Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Den globale kamp om at tiltrække forskningskroner fra medicinalindustrien skærpes, og Danmark taber terræn i Europa. Aggressive konkurrenter sætter toppolitikere i front og tilbyder mange patienter, hurtig sagsbehandling og lave priser. Udenlandske selskaber i Danmark efterlyser handling.

Regeringens “Vækstplan DK” risikerer at forringe og forhale Danmarks omstilling til de nye globale konkurrencevilkår. Den bygger på en fundamental misfortolkning af Danmarks reelle konkurrencesituation, den trodser årtiers advarsler om risikoen for kroniske vækstproblemer, og den ser bort fra mange års forslag til langsigtede og ambitiøse vækststrategier. Danmark er på vej til at blive et af verdens mest forsømte foregangslande.

Genfød den offentlige sektor som et innovationslokomotiv for det private erhvervsliv, anbefaler fem af regeringens vækstteams. Hvert år køber den offentlige sektor for 300 milliarder kr., og var blot en lille andel dedikeret til nytænkning og innovation, ville det hjælpe danske virksomheder til nye produkter og markeder. Men nedskæringer i de offentlige udgifter, udbudsreglerne og den nye praksis med billige indkøb lægger alvorlige hindringer i vejen for ambitionerne.

Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at ”redde” og ”lappe på” den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis…

"Stærke virksomheder, flere job” hedder det i regeringens nye vækstplan. Men det bliver ikke grønne job, for der er langt mellem de grønne visioner, mener både formanden for regeringens grønne vækstteam, økologerne og ingeniørernes formand. Førstnævnte, Danfoss-chefen Niels B. Christiansen, er dog i stil med sine kolleger i erhvervslivet godt tilfreds med planen, som han mener "rammer målskiven rigtig, rigtig pænt".

”Bryd siloerne ned og fokuser på kreativitet”. Sådan lyder svaret på Danmarks vækstproblemer fra den franske ekspert i Blue Ocean Strategy, Insead-professor Andrew Shipilov. ”Det handler om effektiv ressourceudnyttelse og om at få genskabt folks lyst til at arbejde,” siger han i et interview med Mandag Morgen om, hvordan stater kan bruge virksomhedernes strategiværktøj.

I stedet for at skære i energi- og miljøafgifterne kan smartere grønne afgifter sikre både miljø og konkurrenceevne. Ifølge en række eksperter er det muligt at designe indretningen af energi- og miljøafgifter på en sådan måde, at de opfylder deres formål om at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer uden at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. De opfordrer regeringen til at strømline de grønne afgifter og gøre op med årtiers tilfældige knopskydninger.

Løft blikket fra afgifterne og stil skarpt på administrationen af dem i stedet, opfordrer eksperter. I 2011 løb regningen for administrative byrder op i 23,4 milliarder kr., viser en opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Det svarer ifølge Dansk Industri til mere end 60.000 fuldtidsmedarbejdere i private administrative stillinger. Penge som kunne have været brugt på produktion og udvikling.

Et af de helt store problemer for Danmarks konkurrenceevne er, at vi har markant højere priser og omkostninger på hjemmemarkedet end en række af vore nabolande. Men skatter og afgifter forklarer faktisk kun 9 pct. af prisforskellen. Hovedårsagen til de høje priser og omkostninger er manglende konkurrence på hjemmemarkedet, viser Mandag Morgens analyse. Skal Danmarks ydre konkurrenceevne styrkes, kræver det også en langt stærkere indre konkurrencekraft. Ny konkurrencelov træder i kraft i dag, men regeringen forbereder allerede nu flere initiativer.

Flere danske SMV’er har indset, at fremtidens ordrer og kunder skal vindes på evnen til at håndtere materialer og ressourcer. De nøjes ikke kun med at spare på energi og vand, men genanvender materialer i deres produktion og sigter med tiden på at blive affaldsfri. Ifølge organisationer som OECD, World Economic Forum og EU er de på rette vej, for ressourceeffektivitet vil overhale løn som virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter. Udviklingen baner vej for innovation af nye produkter og forretningsmodeller. Men omstillingen er krævende, og de fleste klarer den kun med hjælp udefra. Danmark kan lære af Storbritannien og Tyskland, hvor offentlige investeringer i ressourceeffektivitet skaber gode tal på SMV’ernes bundlinje.

Danmarks handelsbalance er næsten 30 milliarder kr. bedre over for Tyskland, end det fremgår af de officielle handelstal, men 24 milliarder dårligere over for Sverige, USA og Kina tilsammen. Det viser nye opsigtsvækkende tal fra OECD og WTO. De nye tal er et vigtigt kompas for regeringen i den aktuelle debat om Danmarks konkurrenceevne, fordi de giver et mere præcist billede af, hvor der skabes værdi og job i dansk erhvervsliv. Deer derfor afgørende for den danske regerings aktuelle bestræbelser på at styrke Danmarks konkurrenceevne, vurderer en række eksperter. Tallene viser bl.a., at en højere produktivitet i servicesektoren vil være enormt vigtig for at styrke eksporten.

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Greentech-industrierne er de nye solopgangserhverv. Politikere og erhvervsledere overalt på kloden har indset, at ressourceeffektivitet er nøglen til ny vækst. Det globale greentech-marked står til at blive mere end fordoblet til 4.400 mia. euro i 2025. Men EU mangler en langsigtet europæisk energilovgivning og det blokere for et historisk investeringsboom. Kun stærkt grønt lederskab i Berlin, Bruxelles og København kan frisætte Europas og Danmarks fulde grønne vækstpotentiale, viser Mandag Morgens 4D Foresight-analyse af udsigterne for greentech-industrien frem mod 2020.

En stabil skattepolitik og forudsigelig skattepraksis er vigtigere end selve skattesatsen, når virksomheder vælger, hvilket land de skal lægge deres næste investeringer i. Det stiller Danmark dårligt i den internationale konkurrence – for vi er kendt som en dyr skattejungle, hvor nye regler og fortolkninger konstant skyder frem.

Danske produktionsvirksomheder er langt dårligere til at bruge robotter i deres produktion end deres konkurrenter i f.eks. Sverige og Tyskland, og det koster dyrt på dansk konkurrenceevne. Virksomhederne holder bl.a. igen, fordi de  frygter, at ordrebøgerne ikke kan bære investeringen. Men på langt sigt er robotten deres overlevelse, siger eksperter.

Når danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, mister de samtidig vigtige kompetencer, der ellers kunne have været en kilde til ny innovation. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Danske virksomheder bør bestræbe sig på at holde produktionen på danske breddegrader, og det skal ikke kun ske i kraft af lavere løn eller selskabsskat. De skal selv tænke på en helt ny måde, mener professoren bag undersøgelsen.

På trods af årelang debat og positive politiske tilkendegivelser er OPP på infrastrukturområdet aldrig kommet i gang. Til dato er der kun gennemført et enkelt OPP-projekt på dette område i Danmark – og ingen nye er på vej. Nu går pensionsselskaberne i offensiven for at blive i stand til at imødegå nogle af de barrierer, som i dag udgør den reelle hindring for realiseringen af denne type OPP-projekter. Med udredningen ønsker pensionsselskaberne at præsentere nye risiko- og finansieringsmodeller samt at identificere potentielle kommende OPP-projekter inden for infrastruktur og transport.

Både på handels- og miljøområdet lagde USA’s præsident, Barack Obama, op til et tættere samarbejde med EU. Hans invitation til en historisk frihandelsaftale mellem de to kontinenter blev straks grebet med kyshånd i Bruxelles, og hans bebudede offensiv for om nødvendigt at gennemtvinge en markedsbaseret grøn omstilling af det amerikanske samfund kan gøre USA og EU til allierede i klima-kampen.

Mens den politiske debat bølger om det grønlandske mineeventyr, vokser danske virksomheders interesse for at tage til Grønland og være med som underleverandører for den indrykkende mineindustri. Rekordmange danskere deltog således i den netop overståede erhvervskonference ”Future Greenland”, som Grønlands Arbejdsgiverforening holdt i sidste uge. Men hvis danske virksomheder skal have en bid af kagen, kræver det strategiske partnerskaber, der opfylder mineindustriens behov.