Prisen er ikke længere det eneste parameter, når danske virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et globalt konkurrenceparameter. Det kan give Danmark nye vækstmuligheder.

Politikens lederredaktør er faret vild i den røde populisme, når han sammenligner Angela Merkel med Margaret Thatcher. Tysklands kansler udviser i øjeblikket stort politisk mod i sine bestræbelser på at redde både euroen og Europas sociale markedsøkonomi.

Danske virksomheder skal i dag både skabe vækst og tage socialt ansvar. Social ansvarlighed er ikke længere blot et spørgsmål om ikke at bruge børnearbejdere eller ulovlige giftstoffer i produktionen. Omverdenen stiller i stigende grad krav om, at virksomheden bidrager til social bæredygtighed. Vi har spurgt en række danske virksomheder om, hvad der motiverer, og…

Ved at sænke loftet for indbetaling til ratepension vil regeringen kanalisere flere penge over i de såkaldte livrentepensioner. Det er både en gevinst for samfundet og for den enkeltes økonomiske tryghed.

Liberal Alliance er endegyldigt trådt i karakter som et antieuropæisk populistparti. Borgerlige EU-skeptikere bør læse det nye europapolitiske oplæg fra Angela Merkels CDU.

Det er i den manglende vækst i produktiviteten at katten i dansk økonomi ligger begravet. Det er på tide at politikerne reviderer deres grønspættebøger og fokuserer på at skabe en national produktivitetsrefom.

Krisen rammer de unge hårdt, og det kan give bagslag for dansk vækst i årtier frem. Den høje ledighed for unge nyuddannede betyder, at deres kvalifikationer forvitrer, mens de venter på at få et arbejde, og vi er i reel risiko for at tabe en generation, som det skete i 1980’erne, advarer flere arbejdsmarkedsforskere og organisationer. Det vil skabe et dobbelt tab for samfundet, der dels skal understøtte de arbejdsløse unge og dels spilder investeringen i deres uddannelse. Finanslovsudspillet og forhandlingerne viser, at regeringens krisehåndtering gør meget lidt for at sikre de veluddannede unge mod et liv i ledighed.

Social impact bonds, venture filantropi og mikrokredit er blot nogle få eksempler på sociale innovationer, der bygger bro mellem bæredygtighed, social værdiskabelse og økonomisk vækst. Derfor er de også en vigtig del af løsningen på mange af de udfordringer, vi som samfund står overfor.

Milliarder spildes i ”sikre” puljeordninger, der mest er skruet sammen for at undgå at embedsværket kan drages til ansvar for fejlinvesteringer. Men ingen fejl, ingen fremskridt. Det gælder også i det offentlige Danmark.

I denne uge sætter Mandag Morgen fokus på Danmarks uløste vækstgåde: Vi scorer topkarakter på rammevilkår for virksomheder, men vi kan ikke selv skabe nye vækstvirksomheder, der formår at opnå succes i global skala. Nøglen til at løse gåden skal ifølge Mandag Morgens kilder findes i en nytænkning af den danske iværksætterindsats helt fra bunden. Entrepreneurship skal på skoleskemaet og promoveres som en reel karrierevej for danskerne. Og så er der brug for et opgør med den danske jantelov og nulfejlskultur, hvis Danmark for alvor skal øge antallet af vækstiværksættere.

Gode kontakter og netværk er afgørende for, at en iværksætter kan udvikle sin virksomhed. Med iværksætterportalen Amino viser Martin Thorborg vejen til, hvordan man kan skabe virtuelle mødesteder, som tiltrækker iværksættere.

Jørgen Mads Clausen og Danfoss arbejder intensivt på at styrke innovation og iværksætteri internt i organisationen. Selskabets såkaldte intraprenørskab-programmer er internationale benchmarks for, hvordan såvel virksomheder som offentlige myndigheder kan styrke iværksættertrangen blandt ansatte og borgere.

Løntilbageholdenhed er næppe nok til at redde den danske vækstkrise, når arbejdsmarkedets parter mødes til forhandlinger i foråret. Hvad med lønreduktion på 20 pct. i stedet?

Ugens vigtigste begivenhed på eurofronten er, at Grækenlands konservative oppositionsleder Antonis Samaras har opgivet sit krav om en genforhandling af vilkårene i den krisehjælp, som Grækenland får fra EU og IMF.

Med en samlet formue på over 400 milliarder kr. repræsenterer de filantropiske fonde et veritabelt guldæg, når det kommer til udviklingen af fremtidens samfund.  Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende omstillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfundets fremmeste innovationsdrivere. Selve den danske fondsmodel er et produkt af en anden tid. Skal de filantropiske fonde udfylde en større rolle i udviklingen af fremtidens samfund, vil det kræve en gennemgribende nytænkning af de almennyttige fondes kultur, perspektiv og position. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse, der er baseret på en lang række rapporter og analyser samt interviews med danske og udenlandske eksperter.

På globalt plan mener erhvervsredaktør ved The Economist, Matthew Bishop, at vi er vidner til udviklingen af en ny form for filantropisk kapitalisme. “Der er i dag en bevægelse i gang, hvor særligt de nyere fonde opsøger er et mere aktivt samfundsansvar,” siger han.

Kina og de øvrige nye vækstøkonomiers sejrsgang betragtes rutinemæssigt som en trussel mod Danmark og andre gamle industrinationer. Men det er en alt for snæver synsvinkel. Udviklingen åbner kolossale markedsmuligheder – først og fremmest på områder, hvor det ikke er prisen, men evnen til at levere den intelligente løsning, der er den afgørende konkurrenceparameter. Velfærd, miljø og uddannelse er områder, hvor de nye vækstøkonomier kommer til at opleve et skrigende behov for nye løsninger, og Danmark har gode muligheder for at levere svarene.