Eksperter roser regeringen for dens nye innovationsstrategi. Men den er langtfra tilstrækkelig til at sikre os en topplacering i det globale vækstkapløb, mener de. Politikerne fokuserer stadig for snævert på teknologi og forskning, og for lidt på vækst og erhvervsfremme.

Specialisterne, der beskæftiger medarbejdere med autisme, skaber hvert år en samfundsøkonomisk gevinst på 87.000 kr. pr. ansat. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. på f.eks. løntilskud og fleksjobydelse, får man 1.375 kr. ud igen. Det dokumenterer den første cost-benefit-analyse af sin art i Danmark. Den viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan spare samfundet for kæmpemæssige udgifter og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund. En stor konference i dag sætter fokus på, hvordan Danmark kan få mere velfærd for pengene ved at forbedre samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder.

Svaret på ”Hvem skal Danmark leve af?” findes ikke i enkelte brancher, teknologier eller forskningsområder. Det findes i de personer, der forstår at være brobyggere imellem det hele og drive ideerne frem til vækst. ”Dyrk dem, støt dem og bliv en del af deres innovative netværk,” lyder fremtidens vinderopskrift ifølge Danmarks fremmeste erhvervsfolk og klyngeforskere. Mandag Morgen har mødt to af de innovative brobyggere: veteranen Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og den kreative serieiværksætter Christer Windeløv-Lidzélius, der er rektor for Kaospiloterne.

Der er grøde i den globale grønne erhvervsbevægelse, der sætter ressourceeffektivitet og social bæredygtighed i centrum af deres forretning, og verden over viser en ny generation af erhvervsledere vejen til bæredygtig vækst. 10 af dem præsenteres af Mandag Morgens internationale initiativ Sustainia i denne uge i New York. De tilhører en voksende grøn erhvervsbevægelse, der sætter ressourceeffektivitet og social bæredygtighed i centrum for forretningen. De driver profitabel virksomhed på at gå i kødet på de svære globale udfordringer, som vokser, i takt med at flere mennesker skal deles om jordens svindende ressourcer. Bevægelsen findes også i Danmark, hvor dens frontløbervirksomheder viser vejen til noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Faktisk har danske virksomheder særligt gode forudsætninger for at klare sig i fremtidens grønne konkurrence, vurderer en af verdens førende eksperter på området.

En af de 10 virksomheder, som er med, når opløbet til Sustainia Award 2013 præsenteres i FN i denne uge, er dansk. Christina Larsen og Lars Bech har gjort den grønne omstilling til en god forretning med virksomheden Neutral, der bl.a. leverer bæredygtigt arbejdstøj til medarbejderne hos Spotify.

På bare tre år har den såkaldte Fredericia-model på ældreområdet spredt sig til hele landet. Udbredelsen er et godt eksempel på, at kommunerne er villige til at lære af hinandens gode ideer, når der er en klar besparelse i sigte. Med en presset økonomi har ingen kommuner nemlig råd til at lade være med at skele til de bedste, siger KL. Men de gode løsninger kræver lokal tilpasning, hvis medarbejderne ikke skal stå af, lyder vurderingen fra en ekspert. Og så nytter det ikke noget, hvis alle bare venter på hinandens gode ideer.

Succesfuld lobbyisme i Bruxelles henter millioner af støttekroner til danske kommuner og regioner. Den regionale danske lobbyindsats er blevet professionaliseret i det seneste årti – i takt med at EU-lovgivningen i stigende grad påvirker kommunalpolitikken. En fokuseret tilgang til interessevaretagelse i Bruxelles giver bedre adgang til EU-støttekroner fra de enorme forsknings- og udviklingsfonde. Det kan sætte skub i lokale danske væksttiltag og forskningsinitiativer.

De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Pædagoger, sygeplejersker og hjemmehjælpere skal have en økonomisk bonus for at skabe gode resultater. Og parterne på det offentlige arbejdsmarked bør se med friske øjne på overenskomsterne. Det anbefaler Produktivitetskommissionen, der dog også fremhæver en række eksempler på, hvordan det allerede kan gøres bedre i dag.

Den danske debat om konkurrenceevnen skal nytænkes grundlæggende og bør fokusere langt mere på at udvikle innovations- og omstillingsevnen frem for bare at sænke løn- og skatteniveauet.  Det kan man udlede af en ny banebrydende bog om konkurrenceevnen, som professor ved Columbia Business School Rita Gunther McGrath. Mandag Morgen har talt med hende og bedt hende give en fremsynet opskrift på, hvordan man styrker virksomheders og nationers konkurrencekraft.

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Danmarks bedste virksomhedsledere har opskriften på ny vækst og flere arbejdspladser. Lederskab bliver den helt store udfordring for Danmarks mange mindre og mellemstore virksomheder. Læs hvorfor og mød tre CEO’er, der har knækket kurven: Systematics Michael Holm, Symphogens Kirsten Drejer og Omadas Morten Boel Sigurdsson.