Løntilbageholdenhed er næppe nok til at redde den danske vækstkrise, når arbejdsmarkedets parter mødes til forhandlinger i foråret. Hvad med lønreduktion på 20 pct. i stedet?

Ugens vigtigste begivenhed på eurofronten er, at Grækenlands konservative oppositionsleder Antonis Samaras har opgivet sit krav om en genforhandling af vilkårene i den krisehjælp, som Grækenland får fra EU og IMF.

Med en samlet formue på over 400 milliarder kr. repræsenterer de filantropiske fonde et veritabelt guldæg, når det kommer til udviklingen af fremtidens samfund.  Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende omstillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfundets fremmeste innovationsdrivere. Selve den danske fondsmodel er et produkt af en anden tid. Skal de filantropiske fonde udfylde en større rolle i udviklingen af fremtidens samfund, vil det kræve en gennemgribende nytænkning af de almennyttige fondes kultur, perspektiv og position. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse, der er baseret på en lang række rapporter og analyser samt interviews med danske og udenlandske eksperter.

På globalt plan mener erhvervsredaktør ved The Economist, Matthew Bishop, at vi er vidner til udviklingen af en ny form for filantropisk kapitalisme. “Der er i dag en bevægelse i gang, hvor særligt de nyere fonde opsøger er et mere aktivt samfundsansvar,” siger han.

Kina og de øvrige nye vækstøkonomiers sejrsgang betragtes rutinemæssigt som en trussel mod Danmark og andre gamle industrinationer. Men det er en alt for snæver synsvinkel. Udviklingen åbner kolossale markedsmuligheder – først og fremmest på områder, hvor det ikke er prisen, men evnen til at levere den intelligente løsning, der er den afgørende konkurrenceparameter. Velfærd, miljø og uddannelse er områder, hvor de nye vækstøkonomier kommer til at opleve et skrigende behov for nye løsninger, og Danmark har gode muligheder for at levere svarene.

Fremtidens vækst skabes ikke i lukkede nationale systemer men i internationale innovationsnetværk. Og skal Danmark have del i væksten, skal vi blive meget bedre til at bidrage til og lukrere på verdens samlede videnkapital. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af Danmarks vidensudfordring, der er baseret på en række rapporter og analyser samt samtaler med eksperter. Selv om Danmark stadigvæk er en af verdens mest videntunge nationer, er vi langsomt ved at blive kørt agterud. Fødekæden til Danmarks vidensamfund – uddannelsen af kommende generationer – er ved at løbe tør for næring. Og fortællingen om, at vi er en nation af kreative enere, har gjort os selvfede og taget tempoet ud af vores udvikling. Der er ifølge kilderne hårdt brug for at hæve ambitionsniveauet i alle dele af uddannelsessystemet.

Som en lille økonomi har Danmark ikke en chance for at konkurrere inden for alle forskningsområder. I stedet bør vi fokusere indsatsen der, hvor vi i forvejen har styrkepositioner, og ikke mindst hvor der tegner sig et globalt marked. Danskerne er et godt sammenkoblet folkefærd, vi tænker tværdisciplinært og er vant til at arbejde tæt sammen på tværs af fag- og sektorskel. Det er de værdier, vi skal bygge videre på, hvis Danmark skal bringes op i verdensklassen.

Politiske lappeløsninger kan forlænge krisen, og der skal mere end nye bankpakker til at løse den økonomiske vækstkrise.

Innovation er blevet mainstream i nordiske virksomheder. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført blandt 400 virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Men den afslører også, at de fleste stadig tænker innovation meget traditionelt som udvikling af produkter og ydelser. Det er de danske virksomheder, der oplever det hårdeste konkurrencepres.

Examining the economic and social benefits of green initiatives in Copenhagen.

Mapping the potentials of a green economy.

En af verdens førende intellektuelle guruer, bestsellerforfatteren Richard Florida, ser Danmark som en ny rollemodel for omstillingen til en bæredygtig økonomi. “Det er virkelig opmuntrende, at I tager så visionære og fremsynede skridt”, siger han til Mandag Morgen. Han  forudser et opgør med den gamle finansdrevne kapitalisme til fordel for, hvad han benævner som “the clean, creative capitalism”. Richard Florida er hovedtaler ved Green Growth Leaders’ store konference i København på torsdag.

Helle Thorning-Schmidt bør i morgen fortælle danskerne den barske sandhed: Finanskrisen er nu så alvorlig, at verdensøkonomien kan blive sendt ned i mørkt hul. Danmark har derfor brug for en helt ny økonomisk strategi og væksttænkning, hvor alle påtager sig en del af ansvaret for at trække nationen ud af krisen og overvinde de økonomiske farer, der truer i horisonten

Helle Thorning-Schmidts største udfordring som statsminister bliver at genskabe væksten. Men det kræver en langt højere beslutnings- og eksekveringshastighed i det danske samfund. Mandag Morgens analyse og samtale med en række nøgleaktører viser, at Danmark står i fare for at blive et lavhastighedssamfund, hvor byggeriet, transportnettet, offentlige anlægsarbejder og store samfundsreformer går for langsomt i forhold det temposkift, som andre nationer leverer.

Succeskriteriet for Danmarks nye regering bliver at skabe en ny tro på fremtiden – at vende den kollektive pessimisme til optimisme. Det bliver en svær, men nødvendig, opgave. Danmark er ikke bare ramt af en økonomisk, men også af en mental, vækstkrise. Heldigvis er der store uudnyttede vækstpotentialer. Mandag Morgens og Danmarks Radios Væxt-Factor-konkurrence beviste grokraften i underskoven af nye virksomheder. Den findes overalt i samfundet. Men den er alt for spredt og usynlig.

Den europæiske fremstillingsindustri, der omsætter for 7.000 milliarder euro årligt, er i dyb krise. En ny OECD-rapport viser, at Europa siden 2008 har mistet over 5 millioner job. Konkurrencen fra produktive vækstnationer som Kina og Indien truer ikke bare Europas, men også Danmarks langsigtede vækst. ”Finder vi ikke en måde at koordinere vores indsats på, har vi tabt,” siger stifter af den europæiske Manufuture-platform, Francesco Jovane. Mandag Morgen kortlægger Europas kamp for produktionsjobbene.