Der er et kæmpe potentiale i at løfte Danmarks produktivitet med it og digitalisering. Men danskerne og danske virksomheder ved for lidt om it til at udnytte det. I internationale sammenligninger af nationers it-infrastruktur samt i vurderinger af borgeres, virksomheders og offentlige myndigheders it-anvendelse figurerer Danmark fortsat i top ti. Men vi er på vej ned ad ranglisterne. Der er behov for et opgør med politisk silotænkning for at bringe Danmarks it-infrastruktur tilbage i den globale toptre, og borgere og virksomheder må geares langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder. ”Vi har brug for en helt ny digital vækststrategi for Danmark, der omfatter hele samfundet,” siger Pia Rybenfeldt, der er topchef for den globale it-konsulentvirksomhed Capgeminis danske afdeling.

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

En ufleksibel og innovationsfjendsk udbudskultur koster Danmark milliarder af kroner hvert år.  EU er på vej med et nyt udbudsdirektiv, der skal bane vej for mere fleksible og innovative udbudsprocesser. Men Danmarks udbudskultur kan ikke ændres fra Bruxelles alene. Eksperter glæder sig derfor over, at det nye direktiv for første gang skal implementeres som en egentlig dansk udbudslov. De håber, at Folketinget vil bruge lejligheden til at gøre op med det juridiske og tekniske bureaukrati. 

Danmark skal tage langt hårdere fat for at omstille sig fra at være et hjemmemarkedsorienteret forbrugssamfund til at være et eksportorienteret produktionssamfund. Ellers får vi aldrig gang i den økonomiske vækst. Økonomiprofessor ved den schweiziske handelshøjskole IMD, Stéphane Garelli, lægger ikke fingrene imellem i dette eksklusive interview om, hvordan Danmark skal gribe sin vækstudfordring an.

Danmark scorer en 12.-plads på den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD’s seneste ranking af verdens nationers indbyrdes konkurrenceevne. Dermed står vi stort set samme sted i den internationale konkurrence, som vi gjorde i 1997. Samtidig er både Sverige og Tyskland skøjtet op ad listen og figurerer i dag på henholdsvis en fjerde- og en niende-plads. En udvikling, der også afspejler sig i landenes økonomiske væksttal, hvor begge vore naboer er i komfortabelt plus, mens Danmark for snart tredje år i træk svinger omkring nulvækst.

Den offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine af data. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængelige for iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet af frontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationer efterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien. 

Debatten om øv-dage kan føre til flere sygedage, hvis den politiske reaktion på skrækhistorierne er øget mistillid og kontrol, siger ekspert. Ophidselsen over den skørt klingende fraværsdag i nogle offentlige institutioner burde være fortid, for sygefraværet er faktisk dalende i Danmark og allerede langt lavere end i vores nordiske nabolande. Debatten har tvistet begrebet ”øv-dage”, som hidtil har været brugt om akut afspadsering – og som stadig er et strategisk ledelsesredskab, der med succes holder sygefraværet nede på flere offentlige arbejdspladser.

Sygefravær i virksomheder og offentlige institutioner kan nedbringes, hvis man tvinges til at ringe direkte til den ansvarlige chef, viser forskning fra Aarhus Universitet. Det er også erfaringen på fritidshjemmet Bakkehuset på Amager, der udmærker sig som en af de daginstitutioner i København, hvor personalet har det laveste sygefravær. Det handler om god ledelse, viser forskningen.

Vi står på tærsklen til en digital revolution, der rækker langt ud over it-branchen. De kolossale og voksende datamængder bliver en eftertragtet råvare med mangfoldige anvendelsesmuligheder i erhvervslivet og i en lang række samfundssektorer. Intelligent brug af data kan spare 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, løfte indtjeningen markant i private virksomheder og skabe helt nye vækstbrancher. Barack Obama og andre toppolitikere har sat data højt på den politiske dagsorden, men danske beslutningstagere tøver.

Regeringen er efter statsministerens eget udsagn gået ”reform-amok” med det ene langsigtede strukturpolitiske tiltag efter det andet. Men i en situation med stor usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed virker regeringens krisebehandling ikke efter hensigten.

Det er ikke mangel på iværksættere og nye ideer, der bremser den bæredygtige omstilling, men mangel på mod og ambitioner fra politikerne. Det mener den internationale CSR-guru Wayne Visser. I stedet for stadig flere diktater og rapporteringskrav efterlyser han målrettet hjælp til de grønne og sociale iværksættere.

Katalytisk filantropi ændrer fundamentalt spillereglerne for de filantropiske fonde, der ønsker at blive synlige og ambitiøse samfundsudviklere. Den nye form for filantropi kalder på nytænkning, nye arbejdsformer og udvikling af fondenes kompetencer. Mandag Morgen har identificeret fem grundlæggende forudsætninger, der er afgørende for succes på dette område.

Den katalytiske filantropi udstikker linjerne for en ny model for filantropisk arbejde. Dette ses tydeligt hos frontløberne på området, som har nydefineret deres rolle og taget helt nye arbejdsredskaber i brug. Dermed fremstår de som rollemodeller for en ny filantropisk kultur, der baserer sig på en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat, som tegner rammen for deres aktiviteter.

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

En håndfuld kolleger fra Nokia smed trygheden over bord og overvandt den lønmodtagermentalitet, som de var indpodet helt fra barnsben. De sprang ud som iværksættere, da mobilgiganten for to år siden lukkede sin danske afdeling, med noget så umuligt som et højteknologisk stykke hardware. Nu er Acorn Projects i luften med sit banebrydende gps-sportsur. Det begyndte med personlig overvindelse, men viste sig at være endnu sværere end ventet i et Danmark, der ikke er gearet til iværksætteri. Med opbakning fra Nokia og effektiv sparring med forretningsudviklere blev historien om sportsuret Leikr fortællingen om, at hjernekraften til at skabe iværksættersucces er til stede i Danmark. Men at den danske model alligevel gearer os så hårdt til en klassisk lønmodtagerkultur, at gode ideer kun realiseres imod alle odds.

Indtil nu har den danske model sikret gode løn- og arbejdsforhold til alle. Fremover vil det først og fremmest gælde for de bedst uddannede, mens de ufaglærte presses ud af private job og næppe bliver opsuget af et offentligt arbejdsmarked under økonomisk pres. Samtidig bliver kampen om velfærdens milliarder et opgør mellem den veluddannede middelklasse, der kræver bedre service, og de ufaglærtes behov for trygheden fra overførsler. Polariseringen underminerer den danske model og splitter det danske samfund.