Forskning er en af hovedingredienserne i den kur, der skal genoplive dansk vækst og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Danmark investerer årligt 20 milliarder offentlige kroner i forskning og innovation. Men vi får slet ikke det fulde udbytte af de mange milliarder. En ny international evaluering konkluderer, at den offentlige F&U-indsats er for fragmenteret og upræcis og savner kobling til erhvervslivet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) melder sig klar til en omfattende oprydning.

Krisen har bidt sig hårdt fast i store dele af verden, men er det økonomien selv eller den rette økonomiske politik, der kan føre os til et nyt globalt opsving?

Danmark skal være en nation af højtuddannede, lyder det fra regeringen, der vil fordoble antallet af akademikere over de næste tyve år. Men den massive indsats sker uden overvejelser om, hvor de mange ekstra hjerner skal finde arbejde. Og der er ingen analyser eller fremskrivninger, der viser behovene på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen er lagt i hænderne på universiteterne, der selv bestemmer, hvilke uddannelser der skal udbydes, og hvor mange der skal læse hvad. Men universiteterne får samme taxametertilskud, uanset om de uddanner kandidater til beskæftigelse eller arbejdsløshed. Eksperter efterlyser en koordineret indsats og ændret incitamentsstruktur, hvis ikke regeringens satsning skal ende i en beskæftigelsesmæssig tragedie. 

Direktøren for et af dansk industris klenodier, Danfoss, som beskæftiger 6.000 medarbejdere i Danmark, advarer nu om, at virksomheden ikke vil lægge ny produktion i Danmark, hvis der ikke sker en drastisk bedring af forholdene for produktionsvirksomhederne. Han giver politikerne 10 år til at vende udviklingen. Ellers ligger også Danfoss’ fremtid uden for landets grænser, og Danmark vil endegyldigt tabe kampen om de europæiske produktionsarbejdspladser. Erhvervsminister Ole Sohn deler bekymringen for udviklingen, men afviser kritikken for passivt spil. Vi er i gang, siger ministeren.

Danmark har mere end nogensinde brug for initiativer, der kan løfte de private virksomheders produktivitet, værdiskabelse og beskæftigelse. Men det er sparetider i det offentlige, og det rammer også Erhvervs- og Vækstministeriet. Her er udsigt til markant færre midler næste år, hvor globaliseringspuljen ophører. Flere kilder peger på, at svækkelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet kan have betydning for den plads, som erhvervspolitikken indtager på regeringens dagsorden. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn erkender, at det er en udfordring at skabe mere vækst for færre penge.

Statsministeren brugte sidste uge i Kina på at åbne døre og netværke for at øge dansk eksport til Kina og tiltrække kinesiske investeringer. Helle Thorning-Schmidt var flankeret af danske toperhvervsfolk, der også forsøger at åbne nye markeder, som f.eks. Kjeld Johannesen, CEO for Danish Crown, som gerne vil have flere danske grise på de kinesiske spisepinde. Men at få økonomisk succes kræver et godt kendskab til, hvordan Kina fungerer, og hvilke knapper man skal trykke på for at tackle den kinesiske virkelighed. Det drejer sig om at vide, hvordan man lobbyer China Inc. for at få en større del af det kinesiske vækst-eventyr.
 

Fremover vil flere private firmaer komme til at stå for den personlige og praktiske hjælp hos borgerne. Socialminister Karen Hækkerup vil gøre det billigere og mindre bureaukratisk for borgmestrene at tilbyde deres borgere frit valg af hjemmehjælp. Samtidig åbner hun mulighed for store udbud, hvor samme firma byder på en kombination af opgaver i hjemmeplejen på en gang. Hækkerup ønsker at luge ud i bureaukratiske særregler for 132 mio. kr., som kommunerne i stedet skal bruge på mere velfærd. Med støtte fra Liberal Alliance overhaler regeringen nærmest VK i bestræbelserne på at lade private få del i plejemarkedet.

Behovet for en række større velfærdsreformer presser sig på i kølvandet på de seneste dages debat om kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen, der igennem en årrække har søgt at undgå enhver form for arbejde. En række politikere har skarpt taget afstand fra hans dovenskab, og debatten trækker tråde tilbage til sidste års Carina-debat. Sagerne har fået stor opmærksomhed, og de har været med til at flytte vælgernes syn på velfærdsrettighederne og de pligter, der knytter sig til dem. Måske kan debatten bane vej for nye velfærdsreformer allerede i løbet af efteråret.

Brasilien er allerede verdens sjettestørste økonomi, og vil ifølge prognoser vokse hurtigere end Danmarks traditionelle eksportmarkeder. Det er dog intet udviklingsland. Brasiliens voksende middelklasse er motoren i den økonomisk vækst, der gør det brasilianske marked interessant for en række af de brancher, hvor dansk erhvervsliv står stærkt. Mandag Morgen har talt med en lang række af de virksomheder, der kender det brasilianske marked bedst. Konklusionen er entydig: Markedet er for stort og for lovende til ikke at satse på det. Det er dog ikke noget nemt marked, så derfor skal man grundigt overveje sin strategi og lære af andres erfaringer.

Kan digitaliseringen af det offentlige også give job i det private? Det spirer af innovation og forventning om ny eksport af velfærdsteknologier. Mød et par af de optimistiske virksomheder.

Jagten på nye forekomster af olie, gas, metaller og mineraler spidser til. På Grønland arbejder store mineselskaber fra Kina og andre lande i denne tid for at få adgang til de værdifulde naturressourcer under indlandsisen. Det er led i et større spil. Kampen om de kritisk ressourcer afgør virksomheders og nationers fremtidige vækst. Men udvinding og handel samles på stadig færre hænder. Råstofindustrien bliver en geopolitisk magtfaktor, der vil skabe nye spændinger og konflikter de kommende årtier. Mandag Morgen kortlægger fronterne i råstofkrigen og tegner et portræt af de generaler, der styrer slaget fra skriveborde i Texas, Schweiz, Australien og Kina.

Fagforeninger overalt i Europa har set magtesløse til, mens politikerne gennemførte barske reformer under krisen. Sammen med faldende medlemstal har det efterladt fagbevægelsen svækket og defensiv. Hvis fagbevægelsen skal genvinde sin tabte position, er den nødt til at finde fælles europæisk fodslag og erkende den nye økonomiske virkelighed. Vi har ladet intern uenighed stå i vejen for indflydelse i EU, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey fra sin toppost i Europas fagbevægelse.

Regeringen kommer på en sisyfosopgave de næste seks måneder, hvis den skal nå i mål med sin kickstart af dansk økonomi. Den vurderer selv, at dens kickstart-initiativer har en effekt. Men i så fald skrider jorden under regeringen andre steder. De offentlige investeringer er nemlig stadig langt fra regeringens målsætninger – selv om disse er nedjusteret ad flere omgange. Dertil kommer faldende BNP og tilbageholdne forbrugere. Og et andet initiativ, investeringsvinduet, der gør det fordelagtigt for private virksomheder at investere, vil efter alt at dømme kun fremrykke helt nødvendige investeringer og dermed efterlade huller i 2014-2015. Imens tøver virksomhederne fortsat med at investere i Danmark. Det negative investeringsgab er nu vokset til 390 milliarder kr. Den maskine, man forsøger at kickstarte, er ved at løbe tør for benzin.

Krisen har slået bunden ud af det danske arbejdsmarked og forceret en, ellers sund, langsigtet trend, hvor arbejdsstyrken gradvist er blevet bedre uddannet. En ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør i dag, viser, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i dag langt overgår antallet af ufaglærte medarbejdere. Men det sker på baggrund af, at beskæftigelsen har fået et alvorligt knæk. Tusindvis af danskere er blevet kastet ud i arbejdsløshed. Og der er ikke længere plads til de mange lavtuddannede, der har mistet deres arbejde. ”Arbejdsmarkedet er blevet væsentligt mindre rummeligt end før krisen,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han efterspørger en målrettet satsning på ”alternative arbejdsmarkeder”, der kan samle den arbejdskraft op, som krisen har ekskluderet.

Den danske medaljehøst ved OL i London var en logisk konsekvens af det fokuserede og målrettede arbejde med eliten og talenterne. I vækstpolitikken forventer vi derimod, at vinderne skabes af sig selv, hvis blot vi sikrer rammevilkårene. Danmark sakker bagud på konkurrenceevne, produktivitet, innovationsevne, udenlandske investeringer osv. Derfor haster det med at udvikle en national vinderkultur.

Forsøget på at løse regeringens interne dagpengestrid ved at indkalde til ”mini-trepartsforhandlinger” er dømt til at mislykkes. Der findes intet tryllemiddel i beskæftigelsespolitikken, der inden 1. januar kan skaffe job til de langtidsledige, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. Derfor vil debatten – både i og uden for regeringen – fortsætte på højt blus. Det skal både fagbevægelsen og Enhedslisten, som regeringen er tvangsindlagt til at indgå finanslovsforlig med, nok sørge for. Holder regeringen fast i den nuværende linje, som er dikteret af De Radikale, er det svært at se en løsning. En mulighed kunne dog være en reform af kontanthjælpen, som indebar, at ledige uden dagpengeret skulle have en ydelse, der var lavere end dagpengene. Det ville sikre dem et eksistensgrundlag. Det stillede Velfærdskommissionen i sin tid forslag om, og lignende ordninger findes både i Sverige og Finland.

Resten af EU ser med misundelse på det fredelige danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse selv klarer ærterne. Men det vil få en ende, hvis konflikten om Restaurant Vejlegården får Folketinget til at gribe ind i konfliktretten. Det vil ramme selve kernen i den beundrede danske model, og i Europa vil det blive set som et tegn på, at modellen alligevel ikke fungerer, lyder advarslen fra europæisk tænketank.

Bankernes udlånsstop bremser væksten – og der er ikke udsigt til snarlig forbedring. Mange unge vækstvirksomheder må regne med at vente 10-15 år, før de igen kan gå i banken og låne penge til ekspansion, vurderer danske og internationale eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Og det kan koste Danmark dyrt i form af tabt vækst og tusindvis af arbejdspladser. “Det er de nye virksomheder, der skaber arbejdspladserne. Men antallet af nystartede virksomheder er styrtdykket,” siger professor Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet.

Euro-krisen har fyldt aviserne sommeren igennem, og bekymringer for euroens fremtid og Europas vækst har bredt sig. Men dele af Europa er allerede ved at bryde ud af den lange krisespiral. Østersøregionen tegner nu til at afløse Europas traditionelle økonomiske kerneområde i “den blå banan” som det nye vækstcentrum. Mandag Morgen har bedt tre førende internationale eksperter tegne kortet over Europas nye økonomiske geografi. De fremhæver alle, at den fremtidige vækst bliver skabt på regionalt snarere end nationalt niveau.

McKinsey giver 10 gode råd til virksomheder, der vil have del i verdenshistoriens største vækst på 30 billioner dollar