Mere innovation og øget produktivitet er svaret på den offentlige sektors udfordringer med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter service i en tid med begrænsede ressourcer. Men hvad er innovation og produktivitet i praksis – og hvilke barrierer er der for at skabe mere af det? I denne casesamling har Produktivitetskommissionen bedt Mandag Morgen beskrive…

Naturkatastrofer som de aktuelle oversvømmelser i Centraleuropa er ødelæggende og omkostningsfulde, men viser også et voksende forretningspotentiale for den såkaldte katastrofeindustri. Flere danske virksomheder er allerede frontløbere inden for bl.a. vandteknologi, jordskælvsdæmpere og software til at analysere oversvømmelser. I takt med at klimaændringerne øger graden af ekstremt vejr, vil efterspørgslen på innovative produkter inden for miljø- og vandteknologi stige. Men gennembruddet for nye teknologier hæmmes af langsommelige beslutninger blandt de offentlige kunder, siger en dansk producent af mobile dæmninger, der har brugt oversvømmelserne i Ungarn som udstillingsvindue.

København taber stort til Stockholm i kampen om at tiltrække højtuddannede vidensarbejdere fra udlandet. En tolerant udlændingepolitik, et internationalt erhvervsmiljø og en koordineret indsats har gjort den svenske hovedstad til en af Nordeuropas største talentmagneter. En samlet talentstrategi skal nu bringe København tilbage på banen. Men kampen bliver hård, for i Stockholm opruster de også.

Michael Porter og Harvard Business School står bag nyt banebrydende initiativ, Social Progress Index, som måler et samfunds evne til at skabe livskvalitet for borgerne. Dette aktualiserer debatten om udviklingen af helt nye konkurrencemodeller. Der er tale om et valg mellem tre forskellige typer økonomier. Formålet med udviklingen af indekset er at tilvejebringe et mere informeret og analytisk grundlag for at kickstarte den politiske debat om ikke blot, hvad lande skal leve af i fremtiden, men også hvad de skal leve for. På den måde giver SPI de politiske beslutningstagere et mere nuanceret og kvalificeret afsæt for at drøfte forholdet mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne og social robusthed.

Det kunne blive en vindertrumf for regeringen, hvis statsministeren satte sig i spidsen for den digitale omstilling, for den digitale virkelighed er allerede rykket ind i hjertet af vores liv. Det er hårdt påtrængende, at regeringen udvikler en ny og langtidsholdbar vækstplan oven på forårets forkølede sodavandsreform. Helle Thorning-Schmidt bør give sin fremtidsrettede og optimistiske vision for, hvordan Danmark får succes i de næste årtiers vækstkapløb.

Syv års systematisk udrulning af højhastighedsfibernet i Sydjylland har gjort landsdelen til den mest fiberintensive region i Europa. 195.000 af de 300.000 sydjyske husstande kan i dag koble sig på den digitale motorvej, der har gjort Udkantsdanmark til Forkantsdanmark. De resterende er på indenfor tre år, lover den lokale energi- og telekoncern, SE, der vil skabe en digital andelsbevægelse. Overalt i Sydjylland kaster fibernettet nye arbejdspladser, vækst og uddannelsesmuligheder af sig i området, der ellers er hårdt plaget af sin fysiske udkantsplacering.

Digitalt snæversyn hos topledere og politikere kan koste Danmark vækst og konkurrencefordele. De mangler forståelse for, hvordan de digitale muligheder udnyttes bedst muligt. Efter flere år som global frontløber sakker Danmark bagud i det digitale kapløb. Eksperter efterlyser større ambitioner – og handling. Ledernes tøven udfordrer en ellers veletableret grundfortælling om Danmark som global frontløber inden for it og digitalisering.

Der er et kæmpe potentiale i at løfte Danmarks produktivitet med it og digitalisering. Men danskerne og danske virksomheder ved for lidt om it til at udnytte det. I internationale sammenligninger af nationers it-infrastruktur samt i vurderinger af borgeres, virksomheders og offentlige myndigheders it-anvendelse figurerer Danmark fortsat i top ti. Men vi er på vej ned ad ranglisterne. Der er behov for et opgør med politisk silotænkning for at bringe Danmarks it-infrastruktur tilbage i den globale toptre, og borgere og virksomheder må geares langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder. ”Vi har brug for en helt ny digital vækststrategi for Danmark, der omfatter hele samfundet,” siger Pia Rybenfeldt, der er topchef for den globale it-konsulentvirksomhed Capgeminis danske afdeling.

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

En ufleksibel og innovationsfjendsk udbudskultur koster Danmark milliarder af kroner hvert år.  EU er på vej med et nyt udbudsdirektiv, der skal bane vej for mere fleksible og innovative udbudsprocesser. Men Danmarks udbudskultur kan ikke ændres fra Bruxelles alene. Eksperter glæder sig derfor over, at det nye direktiv for første gang skal implementeres som en egentlig dansk udbudslov. De håber, at Folketinget vil bruge lejligheden til at gøre op med det juridiske og tekniske bureaukrati. 

Danmark skal tage langt hårdere fat for at omstille sig fra at være et hjemmemarkedsorienteret forbrugssamfund til at være et eksportorienteret produktionssamfund. Ellers får vi aldrig gang i den økonomiske vækst. Økonomiprofessor ved den schweiziske handelshøjskole IMD, Stéphane Garelli, lægger ikke fingrene imellem i dette eksklusive interview om, hvordan Danmark skal gribe sin vækstudfordring an.

Danmark scorer en 12.-plads på den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD’s seneste ranking af verdens nationers indbyrdes konkurrenceevne. Dermed står vi stort set samme sted i den internationale konkurrence, som vi gjorde i 1997. Samtidig er både Sverige og Tyskland skøjtet op ad listen og figurerer i dag på henholdsvis en fjerde- og en niende-plads. En udvikling, der også afspejler sig i landenes økonomiske væksttal, hvor begge vore naboer er i komfortabelt plus, mens Danmark for snart tredje år i træk svinger omkring nulvækst.

Den offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine af data. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængelige for iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet af frontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationer efterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien. 

Debatten om øv-dage kan føre til flere sygedage, hvis den politiske reaktion på skrækhistorierne er øget mistillid og kontrol, siger ekspert. Ophidselsen over den skørt klingende fraværsdag i nogle offentlige institutioner burde være fortid, for sygefraværet er faktisk dalende i Danmark og allerede langt lavere end i vores nordiske nabolande. Debatten har tvistet begrebet ”øv-dage”, som hidtil har været brugt om akut afspadsering – og som stadig er et strategisk ledelsesredskab, der med succes holder sygefraværet nede på flere offentlige arbejdspladser.

Sygefravær i virksomheder og offentlige institutioner kan nedbringes, hvis man tvinges til at ringe direkte til den ansvarlige chef, viser forskning fra Aarhus Universitet. Det er også erfaringen på fritidshjemmet Bakkehuset på Amager, der udmærker sig som en af de daginstitutioner i København, hvor personalet har det laveste sygefravær. Det handler om god ledelse, viser forskningen.

Vi står på tærsklen til en digital revolution, der rækker langt ud over it-branchen. De kolossale og voksende datamængder bliver en eftertragtet råvare med mangfoldige anvendelsesmuligheder i erhvervslivet og i en lang række samfundssektorer. Intelligent brug af data kan spare 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, løfte indtjeningen markant i private virksomheder og skabe helt nye vækstbrancher. Barack Obama og andre toppolitikere har sat data højt på den politiske dagsorden, men danske beslutningstagere tøver.

Regeringen er efter statsministerens eget udsagn gået ”reform-amok” med det ene langsigtede strukturpolitiske tiltag efter det andet. Men i en situation med stor usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed virker regeringens krisebehandling ikke efter hensigten.