Det er ikke mangel på iværksættere og nye ideer, der bremser den bæredygtige omstilling, men mangel på mod og ambitioner fra politikerne. Det mener den internationale CSR-guru Wayne Visser. I stedet for stadig flere diktater og rapporteringskrav efterlyser han målrettet hjælp til de grønne og sociale iværksættere.

Katalytisk filantropi ændrer fundamentalt spillereglerne for de filantropiske fonde, der ønsker at blive synlige og ambitiøse samfundsudviklere. Den nye form for filantropi kalder på nytænkning, nye arbejdsformer og udvikling af fondenes kompetencer. Mandag Morgen har identificeret fem grundlæggende forudsætninger, der er afgørende for succes på dette område.

Den katalytiske filantropi udstikker linjerne for en ny model for filantropisk arbejde. Dette ses tydeligt hos frontløberne på området, som har nydefineret deres rolle og taget helt nye arbejdsredskaber i brug. Dermed fremstår de som rollemodeller for en ny filantropisk kultur, der baserer sig på en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat, som tegner rammen for deres aktiviteter.

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

En håndfuld kolleger fra Nokia smed trygheden over bord og overvandt den lønmodtagermentalitet, som de var indpodet helt fra barnsben. De sprang ud som iværksættere, da mobilgiganten for to år siden lukkede sin danske afdeling, med noget så umuligt som et højteknologisk stykke hardware. Nu er Acorn Projects i luften med sit banebrydende gps-sportsur. Det begyndte med personlig overvindelse, men viste sig at være endnu sværere end ventet i et Danmark, der ikke er gearet til iværksætteri. Med opbakning fra Nokia og effektiv sparring med forretningsudviklere blev historien om sportsuret Leikr fortællingen om, at hjernekraften til at skabe iværksættersucces er til stede i Danmark. Men at den danske model alligevel gearer os så hårdt til en klassisk lønmodtagerkultur, at gode ideer kun realiseres imod alle odds.

Indtil nu har den danske model sikret gode løn- og arbejdsforhold til alle. Fremover vil det først og fremmest gælde for de bedst uddannede, mens de ufaglærte presses ud af private job og næppe bliver opsuget af et offentligt arbejdsmarked under økonomisk pres. Samtidig bliver kampen om velfærdens milliarder et opgør mellem den veluddannede middelklasse, der kræver bedre service, og de ufaglærtes behov for trygheden fra overførsler. Polariseringen underminerer den danske model og splitter det danske samfund.

Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Trods mange års debat om at få mere balance mellem mænd og kvinder på studier og arbejdspladser går det umådeligt langsomt med at rette op på skævheden. Skal kløften mindskes, forudsætter det en bred palet af indsatser som f.eks. flere fædre på barsel, større opmærksomhed om udfordringen i de enkelte virksomheder og brancher, øget fokus på lønstrukturen mellem arbejdsmarkedets parter, konkrete måltal for unges studier og større vilje fra kvinder til at sprænge glasloftet for at blive leder.

Svejsere, lagerarbejdere og kassedamer er snart en saga blot. Men samtidig tyder alt på, at den nye teknologi vil skabe mindst lige så mange nye arbejdspladser, som der bliver nedlagt. Risikoen er dog, at specielt de ældre generationer, der ikke er vokset op med de nye teknologier, bliver tabere i omstillingen, hvis ikke der sættes massivt ind med efteruddannelse for at øge deres kompetencer på området. I stedet for selv at udføre det manuelle arbejde skal industriarbejderen nu betjene robotten, der tager over. Det samme vil gøre sig gældende inden for servicefagene, lyder konklusionen fra en række af landets førende it- og teknologiforskere, som Mandag Morgen har talt med.

Hjemstavnsbundne danskere og et samfund, der ikke værdsætter international erfaring, truer Danmarks fremtid i den globale konkurrence. Mens emigrationen i EU er steget med 33 pct. i det sidste årti, er danskernes udrejselyst fastfrosset. Når vi alligevel rejser ud for at få international arbejdserfaring, sker det til trods for, snarere end på grund af, de incitamenter, samfundet opstiller, siger eksperter.

30 mdr. efter at Danmarks BNP målt i løbende priser nåede op på samme niveau som før krisen, halter beskæftigelsen bagefter og ligger stadig lavere end før krisen. Trods vækstpakke vil den jobløse vækst fortsætte. Sådan lyder de mørke udsigter for beskæftigelsen ifølge tidligere overvismand, økonomiprofessor Torben M. Andersen. Tendensen er international – ligesom krisen – og teknologi og it er bag jobløs vækst i USA. ”Vi er ved begyndelsen af krisen,” siger amerikansk topøkonom.

Sjældent har dansk erhvervsliv haft så mange roser til et regeringsinitiativ som Vækstplan DK. Men den brede politiske opbakning bør udnyttes til at tage det næste skridt, lyder opfordringen fra en række topchefer. Danmark har brug for fastlægge en langsigtet kurs for den fremtidige erhvervspolitik. Konsistens og politisk forudsigelighed er helt afgørende for at sikre morgendagens vækst og job gennem ny innovation.
 

Danmark har været alt for forhippet på at være foregangsland i EU. Politikerstanden og embedsværket overfortolker reglerne fra Bruxelles. Det går hårdt ud over dansk erhvervsliv, som hver dag står op til strengere krav end konkurrenterne i de andre medlemslande, lyder advarslen fra en række af landets største erhvervsorganisationer. Hvert år koster de danske overfortolkninger et større milliardbeløb, lyder vurderingen.

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen ved at slække på en række EU-regler i Danmark. Det kan bl.a. føre til, at EU-miljøkrav fremover vil blive slækket. Ifølge erhvervslivets organisationer koster det danske virksomheder milliardtab, at Danmark i en række tilfælde overopfylder EU-lovgivningens krav. Disse argumenter møder nu velvilje i regeringen, som gennem et nyt kontor i Finansministeriet vil sikre, at EU-lovgivning fra særligt Erhvervs-, Miljø- og Fødevareministeriet implementeres således, at det ikke skader virksomhedernes konkurrenceevne.

Skrækforestillinger om forurenet drikkevand og jordskælv præger debatten om skifergas og Danmarks mulige fremtid som skifergasnation. Men beviserne for, at indvinding af den form for energi skulle være mere skadelig end indvindingen af olie og naturgas, findes ikke. Derfor bør debatten om den nye energiform koncentrere sig om, hvorvidt skifergas er godt for den grønne omstilling eller ej, mener professor i miljøret Peter Pagh. Greenpeace mener nej, mens den grønne tænketank, Concito, er mindre afvisende.

De kommende 10 år vil blive skelsættende for fremtidens filantropi. Megatrends som globale kriser, sektoropbrud og globalisering skaber behov for nye aktører, der kan drive udviklingen af fremtidens samfund. Det taler for, at den katalytiske filantropi vil blive den dominerende model i den brede fondssektor. Succesen er dog ikke givet på forhånd, men vil afhænge af, om frontløberne inden for området fortsat vil kunne dokumentere modellens filantropiske værdi. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af den katalytiske filantropi, som beskriver mulighederne for modellen de kommende 10 år.

Frederikshavn Kommune kræver – helt imod sædvanlig praksis – en fuld VVM-redegørelse, inden der prøvebores efter skifergas i kommunen. Fuldstændig uhørt, lyder kritikken fra Total og Nordsøfonden, der nu genovervejer projektet. Kommunens borgmester føler sig fanget i en diskussion, der burde tages på nationalt niveau, og efterlyser, at regeringen kommer stærkere på banen.