Omfanget, spændvidden og kompleksiteten af moderne topchefers opgaver vokser eksponentielt. En række virksomheder har taget konsekvensen og ansat to ligeværdige CEO’er. Konstruktionen er ikke uden risiko. Men gribes opgaven rigtigt an, kan det give betydelige gevinster. CEO-duoerne i SAP og FIH Erhvervsbank mener selv, at de svære beslutninger bliver lidt nemmere – og i sidste ende også af bedre kvalitet.

En omfattende international kortlægning kaster nyt lys over Danmarks lave produktivitetsvækst. En analyse af ledelsens performance i 6.000 virksomheder fordelt på 17 lande dokumenterer, at lederskabet mere end noget andet er afgørende for virksomhedernes produktivitet. Ledelseskvaliteten er højest i konkurrenceudsatte, store, globaliserede og internationalt ejede virksomheder. Disse virksomhedstyper fylder forsvindende lidt i det danske erhvervslandskab.

Danmarks muligheder for at blive et trafikalt knudepunkt for Nordeuropa og de vækstmuligheder, det giver.

Det høje danske lønniveau er under anklage for at skabe arbejdsløshed. Men beløbet på lønchecken afgøres i sidste ende af udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Derfor har vi brug for at skabe et mere innovativt erhvervsliv.

Hvis de studerende overhovedet undervises i iværksætteri på landets universiteter, lærer de kun at få ideen, men ikke hvordan den føres ud i livet. 94 pct. får slet ingen kurser, og det koster vækst og danske arbejdspladser, vurderer eksperter. Flere skal under studierne opleve, hvad det vil sige at være iværksætter – og vi skal dyrke eliten, lyder deres råd.

Flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Imens kæmper erhvervsskolerne med lave ansøgertal, dårligt image og alt for store frafald. Den skæve fordeling er en samfundsmæssig katastrofe.

Selskabsskat er endnu en gang blevet et varmt debatemne. Fronterne er skarpt trukket op mellem to diametralt modsatte virkelighedsopfattelser. Den ene lejr mener, at skattebetaling er en naturlig del af virksomhedernes samfundsansvar, og kræver fuld åbenhed om virksomhedernes skatteforhold. Den anden lejr argumenterer for, at selskabsskatten er en biting i forhold til virksomhedernes samlede bidrag til vækst og beskæftigelse. I Europa er udviklingen ved at overflødiggøre diskussionen: EU-landene har konkurreret skattesatserne så langt ned, at det samlede provenu er til at overskue.

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder systematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi.

Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.

Onsdag den 7. november vågner den amerikanske præsident til en barsk økonomisk virkelighed, hvor valgkampens retoriske øvelser og kampagnemøder vil tage sig ud som en søndagsudflugt i Disneyland. USA er på vej ud over afgrundens rand på grund af landets historisk høje gældsættelse – gælden er nu over 16.000 milliarder dollar. Og virkeligheden bliver et chok for vælgerne, der har været udsat for en valgkamp fuld af fortrængning.

EU’s indre marked er på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle – politisk som økonomisk.

Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men det er lande som Bangladesh, Indien og Brasilien, der har leveret nogle af de mest perspektivrige forandringer. Og det er bare ét af bæredygtighedens indbyggede paradokser, skriver John Elkington.

Københavns fondsbørs er i dag 61 virksomheder fattigere end i år 2000. Fondsbørsen er ikke længere stedet, hvor nye vækstvirksomheder henter kapital. Tendensen er global. I kampen for nye arbejdspladser tager politikere i USA og Storbritannien nu drastiske midler i brug for at vende derouten. Herhjemme appellerer børsen også om politisk hjælp.

Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte står i krisens tegn. De kommunale arbejdsgivere har fastslået, at lønstigningerne ikke kan blive højere end på det private arbejdsmarked. Det vil formentlig betyde en reallønsnedgang. Kommunerne har samtidig spillet ud med en række barske forslag, som vil være hård kost for lønmodtagerne. Blandt andet skal det være nemmere at fyre tillidsfolk, og efteruddannelse skal foregå i fritiden. Den hårdeste knast i forhandlingerne kan blive en ny aftale om lærernes arbejdstid, der risikerer at føre til konflikt. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, er samtidig formand for forhandlingsfællesskabet KTO og får dermed en afgørende rolle i forhandlingerne.

Danmark har EU-rekord i forbrugerpriser. Nu har regeringen fremsat et nyt udspil, der skal styrke konkurrencen i dansk erhvervsliv. Skærpede straffe skal modvirke karteldannelse og prisaftaler. Samtidig skal en lang række brancher analyseres for at se, hvor der kan sættes ind med konkurrencefremmende initiativer. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har inviteret brancheorganisationerne med i arbejdet, men afviser, at de får vetoret. Øget konkurrence kan ikke bare sænke priserne til gavn for forbrugerne, men vil også styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen. 

Indtjeningen halter i de danske mobilselskaber. Skarp konkurrence har presset priserne i bund, og selskaberne har forsømt at tilpasse deres forretning til den teknologiske udvikling. Både taletelefoni og sms-beskeder er på retur, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den eksplosivt stigende datatrafik. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire store operatører på det danske marked, og forventer, at de kommende år byder på fusioner, opkøb og alliancer. Imens venter en ny generation af udfordrere i kulissen.