Danmark er kommet tyve år bagud i sin tilpasning til nye globale vilkår og bevæger sig målrettet mod et sviende økonomisk nederlag. Vi har undladt at handle på en række stærke advarsler og betaler nu prisen i form af lavvækst og stærkt begrænsede handlemuligheder. Skal vi genskabe troen på en økonomisk topplacering og skabelse af ny vækst og velstand, er der brug for en 100 dages timeout for at revurdere vores muligheder og etablere en langt mere offensiv strategi, fastslår Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, i en analyse af de tyve tabte år.

Danmark har mistet evnen til at skabe tilstrækkelig høj økonomisk vækst til at finansiere velfærdssamfundet, som vi kender det. Finder vi ikke en måde at øge værdiskabelsen pr. arbejdstime på, er der dømt lavvækst og underfinansiering af vores velfærd i mange år frem.  Men ingen af partierne har i valgkampen leveret løsninger, der tilnærmelsesvis kan genetablere bæredygtigheden i dansk økonomi. Mandag Morgen har kortlagt de 10 største udfordringer, en ny regering står over for, når rusen efter valgsejren har lagt sig fredag morgen.

Realismen har indfundet sig hos Socialdemokraterne. Det siger næstformand Henrik Sass Larsen, der vil skære toppen af de danske lønstigninger for at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og ad den vej holde flere danske job i Danmark. Redskabet skal være en ny kontrakt mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og stat i stil med en tilsvarende kontrakt fra 1987, hvor lønmodtagerne sagde ja til at erstatte lønfest med jobfest.

Indtægterne fra nordsøolien udgør en uforudsigelig joker, som politikerne bør vie stor opmærksomhed. Indtægterne kan nemlig svinge mellem 50 og 150 milliarder kr. de kommende fire år, viser prognoser fra Energistyrelsen. Regeringens finanslovsforslag bygger på, at olieprisen forbliver høj. Men hvis krisen presser prisen ned på 2009-niveau, vil statens olieindtægter næsten halveres. Omvendt kan den nye regering få en gave på knap 50 milliarder, hvis olieprisen pludselig stiger fra de nuværende 115 til 150 dollar tønden. Socialdemokraterne og SF er villige til at genforhandle Nordsøaftalen og etablere en fond med et samfundsopbyggende formål, hvis forudsætningerne ændrer sig markant.

S, SF og R er enige om milliardinvesteringer i kraftværker, vindmøller og energibesparelser. Men de nye grønne udspil fra De Radikale udstiller S og SFs angst for at genere boligejere og bilister. En grøn skattereform kan blive et stridspunkt mellem de tre mulige regeringspartnere.

Mandag Morgens “friparti”, Fremtidens Danmark, foreslår nu en ny form for politik­udvikling, hvor regering, andre politiske partier og toneangivende samfundsaktører i fællesskab lægger de langsigtede linjer for en omstilling af det danske samfund.

Den kommende regering står foran en af de største og sværeste udfordringer i nyere tid. Den økonomiske krise truer ikke bare med at låse os fast i en vækstfælde, der forringer vores velstand og udhuler vores velfærd. Den har også gjort det klart, at udfordringerne ikke kan besvares med de løsningsmodeller, der har domineret den politiske og økonomiske tænkning det sidste halve århundrede. Mandag Morgens “friparti”, Fremtidens Danmark, foreslår nu en ny form for politik­udvikling, hvor regering, andre politiske partier og toneangivende samfundsaktører i fællesskab lægger de langsigtede linjer for en omstilling af det danske samfund. Initiativet “100 dage for Danmark” skal iværksættes straks efter valget og række to regeringsperioder frem, til 2020.