Mens regeringer i flere lande har brugt vækstpakker til at fremme innovation, ser billedet helt anderledes ud nu, hvor det offentlige skal spare. Amerikansk tænketank fremlægger forslag til offentlig støtte til innovation, der ikke koster en krone.

De fem stiftere af iværksættervirksomheden Fullrate er blevet et af telegiganten TDCs vigtigste vækstkort. Selvom iværksætterne er blevet en del af teleimperiet, har de bevaret deres ukonventionelle ledelsesstil og imaget som telebranchens frække drenge. Det har sendt Fullrate op blandt Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Mandag Morgen har udfrittet succesvirksomhedens nøglepersoner om opskriften på vækst i en krisetid. “Vi skal tænke effektivisering og automatisering ind i alt, hvad vi gør. Og så skal vi sikre, at vi bliver ved med at have fokus på kunderne og kant til konkurrenterne,” lyder det fra administrerende direktør Peter Mægbæk Madsen. Målet er, at Fullrate vokser til dobbelt størrelse inden for de næste fire år, så omsætningen i 2014 runder en halv milliard kr.

Hidtil er det stærkt voksende antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Navnlig i den rige del af verden – herunder Danmark – har debatten hovedsageligt handlet om den øgede belastning af de offentlige budgetter etc. Men at folk lever stadigt længere – med funktionsevnen i behold – er i bund og grund et civilisatorisk fremskridt, som der er al mulig grund til at glæde sig over. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Den voksende gruppe af funktionsduelige ældre kan blive en kolossal ressource – både for det almindelige arbejdsmarked og for civilsamfundet. Det forudsætter dog, at overvejelserne om f.eks. efterløns- og pensionsalder suppleres med diskussioner om de ændringer i bl.a. sundheds-, arbejdsmarkeds-, og uddannelsespolitikken, der skal til for at indfri de potentielle gevinster. Det aldrende samfund kræver stor omstillingsevne.

DI foreslår i sin nye vækstkampagne at der i Danmark skal foretages et 360-graders innovationseftersyn. Dette er et forslag der er værd at følge, hvis ikke Danmark skal ende som et innovationsøkonomisk udviklingsland med dalende rigdom og yderligere velstandstab.

Produkter tilpasses i stigende grad markedernes ændrede præmisser under finanskrisen. Dette sker for eksempel gennem styksalg af diverse produkter og mindre pakninger.

Det er slet ikke de højtprofilerede megabyer som Shanghai og Delhi, der er adgangsbilletten til de nye vækstmarkeder. Det er budskabet i en ny rapport fra Boston Consulting Group. Størstedelen af fremtidens vækst – både den demografiske og den økonomiske – vil finde sted i de lidt mindre storbyer. Det er her, virksomhederne skal være til stede, hvis de vil have fat i de nye købedygtige middelklasser. BCG anbefaler en flerstrenget strategi, hvor forskellige typer af byer udfylder forskellige funktioner i markedsstrategien.

Fremtidens vækst ligger i grønne løsninger. Så klart er budskabet fra toplederne i gloable erhvervsgiganter som indiske Tata Group, amerikanske Duke Energy, Deutsche Bank og investeringsselskabet Sun Groups. Mandag Morgen har talt med dem om deres grønne ambitioner.

Mandag Morgen tegner klimaøkonomiens verdenskort.

I Danmark er en lille eksklusiv skare af store virksomheder gået mod strømmen under finanskrisen. De har brugt krisen offensivt, etableret brohoveder på nye markeder og fastholdt deres investeringer i innovation og udvikling. Den aggressive strategi har givet pote. Virksomhederne har alle præsteret tocifrede vækstrater i første halvår af 2010.

Hvis Danmark skal genvinde fodfæstet i det globale konkurrencekapløb, er kodeordet interkulturel forståelse. Kun ved at forstå andre, kan vi bringe egne styrkepostioner i spil, skriver Karl-Peter Vilandt og Niels Theilmann Møller, medlemmer af VL-gruppe 84 for ledere med international erfaring.

Efter flere års handlingslammelse er der igen kommet aktivitet på den globale markedsplads oven på finanskrisen. Krisen indebar en fundamental usikkerhed, som fik de fleste til at holde igen med langsigtede strategier og initiativer. Nu er situationen ved at tø op, og verden over eksploderer antallet af fusioner og opkøb.

Nye tal viser at det er lykkedes at knække kurven for sultne og hungersnødsramte verden over, men 2015-målsætningerne er stadig et fatamorgana blot - Trods en EU-udenrigsminister og udenrigstjeneste er der lang vej til noget der kan kaldes en fælles europæisk udenrigspolitik - Skats frikendelse af Helle Thornings mand sætter spørgsmålstegn ved danske skattelovgiveres forståelse af globaliseringens realiteter - De danske pensionskassers indtræden på bankscenen tyder på at de er klar til en tydeligere rolle i genopretningen af den danske økonomi - Bombesagen fra sidste uge afslører tydelige huller i det internationale politisamarbejde

Danmark haft den næstlaveste produktivitetsvækst i den vestlige verden, og væksten er faldet tilbage ift. de andre vestlige OECD-lande, viser regeringens konkurrenceevneredegørelse, der blev fremlagt i fredags. Men globalt orienterede virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Novo Nordisk er med høj produktivitet, innovation og fokus på nye vækstmarkeder ved at bryde den dybe vækstkrise. De rykker fra det store flertal af danske virksomheder, der kæmper med vækstproblemer.

Danmarks vækstkrise har udviklet sig til ét stort spil om , hvor ”vækstaben” skal placeres. I øjeblikket er den havnet på politikernes skuldre. Men krisen er et fælles ansvar, og langt de fleste barrierer for vækst ligger i øvrigt hos erhvervslivet. Vækstkrisen stikker dybere end mangel på reformer og politiske initiativer. Spørgsmålet er, om den bunder i, at vi på alle niveauer i samfundet mangler det drive, den risikovillighed og det mod, der skal forløse ny vækst. Er vækstkrisen i højere grad en mental end en økonomisk udfordring? spørger Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, og efterlyser nye rollemodeller for vækst.

Velfærdsteknologi er blevet et højproduktivt væksterhverv på linje med vindmøllebranchen og lægemiddelindustrien. En af de vigtigste nøgler til succes på det boomende internationale marked er bruger­nær innovation, og mange løsninger udvikles og tilpasses i tæt samarbejde med sundheds- og plejesektoren. Ifølge virksomhederne er efterspørgslen fra den offentlige sektor herhjemme afgørende for deres markedsmuligheder. Men flere virksomheder mener, at de offentlige indkøbere er for prisfokuserede og glemmer at tage arbejdskraftbesparelser og innovationsgevinster med i regnestykket. Eksperter advarer dog virksomhederne mod at stirre sig blinde på det danske marked. Hvis et produkt f.eks. har et markedspotentiale i det tyske hospitalsvæsen, kan man lige så godt opsøge en tysk partner fra begyndelsen.

Ikast-Brande klarer sig bedst og Næstved klarer sig værst når det gælder erhvervsmiljøet i de danske kommuner.

Danmark har ikke råd til at lade den mindste fællesnævner herske i skoledebatten. Nu bør politikerne trække i arbejdstøjet og gøre heldagsskolen til deres eget projekt. Ellers risikerer et kommende skoleforlig at ende i småjusteringer, der ikke får løst de grundlæggende problemer, som skolen har lidt under i mange år.

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Det viser Mandag Morgens analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver i en konsekvent satsning på at gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale på i hvert fald fire områder: Livskvalitet for borgere, arbejdskraftsbesparelser samt lavere udgifter for det offentlige og stort markedspotentiale for innovative virksomheder.

Krisen har tilsyneladende ikke fået lederne til at stramme op og effetkivisere de afgørende processer. Det viser McKinsey Quarterlys nye spørgeskemaundersøgelse af 2240 ledere i det globale erhvervsliv. Tallene viser, at virksomhederne bør gøre innovation til en formel del af den strategiske planlægning.

Det vil kræve en markant slutspurt, hvis det skal lykkes at genskabe interessen for regeringens Vækstforum. Mangel på konkrete initiativer har fået offentligheden til at tabe interessen for Løkkes stort opsatte prestigeprojekt. Og forud for torsdagens møde ligger mediedækningen på et hidtidigt lavpunkt. Det viser Mandag Morgens analyse af Danmarks største morgenavisers dækning af Vækstforum. Samtidig er forventningerne til resultaterne af arbejdet styrtdykket. Det, der skulle være en platform for formidling af konstruktive vækstbudskaber til pressen, har i årets løb udviklet sig til et synonym for en rådvild og handlefattig regering. Hver tredje artikel stiller spørgsmålstegn ved, om projektet overhovedet vil bære frugt.

Efter kommunernes overforbrug på 4 milliarder kr. sidste år truer K og DF nu med at afvikle resterne af det nuværende forhandlingssystem mellem stat og kommuner. Fødevarekrisen som vi så den i 2007-2008 truer nu igen, fødevarepriserne er nu på det højeste niveau siden 2008 og det har ført til voldsomme optøjer i verdens fattigste lande. FNs klimapanel skal professionaliseres i stedet for ildsjæls-ledelse - det kræver nemlig en velfungerende organisation og arbejdsgange at løfte opgaven. Regeringens hjælpepakke til udkantsdanmark er et forsøg på at redde stemmer hos Venstres kernebagland i Vestjylland. Det nye fælleseuropæiske finanstilsyn frygtes at have utilstrækkelig magt og gennemslagskraft bl.a. fordi budgettet er meget begrænset.