Danske attraktioner
En analyse af mulighederne i den danske attraktionsbranche – Danmarks nye soft power.
En analyse af mulighederne i den danske attraktionsbranche – Danmarks nye soft power.
Det vil være et samfundsmæssigt selvmål af dimensioner, hvis regeringen dropper årets trepartsforhandlinger. Danmark har brug for det uddannelsesløft, som forhandlingerne kan medføre.
Det er ikke bare i produktiviteten for arbejdskraft, teknologi og organisation, hvor Danmark har en kæmpe udfordring. Hvis vi vil sætte turbo på værditilvæksten i de kommende år, bliver en langt mere produktiv udnyttelse af naturressourcerne og energien udslagsgivende.
Region Syddanmarks ambitionen er, at en målrettet dyrkelse af erhvervsklynger inden for udvalgte styrkeområder kan sende regionens produktivitetsniveau 10 pct. over OECD-gennemsnittet. Et af de væsentligste indsatsområder er velfærdsteknologi, hvor en nystiftet fond over de kommende 5 år skal investere knap 100 millioner kroner i udvikling af særlige ”elite-vækstiværksættere”. Nogle af kandidaterne kan måske findes i årets Væxtfaktor- konkurrence, der med i alt 258 nominerede kandidater selv er vokset med godt 500 pct. siden sidste år. Mandag Morgen har screenet feltet til 27 kandidater, der i denne uge præsenteres på DR P4, og på fredag afgøres det, hvem der går til semifinalerne på tv.
Europas ledende politikere med Tysklands kansler Angela Merkel i spidsen forbereder det mest omfattende kollektive vækstudspil i EU’s historie. Den Europæiske Investeringsbank skal kunne investere i ny infrastruktur, som gældsplagede eurolande ikke selv har råd til, foreslår en tysk ekspert. Vækstpakken ændrer intet ved finanspagten og behovet for dybe strukturreformer, men den er endnu et tegn på, at eurokrisen presser EU-landene stadigt længere i retning af et føderalt Europa
Europas officielle handelsunderskud til Kina på næsten 1.200 milliarder kr. sidste år er langt mindre, når man bruger en ny og mere præcis model til at opgøre international handel. Mens den globale produktion har ændret sig dramatisk gennem de sidste 20 år, har handelsstatistikkerne ikke fulgt med tiden. De formår ikke at opfange den supermoderne produktion af computere, smartphones, biler og andre varer på tværs af landegrænser og kontinenter. Nu har en gruppe af eksperter – med støtte fra bl.a. WTO, EU og OECD – udviklet en ny økonomisk model og en unik database proppet med tal, der giver et langt mere præcist og retvisende billede af, hvor værdierne og dermed jobskabelsen bliver skabt inden for moderne produktion og handel. Dermed får alverdens toppolitikere et langt bedre grundlag til at træffe beslutninger om vækst, regulering af den internationale handel, tackle økonomiske kriser og mindske det globale CO2-udslip.
Der bliver behov for radikal nytænkning når den nye produktivitetskommission over de næste halvandet år skal forsøge at løse Danmarks kroniske produktivitetsproblem. De sidste 15 år har Danmark fået baghjul af de øvrige OECD-lande, herunder vores naboer og største samhandelspartnere Tyskland og Sverige, når det gælder produktivitetsvækst. Og de hidtidige ”automatløsninger” som den tidligere regerings ”Globaliseringsråd” og ”Væksforum” har disket op med er langt fra nok til at bremse udviklingen. Som tidligere Vækstforummedlem, økonomiprofessor Jan Rose Skaksen, erkender: ”De eksisterende analyser flagrer lidt. Der mangler en analyse, der ser holistisk på produktivitetsudfordringen og på de effekter og synergier, der eksisterer mellem sektorerne.” Mandag Morgen har analyseret de udfordringer den nye produktivitetskommission står overfor, når det i denne uge afsløres, hvem der skal sidde i kommissionen.
Erhvervsminister Ole Sohn er ved at rulle et omfattende vækstpolitisk initiativ ud, hvor der nedsættes vækstteams inden for syv lovende markedsområder. Han vil med inspiration fra open source-bevægelsen nytænke erhvervspolitikken og inddrage virksomheder og offentlige institutioner i en bottom up-proces. Det er et brud på den stærkt makroorienterede tilgang, som VK-regeringen anvendte i deres vækstforum.
DR og Mandag Morgen indleder fra i dag jagten på Danmarks dygtigste vækstiværksættere, der kan begejstre medarbejdere, investorer og kunder, skabe nye arbejdspladser og give Danmark noget at leve af i fremtiden. Det sker som led i årets Væxtfaktor 2012-konkurrence, der ventes at samle endnu flere kandidater end sidste års Væxtfaktor. ”Vi leder efter mennesker, der har drive til at skabe vækst, tør tage initiativ og være modige og nyskabende,” siger en af dommerne i konkurrencen, erhvervskvinden Stine Bosse.
Europa-Kommissionen er klar til at sætte 640 milliarder kr. af til at bekæmpe den høje arbejdsløshed i EU-landene, der har nået 10,2 pct., og hele 22,4 procent for de unge. Og EUs foretrukne løsning er at kopiere den danske model for regulering af arbejdsmarkedet med trepartsforhandlinger og flexicurity for de ansatte.
I de kommende år vil vi blive vidne til en ny trend, der fundamentalt ændrer den globale dynamik for innovation og eksport af ideer. Nye produkter vil ikke længere kun sprede sig fra de udviklede til de mindre udviklede lande. De vil også strømme den modsatte vej. Det er budskabet i en ny bog “Reverse Innovation: Create Far From Home, Win Everywhere”, der udkom i sidste uge.
Danske designikoner som Fritz Hansen, Royal Copenhagen og Bang & Olufsen kan lære meget af den franske og italienske luksusindustri, som i øjeblikket leverer helt forrygende økonomiske resultater. Mens Frankrig og Italien ofte omtales som ineffektive og gældsatte nationer i et kriseramt Europa, viser luksusbrands som Louis Vuitton, Hermès, Gucci og Cartier vejen for resten af Europa, når det handler om at skabe succesrig eksport med høj merværdi, højt vidensindhold og systematisk kommerciel udnyttelse af Europas prestigiøse kulturarv.
I løbet af de næste 20 år overhaler Kina USA og bliver verdens største økonomi. Men i sidste ende kan det meget vel blive Europa, der går sejrrigt ud af kampen mellem de tre økonomiske stormagter. Det er hovedkonklusionen på Mandag Morgens strategiske analyse af det store slag om det økonomiske verdensherredømme frem mod 2030. Europa, USA og Kina står med vidt forskellige udgangspositioner og udfordringer. EUs ledere har nu udlagt sporene til de nødvendige økonomiske reformer. Men forude venter massive problemer med den aldrende befolkning. USA er ikke på samme måde begyndt at tage livtag med sine gældsproblemer, som snart vil begynde at kunne mærkes på renten. For Kina bliver hovedudfordringen at finde en ny vækstmodel, hvor hjemmemarkedet afløser eksporten som den store vækstdriver.
Selv om det er svært at udpege morgendagens vækstvindere, er det nødvendigt at prioritere, hvis vi igen skal have gang i væksten. Vi har gjort det før, og lande som Sverige og Finland har allerede vist vejen.