hjælper de hinanden med at løse problemer, de støder på, når de bruger virksomhedens produkter. Ud over besparelser får virksomhederne værdifulde input til innovation og produktudvikling.

Trods et hidtil uhørt antal vejrkatastrofer verden over, er forventningerne til det kommende COP16-møde i Mexico ikke imponerende - Lars Løkke formulerede i torsdags et "ønske" om at Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan er på et minimum i 2014 og 2015 - Google og Verizon opfordrer at opdele internettet i et krybespor med fri adgang og en overhalingsbane med forrang for de betalende - Mats Janssons pludselige farvel til SAS og kampen om en lavere selskabsskat er blandt emnerne når Mandag Morgen lister de vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Digitalisering, sparsommelighed, sund livsstil. Vi kender alle tidens megatrends,  men hvordan gør man dem til en god forretning. Det giver en ny Harvard-undersøgelse et bud på. Den anbefaler bl.a., at virksomhederne kombinerer flere trends i samme produkt. Nike+-løbeskoen, der sætter løberens fødder i kontakt med hans iPod, er et eksempel på en vellykket kombination af digitaliserings- og sundhedstrend. Samtidig gælder det om at skabe løsninger på trendenes uheldige konsekvenser. Her er Nintendos WII, som tilføjer  bevægelse til den stillesidende spilletrend, et godt eksempel.

Når SAS næste onsdag fremlægger sit halvårsregnskab, kan selskabet føje endnu et underskud til den lange og voksende række.  Men fraregner man tab i forbindelse med den islandske askesky og ektraordinære engangsudgifter til restrukturering, vil der faktisk være tale om et “teoretisk” driftsoverskud på 500-600 millioner kr. Det vurderer analytikere, der forventer et regulært overskud allerede i 2011. Efter ti års permanent krise er der tegn på, at den skrappe krisemedicin nu begynder at virke. Der er dog store udfordringer, der skal overvindes, hvis SAS skal overleve på langt sigt –  f.eks. ved at blive solgt til en pengestærk køber.

Mere præcise metoder til at måle international handel er en forudsætning for effektiv handels- og konkurrencepolitik. Mangel på viden betyder, at EUs forsøg på at beskytte europæiske virksomheder mod konkurrence fra Kina i stedet rammer dem selv.

Ved udgangen af denne måned vil præsident Obama have hentet 90.000 soldater hjem, trods hjemsendelsen af de amerikanske tropper fortsætter volden i landet stadig. Dansk Folkepartis sommerudspil kombinerer i år værdi- og fordelingspolitik. Det russiske eksportforbud på korn, skaber amoktilstande på råvarebørsen. Den stigende tyske eksport bidrager til det danske opsving, men tyskerne udkonkurrerer Danmark på de oversøiske vækstmarkeder. I et forsøg på at hente penge til statskassen angriber oppositionen nu regeringens gavmilde støtte til ukonkurrencedygtige erhverv. Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivengheder fra ugen der gik.

Kinas ry som storeksporterende industrination er overdrevet. Størstedelen af værdien af landets eksportvarer er reelt produceret i andre nationer, mens Kina mest af alt agerer samlehal. Billedet af Kinas storhed skabes af utidssvarende handelsstatistikker, der ikke tager højde for, at varer i dag skabes i globale leverandørkæder. OECD og WTO arbejder i øjeblikket på at udvikle handelsstatistikker, der viser, hvor værditilvæksten i enkeltprodukter reelt tilføres. De nye data forventes at revolutionere handels- og erhvervspolitikken verden over. F.eks. vil de med et slag halvere det amerikanske handelsunderskud over for Kina. Alt tyder med andre ord på, at præsident Obama har fat i den forkerte skurk, når han truer Kina med handelskrig.

Dansk turisme er et af Danmarks største eksporterhverv med en omsætning på 70 milliarder kr. årligt og mere end 130.00 beskæftigede, men Danmark har tabt markedsandele og konkurrenceevne, hvilket har medført, at hver femte udenlandske turist er forsvundet. Hvis dansk turisme havde klaret sig lige så godt som resten af EU ville den generere 10 milliarder mere i omsætning og øge beskæftigelsen med 16.000. Det vil derfor være en god investering for samfundet, hvis erhvervets rammevilkår bliver forbedret.

Hvis der skal ligge industrivirksomheder på dansk jord i fremtiden, skal vi satse på virksomheder med avancerede produkter, der kræver løbende tilpasning til kundernes krav. Det viser en ny undersøgelse, som det finske forskningsinstitut ETLA står bag. Undersøgelsen gør også op med forestillingen om, at det er størrelsen af landets samlede forskningsmidler, der afgør, om forskningstunge virksomheder bliver i deres hjem-nation.

Der bliver i de kommende årtier gjort op med den indsutrielle revolutions jerngreb om naturen. Den kommende revolution vil betyde et ligeså dogmatisk skift som den industrielle revolution gjorde i sin tid - og det, kun med den ene forskel at økonomien nu skal arbejde med naturen og ikke imod den.

I 2010 vil den fattige del af verden producere lige så meget som den rige. Udviklingen kan trække millioner af mennesker ud af fattigdom. De fattige lande har stadig toldmure, men hvis de blev fjernet ville væksten stige yderligere - helt op til 60 milliarder dollar om året.

Der er enorme muligheder i satellitteknologien. De europæiske virksomheder er bare ikke gode nok til at udnytte markedet. Europa-Kommission har derfor udarbejdet en handlingsplan og afsat 38 millioner euro til forsknings- og udviklingsprojekter på området. Satellitteknologien anvendes bl.a. i landbruget, til havs og i den offentlige transport.

Ifølge FN lider en tredjedel af verdens befolkning under vandmangel, mens mere end 1 milliard er truet af stigende vandstande de kommende år. Investeringer i infrastruktur forventes derfor at boome de næste 20 år.

Industrinær forskning, en hård ‘pick the winner’-strategi og formaliseret klyngesamarbejde er afgørende, hvis Europa skal fastholde tilstrækkelig industriproduktion til, at innovationen kan blomstre. Det viser Mandag Morgens kortlægning af best practice i europæiske landes indsats for at øge erhvervslivets vækst og innovation. Især for de mange små og mellemstore virksomheder er et tæt klyngesamarbejde afgørende, påpeger professor John Johansen fra Aalborg Universitet: “Meget store virksomheder har selv ressourcer til at forske. De små må gå andre veje for at skabe den nødvendige volumen.”

Investorer gør klogt i at vende blikket mod Afrika i jagten på fremtidens vækstmarked. En lang række afrikanske lande har trodset den globale finanskrise og Afrika er i dag i samme økonomiske liga som Brasilien og Rusland. En kommende analyse fra konsulentvirksomheden McKinsey peger på, at væksten i høj grad sker i fremstillings- og servicesektoren, der for alvor er blevet en vigtig spiller i afrikansk økonomi. Dermed er der skabt et stærkt fundament for udenlandske investeringer og nye globale handelssamarbejder.