Frederikshavn Kommune kræver – helt imod sædvanlig praksis – en fuld VVM-redegørelse, inden der prøvebores efter skifergas i kommunen. Fuldstændig uhørt, lyder kritikken fra Total og Nordsøfonden, der nu genovervejer projektet. Kommunens borgmester føler sig fanget i en diskussion, der burde tages på nationalt niveau, og efterlyser, at regeringen kommer stærkere på banen.

Det bliver kostbart for danske bankkunder, pensionssparere og virksomheder, når 11 eurolande fra 1. januar 2014 indfører en finansiel transaktionsskat. Prisen bliver formentlig et godt stykke over en milliard kr., som skal betales til statskasserne i de lande, der indfører skatten. Den danske regering har hidtil afvist at indføre finansskatten, der ville kunne indbringe den danske statskasse godt 6 milliarder kr. om året. I stedet vil man som led i Vækstplan DK øge den nuværende beskatning på arbejdspladser i sektoren. Det dobbelte skattesmæk kan føre til tab af arbejdspladser i finanssektoren, advarer FTF.

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

En overflod af ufaglærte uden jobmuligheder og et stigende behov for faglærte medarbejdere. Sådan er situationen i dansk industri, og den kan i sig selv bidrage til at skubbe produktionsjob ud af landet – helt modsat regeringens erklærede målsætning i Vækstplan DK. Planens ene ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelse skal løfte kompetencerne og fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt produktionsland. Men først må der ryddes op i det uoverskuelige system for efteruddannelse, der mest af alt ligner en bureaukratisk jungle.

De kriseramte EU-lande er alle ved at adoptere Tysklands syn på industripolitik, konkurrenceevne og eksport. I USA ser præsident Barack Obama heller intet alternativ til at have konkurrencedygtige industrier, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at samle globaliseringens hidtidige tabere i den lavere middelklasse op. Det er ifølge Mandag Morgens analyse de dybe drivkræfter bag udsigten til, at Europa og USA nu, snart 70 år efter Anden Verdenskrig, går i gang med at etablere et indre marked tværs over Atlanterhavet.

Medicinalindustrien og skibsfarten vil set fra dansk side blive de store vindere af en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Til gengæld vil en sådan aftale udfordre landbruget, vurderer handelsminister Pia Olsen Dyhr i dette interview med Mandag Morgen.

Erhvervsfolk i Danmark, resten af Europa og i USA er begejstrede ved udsigten til, at EU og USA vil indgå en omfattende transatlantisk frihandels- og investeringsaftale. Borgere og virksomheder i Europa og USA vil kunne få milliardfordele – EU alene anslås at kunne tjene næsten 890 milliarder kroner om året på aftalen, der især ventes at give gevinst til medicinalbranchen og søfarten i Danmark. Optimismen er stor omkring aftalen, der har været to årtier undervejs, men kan være en realitet allerede om et par år.

Små og mellemstore virksomheder er i centrum i de politiske forhandlinger om regeringens vækstplan. Alligevel føler virksomhederne sig overhørt. Derfor vil de ejerledede virksomheder oprette et erhvervspolitisk ejerlederforum, der skal blande sig mere i vækstdebatten og sætte fokus på de virksomheder, der skal skabe Danmarks fremtid. Venstre har tænkt sig at prioritere emnet under forhandlinger, men ved ikke helt hvordan.

Landet rundt dør gode forretningsideer, fordi iværksættere ikke kan skaffe den mellemfinansiering, der skal til, før støttekroner fra offentlige puljer og fonde kan udbetales. Gode ideer risikerer at dø i de små virksomheder, fordi de ikke tør binde an med de ordninger, der netop skulle hjælpe dem til vækst, lyder det fra revisorernes brancheforening. Kreditklemmen er stadig den absolut største hindring for succes i vækstlaget af danske virksomheder, og de nye erhvervsobligationer i regeringens Vækstplan DK løser ikke problemet, advarer erhvervsorganisationerne.

Praktiske valgfag i de sidste tre år af folkeskolen løser ikke erhvervsskolernes problemer med frafald og svag rekruttering. Forskerne bag Danmarks største kortlægning af erhvervsuddannelserne skyder forslaget fra Kommunernes Landsforening ned og advarer mod et tidligt erhvervsvalg for unge, som blot vil øge den sociale ubalance i deres uddannelsesvalg. I stedet er der brug for, at alle folkeskolens elever oplyses bedre om alternativer til gymnasierne. Det kan redde erhvervsuddannelserne fra den krise, de befinder sig i med tårnhøjt frafald og dalende tilgang af nye elever.

Det aktuelle kamp mellem Danmarks Lærerforening og centralmagten på Slotsholmen er en strid mellem to grundlæggende forskellige syn på verden. Arbejdstiderne er et afgørende strategisk højdedrag.

Trods regeringens ønske om at sikre alle adgang til hurtigt og stabilt bredbånd i 2020, vil mellem 20 og 30 pct. af befolkningen kun have adgang til hurtigt bredbånd over mobilen, hvor kapaciteten er begrænset og adgangen ustabil. Også i 2020 vil danskerne altså opleve store forskelle på deres adgang til hurtigt bredbånd, og den nuværende situation med et A- og et B-hold vil stadig være en realitet.

13 år med teleselskaberne i front for bredbåndsudbygningen har skabt et Danmark med meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd. Selv om skiftende regeringer og flertal i Folketinget har holdt fast i teleforligets princip om, at udbygningen af bredbånd i Danmark skal foregå på markedets præmisser, bliver der stillet flere og flere krav til teleselskaberne for at sikre, at alle danskere får lige adgang. Ønsket om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd, får nu et flertal i Folketinget til at rette blikket mod teleselskaberne. ”Det er en god ide at dele infrastruktur. Helt på samme måde, som TDC skal dele sine kobberkabler med andre selskaber, kunne man også forestille sig, at selskaberne deler kapaciteten på fiberkablerne med hinanden,” siger Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne.

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Den globale kamp om at tiltrække forskningskroner fra medicinalindustrien skærpes, og Danmark taber terræn i Europa. Aggressive konkurrenter sætter toppolitikere i front og tilbyder mange patienter, hurtig sagsbehandling og lave priser. Udenlandske selskaber i Danmark efterlyser handling.

Regeringens “Vækstplan DK” risikerer at forringe og forhale Danmarks omstilling til de nye globale konkurrencevilkår. Den bygger på en fundamental misfortolkning af Danmarks reelle konkurrencesituation, den trodser årtiers advarsler om risikoen for kroniske vækstproblemer, og den ser bort fra mange års forslag til langsigtede og ambitiøse vækststrategier. Danmark er på vej til at blive et af verdens mest forsømte foregangslande.

Genfød den offentlige sektor som et innovationslokomotiv for det private erhvervsliv, anbefaler fem af regeringens vækstteams. Hvert år køber den offentlige sektor for 300 milliarder kr., og var blot en lille andel dedikeret til nytænkning og innovation, ville det hjælpe danske virksomheder til nye produkter og markeder. Men nedskæringer i de offentlige udgifter, udbudsreglerne og den nye praksis med billige indkøb lægger alvorlige hindringer i vejen for ambitionerne.