Danmarks handelsbalance er næsten 30 milliarder kr. bedre over for Tyskland, end det fremgår af de officielle handelstal, men 24 milliarder dårligere over for Sverige, USA og Kina tilsammen. Det viser nye opsigtsvækkende tal fra OECD og WTO. De nye tal er et vigtigt kompas for regeringen i den aktuelle debat om Danmarks konkurrenceevne, fordi de giver et mere præcist billede af, hvor der skabes værdi og job i dansk erhvervsliv. Deer derfor afgørende for den danske regerings aktuelle bestræbelser på at styrke Danmarks konkurrenceevne, vurderer en række eksperter. Tallene viser bl.a., at en højere produktivitet i servicesektoren vil være enormt vigtig for at styrke eksporten.

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Greentech-industrierne er de nye solopgangserhverv. Politikere og erhvervsledere overalt på kloden har indset, at ressourceeffektivitet er nøglen til ny vækst. Det globale greentech-marked står til at blive mere end fordoblet til 4.400 mia. euro i 2025. Men EU mangler en langsigtet europæisk energilovgivning og det blokere for et historisk investeringsboom. Kun stærkt grønt lederskab i Berlin, Bruxelles og København kan frisætte Europas og Danmarks fulde grønne vækstpotentiale, viser Mandag Morgens 4D Foresight-analyse af udsigterne for greentech-industrien frem mod 2020.

En stabil skattepolitik og forudsigelig skattepraksis er vigtigere end selve skattesatsen, når virksomheder vælger, hvilket land de skal lægge deres næste investeringer i. Det stiller Danmark dårligt i den internationale konkurrence – for vi er kendt som en dyr skattejungle, hvor nye regler og fortolkninger konstant skyder frem.

Danske produktionsvirksomheder er langt dårligere til at bruge robotter i deres produktion end deres konkurrenter i f.eks. Sverige og Tyskland, og det koster dyrt på dansk konkurrenceevne. Virksomhederne holder bl.a. igen, fordi de  frygter, at ordrebøgerne ikke kan bære investeringen. Men på langt sigt er robotten deres overlevelse, siger eksperter.

Når danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, mister de samtidig vigtige kompetencer, der ellers kunne have været en kilde til ny innovation. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Danske virksomheder bør bestræbe sig på at holde produktionen på danske breddegrader, og det skal ikke kun ske i kraft af lavere løn eller selskabsskat. De skal selv tænke på en helt ny måde, mener professoren bag undersøgelsen.

På trods af årelang debat og positive politiske tilkendegivelser er OPP på infrastrukturområdet aldrig kommet i gang. Til dato er der kun gennemført et enkelt OPP-projekt på dette område i Danmark – og ingen nye er på vej. Nu går pensionsselskaberne i offensiven for at blive i stand til at imødegå nogle af de barrierer, som i dag udgør den reelle hindring for realiseringen af denne type OPP-projekter. Med udredningen ønsker pensionsselskaberne at præsentere nye risiko- og finansieringsmodeller samt at identificere potentielle kommende OPP-projekter inden for infrastruktur og transport.

Både på handels- og miljøområdet lagde USA’s præsident, Barack Obama, op til et tættere samarbejde med EU. Hans invitation til en historisk frihandelsaftale mellem de to kontinenter blev straks grebet med kyshånd i Bruxelles, og hans bebudede offensiv for om nødvendigt at gennemtvinge en markedsbaseret grøn omstilling af det amerikanske samfund kan gøre USA og EU til allierede i klima-kampen.

Mens den politiske debat bølger om det grønlandske mineeventyr, vokser danske virksomheders interesse for at tage til Grønland og være med som underleverandører for den indrykkende mineindustri. Rekordmange danskere deltog således i den netop overståede erhvervskonference ”Future Greenland”, som Grønlands Arbejdsgiverforening holdt i sidste uge. Men hvis danske virksomheder skal have en bid af kagen, kræver det strategiske partnerskaber, der opfylder mineindustriens behov.

Ny transportinfrastruktur driver i de kommende år global vækst og nationers konkurrencekraft. Danmark har gode forudsætninger for at gøre grøn transport til en indbringende forretning. Skal potentialet indfries, kræver det imidlertid dels en tæt integration mellem Danmarks energi- og transportinfrastruktur, dels en langt mere sammenhængende infrastruktur på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, som kan understøtte væksten i dansk erhvervsliv generelt. Og det vil kræve et radikalt opgør med den måde, infrastruktur i dag planlægges, finansieres og drives på. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af de udfordringer og muligheder, der venter med investeringer i transportnettet for 130 milliarder kr. frem til 2020.

Beskæftigelsen i den offentlige sektor er på vej ned, og tendensen vil fortsætte helt frem til 2020. I Mandag Morgens store velfærdsanalyse, et survey til godt 1200 velfærdsledere i først og fremmest den offentlgie sektor, svarer hver sjette leder ligefrem, at den offentlige sektor vil beskæftige mindre end 690.000 fuldtidsansatte i 2020. Det er langt under de 735.000, der var gennemsnittet under VK-regeringerne i 00’erne. 8 ud af 10 mener, ydelser skal prioriteres til borgere med størst behov. Samtidig oplever de høje krav til dokumentation og håber på afbureaukratisering.

Sociale værdipapirer står over for et gennembrud i USA, efter at millionbyen New York har underskrevet en aftale med den private investeringsbank Goldman Sachs. Staten Massachusetts, byen Fresno i Californien og flere andre amerikanske stater og byer udvikler nu de såkaldte sociale obligationer for at se, om private investeringer i social forebyggelse kan betale sig både for samfundet og investeringsvirksomhederne. Kritikerne advarer om, at den sociale indsats bliver fragmenteret, når markedet lukkes ind på det sociale område.

Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.

Nul-affald-strategier er en rigtig god forretning, lyder budskabet i en ny rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation. Den anslår, at fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare op til 706 milliarder dollar årligt ved at erstatte nye materialer i produktionen med genanvendte materialer fra restprodukter og affald. Samtidig rummer udviklingen et stort potentiale for at skabe nye job og give virksomheder en konkurrencefordel i form af nye innovative produkter. Herhjemme har Arla og Carlsberg iværksat en række initiativer for at reducere affald og genanvende det spild og ressourceforbrug, der ikke kan undgås i produktionen.

Markedet for lægemidler når svimlende 1,6 billioner dollar i 2020. Men selv om fremtiden tegner både lys og lovende, skal medicinalindustrien have rettet op på både intern forskningskrise og kundernes betalingsvilje over for den nyeste medicin, hvis potentialerne til fulde skal indfries. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af medicinalindustrien baseret på analysemodellen 4D Foresight. Mens veloplyste patienter stiller krav om de nyeste lægemidler, aftager de vestlige lande ikke længere per automatik de dyreste og nyeste lægemidler. I vækstøkonomierne vil behovet for medicin stige – især til kronikere.

Danmark skal passe på ikke at fokusere for ensidigt på produktivitet. Det er en umulig kamp, der i sidste ende vil sende al aktivitet til lavtlønslande. Det mener INSEAD-professor og moder til Blue Ocean-strategien Renée Mauborgne: ”Uden kreativitet har højomkostningslande som Danmark intet at sælge,” advarede hun danske erhvervsledere samlet til VL-døgnet i København.

At skrue på rammevilkår som løn, skat og afgifter løser ikke Danmarks konkurrenceevneproblemer. Det er budskabet fra en række fremtrædende danske erhvervsledere. De efterlyser mere visionære og  fokuserede erhvervspolitiske tiltag, der rækker længere end behovet for at skabe arbejdspladser her og nu. Skarpere prioriteringer, investeringer i infrastruktur og offentlig-private samarbejder er nogle af de instrumenter, der kan skabe private job på både kort og langt sigt. Novozymes’ kommende topchef efterlyser en ”industripolitisk vision” fra regeringens side.

Innovation er blevet en besættelse i og omkring den offentlige sektor. Denne rapport er ingen undtagelse. Og dog alligevel. For i rapporten stiller vi spørgsmålet: Virker den innovation, vi er i gang med? I rapporten kaster vi et kritisk blik på det innovationsarbejde, der foregår mange steder i den offentlige sektor. For på trods af…

Grønland kan blive fundamentalt forandret af massive udenlandske investeringer i bl.a. råstofudvinding. Skal det lille samfund kunne håndtere masseindvandring, miljøpåvirkninger og nye krav til uddannelse og infrastruktur, kræver det nye alliancer, der kan fremtidssikre Grønland, siger virksomheder og politikere. Fagforeninger og arbejdsgivere har været kritiske over for den nye storskalalov, men vil også samarbejde om de aftaler med internationale virksomheder, der skal falde på plads i 2013. 

De kommende år står den danske landbrugs- og fødevaresektor over for et potentielt vækstboom. Globale megatrends som fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskrise skaber behov for en intensivering af den traditionelle produktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Hvis den danske fødevarebranche skal have del i væksten, vil det dog kræve en gennemgribende omstilling fra den traditionelle ’jord til bord’ produktion til en mere vidensbaseret produktion, hvor bæredygtighed og kvalitet er i højsædet. Udviklingen går imod en agroindustri. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som beskriver mulighederne for den danske fødevarebranche de kommende 5-10 år.