Der er tungtvejende økonomiske grunde til at øge konkurrencen i det indre danske marked. Det kan sikre en årlig vækstgevinst på 25 milliarder kr. Så stort er potentialet ved at øge konkurrencen i den danske servicesektor og byggeriet, fremgår det af en opsigtsvækkende rapport, som det internationale konsulenthus McKinsey har udarbejdet for regeringen.

Når  2,5 mia. mennesker ikke har adgang til  et toilet, er de og særligt deres børn meget udsat for smitsomme sygdomme  Det er et af de største sundhedsproblemer i verden. Det kan også blive til et af de største markeder, med meget store forretningsmuligheder. Det mener en lille amerikansk spin off virksomhed fra MIT, Sanergy, der har opfundet et toilet og en afskærming, der kan sættes op nærmest overalt. Toilettet skal drives som en franchise-virksomhed i verdens slumkvatrerer, hvor brugere betaler et fast månedligt abonnement på lige under en dollar for at kunne benytte toilettet. Til forskel fra de toiletter, vestlige bistandsorganisationer opsætter, har den lokale franchisetager en selvstændig interesse i at holde toilettet pænt og rent. Venturekapital finansierer nu Sanergys første år i kenyaske slumkvarterer.

Alt for få danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Opgøret indebærer afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år: ”Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet på end ved at rykke tilbagetrækningsalderen,” siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv.

Vestlige firmaer skal blive bedre til at forstå forbrugernes præferencer i verdens udviklingslande, hvis de vil konkurrere med de lokale aktører. De marketingsstrategier, der kan sikre succes på firmaernes hjemmemarkeder, er nemlig langt fra opskriften på ekspansion i de nye markeder. Fokus på brandværdi, status og den øvre middelklasse, som virker i vesten, er sjældent nogen god strategi i de nye markeder, hvor indkomstpyramiden består af en meget lille overklasse og en stor underklasse med begrænset budget. Vestlige firmaer skal i stedet satse på de nederste forbrugersegmenter, investere i at uddanne de fattige til den nye forbrugerkultur og satse på at opbygge tillidsbånd til udviklingslandenes forbrugere, der ofte har en grundlæggende mistillid til internationale virksomheder og vestlige kæder.

Arkitekterne sta°r fortsat vagt om den ikoniske formgivning, men forsta°r, at skaberglæden skal sla° følge med det gode købmandskab. Beklageligvis er branchen ogsa° en af sine egne værste modstandere.

De danske erhvervsskoler er meget mere end uddannelsesfabrikker. Elever og undervisere råder tilsammen over viden, læring og kompetencer, der er af afgørende værdi for de danske virksomheder. Skolerne kan komme til at spille en stor rolle i indsatsen for at styrke vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv: Vi ved hvordan virksomhederne tænker, når de producerer og omstiller sig. Det gør os til en oplagt samarbejdspartner”, siger Keld Skovsgård, vicedirektør, Tech College Aalborg.

Superkreativiteten kan blive den næste vinderopskrift, hvis vi bliver dygtigere til at udnytte den i industrien og serviceerhvervene. Danmark kan nemlig ikke længere løse krisen med de gamle løsninger eller ved at længes tilbage til fortidens industrielle samlebånd og de billige grydeklare kyllinger. Fra skolerne til universiteten skal innovation, nytænkning, de kreative eksperimenter og iværksætterånden dyrkes og fremmes.

Dansk erhvervslivs hastige udflytning af produktionsjob er ved at spille Danmark af banen i den globale konkurrence. Det advarer topcheferne bag fire af dansk erhvervslivs største vækstsucceser om, i forbindelse med en rundspørge i Mandag Morgens panel “Vækstens Nytænkere”. ”Vi kan ikke undvære produktion, hvis vi vil sikre den kreativitet, der skal til for at skabe konkurrenceevne og eksport i fremtiden,” fastslår LEGO’s Jørgen Vig Knudstorp overfor Mandag Morgen. Samme budskab sender Novozymes’ topchef Steen Risgaard, Vestas’ topchef Ditlev Engel samt tidligere topchef for Novo Nordisk, Mads Øvlisen. Alle udpeger produktionskompetencer som en afgørende komponent, hvis Danmark skal have andel i erhvervslivets globale vækst i fremtiden. ”Vi må bort fra ideen om, at vi udelukkende skal have udvikling i Danmark og producere billigt i udlandet. Tingene er tæt forbundet. Vi kan ikke undvære industriarbejdspladser i Danmark,” konstaterer Steen Risgaard. De fire topchefer efterspørger omfattende reformer af hele Danmarks uddannelsessystem og rammebetingelserne for innovation, forskning og produktion, hvis ikke vi skal efterlades på perronen i den nye globale arbejdsdeling.

Danske virksomheder er ikke gode nok til at udvikle nye produkter, der imødekommer de nye globale behov. Det er budskabet fra 300 vækstinnovatører, som Mandag Morgen har samlet i panelet Vækstens Nytænkere. De udpeger innovationskrisen som den største udfordring for dansk vækst.

Dansk erhvervsliv skal sikre en unik position i den globale konkurrence. Det kan se ved at udvikle den unikke danske ledelsesmodel, der er præget af flade hierarkier og evnen til at stille spørgsmål til vedtagne sandheder. Men der er behov for at sikre øget diversitet i modellen I alt for ringe grad inkluderes udlændinge med internationale erfaringer i virksomhedernes beslutninger. Samtidig skal vi investere i folkeskolen, der er kernen i den danske kompetenceudvikling. Det mener ugens nytænkere, Karl-Peter Vilandt og Niels Theilmann Møller, der er medlemmer af VL-gruppe 84 for ledere med international erfaring.

De vigtigste årsager til korttidssygefravær på arbejdsmarkedet

Vi har stadig stærke succeshistorier til at bryde vækstkrisen. Forleden meddelte LEGO, at produktionen knap nok kan følge med efterspørgslen her op til jul, da LEGO spurter fra alle andre i markedet med vækstrater på 20-30 pct. Danmark har brug for flere af den slags succeshistorier.

Private virksomheder kan komme til at spille en afgørende rolle i byggeriet af de nye supersygehuse. Flere regioner har fremskredne planer om nye former for samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Det kan blive et gennembrud for offentlig-private partnerskaber, OPP, i Danmark. Det kan også betyde, at Danmarkshistoriens største byggeri bliver endnu større end de 40 milliarder kr., som regeringen ellers har lagt op til.

Vestas’ varslede massefyringer kan ende med at blive en gave til dansk erhvervspolitik. De illustrerer nemlig med størst tænkelig brutalitet behovet for fornyelse af vækstpolitikken. Vi kan ikke længere lukke øjnene og bilde hinanden ind, at Danmark pr. automatik vil klare sig i den globale konkurrence trods et rekordhøjt omkostningsniveau og en stagnerende produktivitet. Det haster med at finde svar på Danmarks vækstudfordring.

Servicesektoren er Danmarks oversete guldæg. Det er her fremtidens job skal skabes, de tabte eksportandele indhentes og den danske produktivitet sættes i vejret. Men manglen på politisk opmærksomhed skader potentialet. Siden 1990’erne er produktivitetsvæksten i sektoren dalet markant som følge af lavt uddannelsesniveau og forringede rammebetingelser. ”Set i lyset af vores beregninger skal man være meget varsom med ikke at glemme servicesektoren når man leder efter tiltag og løsninger, der kan øge produktiviteten. Vi har tidligere klaret os godt sammenlignet med andre lande, men at det er gået den forkerte vej de sidste 15 år”, lyder det fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Inspiration til en ny dansk vækstpolitik kan med stor fordel hentes fra udlandet. I lande som Finland, Holland og Storbritannien har man taget innovationspolitikken seriøst gennem flere år og er allerede godt i gang med at bygge klyngeøkonomier. Israel har stor succes med tiltag, der med hjælp fra de dygtigste virksomheder og erhvervsledere udefra får lokale SMV’er til at vækste.

Dansk vækstpolitik er gået i selvsving uden at væksten er fulgt med. Det viser en analyse af 20 års politiske vækstudspil. Skiftende regeringer gentager hinanden og fører strukturpolitik, mens der i virkeligheden er brug for en moderne innovationspolitik. Eksperternes konklusion er klar: ”Vi fastholder vækstpolitikken i det 21. århundrede som om vi stadig befandt os i det 20. århundrede”, siger Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Danmark har flere og flere fællestræk med udkantsområder. Danmark har svært ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og nu falder de udenlandske investeringer i Danmark også i rekordtempo. Mandag Morgens analyse viser, at i de sidste ni år har danske virksomheder investeret 221 milliarder kr. mere i udlandet, end udlandet har investeret i Danmark.

Det er svært at se, hvad der i dag skal få investorer og talenter til at placere deres penge og kompetencer i Danmark. Der er brug for at skabe en ny fortælling om Danmark, hvis ikke vi skal blive et udkantssamfund i den globale verden. Det er oplagt at satse på nuværende og fremtidige succeser i markedsføringen.

Lean-specialist Klaus Petersen har på få år vendt op og ned på grossistvirksomheden Solar, der i foråret blev kåret som Danmarksmester i produktivitet. Siden 2007 har han fintunet en lang række centrale processer i koncernen, der med en omsætning på 11 mia. kr. og 3000 ansatte er blandt Europas hurtigst voksende på feltet. Han betegner selv sin rolle som en ”sensei”, der skal oplære medarbejderne i optimeringens ædle kunst.