Erhvervsminister Ole Sohn er ved at rulle et omfattende vækstpolitisk initiativ ud, hvor der nedsættes vækstteams inden for syv lovende markedsområder. Han vil med inspiration fra open source-bevægelsen nytænke erhvervspolitikken og inddrage virksomheder og offentlige institutioner i en bottom up-proces. Det er et brud på den stærkt makroorienterede tilgang, som VK-regeringen anvendte i deres vækstforum.

DR og Mandag Morgen indleder fra i dag jagten på Danmarks dygtigste vækstiværksættere, der kan begejstre medarbejdere, investorer og kunder, skabe nye arbejdspladser og give Danmark noget at leve af i fremtiden. Det sker som led i årets Væxtfaktor 2012-konkurrence, der ventes at samle endnu flere kandidater end sidste års Væxtfaktor. ”Vi leder efter mennesker, der har drive til at skabe vækst, tør tage initiativ og være modige og nyskabende,” siger en af dommerne i konkurrencen, erhvervskvinden Stine Bosse.

Europa-Kommissionen er klar til at sætte 640 milliarder kr. af til at bekæmpe den høje arbejdsløshed i EU-landene, der har nået 10,2 pct., og hele 22,4 procent for de unge.  Og EUs  foretrukne løsning er at kopiere den danske model for regulering af arbejdsmarkedet med trepartsforhandlinger og flexicurity for de ansatte.

I de kommende år vil vi blive vidne til en ny trend, der fundamentalt ændrer den globale dynamik for innovation og eksport af ideer. Nye produkter vil ikke længere kun sprede sig fra de udviklede til de mindre udviklede lande. De vil også strømme den modsatte vej. Det er budskabet i en ny bog “Reverse Innovation: Create Far From Home, Win Everywhere”, der udkom i sidste uge.

Danske designikoner som Fritz Hansen, Royal Copenhagen og Bang & Olufsen kan lære meget af den franske og italienske luksusindustri, som i øjeblikket leverer helt forrygende økonomiske resultater. Mens Frankrig og Italien ofte omtales som ineffektive og gældsatte nationer i et kriseramt Europa, viser luksusbrands som Louis Vuitton, Hermès, Gucci og Cartier vejen for resten af Europa, når det handler om at skabe succesrig eksport med høj merværdi, højt vidensindhold og systematisk kommerciel udnyttelse af Europas prestigiøse kulturarv.

I løbet af de næste 20 år overhaler Kina USA og bliver verdens største økonomi. Men i sidste ende kan det meget vel blive Europa, der går sejrrigt ud af kampen mellem de tre økonomiske stormagter. Det er hovedkonklusionen på Mandag Morgens strategiske analyse af det store slag om det økonomiske verdensherredømme frem mod 2030. Europa, USA og Kina står med vidt forskellige udgangspositioner og udfordringer. EUs ledere har nu udlagt sporene til de nødvendige økonomiske reformer. Men forude venter massive problemer med den aldrende befolkning. USA er ikke på samme måde begyndt at tage livtag med sine gælds­problemer, som snart vil begynde at kunne mærkes på renten. For Kina bliver hovedudfordringen at finde en ny vækstmodel, hvor hjemmemarkedet afløser eksporten som den store vækstdriver.

Selv om det er svært at udpege morgendagens vækstvindere, er det nødvendigt at prioritere, hvis vi igen skal have gang i væksten. Vi har gjort det før, og lande som Sverige og Finland har allerede vist vejen.

Ungdomsarbejdsløsheden er den mest presserende opgave at tage fat på, lyder vurderingen fra knap 1.000 danske velfærdsledere. De frygter en reprise på 1980’erne og 90’erne, hvor en hel generation af unge fik en dårlig start på arbejdsmarkedet, hvilket stadig trækker skræmmende spor i dag.

Den nye regering vil endnu en gang se nærmere på vilkårene for olie- og gaskoncessionerne i Nordsøen. Stadig flere mener, at staten solgte sig selv for billigt i 2003-aftalen med A.P. Møller. Men også denne gang er det yderst tvivlsomt, om det i sidste ende vil lykkes at sikre samfundet en rimelig bid af kagen. Med enkelte undtagelser er de sidste 50 års historie om den danske nordsøolie én lang fortælling om forhandlingsnederlag og politisk afmagt, der har kostet Danmark milliarder. Politikerne herhjemme har aldrig for alvor forstået ”oliens logik”, mener flere kilder.

Mandag Morgen fortæller historien om Danmarks 50 år som olienation.

Olympisk genbrug Olympiaden i London til sommer sætter nye standarder for bæredygtighed. Blandt andet skal sportshaller genbruges på den anden side af Atlanten.

I samarbejde med flere fremtrædende erhvervsfolk lancerer Mandag Morgen i dag Væxtfaktor Netværket – et nyt forum for Danmarks største væksttalenter. Ambitionen er at skabe et stærkt og værdifuldt mødested for de ildsjæle og iværksættere, der har idéerne, evnerne og talentet til at gøre en forskel. Det handler om evnen til at skabe vækst og udvikle bæredygtige virksomheder, lyder det fra Stine Bosse, der indtræder i netværkets bestyrelse.

Genopretningen af Grækenland går nu ind i sin næste fase. De private investorers nedskrivning af græske lån med 100 milliarder euro har lettet presset for yderligere offentlige besparelser. Nu er fokus ved at flytte sig over mod, hvordan man genskaber den vækst, der kan løfte græsk økonomi ud af krisen på længere sigt. En taskforce sammensat af eksperter fra det meste af Europa arbejder nu sammen med de græske myndigheder på at gøre Grækenland til et mere attraktivt sted at drive forretning. Mandag Morgens kilder vurderer, at Grækenland efter krisen kan blive interessant for investorer og virksomheder inden for grøn energi, infrastruktur, digitalisering og turisme.

Vi står midt i en historisk udvikling af dansk miljøpolitik. Se Per Meilstrups videoblog, hvor han fortæller om torsdagens energiaftale.

Regeringen lægger op til at afskaffe førtidspensionen for unge og satse mere på at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. I stedet burde den arbejde for at gennemføre reformer, der kan skabe flere praktikpladser og jobs.

Verden har brug for en ny positiv vision for, hvordan det bæredygtige samfund kan bygges inden 2020 med de tilgængelige teknologier. Den nye kommunikationsplatform, Sustainia, kan forhåbentlig bane vej for det. Men de nye virtuelle visioner bør følges op af handling. Energi- og materialeforbruget må skæres drastisk ned, hvis kloden skal bære det økologiske fodaftryk fra 3 milliarder nye middelklasseforbrugere i de næste 30 år.

Med en lille anekdote om børnepasning illustrerer den amerikanske stjerneøkonom Paul Krugman, hvorfor økonomiske recessioner opstår, og hvad vi bør stille op over for dem. Inflation er et af svarene.