Den offentlige sektor er et svært tilgængeligt marked for mange små og mellemstore virksomheder. De offentlige indkøb udgør ca. 290 milliarder kr. om året, men kompliceret jura og detaljerede krav skræmmer mange fra at byde på opgaverne. Dermed går Danmark glip af et stort innovations- og vækstpotentiale. Dansk Erhverv og IT-Branchen opfordrer regeringen til at gøre det offentlige marked mere attraktivt for små virksomheder i den kommende strategi for intelligente offentlige indkøb. Organisationerne efterlyser samtidig et fokus på innovation og langsigtede effektiviseringsgevinster frem for kortsigtede besparelser. 

2013 er året, hvor Grønland for alvor tager fat på at opbygge en international råstofindustri. Allerede i denne uge går selvstyret i slutforhandlinger om en jernmine ved Nuuk, og flere store projekter følger. Men det, der ligner starten på selvstyrets største erhvervseventyr, er i farezonen for at skuffe den vaklende grønlandske økonomi. En svag indtægtsmodel, forhandlingsstærke selskaber, manglende borgerinddragelse og en lav tillid til, at politikerne får gode aftaler hjem, svækker troen på, at Grønland får det fulde udbytte af sin værdifulde undergrund. Og mange grønlændere spørger sig selv: Er Grønland gratis?

De syv forbundne megakriser vil i de kommende år øge efterspørgslen efter nye innovative produkter og servicekoncepter. Danmark har stærke forudsætninger for at blive en innovativ frontløber, der kan vende krisen til nye forretningsmuligheder. Vi har flere globalt orienterede virksomheder, der står godt rustet til at levere løsninger på de globale kriser.

Efter mange års diskussion får de kontroversielle OPP-projekter nu luft under vingerne. Med 15 offentlig-private partnerskabsprojekter klar til take-off er der udsigt til mere end en fordobling af OPP-projekterne i Danmark. Pensionsselskaberne, der har presset på for at investere i OPP’er, glæder sig over udviklingen. De står klar med formuer på 3.300 milliarder kr. og en investeringslyst, som hidtil kun har fået afløb i udenlandske OPP-projekter. Dog efterlyser de stadig OPP-samarbejde inden for de helt store infrastrukturprojekter som broer og motorveje. 

Europa lider under et blodfattigt niveau for private investeringer. Den lave investeringsvilje er hovedingrediensen i det velstandstab, de europæiske økonomier har oplevet de sidste fire år. De børsnoterede virksomheder alene har opbygget ”overskydende kapital” på mere end 750 milliarder euro på grund af et usikkert og urentabelt investeringsklima. Det fastslår en ny rapport fra McKinsey. Konsulenthuset foreslår, at de vækstansvarlige politikere tager utraditionelle metoder i brug for at få den private investeringskapital omsat i ny og jobskabende vækst. I stedet for generelle makroøkonomiske væksttiltag bør politikerne praktisere ”målrettet mikroøkonomisk aktivisme” og fokusere særligt på brancher og delbrancher med særligt vækstpotentiale. I Danmark, der er hårdt ramt af investeringstørken, anbefaler konsulenterne at rette fokus på energi og transport.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil gennemføre et fundamentalt opgør med hele den hidtidige økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Hun vil skrotte det dybt komplicerede regelsæt, der afgør, hvordan staten og kommunerne skal fordele den årlige regning på op imod 114 milliarder kr. til folk på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Det skal afløses af en langt mere simpel model, der øger kommunerne økonomiske incitamenter til at hjælpe folk hurtigere tilbage i job og fjerner mulighederne for kassetænkning. Reformen har udsigt til at samle bredt politisk flertal. 

Østeuropæere tager ikke alene håndværkerjobbene. Nu begynder de også at snuppe de internationale stillinger i EU’s embedsværk. Trods tvivlsomme udsigter til et godt job bliver danske akademikere hjemme.

En hurtig togforbindelse, der forbinder de skandinaviske hovedstæder i Sverige, Norge og Danmark med Tysklands næststørste by, Hamborg, vil få passagerer på nuværende skandinaviske flyruter til at strømme over til toget. Det vil være en kæmpegevinst for miljøet, men en stor udfordring for SAS og ikke mindst lufthavnen, der står til at miste 100.000 passagerer om året.

Omfanget, spændvidden og kompleksiteten af moderne topchefers opgaver vokser eksponentielt. En række virksomheder har taget konsekvensen og ansat to ligeværdige CEO’er. Konstruktionen er ikke uden risiko. Men gribes opgaven rigtigt an, kan det give betydelige gevinster. CEO-duoerne i SAP og FIH Erhvervsbank mener selv, at de svære beslutninger bliver lidt nemmere – og i sidste ende også af bedre kvalitet.

En omfattende international kortlægning kaster nyt lys over Danmarks lave produktivitetsvækst. En analyse af ledelsens performance i 6.000 virksomheder fordelt på 17 lande dokumenterer, at lederskabet mere end noget andet er afgørende for virksomhedernes produktivitet. Ledelseskvaliteten er højest i konkurrenceudsatte, store, globaliserede og internationalt ejede virksomheder. Disse virksomhedstyper fylder forsvindende lidt i det danske erhvervslandskab.

Danmarks muligheder for at blive et trafikalt knudepunkt for Nordeuropa og de vækstmuligheder, det giver.

Det høje danske lønniveau er under anklage for at skabe arbejdsløshed. Men beløbet på lønchecken afgøres i sidste ende af udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Derfor har vi brug for at skabe et mere innovativt erhvervsliv.

Hvis de studerende overhovedet undervises i iværksætteri på landets universiteter, lærer de kun at få ideen, men ikke hvordan den føres ud i livet. 94 pct. får slet ingen kurser, og det koster vækst og danske arbejdspladser, vurderer eksperter. Flere skal under studierne opleve, hvad det vil sige at være iværksætter – og vi skal dyrke eliten, lyder deres råd.

Flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Imens kæmper erhvervsskolerne med lave ansøgertal, dårligt image og alt for store frafald. Den skæve fordeling er en samfundsmæssig katastrofe.

Selskabsskat er endnu en gang blevet et varmt debatemne. Fronterne er skarpt trukket op mellem to diametralt modsatte virkelighedsopfattelser. Den ene lejr mener, at skattebetaling er en naturlig del af virksomhedernes samfundsansvar, og kræver fuld åbenhed om virksomhedernes skatteforhold. Den anden lejr argumenterer for, at selskabsskatten er en biting i forhold til virksomhedernes samlede bidrag til vækst og beskæftigelse. I Europa er udviklingen ved at overflødiggøre diskussionen: EU-landene har konkurreret skattesatserne så langt ned, at det samlede provenu er til at overskue.

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder systematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi.

Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden.