Mens de danske vækstvirksomheder forbliver i svøb, forvandler den svenske del af vækstbørsen First North i stor stil små selskaber til succesfulde større virksomheder. De svenske selskaber på First North har skabt op til 40 pct. flere nye job om året. Nu skal det være slut med dansk stilstand. Den danske fondsbørs vil kopiere svenskernes succes og være det missing link, der kan forvandle underskoven af små og mellemstore selskaber til nye erhvervslokomotiver.

Direktørerne skal læse Don Quijote, og improvisation skal på skemaet i folkeskolen. Et nystiftet netværk af kulturpersonligheder, forskere og erhvervsledere som Kasper Holten, Steen Hildebrandt og Jørgen Huno Rasmussen vil gøre op med ”den fremherskende regnearkslogik i samfundet”. Kunsten kan gøre os i stand til at slå Shanghai i den globale konkurrence.

Danmarks første handels- og udviklingsminister ser det som sin vigtigste opgave at styrke synergieffekterne mellem udviklingsbistanden og handelspolitikken. I Vietnam har sammenkoblingen af handel og udvikling allerede skabt resultater ved hjælp af dansk bistand og viden inden for bl.a. vand- og miljøteknologi. Næste store skridt bliver at bringe dansk landbrugsekspertise til Afrika, siger Mogens Jensen (S) i et interview med Mandag Morgen. I parløb med brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er han ved at forberede dette store fremstød.

Statistik, spørgeskemaer og big data risikerer at gøre virksomhedernes innovations- og strategiarbejde verdensfjernt og snæversynet. Det  fjerner nemlig fokus fra den vigtigste indtjeningskilde: Kunden. Det er budskabet i en ny bog, der demonstrerer, hvordan metoder fra antropologien og andre humanistiske videnskaber kan levere en langt dybere og mere værdifuld kundeforståelse. I virksomheder som LEGO, Coloplast, Adidas og Samsung har metoderne været afgørende for succes. 

Den traditionelle markedsresearch, der baseres på store spørgeskemaer og bunkevis af statistik, fylder mindre og mindre hos Coloplast. ”Hvis man spørger folk om, hvad de gerne vil have, så får man nogle vævende svar, fordi de ikke kan forestille sig noget markant anderledes," siger Nicolas Nemery, vicekoncerndirektør for global marketing. I stedet sender virksomheden systematisk antropologer på feltstudier blandt kunder, sygehuse og læger. Det har langst større værdi i produktudviklingen.

Hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, sætter nu turbo på Københavns planer om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Selskabet vil bruge ledelses- og produktivitetsfilosofien lean som motor til at sænke CO2-udslippet og bl.a. skabe en produktiv grøn medarbejderkultur, der fokuserer på konstante og effektive energi- og miljøforbedringer. HOFOR er del af en global trend, hvor også virksomheder som Unilever, Tesco og Toyota bruger bæredygtighed som løftestang for økonomisk vækst.

Risikoen for at begå imagemæssige brølere presser nu danske kapitalfonde til at skrue op for den etiske profil.Investorer, medarbejdere og kunders krav til virksomheders sociale ansvar vokser, og dermed er bundlinjen i fare. Den nye udvikling blandt nogle af de mest kyniske og profithungrende investorer er endnu et tegn på, at båndet mellem hårde finansielle resultater og en høj grad af bæredygtighed bliver stærkere, mener eksperter.

Den cirkulære økonomi er en realitet om fem år, fastslår ny international rapport. Stigende fokus på genanvendelse kan udløse trecifrede milliardgevinster i Europa. Virksomheder som Carlsberg, Renault og H&M har taget den nye tænkning til sig. Regelbøvl og manglende virksomhedssamarbejde er den største barriere for omstillingen,

Den offentlige sektor står over for en udfordring: Den demografiske udvikling lægger pres på de offentlige budgetter i en tid, hvor ressourcerne bliver stadig mere begrænsede. Offentlig-privat samarbejde kan være et redskab til at skabe mere eller bedre service med de samme ressourcer – til gavn for borgerne. Hvordan udvalgte kommuner og regioner arbejder med…

Danmarks erhvervselite er nærmest fraværende i de internationale netværk, der har mest magt og indflydelse. Det viser Mandag Morgens analyse af fire af de mest indflydelsesrige internationale netværk. Erhvervsnetværk har direkte adgang til EU’s politiske top og har påvirket udformningen af både euroen og det indre marked. Selv uden adgang bør danske erhvervsledere følge dem nøje, for netværkenes dagsordener bliver ofte morgendagens virkelighed.

Politikernes skiftende luner er den største økonomiske risiko for DONG og andre energiselskaber. De ofte modstridende hensyn til klima, forsyningssikkerhed, beskæftigelse, forbrugerpriser m.v. har banet vej for en massiv politisk styring af energiområdet. Usikkerheden om rammebetingelserne og de skiftende tilskudsregimer i de enkelte EU-lande får investorer til at kræve høje risikopræmier for at skyde penge i sektoren. Det kan paradoksalt nok betyde, at det er billigere at beholde selskaberne på offentlige hænder. Den politiske usikkerhed er størst i Storbritannien, der er DONG Energys største marked for havvindmøller. Men også i Tyskland og Frankrig kan der være kursændringer på vej. Liberaliseringsbølgen på det europæiske energimarked er slut, mener en af Europas førende eksperter i energipolitik og energiøkonomi. Efter den voldsomme ekspansion i årene frem til finanskrisen trækker mange af de største energiselskaber sig nu tilbage til de nationale markeder.

Miljøforbedringer er en god forretning. Det viser en ny undersøgelse af 45 toneangivende danske virksomheders miljøindsats. Flere beretter om besparelser på helt op til 50 pct. Også ”bløde” gevinster såsom øget goodwill blandt medarbejdere og kunder kan ses på bundlinjen, siger Niels Due Jensen, bestyrelsesformand Grundfos, som er en af de virksomheder, der er nået længst med at integrere mijøarbejdet på ledelsesniveau. Men undersøgelsen viser også, at det selv blandt virksomheder med store grønne ambitioner er de færreste, der er certificeret efter de internationale standarder for miljø- og energiledelse. Erhvervslivets organisationer bærer et medansvar for, at bæredygtighed ikke er kommet højere på topledernes dagsorden, mener Niels Due Jensen. ”DI er nølende, fodslæbende og bagstræberiske i forhold til grøn erhvervsudvikling,” siger han. Mandag Morgen søsætter i denne uge et nyt Lean & Green-netværk, der skal styrke virksomhedernes strategiske arbejde med miljø- og ressourceeffektivitet. 

Nye opstartsvirksomheder er ikke det samme som ny vækst. Små virksomheder er ikke økonomiens rygrad. Og vækst er ikke noget politikerne kan skabe eller kontrollere. Det er nogle af budskaberne fra vækstguruen Daniel Isenberg, der skal lede et nyt vækstprojekt for Erhvervsstyrelsen. I et interview med Mandag Morgen går han til angreb på den danske småt-er-godt-tænkning: ”I forstår ikke, at små virksomheder netop er problemet, ikke løsningen,” siger han. 

En ny tendens med store perspektiver er i al ubemærkethed ved at vinde indpas i den danske velfærdsmodel. Kommuner stifter nye virksomheder sammen med private partnere for at få andel i den potentielle milliardeksport af sundheds- og velfærdsteknologi. Det første selskab har allerede set dagens lys, og flere er på vej. Det kan bane vej for et dansk eksporteventyr på et globalt marked i dramatisk vækst. Men lovgivningen kan bremse udviklingen.

Den lille danske virksomhed Watch Medier er en overset mediesucces. I en turbulent markedsvirkelighed tjener den penge på digital journalistik uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den stadigt mere skingre tone i mainstreamjournalistikken har skabt en ny efterspørgsel på troværdige nicheprodukter, siger direktør Anders Heering. De fem Watch-medier, der følger brancherne medie, finans, shipping, energi og medico, suppleres snart med et sjette.

Med en kombination af idealisme og strategisk fokus bidrog 18 personer fra ind- og udland til en række varige ændringer af samfundet i 2013. De er lige så forskellige som de forandringer, de har skabt. Men de har noget til fælles: De har præcis de egenskaber, der skal til for at ændre det eksisterende og drive deres ideer igennem til væsentlige nybrud i samfundet. I 2013 fandt man dem både i Det Hvide Hus, på rådhuset i Hedensted og hos en vis whistleblower på Hawaii.

Når der fødes færre danske børn, sætter det velfærden under pres. Det bør vække bekymring på Christiansborg, men måske er de sidste års politiske prioriteringer netop årsagen til danskernes faldende fertilitet.

Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.