Flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Imens kæmper erhvervsskolerne med lave ansøgertal, dårligt image og alt for store frafald. Den skæve fordeling er en samfundsmæssig katastrofe.

Selskabsskat er endnu en gang blevet et varmt debatemne. Fronterne er skarpt trukket op mellem to diametralt modsatte virkelighedsopfattelser. Den ene lejr mener, at skattebetaling er en naturlig del af virksomhedernes samfundsansvar, og kræver fuld åbenhed om virksomhedernes skatteforhold. Den anden lejr argumenterer for, at selskabsskatten er en biting i forhold til virksomhedernes samlede bidrag til vækst og beskæftigelse. I Europa er udviklingen ved at overflødiggøre diskussionen: EU-landene har konkurreret skattesatserne så langt ned, at det samlede provenu er til at overskue.

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder systematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi.

Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.

Onsdag den 7. november vågner den amerikanske præsident til en barsk økonomisk virkelighed, hvor valgkampens retoriske øvelser og kampagnemøder vil tage sig ud som en søndagsudflugt i Disneyland. USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse – gælden er nu over 16.000 milliarder dollar. Og virkeligheden bliver et chok for vælgerne, der har været udsat for en valgkamp fuld af fortrængning.

EU’s indre marked er på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle – politisk som økonomisk.

Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men det er lande som Bangladesh, Indien og Brasilien, der har leveret nogle af de mest perspektivrige forandringer. Og det er bare ét af bæredygtighedens indbyggede paradokser, skriver John Elkington.

Københavns fondsbørs er i dag 61 virksomheder fattigere end i år 2000. Fondsbørsen er ikke længere stedet, hvor nye vækstvirksomheder henter kapital. Tendensen er global. I kampen for nye arbejdspladser tager politikere i USA og Storbritannien nu drastiske midler i brug for at vende derouten. Herhjemme appellerer børsen også om politisk hjælp.

Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte står i krisens tegn. De kommunale arbejdsgivere har fastslået, at lønstigningerne ikke kan blive højere end på det private arbejdsmarked. Det vil formentlig betyde en reallønsnedgang. Kommunerne har samtidig spillet ud med en række barske forslag, som vil være hård kost for lønmodtagerne. Blandt andet skal det være nemmere at fyre tillidsfolk, og efteruddannelse skal foregå i fritiden. Den hårdeste knast i forhandlingerne kan blive en ny aftale om lærernes arbejdstid, der risikerer at føre til konflikt. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, er samtidig formand for forhandlingsfællesskabet KTO og får dermed en afgørende rolle i forhandlingerne.

Danmark har EU-rekord i forbrugerpriser. Nu har regeringen fremsat et nyt udspil, der skal styrke konkurrencen i dansk erhvervsliv. Skærpede straffe skal modvirke karteldannelse og prisaftaler. Samtidig skal en lang række brancher analyseres for at se, hvor der kan sættes ind med konkurrencefremmende initiativer. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har inviteret brancheorganisationerne med i arbejdet, men afviser, at de får vetoret. Øget konkurrence kan ikke bare sænke priserne til gavn for forbrugerne, men vil også styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen. 

Indtjeningen halter i de danske mobilselskaber. Skarp konkurrence har presset priserne i bund, og selskaberne har forsømt at tilpasse deres forretning til den teknologiske udvikling. Både taletelefoni og sms-beskeder er på retur, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den eksplosivt stigende datatrafik. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire store operatører på det danske marked, og forventer, at de kommende år byder på fusioner, opkøb og alliancer. Imens venter en ny generation af udfordrere i kulissen.

For 10 mio. kr. signalværdi. Sådan lyder dommen over et pilotprojekt, som Fornyelsesfonden søsætter i denne måned for at vække de mindre og mellemstore virksomheders interesse for grønne forretningsmodeller. En ny rapport konkluderer, at der er både vækst og arbejdspladser i at få de mindre virksomheder til at ændre forretningsfokus. Men de har endnu ikke erkendt behovet for at gå fra at sælge produkter til at sælge grønne løsninger. Det kræver i stedet en massiv oplysningskampagne, mener eksperter.

To internationale analyser tegner helt nye perspektiver for fremtidens konkurrenceevne. Den ene dokumenterer, at bæredygtighed er den mest rentable forretningsmodel. Den anden viser, at bæredygtighed nu er en afgørende strategisk dagsorden for flertallet af globale virksomheder. Undersøgelserne illustrerer det hæsblæsende forandringstempo i de globale konkurrencevilkår. Udviklingen tvinger også Danmark til at revurdere sin vækststrategi.

600-800 danske virksomheder står til at komme på udenlandske hænder i løbet af de næste ti år. De udenlandske virksomheder, der har Danmark i sigtekornet, køber typisk op med strategiske motiver: De vil sikre sig et brohoved i Europa, adgang til ny teknologi eller kontrol med en vigtig del af leverandørkæden. Det er godt nyt for dansk erhvervsliv: Erfaringen viser, at udenlandsk ejerskab kan løfte mellemstore virksomheders omsætning og produktivitet til et niveau, de aldrig ville nå ved egen kraft. Mandag Morgen har talt med Unimerco-direktør Kenneth Iversen om, hvordan han har håndteret overgangen fra medarbejdereje til indlemmelse i en japansk megakoncern.

Med en gennemgribende strategiproces har Niels B. Christiansen forvandlet Danfoss fra en tung supertanker til en manøvredygtig katamaran, der kan ændre kurs, når de globale markeder kræver det. Men omstillingen er ikke nok til at holde Danfoss’ produktion på dansk jord, hvis forringelsen af dansk konkurrenceevne fortsætter, advarer direktøren. Han giver politikerne 10 år, hvis de vil nå at redde Danmarks industriarbejdspladser fra at uddø.

Den danske vindmøllesektor står foran en diger omstillingsproces, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som førende vindenergination. Nye konkurrenter – især fra Kina – pres fra energiselskaber og overkapacitet i branchen presser priserne hos mølleproducenterne. De er ikke længere automatisk de lokomotiver for innovation, der ellers har gjort danske underleverandører og universiteter sublime på området. Det handler om 37.000 danske
job og et bidrag til BNP på 26 mia. kr.