Krisen har slået bunden ud af det danske arbejdsmarked og forceret en, ellers sund, langsigtet trend, hvor arbejdsstyrken gradvist er blevet bedre uddannet. En ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør i dag, viser, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i dag langt overgår antallet af ufaglærte medarbejdere. Men det sker på baggrund af, at beskæftigelsen har fået et alvorligt knæk. Tusindvis af danskere er blevet kastet ud i arbejdsløshed. Og der er ikke længere plads til de mange lavtuddannede, der har mistet deres arbejde. ”Arbejdsmarkedet er blevet væsentligt mindre rummeligt end før krisen,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han efterspørger en målrettet satsning på ”alternative arbejdsmarkeder”, der kan samle den arbejdskraft op, som krisen har ekskluderet.

Den danske medaljehøst ved OL i London var en logisk konsekvens af det fokuserede og målrettede arbejde med eliten og talenterne. I vækstpolitikken forventer vi derimod, at vinderne skabes af sig selv, hvis blot vi sikrer rammevilkårene. Danmark sakker bagud på konkurrenceevne, produktivitet, innovationsevne, udenlandske investeringer osv. Derfor haster det med at udvikle en national vinderkultur.

Forsøget på at løse regeringens interne dagpengestrid ved at indkalde til ”mini-trepartsforhandlinger” er dømt til at mislykkes. Der findes intet tryllemiddel i beskæftigelsespolitikken, der inden 1. januar kan skaffe job til de langtidsledige, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. Derfor vil debatten – både i og uden for regeringen – fortsætte på højt blus. Det skal både fagbevægelsen og Enhedslisten, som regeringen er tvangsindlagt til at indgå finanslovsforlig med, nok sørge for. Holder regeringen fast i den nuværende linje, som er dikteret af De Radikale, er det svært at se en løsning. En mulighed kunne dog være en reform af kontanthjælpen, som indebar, at ledige uden dagpengeret skulle have en ydelse, der var lavere end dagpengene. Det ville sikre dem et eksistensgrundlag. Det stillede Velfærdskommissionen i sin tid forslag om, og lignende ordninger findes både i Sverige og Finland.

Resten af EU ser med misundelse på det fredelige danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse selv klarer ærterne. Men det vil få en ende, hvis konflikten om Restaurant Vejlegården får Folketinget til at gribe ind i konfliktretten. Det vil ramme selve kernen i den beundrede danske model, og i Europa vil det blive set som et tegn på, at modellen alligevel ikke fungerer, lyder advarslen fra europæisk tænketank.

Bankernes udlånsstop bremser væksten – og der er ikke udsigt til snarlig forbedring. Mange unge vækstvirksomheder må regne med at vente 10-15 år, før de igen kan gå i banken og låne penge til ekspansion, vurderer danske og internationale eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Og det kan koste Danmark dyrt i form af tabt vækst og tusindvis af arbejdspladser. “Det er de nye virksomheder, der skaber arbejdspladserne. Men antallet af nystartede virksomheder er styrtdykket,” siger professor Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet.

Euro-krisen har fyldt aviserne sommeren igennem, og bekymringer for euroens fremtid og Europas vækst har bredt sig. Men dele af Europa er allerede ved at bryde ud af den lange krisespiral. Østersøregionen tegner nu til at afløse Europas traditionelle økonomiske kerneområde i “den blå banan” som det nye vækstcentrum. Mandag Morgen har bedt tre førende internationale eksperter tegne kortet over Europas nye økonomiske geografi. De fremhæver alle, at den fremtidige vækst bliver skabt på regionalt snarere end nationalt niveau.

McKinsey giver 10 gode råd til virksomheder, der vil have del i verdenshistoriens største vækst på 30 billioner dollar

En ny virkelighed har for længst overhalet Danmarks politiske virkelighed. Mens danske politikere, eksperter og medier drøfter den mulige effekt af skattereformen, er ti globale megakræfter ved at ændre alle forudsætninger for at udvikle samfund og virksomheder. Sommeren har givet en række eksempler på, hvor hurtigt og kraftigt den nye virkelighed udvikler sig. En kortlægning fra revisionsfirmaet KPMG viser, at f.eks. fødevaresektoren skulle aflevere 224 pct. af sin indtjening, hvis den selv skulle leve op til alle krav om bæredygtighed. Mandag Morgen sætter rapporten i et dansk perspektiv og vurderer dens politiske betydning.

Skal din arbejdsgiver have ubegrænset frihed til at sætte dig ned i løn? Nej, og derfor er Venstre og Dansk Folkeparties forslag om at gøre det ulovligt at etablere konflikter hovedløst. Den danske model sikrer nemlig frihed for både lønmodtager og arbejdsgiver.

Syv tendenser, der kendetegner den nye innovationstænkning, som bør forme en innovationspolitik version 2.0.

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Netop nu udkæmper en række af verdens førende økonomiske tænkere et afgørende slag om ulighedens betydning for finanskrisens udbrud. Sejren vil udløse retten til at definere, hvad vi forstår som sund økonomisk fornuft.

Et nyt lag af iværksættere, der tør bryde med konventionerne og angribe globale problemstillinger, er vejen ud af krisen. Sådan lyder budskabet fra den anerkendte økonom Philip Auerswald. De tre Væxtfaktor-finalister, der i aften dyster om en halv million kr., er alle repræsentanter for et helt nyt vækstlag af globalt tænkende innovatører, som udvikler svar på klodens store udfordringer.

Natten til torsdag præsenterer Arnold Schwarzenegger og holdet bag Mandag Morgen-initiativet Sustainia 100 grønne løsninger, som kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Det sker i Rio i forbindelse med FNs Rio+20-topmøde. Løsningerne stammer fra 56 lande på 6 kontinenter og er samlet i publikationen Sustainia100, der uddeles til de beslutningstagere, som deltager i forhandlingerne.

Hvorfor vil politikerne hæve arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed? Forslaget ligner historien om kejserens nye klæder. Alle følger økonomerne, og ingen tør sige højt, at de tager fejl.

Siden 2009 er Danmark faldet fra en 5.- til en 13.-plads på IMDs såkaldte “World Competitiveness Index”.  Og får vi ikke styr på vores høje omkostningsniveau og lave produktivitetsvækst, risikerer vi at falde endnu længere ned. “Danmarks største udfordring er, at I har for få mennesker på arbejdsmarkedet, og at de arbejder for lidt,” siger professor Stéphane Garelli fra IMD. Han mener, at Danmark må genrejse sig som industrisamfund for at bevare sin internationale konkurrencedygtighed.

Patenttrolde er betegnelsen for virksomheder, der lever af at opkøbe pantenter og så sagsøge andre virksomheder for at bryde dem. De har eksisteret længe, men de har usædvanligt gode kår for tiden. I disse år raser nemlig den stor globale patentkrig på elektronik- og it-området. I forreste linje står Apple og Samsung, der sagsøger hinanden for en række patentbrud i ti forskellige lande. Eksperter frygter, at det går ud over forbrugerne.

Horsens Kommune er et glimrende eksempel på, hvordan ambitiøse, bæredygtige strategier ikke nødvendigvis er forbeholdt storbyer.