Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Trods mange års debat om at få mere balance mellem mænd og kvinder på studier og arbejdspladser går det umådeligt langsomt med at rette op på skævheden. Skal kløften mindskes, forudsætter det en bred palet af indsatser som f.eks. flere fædre på barsel, større opmærksomhed om udfordringen i de enkelte virksomheder og brancher, øget fokus på lønstrukturen mellem arbejdsmarkedets parter, konkrete måltal for unges studier og større vilje fra kvinder til at sprænge glasloftet for at blive leder.

Svejsere, lagerarbejdere og kassedamer er snart en saga blot. Men samtidig tyder alt på, at den nye teknologi vil skabe mindst lige så mange nye arbejdspladser, som der bliver nedlagt. Risikoen er dog, at specielt de ældre generationer, der ikke er vokset op med de nye teknologier, bliver tabere i omstillingen, hvis ikke der sættes massivt ind med efteruddannelse for at øge deres kompetencer på området. I stedet for selv at udføre det manuelle arbejde skal industriarbejderen nu betjene robotten, der tager over. Det samme vil gøre sig gældende inden for servicefagene, lyder konklusionen fra en række af landets førende it- og teknologiforskere, som Mandag Morgen har talt med.

Hjemstavnsbundne danskere og et samfund, der ikke værdsætter international erfaring, truer Danmarks fremtid i den globale konkurrence. Mens emigrationen i EU er steget med 33 pct. i det sidste årti, er danskernes udrejselyst fastfrosset. Når vi alligevel rejser ud for at få international arbejdserfaring, sker det til trods for, snarere end på grund af, de incitamenter, samfundet opstiller, siger eksperter.

30 mdr. efter at Danmarks BNP målt i løbende priser nåede op på samme niveau som før krisen, halter beskæftigelsen bagefter og ligger stadig lavere end før krisen. Trods vækstpakke vil den jobløse vækst fortsætte. Sådan lyder de mørke udsigter for beskæftigelsen ifølge tidligere overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen. Tendensen er international – ligesom krisen – og teknologi og it er bag jobløs vækst i USA. ”Vi er ved begyndelsen af krisen,” siger amerikansk topøkonom.

Sjældent har dansk erhvervsliv haft så mange roser til et regeringsinitiativ som Vækstplan DK. Men den brede politiske opbakning bør udnyttes til at tage det næste skridt, lyder opfordringen fra en række topchefer. Danmark har brug for fastlægge en langsigtet kurs for den fremtidige erhvervspolitik. Konsistens og politisk forudsigelighed er helt afgørende for at sikre morgendagens vækst og job gennem ny innovation.
 

Danmark har været alt for forhippet på at være foregangsland i EU. Politikerstanden og embedsværket overfortolker reglerne fra Bruxelles. Det går hårdt ud over dansk erhvervsliv, som hver dag står op til strengere krav end konkurrenterne i de andre medlemslande, lyder advarslen fra en række af landets største erhvervsorganisationer. Hvert år koster de danske overfortolkninger et større milliardbeløb, lyder vurderingen.

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen ved at slække på en række EU-regler i Danmark. Det kan bl.a. føre til, at EU-miljøkrav fremover vil blive slækket. Ifølge erhvervslivets organisationer koster det danske virksomheder milliardtab, at Danmark i en række tilfælde overopfylder EU-lovgivningens krav. Disse argumenter møder nu velvilje i regeringen, som gennem et nyt kontor i Finansministeriet vil sikre, at EU-lovgivning fra særligt Erhvervs-, Miljø- og Fødevareministeriet implementeres således, at det ikke skader virksomhedernes konkurrenceevne.

Skrækforestillinger om forurenet drikkevand og jordskælv præger debatten om skifergas og Danmarks mulige fremtid som skifergasnation. Men beviserne for, at indvinding af den form for energi skulle være mere skadelig end indvindingen af olie og naturgas, findes ikke. Derfor bør debatten om den nye energiform koncentrere sig om, hvorvidt skifergas er godt for den grønne omstilling eller ej, mener professor i miljøret Peter Pagh. Greenpeace mener nej, mens den grønne tænketank, Concito, er mindre afvisende.

De kommende 10 år vil blive skelsættende for fremtidens filantropi. Megatrends som globale kriser, sektoropbrud og globalisering skaber behov for nye aktører, der kan drive udviklingen af fremtidens samfund. Det taler for, at den katalytiske filantropi vil blive den dominerende model i den brede fondssektor. Succesen er dog ikke givet på forhånd, men vil afhænge af, om frontløberne inden for området fortsat vil kunne dokumentere modellens filantropiske værdi. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af den katalytiske filantropi, som beskriver mulighederne for modellen de kommende 10 år.

Frederikshavn Kommune kræver – helt imod sædvanlig praksis – en fuld VVM-redegørelse, inden der prøvebores efter skifergas i kommunen. Fuldstændig uhørt, lyder kritikken fra Total og Nordsøfonden, der nu genovervejer projektet. Kommunens borgmester føler sig fanget i en diskussion, der burde tages på nationalt niveau, og efterlyser, at regeringen kommer stærkere på banen.

Det bliver kostbart for danske bankkunder, pensionssparere og virksomheder, når 11 eurolande fra 1. januar 2014 indfører en finansiel transaktionsskat. Prisen bliver formentlig et godt stykke over en milliard kr., som skal betales til statskasserne i de lande, der indfører skatten. Den danske regering har hidtil afvist at indføre finansskatten, der ville kunne indbringe den danske statskasse godt 6 milliarder kr. om året. I stedet vil man som led i Vækstplan DK øge den nuværende beskatning på arbejdspladser i sektoren. Det dobbelte skattesmæk kan føre til tab af arbejdspladser i finanssektoren, advarer FTF.

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

En overflod af ufaglærte uden jobmuligheder og et stigende behov for faglærte medarbejdere. Sådan er situationen i dansk industri, og den kan i sig selv bidrage til at skubbe produktionsjob ud af landet – helt modsat regeringens erklærede målsætning i Vækstplan DK. Planens ene ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelse skal løfte kompetencerne og fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt produktionsland. Men først må der ryddes op i det uoverskuelige system for efteruddannelse, der mest af alt ligner en bureaukratisk jungle.

De kriseramte EU-lande er alle ved at adoptere Tysklands syn på industripolitik, konkurrenceevne og eksport. I USA ser præsident Barack Obama heller intet alternativ til at have konkurrencedygtige industrier, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at samle globaliseringens hidtidige tabere i den lavere middelklasse op. Det er ifølge Mandag Morgens analyse de dybe drivkræfter bag udsigten til, at Europa og USA nu, snart 70 år efter Anden Verdenskrig, går i gang med at etablere et indre marked tværs over Atlanterhavet.

Medicinalindustrien og skibsfarten vil set fra dansk side blive de store vindere af en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Til gengæld vil en sådan aftale udfordre landbruget, vurderer handelsminister Pia Olsen Dyhr i dette interview med Mandag Morgen.

Erhvervsfolk i Danmark, resten af Europa og i USA er begejstrede ved udsigten til, at EU og USA vil indgå en omfattende transatlantisk frihandels- og investeringsaftale. Borgere og virksomheder i Europa og USA vil kunne få milliardfordele – EU alene anslås at kunne tjene næsten 890 milliarder kroner om året på aftalen, der især ventes at give gevinst til medicinalbranchen og søfarten i Danmark. Optimismen er stor omkring aftalen, der har været to årtier undervejs, men kan være en realitet allerede om et par år.