Efter digitalisering af rådhuse og ministerier, skal en ny generation digitalsiere hospitaler, skoler og ældrepleje. Rigtigt gennemført kan det give mia.besparelser og skabe en ny type velfærd med udgangspunkt i borgernes kompetencer og kvalifikationer. Digitalsiering kan give mindre ekspertvælde og mere plads til demokrati og selvstyre.

Danmarks økonomiske fremtid hviler i dag på skuldrende af en innovativ, men meget lille elite af dansk erhvervsliv, der er underlagt et højt innovationspres. Blot 13 procent af Danmarks 150.000 virksomheder bidrager med over to tredjedele af erhvervslivets samlede omsætning og værditilvækst. Det viser en ny analyse fra brancheforeningen GTS, som har kortlagt i hvilken grad danske virksomheder oplever et innovationspres, der kan motivere til og drive ny vækst. Den overraskende konklusion er, at de øvrige 87 procent af Danmarks erhvervsliv kun oplever et moderat eller ringe pres for at innovere. ”Det er meget overraskende og kan udvikle sig til en klar hæmsko for Danmarks vækstambitioner og for den samlede danske produktivitet,” siger GTS-direktør Ragnar Heldt Nielsen. Skal Danmark ud af vækstfælden er det afgørende, at det offentlige innovationssystem når ud til flere af de virksomheder, som i dag ikke fokuserer på innovation.

Danske virksomheder har skabt 65.000 nye job uden for Danmark under krisen.  8 ud af 10 job er servicejob og størstedelen er skabt i Asien. Dermed er danske virksomheder godt med i omstillingen mod nye vækstmarkeder. ”Vi har al mulig grund til at glæde os over, at de danskkontrollerede datterselskaber har så stor fremgang ude. Udviklingen dokumenterer, at der er gang i et skifte i værdikæden, så også de mere værdiskabende aktiviteter i virksomheden kommer fra udlandet – og især fra vækstmarkederne,” siger Poul Houman Andersen, der professor på Institut for Ledelse på Aarhus School of Business.

Turisme spiller en afgørende rolle når det gælder evnen til at placere Danmark stærkt i den globale netværksøkonomi. Udover at sikre landet en central placering i den globale infrastruktur, udgør tilstrømningen af erhvervsturister til konferencer og møder en vigtig adgangsbillet for danske virksomheder og forskningsinstitutioner til nye samarbejder og aftaler. Og omvendt spiller ferieturisternes besøg ind i forhold til at brande Danmark internationale. De mange mennesker, der kommer hertil, oplever med egne øjne, hvad vi kan udrette på områder som life science og cleantech. Det er markedsføring, der ikke kan købes for penge,” siger Lars Bernhard Jørgensen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

Mere import kan øge indtjening og produktivitet i væksthungrende danske virksomheder. Fra fødevareindustrien til trykkerier og møbelproducenter høster danske virksomheder markante gevinster ved øget import. Det viser ny forskning. Men samhandel med fjerne partnere skræmmer også. Dårlige erfaringer og usikkerhed holder mange væk. Dermed går de glip af muligheden for at blive endnu bedre på spidskompetencerne. ”Vores outsourcing var klart drevet af omkostningsreduktioner. Nogle af de besparelser, det gav, blev investeret i opruste på udvikling og product management, som vel er øget med 25 pct.,” fortæller Michael Kanstrup Jensen, adm. direktør i Clorius Controls.

En ekstra årsomsætning på 21 mia. og 27.000 nye arbejdspladser. Det er 2020-perspektiverne for dansk turisme, der allerede spiller en betydelig rolle for dansk økonomi og beskæftigelse. Udsigter til enorm vækst på det globale turismemarked gør turisme til et oplagt væksterhverv på linje med vindmøller og velfærdsteknologi. Overalt i landet opruster kommuner og regioner med nye turismesatsninger. Men de mangler den ekstra opbakning fra Christiansborg, der skal forløse potentialet: ”Turisme er en overset kronjuvel i dansk erhvervspolitik, men det kræver en vilje til at udnytte potentialet. Vi er på rettet vej og det næste år vil vise om vi formår at forvalte en så oplagt mulighed for at skabe ny vækst og arbejdspladser eller om vi taber det hele på gulvet fordi vi ikke tør satse”, siger Per Okkels, adm. direktør i Danske Regioner.

Vækstdebatten er ved at blive ødelagt i politisk koldkrig. Men det bedste og mest offensive svar på Danmarks historisk dybe vækstkrise er at lave en dobbeltbeslutning, der tager det bedste fra begge lejre: Man bør kombinere SF´s nye vækstudspil med tankerne fra regeringens vækstforum om løntilbageholdenhed og øget konkurrence i den private og den offentlige sektor.

Velfærdsstaten er ikke, hvad den har været. Faktisk er spørgsmålet, om den overhovedet er længere. Professor Ove Kaj Pedersen argumenterer i sin kommende bog "Konkurrencestaten" for, at der gennem de seneste 20-25 år er sket radikale forandringer i vores samfundsform. Globaliseringen har transformeret den beskyttende velfærdsstat til en konkurrencestat, der har det som sin primære mission at ruste borgerne til at sikre Danmark topplaceringer på de internationale ranglister. Politikere, eksperter og borgere må se forandringerne i øjnene for at sikre en kvalificeret diskussion om fremtidens samfund.

Danmark er fanget i en historisk dyb vækstkrise, som vi endnu ikke har set det fulde resultat af i vores hverdag. Der er udsigt til 15 år med lavvækst. Politikernes svar er præget af traditionelle løsninger. De kan måske føre til en forbedret økonomi på kort sigt, men giver ikke svar på de langsigtede udfordringer. Danmark er blandt de samfund i verden, der tærer mest på ressourcerne og udleder mest CO2 pr. indbygger. Der er behov for at finde en farbar vej ud af vækstfælden – men den skal være bæredygtig, hvis den også skal komme de næste generationer til gode. Satses der rigtigt, kan Danmark sikre sig en konkurrencefordel på fremtidens vigtige markeder.

Eksport er for de største og mest erfarne virksomheder, viser ny forskning. Men også mellemstore danske selskaber har succes uden for Danmarks grænser. Fælles for dem er, at de starter på nærmarkederne, men hurtigt evner at etablere sig på fjernmarkeder. De satser på lokal tilstedeværelse, videndeler med ligesindede og formår at skabe synergi til forretningen hjemme, som bliver mere konkurrencedygtig.

Det nye firestjernede Crowne Plaza hotel i Ørestaden er kommet overraskende hurtigt fra start på et ellers kriseramt københavnsk hotelmarked. Efter blot et halvt år opnåede hotellet, som åbnede november 2009, positive tal på driften. Og på mindre end et år har hotellet taget sin fair market share i form af omsætning pr. tilgængelig hotelværelse i København. ”Under normale omstændigheder ville det tage 2-3 år, at opnå den markedsandel, vi har nu,” siger hotellets direktør Allan Agerholm. Hemmeligheden bag hans succes er at bruge bæredygtighed som vækstmotor. ”Jeg er 100 procent overbevist om, at det skaber en bedre bundlinje end hvis ikke, vi havde gjort det,” siger han i et interview med Mandag Morgen.