Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.

Nul-affald-strategier er en rigtig god forretning, lyder budskabet i en ny rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation. Den anslår, at fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare op til 706 milliarder dollar årligt ved at erstatte nye materialer i produktionen med genanvendte materialer fra restprodukter og affald. Samtidig rummer udviklingen et stort potentiale for at skabe nye job og give virksomheder en konkurrencefordel i form af nye innovative produkter. Herhjemme har Arla og Carlsberg iværksat en række initiativer for at reducere affald og genanvende det spild og ressourceforbrug, der ikke kan undgås i produktionen.

Markedet for lægemidler når svimlende 1,6 billioner dollar i 2020. Men selv om fremtiden tegner både lys og lovende, skal medicinalindustrien have rettet op på både intern forskningskrise og kundernes betalingsvilje over for den nyeste medicin, hvis potentialerne til fulde skal indfries. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af medicinalindustrien baseret på analysemodellen 4D Foresight. Mens veloplyste patienter stiller krav om de nyeste lægemidler, aftager de vestlige lande ikke længere per automatik de dyreste og nyeste lægemidler. I vækstøkonomierne vil behovet for medicin stige – især til kronikere.

Danmark skal passe på ikke at fokusere for ensidigt på produktivitet. Det er en umulig kamp, der i sidste ende vil sende al aktivitet til lavtlønslande. Det mener INSEAD-professor og moder til Blue Ocean-strategien Renée Mauborgne: ”Uden kreativitet har højomkostningslande som Danmark intet at sælge,” advarede hun danske erhvervsledere samlet til VL-døgnet i København.

At skrue på rammevilkår som løn, skat og afgifter løser ikke Danmarks konkurrenceevneproblemer. Det er budskabet fra en række fremtrædende danske erhvervsledere. De efterlyser mere visionære og  fokuserede erhvervspolitiske tiltag, der rækker længere end behovet for at skabe arbejdspladser her og nu. Skarpere prioriteringer, investeringer i infrastruktur og offentlig-private samarbejder er nogle af de instrumenter, der kan skabe private job på både kort og langt sigt. Novozymes’ kommende topchef efterlyser en ”industripolitisk vision” fra regeringens side.

Innovation er blevet en besættelse i og omkring den offentlige sektor. Denne rapport er ingen undtagelse. Og dog alligevel. For i rapporten stiller vi spørgsmålet: Virker den innovation, vi er i gang med? I rapporten kaster vi et kritisk blik på det innovationsarbejde, der foregår mange steder i den offentlige sektor. For på trods af…

Grønland kan blive fundamentalt forandret af massive udenlandske investeringer i bl.a. råstofudvinding. Skal det lille samfund kunne håndtere masseindvandring, miljøpåvirkninger og nye krav til uddannelse og infrastruktur, kræver det nye alliancer, der kan fremtidssikre Grønland, siger virksomheder og politikere. Fagforeninger og arbejdsgivere har været kritiske over for den nye storskalalov, men vil også samarbejde om de aftaler med internationale virksomheder, der skal falde på plads i 2013. 

De kommende år står den danske landbrugs- og fødevaresektor over for et potentielt vækstboom. Globale megatrends som fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskrise skaber behov for en intensivering af den traditionelle produktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Hvis den danske fødevarebranche skal have del i væksten, vil det dog kræve en gennemgribende omstilling fra den traditionelle ’jord til bord’ produktion til en mere vidensbaseret produktion, hvor bæredygtighed og kvalitet er i højsædet. Udviklingen går imod en agroindustri. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som beskriver mulighederne for den danske fødevarebranche de kommende 5-10 år.

Den offentlige sektor er et svært tilgængeligt marked for mange små og mellemstore virksomheder. De offentlige indkøb udgør ca. 290 milliarder kr. om året, men kompliceret jura og detaljerede krav skræmmer mange fra at byde på opgaverne. Dermed går Danmark glip af et stort innovations- og vækstpotentiale. Dansk Erhverv og IT-Branchen opfordrer regeringen til at gøre det offentlige marked mere attraktivt for små virksomheder i den kommende strategi for intelligente offentlige indkøb. Organisationerne efterlyser samtidig et fokus på innovation og langsigtede effektiviseringsgevinster frem for kortsigtede besparelser. 

2013 er året, hvor Grønland for alvor tager fat på at opbygge en international råstofindustri. Allerede i denne uge går selvstyret i slutforhandlinger om en jernmine ved Nuuk, og flere store projekter følger. Men det, der ligner starten på selvstyrets største erhvervseventyr, er i farezonen for at skuffe den vaklende grønlandske økonomi. En svag indtægtsmodel, forhandlingsstærke selskaber, manglende borgerinddragelse og en lav tillid til, at politikerne får gode aftaler hjem, svækker troen på, at Grønland får det fulde udbytte af sin værdifulde undergrund. Og mange grønlændere spørger sig selv: Er Grønland gratis?

De syv forbundne megakriser vil i de kommende år øge efterspørgslen efter nye innovative produkter og servicekoncepter. Danmark har stærke forudsætninger for at blive en innovativ frontløber, der kan vende krisen til nye forretningsmuligheder. Vi har flere globalt orienterede virksomheder, der står godt rustet til at levere løsninger på de globale kriser.

Efter mange års diskussion får de kontroversielle OPP-projekter nu luft under vingerne. Med 15 offentlig-private partnerskabsprojekter klar til take-off er der udsigt til mere end en fordobling af OPP-projekterne i Danmark. Pensionsselskaberne, der har presset på for at investere i OPP’er, glæder sig over udviklingen. De står klar med formuer på 3.300 milliarder kr. og en investeringslyst, som hidtil kun har fået afløb i udenlandske OPP-projekter. Dog efterlyser de stadig OPP-samarbejde inden for de helt store infrastrukturprojekter som broer og motorveje. 

Europa lider under et blodfattigt niveau for private investeringer. Den lave investeringsvilje er hovedingrediensen i det velstandstab, de europæiske økonomier har oplevet de sidste fire år. De børsnoterede virksomheder alene har opbygget ”overskydende kapital” på mere end 750 milliarder euro på grund af et usikkert og urentabelt investeringsklima. Det fastslår en ny rapport fra McKinsey. Konsulenthuset foreslår, at de vækstansvarlige politikere tager utraditionelle metoder i brug for at få den private investeringskapital omsat i ny og jobskabende vækst. I stedet for generelle makroøkonomiske væksttiltag bør politikerne praktisere ”målrettet mikroøkonomisk aktivisme” og fokusere særligt på brancher og delbrancher med særligt vækstpotentiale. I Danmark, der er hårdt ramt af investeringstørken, anbefaler konsulenterne at rette fokus på energi og transport.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil gennemføre et fundamentalt opgør med hele den hidtidige økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Hun vil skrotte det dybt komplicerede regelsæt, der afgør, hvordan staten og kommunerne skal fordele den årlige regning på op imod 114 milliarder kr. til folk på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster. Det skal afløses af en langt mere simpel model, der øger kommunerne økonomiske incitamenter til at hjælpe folk hurtigere tilbage i job og fjerner mulighederne for kassetænkning. Reformen har udsigt til at samle bredt politisk flertal. 

Østeuropæere tager ikke alene håndværkerjobbene. Nu begynder de også at snuppe de internationale stillinger i EU’s embedsværk. Trods tvivlsomme udsigter til et godt job bliver danske akademikere hjemme.

En hurtig togforbindelse, der forbinder de skandinaviske hovedstæder i Sverige, Norge og Danmark med Tysklands næststørste by, Hamborg, vil få passagerer på nuværende skandinaviske flyruter til at strømme over til toget. Det vil være en kæmpegevinst for miljøet, men en stor udfordring for SAS og ikke mindst lufthavnen, der står til at miste 100.000 passagerer om året.

Omfanget, spændvidden og kompleksiteten af moderne topchefers opgaver vokser eksponentielt. En række virksomheder har taget konsekvensen og ansat to ligeværdige CEO’er. Konstruktionen er ikke uden risiko. Men gribes opgaven rigtigt an, kan det give betydelige gevinster. CEO-duoerne i SAP og FIH Erhvervsbank mener selv, at de svære beslutninger bliver lidt nemmere – og i sidste ende også af bedre kvalitet.

En omfattende international kortlægning kaster nyt lys over Danmarks lave produktivitetsvækst. En analyse af ledelsens performance i 6.000 virksomheder fordelt på 17 lande dokumenterer, at lederskabet mere end noget andet er afgørende for virksomhedernes produktivitet. Ledelseskvaliteten er højest i konkurrenceudsatte, store, globaliserede og internationalt ejede virksomheder. Disse virksomhedstyper fylder forsvindende lidt i det danske erhvervslandskab.

Danmarks muligheder for at blive et trafikalt knudepunkt for Nordeuropa og de vækstmuligheder, det giver.