Det er ikke nok at være begavet og opfindsom – den innovative supermedarbejder skal også fungere i et team, viser Mandag Morgens analyse af innovationsstrategierne hos 15 af Danmarks mest succesrige virksomheder.  Med hjælp fra virksomhedernes HR-chefer sætter vi innovationens Dream Team: 7 holdspillere med passion, risikovillighed og forretningssans. Hør, hvad der driver opfinderen af den gearløse vindmølle, faderen til 40 græsarter, udvikleren af en asiatisk jordbæris og arkitekten bag det bæredygtige byggeri.

Den danske debat om konkurrenceevnen ender ofte i en blindgyde om høje lønninger. Men andre vestlige lande – med tyskerne og Angela Merkel i spidsen – taler nu om at indføre mindsteløn. Det er ikke alene populært blandt lavtlønnede, men også en god forretning for hele samfundet.

Split din iPhone ad og find 16 dele, som Apples udviklere har hentet – gratis – hos blandt andre U.S. Navy. Eksemplet stammer fra den britiske teknologi-professor Mariana Mazzucatos provokerende nye bog, “The Entrepreneurial State”.  I et interview med Mandag Morgen giver hun en regulær opsang til erhvervslivets innovationssnyltere, der kræver en slankere offentlig sektor, mens de lukrerer på de statsansattes innovation.

Eksperter roser regeringen for dens nye innovationsstrategi. Men den er langtfra tilstrækkelig til at sikre os en topplacering i det globale vækstkapløb, mener de. Politikerne fokuserer stadig for snævert på teknologi og forskning, og for lidt på vækst og erhvervsfremme.

Specialisterne, der beskæftiger medarbejdere med autisme, skaber hvert år en samfundsøkonomisk gevinst på 87.000 kr. pr. ansat. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. på f.eks. løntilskud og fleksjobydelse, får man 1.375 kr. ud igen. Det dokumenterer den første cost-benefit-analyse af sin art i Danmark. Den viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan spare samfundet for kæmpemæssige udgifter og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund. En stor konference i dag sætter fokus på, hvordan Danmark kan få mere velfærd for pengene ved at forbedre samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder.

Svaret på ”Hvem skal Danmark leve af?” findes ikke i enkelte brancher, teknologier eller forskningsområder. Det findes i de personer, der forstår at være brobyggere imellem det hele og drive ideerne frem til vækst. ”Dyrk dem, støt dem og bliv en del af deres innovative netværk,” lyder fremtidens vinderopskrift ifølge Danmarks fremmeste erhvervsfolk og klyngeforskere. Mandag Morgen har mødt to af de innovative brobyggere: veteranen Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og den kreative serieiværksætter Christer Windeløv-Lidzélius, der er rektor for Kaospiloterne.

Der er grøde i den globale grønne erhvervsbevægelse, der sætter ressourceeffektivitet og social bæredygtighed i centrum af deres forretning, og verden over viser en ny generation af erhvervsledere vejen til bæredygtig vækst. 10 af dem præsenteres af Mandag Morgens internationale initiativ Sustainia i denne uge i New York. De tilhører en voksende grøn erhvervsbevægelse, der sætter ressourceeffektivitet og social bæredygtighed i centrum for forretningen. De driver profitabel virksomhed på at gå i kødet på de svære globale udfordringer, som vokser, i takt med at flere mennesker skal deles om jordens svindende ressourcer. Bevægelsen findes også i Danmark, hvor dens frontløbervirksomheder viser vejen til noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Faktisk har danske virksomheder særligt gode forudsætninger for at klare sig i fremtidens grønne konkurrence, vurderer en af verdens førende eksperter på området.

En af de 10 virksomheder, som er med, når opløbet til Sustainia Award 2013 præsenteres i FN i denne uge, er dansk. Christina Larsen og Lars Bech har gjort den grønne omstilling til en god forretning med virksomheden Neutral, der bl.a. leverer bæredygtigt arbejdstøj til medarbejderne hos Spotify.

På bare tre år har den såkaldte Fredericia-model på ældreområdet spredt sig til hele landet. Udbredelsen er et godt eksempel på, at kommunerne er villige til at lære af hinandens gode ideer, når der er en klar besparelse i sigte. Med en presset økonomi har ingen kommuner nemlig råd til at lade være med at skele til de bedste, siger KL. Men de gode løsninger kræver lokal tilpasning, hvis medarbejderne ikke skal stå af, lyder vurderingen fra en ekspert. Og så nytter det ikke noget, hvis alle bare venter på hinandens gode ideer.

Succesfuld lobbyisme i Bruxelles henter millioner af støttekroner til danske kommuner og regioner. Den regionale danske lobbyindsats er blevet professionaliseret i det seneste årti – i takt med at EU-lovgivningen i stigende grad påvirker kommunalpolitikken. En fokuseret tilgang til interessevaretagelse i Bruxelles giver bedre adgang til EU-støttekroner fra de enorme forsknings- og udviklingsfonde. Det kan sætte skub i lokale danske væksttiltag og forskningsinitiativer.