Når der fødes færre danske børn, sætter det velfærden under pres. Det bør vække bekymring på Christiansborg, men måske er de sidste års politiske prioriteringer netop årsagen til danskernes faldende fertilitet.

Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.

Både hjemlige og internationale økonomer forudser vækst i dansk BNP og beskæftigelse. Dermed kan Helle Thorning-Schmidt få to statsminister-år med en helt ny økonomisk baggrundskulisse. Vælgerne belønner ikke altid en siddende statsminister for at skaffe vækst og job. Til gengæld kan udviklingen spænde ben for blå bloks kriseretorik.

Markedet for bæredygtig energi er inde i en sund modningsproces, hvor statssubsidier fjernes, i takt med at industrien bliver mere konkurrencedygtig. I dette forløb vil nogle virksomheder vokse, mens andre vil gå konkurs. Det spår CEO for Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, i et interview med Mandag Morgen. Han peger på, at vi allerede nu ser de tydelige tegn på, at markedet er på vej op igen efter længere tids investeringstørke.

Tænketanken EUROPA, som DI og CO-industri lancerede i denne uge, fik ikke nogen flyvende start i medierne. Men med en startkapital på 12 millioner kr. er der lagt op til, at tænketanken skal tage det lange seje træk i bestræbelserne på at flytte danskernes holdning til det europæiske samarbejde. Den brede alliance viser, at fagbevægelsens kernetropper, herunder 3F, har indset, at kampen for gode løn- og arbejdsforhold går via et aktivt engagement i europæisk politik. Både i Dansk Metal og i 3F mener man, at useriøse historier om lakridspiber og kanelsnegle er skadelige for den danske europadebat. Samtidig konstaterer man, at det ikke er hverken fysiske eller mentale grænsebomme, der løser problemerne omkring arbejdskraftens frie bevægelighed og social dumping. DI’s direktør, Karsten Dybvad, advarer om, at det vil være skadeligt for Danmark som industriland at følge den britiske EU-skeptiske linje.

Innovationen udfolder sig bedst mellem forskellige kompetencer og interesser. Det viser erfaringerne fra tre af Danmarks innovative miljøer: I Aarhus forvandler Aarhus Vand og Grundfos forurenet spildevand til ny gødning og vandteknologi. I spilindustrien har producenter, uddannelsesinstitutioner og investorer skabt ny milliardeksport. Og i pharmaindustrien priser Novo Nordisk sit samarbejde med forskere på bl.a. Københavns Universitet.

Evnen til at arbejde i netværk og skabe sammen med andre er et af de mest dominerende fællestræk hos den innovative klasse. I Mandag Morgens kortlægning går karakteristikken igen hos 52 pct. af de nominerede, og internationale eksperter tegner samme profil af innovatørerne. Mødet mellem forskellige kompetencer og interesser er afgørende for at hjælpe dem med at tænke nyt, dræbe dårlige ideer og føre de gode ud i livet. Sådan er det også for innovationen mellem seks af de nominerede i Mandag Morgens kortlægning, som bl.a. går omkring et falsk EU-topmøde, en frustreret far og en middag i Miami.

Mandag Morgens undersøgelse af Danmarks innovative klasse tegner konturerne af en enorm og mangfoldig  innovationskraft. Passion og evnen til nytænkning er dominerende gener i den innovative klasses dna, men samtidig er gruppen mangfoldig på tværs af erhvervsliv, kultur og forskning. Profilen af Danmarks innovative klasse matcher godt med de fem egenskaber, der ifølge international innovationsforskning findes i dna’en hos vor tids største innovatører såsom Amazons stifter, Jeff Bezos, og Skype-stifteren, Niklas Zennström.

Innovative mennesker, der samarbejder på kryds og tværs af traditionelle sektorer, præger i stigende grad samfundsudviklingen. Når hverken staten eller markedet kan løse samfundets problemer, tager alliancer af disse innovative mennesker fra socialt bevidste virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og fonde over og skaber den sociale innovation, der er nødvendig. Tendensen er global – og dansk – og bunder i skrumpende offentlige budgetter, voksende udfordringer og en bølge af innovationskraft fra civilsamfundet. Tendensen er værd at holde øje med, hvis man vil forstå, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer til at se ud.

New Yorks fokus på energieffektiviseringer og klimatilpasning har allerede skabt muligheder for danske virksomheder. Og mulighederne bliver ikke mindre i fremtiden, i takt med at storbyer verden over begynder at tage større ansvar i kampen mod klimaforandringer. Mandag Morgen har mødt New York Citys direktør for planlægning og bæredygtighed, Sergej Mahnovski.

Systemeksport af energipolitisk knowhow kan styrke danske cleantech-løsninger på de globale markeder. Et nyt regeringsinitiativ sigter på at udbrede danske reguleringsprincipper til udvalgte samarbejdslande for at gøde jorden for danske eksportvirksomheder. Ikke mindst markedet for energieffektivisering vokser eksplosivt. Den uproduktive COP19-proces skaber fornyet fokus på de lavthængende frugter, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Danske virksomheder nyder godt af et godt omdømme på området. Men cleantech-branchens frontløbere advarer om, at Danmark må styrke hjemmemarkedet for næste generation af energieffektive løsninger, hvis styrkepositionen skal bevares.

Trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikkert: Vi skal leve af den næste generation. Det bliver stadig tydeligere, at fremtidens velfærd afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til handling. Samfundsudviklingen har medført, at man…

Udviklingslaboratorier med 3D-printere og laserteknologi er på vej ind i den danske folkeskole som del af et ambitiøst forskningsprojekt. De såkaldte fablabs skal forvandle de danske skoleelever fra passive forbrugere til aktive medudviklere af nye digitale produkter. Det kan bidrage til at styrke Danmark som fremtidig industrination, lyder budskabet fra Industriens Fond, der har skudt 3 millioner kr. i projektet.

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Investeringer i vedvarende energi og klimavenlige teknologier er ved at få momentum i udviklingslandene. Både Danmark og FN har etableret klimafonde, der skal bane vej for flere private investeringer, og store dele af den danske udviklingsbistand er nu målrettet grøn vækst i Afrika. Det giver nye muligheder for danske cleantech-virksomheder. ”Kunderne står allerede i butikken,” siger udviklingsministeren. Nomineringerne til årets Sustainia Award, der uddeles på torsdag, viser, at de nye økonomier er en motor for bæredygtig innovation.