Tænketanken EUROPA, som DI og CO-industri lancerede i denne uge, fik ikke nogen flyvende start i medierne. Men med en startkapital på 12 millioner kr. er der lagt op til, at tænketanken skal tage det lange seje træk i bestræbelserne på at flytte danskernes holdning til det europæiske samarbejde. Den brede alliance viser, at fagbevægelsens kernetropper, herunder 3F, har indset, at kampen for gode løn- og arbejdsforhold går via et aktivt engagement i europæisk politik. Både i Dansk Metal og i 3F mener man, at useriøse historier om lakridspiber og kanelsnegle er skadelige for den danske europadebat. Samtidig konstaterer man, at det ikke er hverken fysiske eller mentale grænsebomme, der løser problemerne omkring arbejdskraftens frie bevægelighed og social dumping. DI’s direktør, Karsten Dybvad, advarer om, at det vil være skadeligt for Danmark som industriland at følge den britiske EU-skeptiske linje.

Innovationen udfolder sig bedst mellem forskellige kompetencer og interesser. Det viser erfaringerne fra tre af Danmarks innovative miljøer: I Aarhus forvandler Aarhus Vand og Grundfos forurenet spildevand til ny gødning og vandteknologi. I spilindustrien har producenter, uddannelsesinstitutioner og investorer skabt ny milliardeksport. Og i pharmaindustrien priser Novo Nordisk sit samarbejde med forskere på bl.a. Københavns Universitet.

Evnen til at arbejde i netværk og skabe sammen med andre er et af de mest dominerende fællestræk hos den innovative klasse. I Mandag Morgens kortlægning går karakteristikken igen hos 52 pct. af de nominerede, og internationale eksperter tegner samme profil af innovatørerne. Mødet mellem forskellige kompetencer og interesser er afgørende for at hjælpe dem med at tænke nyt, dræbe dårlige ideer og føre de gode ud i livet. Sådan er det også for innovationen mellem seks af de nominerede i Mandag Morgens kortlægning, som bl.a. går omkring et falsk EU-topmøde, en frustreret far og en middag i Miami.

Mandag Morgens undersøgelse af Danmarks innovative klasse tegner konturerne af en enorm og mangfoldig  innovationskraft. Passion og evnen til nytænkning er dominerende gener i den innovative klasses dna, men samtidig er gruppen mangfoldig på tværs af erhvervsliv, kultur og forskning. Profilen af Danmarks innovative klasse matcher godt med de fem egenskaber, der ifølge international innovationsforskning findes i dna’en hos vor tids største innovatører såsom Amazons stifter, Jeff Bezos, og Skype-stifteren, Niklas Zennström.

Innovative mennesker, der samarbejder på kryds og tværs af traditionelle sektorer, præger i stigende grad samfundsudviklingen. Når hverken staten eller markedet kan løse samfundets problemer, tager alliancer af disse innovative mennesker fra socialt bevidste virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og fonde over og skaber den sociale innovation, der er nødvendig. Tendensen er global – og dansk – og bunder i skrumpende offentlige budgetter, voksende udfordringer og en bølge af innovationskraft fra civilsamfundet. Tendensen er værd at holde øje med, hvis man vil forstå, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer til at se ud.

New Yorks fokus på energieffektiviseringer og klimatilpasning har allerede skabt muligheder for danske virksomheder. Og mulighederne bliver ikke mindre i fremtiden, i takt med at storbyer verden over begynder at tage større ansvar i kampen mod klimaforandringer. Mandag Morgen har mødt New York Citys direktør for planlægning og bæredygtighed, Sergej Mahnovski.

Systemeksport af energipolitisk knowhow kan styrke danske cleantech-løsninger på de globale markeder. Et nyt regeringsinitiativ sigter på at udbrede danske reguleringsprincipper til udvalgte samarbejdslande for at gøde jorden for danske eksportvirksomheder. Ikke mindst markedet for energieffektivisering vokser eksplosivt. Den uproduktive COP19-proces skaber fornyet fokus på de lavthængende frugter, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Danske virksomheder nyder godt af et godt omdømme på området. Men cleantech-branchens frontløbere advarer om, at Danmark må styrke hjemmemarkedet for næste generation af energieffektive løsninger, hvis styrkepositionen skal bevares.

Trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikkert: Vi skal leve af den næste generation. Det bliver stadig tydeligere, at fremtidens velfærd afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til handling. Samfundsudviklingen har medført, at man…

Udviklingslaboratorier med 3D-printere og laserteknologi er på vej ind i den danske folkeskole som del af et ambitiøst forskningsprojekt. De såkaldte fablabs skal forvandle de danske skoleelever fra passive forbrugere til aktive medudviklere af nye digitale produkter. Det kan bidrage til at styrke Danmark som fremtidig industrination, lyder budskabet fra Industriens Fond, der har skudt 3 millioner kr. i projektet.

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Investeringer i vedvarende energi og klimavenlige teknologier er ved at få momentum i udviklingslandene. Både Danmark og FN har etableret klimafonde, der skal bane vej for flere private investeringer, og store dele af den danske udviklingsbistand er nu målrettet grøn vækst i Afrika. Det giver nye muligheder for danske cleantech-virksomheder. ”Kunderne står allerede i butikken,” siger udviklingsministeren. Nomineringerne til årets Sustainia Award, der uddeles på torsdag, viser, at de nye økonomier er en motor for bæredygtig innovation.

Da Alex Ferguson overtog posten som manager for fodboldholdet Manchester United, var klubben i store vanskeligheder: Den havde ikke vundet en titel i næsten 20 år og stod over for en særdeles reel trussel om nedrykning. I de 26 sæsoner under Fergusons ledelse vandt United 38 nationale og internationale titler – næsten dobbelt så mange som nogen anden engelsk klubmanager har opnået – og klubben blev en af de mest værdifulde forretninger i sportens verden. Hvordan det gik til, fik ledelsesprofessor Anita Elberse fra Harvard Business School lov til at undersøge i 2012, der siden viste sig at blive Fergusons sidste sæson. Hun studerede Fergusons ledelsesstil under en række besøg og i dybdegående interview. Resultatet samlede hun i 8 ledelsesprincipper, som hun her præsenterer med Alex Fergusons egne kommentarer. Fodboldlegendens ledelse er i dag en del af Elberses undervisning af erhvervslivets kommende ledere.

Slaget om klodskoncernens overlevelse blev vundet fra det såkaldte war room, som LEGO indrettede efter forbillede fra generaler og hærførere i krig. LEGO vandt sin krig og har siden præsteret voksende milliardoverskud. War room-ledelse er dynamisk og gennemsigtig ledelse uden papir og pc, og de gamle LEGO-ledere er slet ikke i tvivl om, at den vandt dem krigen for LEGO. Nu udbreder de teknikken i en række andre virksomheder, hvor LEGO-lederne har været eller er at finde på direktionsgangen. Samtidig lever war room-redskabet videre i Billund.

Vi får ikke nok ud af vores store investeringer i uddannelse, mener både uddannelsesministeren og Produktivitetskommissionen. En ny undersøgelse kobler studievalg med produktivitetstab og konkluderer, at der er markant forskel på udbyttet af forskellige uddannelser. Morten Østergaard varsler en mere aktiv uddannelsespolitik, der skal få universiteterne til at levere bedre og mere målrettet uddannelse.

Der er brug for en fordobling af det nuværende niveau for globale klimainvesteringer for at forebygge klimaforandringerne. Pengene er egentlig klar, men politiske, juridiske og bureaukratiske risici i både rige og fattige lande får velvillige investorer til at tøve med de grønne investeringer. Der er brug for strukturelle ændringer, privat-offentlige partnerskaber og koalitioner af villige grønne forkæmpere til at bane vej for de store klimainvesteringer, lyder konklusionerne fra ugens klimakonferencer i København.