Vækstdebatten er ved at blive ødelagt i politisk koldkrig. Men det bedste og mest offensive svar på Danmarks historisk dybe vækstkrise er at lave en dobbeltbeslutning, der tager det bedste fra begge lejre: Man bør kombinere SF´s nye vækstudspil med tankerne fra regeringens vækstforum om løntilbageholdenhed og øget konkurrence i den private og den offentlige sektor.

Velfærdsstaten er ikke, hvad den har været. Faktisk er spørgsmålet, om den overhovedet er længere. Professor Ove Kaj Pedersen argumenterer i sin kommende bog "Konkurrencestaten" for, at der gennem de seneste 20-25 år er sket radikale forandringer i vores samfundsform. Globaliseringen har transformeret den beskyttende velfærdsstat til en konkurrencestat, der har det som sin primære mission at ruste borgerne til at sikre Danmark topplaceringer på de internationale ranglister. Politikere, eksperter og borgere må se forandringerne i øjnene for at sikre en kvalificeret diskussion om fremtidens samfund.

Danmark er fanget i en historisk dyb vækstkrise, som vi endnu ikke har set det fulde resultat af i vores hverdag. Der er udsigt til 15 år med lavvækst. Politikernes svar er præget af traditionelle løsninger. De kan måske føre til en forbedret økonomi på kort sigt, men giver ikke svar på de langsigtede udfordringer. Danmark er blandt de samfund i verden, der tærer mest på ressourcerne og udleder mest CO2 pr. indbygger. Der er behov for at finde en farbar vej ud af vækstfælden – men den skal være bæredygtig, hvis den også skal komme de næste generationer til gode. Satses der rigtigt, kan Danmark sikre sig en konkurrencefordel på fremtidens vigtige markeder.

Eksport er for de største og mest erfarne virksomheder, viser ny forskning. Men også mellemstore danske selskaber har succes uden for Danmarks grænser. Fælles for dem er, at de starter på nærmarkederne, men hurtigt evner at etablere sig på fjernmarkeder. De satser på lokal tilstedeværelse, videndeler med ligesindede og formår at skabe synergi til forretningen hjemme, som bliver mere konkurrencedygtig.

Det nye firestjernede Crowne Plaza hotel i Ørestaden er kommet overraskende hurtigt fra start på et ellers kriseramt københavnsk hotelmarked. Efter blot et halvt år opnåede hotellet, som åbnede november 2009, positive tal på driften. Og på mindre end et år har hotellet taget sin fair market share i form af omsætning pr. tilgængelig hotelværelse i København. ”Under normale omstændigheder ville det tage 2-3 år, at opnå den markedsandel, vi har nu,” siger hotellets direktør Allan Agerholm. Hemmeligheden bag hans succes er at bruge bæredygtighed som vækstmotor. ”Jeg er 100 procent overbevist om, at det skaber en bedre bundlinje end hvis ikke, vi havde gjort det,” siger han i et interview med Mandag Morgen.

Der er tungtvejende økonomiske grunde til at øge konkurrencen i det indre danske marked. Det kan sikre en årlig vækstgevinst på 25 milliarder kr. Så stort er potentialet ved at øge konkurrencen i den danske servicesektor og byggeriet, fremgår det af en opsigtsvækkende rapport, som det internationale konsulenthus McKinsey har udarbejdet for regeringen.

Når  2,5 mia. mennesker ikke har adgang til  et toilet, er de og særligt deres børn meget udsat for smitsomme sygdomme  Det er et af de største sundhedsproblemer i verden. Det kan også blive til et af de største markeder, med meget store forretningsmuligheder. Det mener en lille amerikansk spin off virksomhed fra MIT, Sanergy, der har opfundet et toilet og en afskærming, der kan sættes op nærmest overalt. Toilettet skal drives som en franchise-virksomhed i verdens slumkvatrerer, hvor brugere betaler et fast månedligt abonnement på lige under en dollar for at kunne benytte toilettet. Til forskel fra de toiletter, vestlige bistandsorganisationer opsætter, har den lokale franchisetager en selvstændig interesse i at holde toilettet pænt og rent. Venturekapital finansierer nu Sanergys første år i kenyaske slumkvarterer.

Alt for få danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Opgøret indebærer afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år: ”Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet på end ved at rykke tilbagetrækningsalderen,” siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv.

Vestlige firmaer skal blive bedre til at forstå forbrugernes præferencer i verdens udviklingslande, hvis de vil konkurrere med de lokale aktører. De marketingsstrategier, der kan sikre succes på firmaernes hjemmemarkeder, er nemlig langt fra opskriften på ekspansion i de nye markeder. Fokus på brandværdi, status og den øvre middelklasse, som virker i vesten, er sjældent nogen god strategi i de nye markeder, hvor indkomstpyramiden består af en meget lille overklasse og en stor underklasse med begrænset budget. Vestlige firmaer skal i stedet satse på de nederste forbrugersegmenter, investere i at uddanne de fattige til den nye forbrugerkultur og satse på at opbygge tillidsbånd til udviklingslandenes forbrugere, der ofte har en grundlæggende mistillid til internationale virksomheder og vestlige kæder.

Arkitekterne sta°r fortsat vagt om den ikoniske formgivning, men forsta°r, at skaberglæden skal sla° følge med det gode købmandskab. Beklageligvis er branchen ogsa° en af sine egne værste modstandere.

De danske erhvervsskoler er meget mere end uddannelsesfabrikker. Elever og undervisere råder tilsammen over viden, læring og kompetencer, der er af afgørende værdi for de danske virksomheder. Skolerne kan komme til at spille en stor rolle i indsatsen for at styrke vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv: Vi ved hvordan virksomhederne tænker, når de producerer og omstiller sig. Det gør os til en oplagt samarbejdspartner”, siger Keld Skovsgård, vicedirektør, Tech College Aalborg.

Superkreativiteten kan blive den næste vinderopskrift, hvis vi bliver dygtigere til at udnytte den i industrien og serviceerhvervene. Danmark kan nemlig ikke længere løse krisen med de gamle løsninger eller ved at længes tilbage til fortidens industrielle samlebånd og de billige grydeklare kyllinger. Fra skolerne til universiteten skal innovation, nytænkning, de kreative eksperimenter og iværksætterånden dyrkes og fremmes.

Dansk erhvervslivs hastige udflytning af produktionsjob er ved at spille Danmark af banen i den globale konkurrence. Det advarer topcheferne bag fire af dansk erhvervslivs største vækstsucceser om, i forbindelse med en rundspørge i Mandag Morgens panel “Vækstens Nytænkere”. ”Vi kan ikke undvære produktion, hvis vi vil sikre den kreativitet, der skal til for at skabe konkurrenceevne og eksport i fremtiden,” fastslår LEGO’s Jørgen Vig Knudstorp overfor Mandag Morgen. Samme budskab sender Novozymes’ topchef Steen Risgaard, Vestas’ topchef Ditlev Engel samt tidligere topchef for Novo Nordisk, Mads Øvlisen. Alle udpeger produktionskompetencer som en afgørende komponent, hvis Danmark skal have andel i erhvervslivets globale vækst i fremtiden. ”Vi må bort fra ideen om, at vi udelukkende skal have udvikling i Danmark og producere billigt i udlandet. Tingene er tæt forbundet. Vi kan ikke undvære industriarbejdspladser i Danmark,” konstaterer Steen Risgaard. De fire topchefer efterspørger omfattende reformer af hele Danmarks uddannelsessystem og rammebetingelserne for innovation, forskning og produktion, hvis ikke vi skal efterlades på perronen i den nye globale arbejdsdeling.

Danske virksomheder er ikke gode nok til at udvikle nye produkter, der imødekommer de nye globale behov. Det er budskabet fra 300 vækstinnovatører, som Mandag Morgen har samlet i panelet Vækstens Nytænkere. De udpeger innovationskrisen som den største udfordring for dansk vækst.

Dansk erhvervsliv skal sikre en unik position i den globale konkurrence. Det kan se ved at udvikle den unikke danske ledelsesmodel, der er præget af flade hierarkier og evnen til at stille spørgsmål til vedtagne sandheder. Men der er behov for at sikre øget diversitet i modellen I alt for ringe grad inkluderes udlændinge med internationale erfaringer i virksomhedernes beslutninger. Samtidig skal vi investere i folkeskolen, der er kernen i den danske kompetenceudvikling. Det mener ugens nytænkere, Karl-Peter Vilandt og Niels Theilmann Møller, der er medlemmer af VL-gruppe 84 for ledere med international erfaring.

De vigtigste årsager til korttidssygefravær på arbejdsmarkedet