Små og mellemstore virksomheder er i centrum i de politiske forhandlinger om regeringens vækstplan. Alligevel føler virksomhederne sig overhørt. Derfor vil de ejerledede virksomheder oprette et erhvervspolitisk ejerlederforum, der skal blande sig mere i vækstdebatten og sætte fokus på de virksomheder, der skal skabe Danmarks fremtid. Venstre har tænkt sig at prioritere emnet under forhandlinger, men ved ikke helt hvordan.

Landet rundt dør gode forretningsideer, fordi iværksættere ikke kan skaffe den mellemfinansiering, der skal til, før støttekroner fra offentlige puljer og fonde kan udbetales. Gode ideer risikerer at dø i de små virksomheder, fordi de ikke tør binde an med de ordninger, der netop skulle hjælpe dem til vækst, lyder det fra revisorernes brancheforening. Kreditklemmen er stadig den absolut største hindring for succes i vækstlaget af danske virksomheder, og de nye erhvervsobligationer i regeringens Vækstplan DK løser ikke problemet, advarer erhvervsorganisationerne.

Praktiske valgfag i de sidste tre år af folkeskolen løser ikke erhvervsskolernes problemer med frafald og svag rekruttering. Forskerne bag Danmarks største kortlægning af erhvervsuddannelserne skyder forslaget fra Kommunernes Landsforening ned og advarer mod et tidligt erhvervsvalg for unge, som blot vil øge den sociale ubalance i deres uddannelsesvalg. I stedet er der brug for, at alle folkeskolens elever oplyses bedre om alternativer til gymnasierne. Det kan redde erhvervsuddannelserne fra den krise, de befinder sig i med tårnhøjt frafald og dalende tilgang af nye elever.

Det aktuelle kamp mellem Danmarks Lærerforening og centralmagten på Slotsholmen er en strid mellem to grundlæggende forskellige syn på verden. Arbejdstiderne er et afgørende strategisk højdedrag.

Trods regeringens ønske om at sikre alle adgang til hurtigt og stabilt bredbånd i 2020, vil mellem 20 og 30 pct. af befolkningen kun have adgang til hurtigt bredbånd over mobilen, hvor kapaciteten er begrænset og adgangen ustabil. Også i 2020 vil danskerne altså opleve store forskelle på deres adgang til hurtigt bredbånd, og den nuværende situation med et A- og et B-hold vil stadig være en realitet.

13 år med teleselskaberne i front for bredbåndsudbygningen har skabt et Danmark med meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd. Selv om skiftende regeringer og flertal i Folketinget har holdt fast i teleforligets princip om, at udbygningen af bredbånd i Danmark skal foregå på markedets præmisser, bliver der stillet flere og flere krav til teleselskaberne for at sikre, at alle danskere får lige adgang. Ønsket om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd, får nu et flertal i Folketinget til at rette blikket mod teleselskaberne. ”Det er en god ide at dele infrastruktur. Helt på samme måde, som TDC skal dele sine kobberkabler med andre selskaber, kunne man også forestille sig, at selskaberne deler kapaciteten på fiberkablerne med hinanden,” siger Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne.

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Den globale kamp om at tiltrække forskningskroner fra medicinalindustrien skærpes, og Danmark taber terræn i Europa. Aggressive konkurrenter sætter toppolitikere i front og tilbyder mange patienter, hurtig sagsbehandling og lave priser. Udenlandske selskaber i Danmark efterlyser handling.

Regeringens “Vækstplan DK” risikerer at forringe og forhale Danmarks omstilling til de nye globale konkurrencevilkår. Den bygger på en fundamental misfortolkning af Danmarks reelle konkurrencesituation, den trodser årtiers advarsler om risikoen for kroniske vækstproblemer, og den ser bort fra mange års forslag til langsigtede og ambitiøse vækststrategier. Danmark er på vej til at blive et af verdens mest forsømte foregangslande.

Genfød den offentlige sektor som et innovationslokomotiv for det private erhvervsliv, anbefaler fem af regeringens vækstteams. Hvert år køber den offentlige sektor for 300 milliarder kr., og var blot en lille andel dedikeret til nytænkning og innovation, ville det hjælpe danske virksomheder til nye produkter og markeder. Men nedskæringer i de offentlige udgifter, udbudsreglerne og den nye praksis med billige indkøb lægger alvorlige hindringer i vejen for ambitionerne.

Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at ”redde” og ”lappe på” den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis…

"Stærke virksomheder, flere job” hedder det i regeringens nye vækstplan. Men det bliver ikke grønne job, for der er langt mellem de grønne visioner, mener både formanden for regeringens grønne vækstteam, økologerne og ingeniørernes formand. Førstnævnte, Danfoss-chefen Niels B. Christiansen, er dog i stil med sine kolleger i erhvervslivet godt tilfreds med planen, som han mener "rammer målskiven rigtig, rigtig pænt".

”Bryd siloerne ned og fokuser på kreativitet”. Sådan lyder svaret på Danmarks vækstproblemer fra den franske ekspert i Blue Ocean Strategy, Insead-professor Andrew Shipilov. ”Det handler om effektiv ressourceudnyttelse og om at få genskabt folks lyst til at arbejde,” siger han i et interview med Mandag Morgen om, hvordan stater kan bruge virksomhedernes strategiværktøj.

I stedet for at skære i energi- og miljøafgifterne kan smartere grønne afgifter sikre både miljø og konkurrenceevne. Ifølge en række eksperter er det muligt at designe indretningen af energi- og miljøafgifter på en sådan måde, at de opfylder deres formål om at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer uden at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. De opfordrer regeringen til at strømline de grønne afgifter og gøre op med årtiers tilfældige knopskydninger.

Løft blikket fra afgifterne og stil skarpt på administrationen af dem i stedet, opfordrer eksperter. I 2011 løb regningen for administrative byrder op i 23,4 milliarder kr., viser en opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Det svarer ifølge Dansk Industri til mere end 60.000 fuldtidsmedarbejdere i private administrative stillinger. Penge som kunne have været brugt på produktion og udvikling.

Et af de helt store problemer for Danmarks konkurrenceevne er, at vi har markant højere priser og omkostninger på hjemmemarkedet end en række af vore nabolande. Men skatter og afgifter forklarer faktisk kun 9 pct. af prisforskellen. Hovedårsagen til de høje priser og omkostninger er manglende konkurrence på hjemmemarkedet, viser Mandag Morgens analyse. Skal Danmarks ydre konkurrenceevne styrkes, kræver det også en langt stærkere indre konkurrencekraft. Ny konkurrencelov træder i kraft i dag, men regeringen forbereder allerede nu flere initiativer.

Flere danske SMV’er har indset, at fremtidens ordrer og kunder skal vindes på evnen til at håndtere materialer og ressourcer. De nøjes ikke kun med at spare på energi og vand, men genanvender materialer i deres produktion og sigter med tiden på at blive affaldsfri. Ifølge organisationer som OECD, World Economic Forum og EU er de på rette vej, for ressourceeffektivitet vil overhale løn som virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter. Udviklingen baner vej for innovation af nye produkter og forretningsmodeller. Men omstillingen er krævende, og de fleste klarer den kun med hjælp udefra. Danmark kan lære af Storbritannien og Tyskland, hvor offentlige investeringer i ressourceeffektivitet skaber gode tal på SMV’ernes bundlinje.