Politikernes skiftende luner er den største økonomiske risiko for DONG og andre energiselskaber. De ofte modstridende hensyn til klima, forsyningssikkerhed, beskæftigelse, forbrugerpriser m.v. har banet vej for en massiv politisk styring af energiområdet. Usikkerheden om rammebetingelserne og de skiftende tilskudsregimer i de enkelte EU-lande får investorer til at kræve høje risikopræmier for at skyde penge i sektoren. Det kan paradoksalt nok betyde, at det er billigere at beholde selskaberne på offentlige hænder. Den politiske usikkerhed er størst i Storbritannien, der er DONG Energys største marked for havvindmøller. Men også i Tyskland og Frankrig kan der være kursændringer på vej. Liberaliseringsbølgen på det europæiske energimarked er slut, mener en af Europas førende eksperter i energipolitik og energiøkonomi. Efter den voldsomme ekspansion i årene frem til finanskrisen trækker mange af de største energiselskaber sig nu tilbage til de nationale markeder.

Miljøforbedringer er en god forretning. Det viser en ny undersøgelse af 45 toneangivende danske virksomheders miljøindsats. Flere beretter om besparelser på helt op til 50 pct. Også ”bløde” gevinster såsom øget goodwill blandt medarbejdere og kunder kan ses på bundlinjen, siger Niels Due Jensen, bestyrelsesformand Grundfos, som er en af de virksomheder, der er nået længst med at integrere mijøarbejdet på ledelsesniveau. Men undersøgelsen viser også, at det selv blandt virksomheder med store grønne ambitioner er de færreste, der er certificeret efter de internationale standarder for miljø- og energiledelse. Erhvervslivets organisationer bærer et medansvar for, at bæredygtighed ikke er kommet højere på topledernes dagsorden, mener Niels Due Jensen. ”DI er nølende, fodslæbende og bagstræberiske i forhold til grøn erhvervsudvikling,” siger han. Mandag Morgen søsætter i denne uge et nyt Lean & Green-netværk, der skal styrke virksomhedernes strategiske arbejde med miljø- og ressourceeffektivitet. 

Nye opstartsvirksomheder er ikke det samme som ny vækst. Små virksomheder er ikke økonomiens rygrad. Og vækst er ikke noget politikerne kan skabe eller kontrollere. Det er nogle af budskaberne fra vækstguruen Daniel Isenberg, der skal lede et nyt vækstprojekt for Erhvervsstyrelsen. I et interview med Mandag Morgen går han til angreb på den danske småt-er-godt-tænkning: ”I forstår ikke, at små virksomheder netop er problemet, ikke løsningen,” siger han. 

En ny tendens med store perspektiver er i al ubemærkethed ved at vinde indpas i den danske velfærdsmodel. Kommuner stifter nye virksomheder sammen med private partnere for at få andel i den potentielle milliardeksport af sundheds- og velfærdsteknologi. Det første selskab har allerede set dagens lys, og flere er på vej. Det kan bane vej for et dansk eksporteventyr på et globalt marked i dramatisk vækst. Men lovgivningen kan bremse udviklingen.

Den lille danske virksomhed Watch Medier er en overset mediesucces. I en turbulent markedsvirkelighed tjener den penge på digital journalistik uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den stadigt mere skingre tone i mainstreamjournalistikken har skabt en ny efterspørgsel på troværdige nicheprodukter, siger direktør Anders Heering. De fem Watch-medier, der følger brancherne medie, finans, shipping, energi og medico, suppleres snart med et sjette.

Med en kombination af idealisme og strategisk fokus bidrog 18 personer fra ind- og udland til en række varige ændringer af samfundet i 2013. De er lige så forskellige som de forandringer, de har skabt. Men de har noget til fælles: De har præcis de egenskaber, der skal til for at ændre det eksisterende og drive deres ideer igennem til væsentlige nybrud i samfundet. I 2013 fandt man dem både i Det Hvide Hus, på rådhuset i Hedensted og hos en vis whistleblower på Hawaii.

Når der fødes færre danske børn, sætter det velfærden under pres. Det bør vække bekymring på Christiansborg, men måske er de sidste års politiske prioriteringer netop årsagen til danskernes faldende fertilitet.

Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.

Både hjemlige og internationale økonomer forudser vækst i dansk BNP og beskæftigelse. Dermed kan Helle Thorning-Schmidt få to statsminister-år med en helt ny økonomisk baggrundskulisse. Vælgerne belønner ikke altid en siddende statsminister for at skaffe vækst og job. Til gengæld kan udviklingen spænde ben for blå bloks kriseretorik.

Markedet for bæredygtig energi er inde i en sund modningsproces, hvor statssubsidier fjernes, i takt med at industrien bliver mere konkurrencedygtig. I dette forløb vil nogle virksomheder vokse, mens andre vil gå konkurs. Det spår CEO for Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, i et interview med Mandag Morgen. Han peger på, at vi allerede nu ser de tydelige tegn på, at markedet er på vej op igen efter længere tids investeringstørke.

Tænketanken EUROPA, som DI og CO-industri lancerede i denne uge, fik ikke nogen flyvende start i medierne. Men med en startkapital på 12 millioner kr. er der lagt op til, at tænketanken skal tage det lange seje træk i bestræbelserne på at flytte danskernes holdning til det europæiske samarbejde. Den brede alliance viser, at fagbevægelsens kernetropper, herunder 3F, har indset, at kampen for gode løn- og arbejdsforhold går via et aktivt engagement i europæisk politik. Både i Dansk Metal og i 3F mener man, at useriøse historier om lakridspiber og kanelsnegle er skadelige for den danske europadebat. Samtidig konstaterer man, at det ikke er hverken fysiske eller mentale grænsebomme, der løser problemerne omkring arbejdskraftens frie bevægelighed og social dumping. DI’s direktør, Karsten Dybvad, advarer om, at det vil være skadeligt for Danmark som industriland at følge den britiske EU-skeptiske linje.

Innovationen udfolder sig bedst mellem forskellige kompetencer og interesser. Det viser erfaringerne fra tre af Danmarks innovative miljøer: I Aarhus forvandler Aarhus Vand og Grundfos forurenet spildevand til ny gødning og vandteknologi. I spilindustrien har producenter, uddannelsesinstitutioner og investorer skabt ny milliardeksport. Og i pharmaindustrien priser Novo Nordisk sit samarbejde med forskere på bl.a. Københavns Universitet.

Evnen til at arbejde i netværk og skabe sammen med andre er et af de mest dominerende fællestræk hos den innovative klasse. I Mandag Morgens kortlægning går karakteristikken igen hos 52 pct. af de nominerede, og internationale eksperter tegner samme profil af innovatørerne. Mødet mellem forskellige kompetencer og interesser er afgørende for at hjælpe dem med at tænke nyt, dræbe dårlige ideer og føre de gode ud i livet. Sådan er det også for innovationen mellem seks af de nominerede i Mandag Morgens kortlægning, som bl.a. går omkring et falsk EU-topmøde, en frustreret far og en middag i Miami.

Mandag Morgens undersøgelse af Danmarks innovative klasse tegner konturerne af en enorm og mangfoldig  innovationskraft. Passion og evnen til nytænkning er dominerende gener i den innovative klasses dna, men samtidig er gruppen mangfoldig på tværs af erhvervsliv, kultur og forskning. Profilen af Danmarks innovative klasse matcher godt med de fem egenskaber, der ifølge international innovationsforskning findes i dna’en hos vor tids største innovatører såsom Amazons stifter, Jeff Bezos, og Skype-stifteren, Niklas Zennström.

Innovative mennesker, der samarbejder på kryds og tværs af traditionelle sektorer, præger i stigende grad samfundsudviklingen. Når hverken staten eller markedet kan løse samfundets problemer, tager alliancer af disse innovative mennesker fra socialt bevidste virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og fonde over og skaber den sociale innovation, der er nødvendig. Tendensen er global – og dansk – og bunder i skrumpende offentlige budgetter, voksende udfordringer og en bølge af innovationskraft fra civilsamfundet. Tendensen er værd at holde øje med, hvis man vil forstå, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer til at se ud.