Det er ikke soloryttere og unge genier, der  skaber fremtidens succesvirksomheder. Venturefondene foretrækker teams af erfarne iværksættere med stort branchekendskab og høj uddannelse. Til gengæld investerer de i mindre og yngre virksomheder end tidligere. Det viser en ny analyse, som Vækstfonden offentliggør i dag. Den tegner en interessant og overraskende profil af venture-kapitalens darlings.

En iværksættersucces begynder ikke med en revolutionerende ide eller et banebrydende produkt. Den begynder med, at du spørger dig selv: “Hvilket problem vil du løse – og for hvem?” Det er budskabet fra serieiværksætteren Niels Erik Holm, der har 6 virksomheder, 60 patenter og 56 millioner venturekroner i bagagen.

Seks mellemstore industriarbejdspladser i Region Sjælland har leveret et overbevisende svar på den udfordring, som titusindvis af danske produktionsvirksomheder kæmper med: Hvordan bremser man udflagningen af job til Polen og andre lavtlønslande? I tre år har de arbejdet målrettet på at opkvalificere samtlige medarbejdere til verdensklasse-niveau. Kageproducenten Bisca har nu skrinlagt planerne om at flytte produktionen til Polen og udvider i stedet herhjemme, selv om en dansk medarbejder koster fem gange så mange som en polsk. Samtidig er bundlinjen gået fra rød til sort. 

Hvis modeindustrien skal rette på de alvorlige etiske og miljømæssige svigt, som Rana Plaza-fabrikkens tragiske kollaps er blevet symbolet på, skal branchens topchefer træde i karakter. Men tværtimod manglede både Bestsellers Anders Holck Povlsen, IC Companys Mads Ryder og deres kolleger blandt hovedtalerne, da Copenhagen Fashion Summit i torsdags markerede årsdagen for tragedien i Bangladesh. Konferencen viste tydeligt, hvad der mangler, før håb om forandring forvandles til virkelighed: Topchefernes engagement.

Norges enorme oliefond øger nu sine klimainvesteringer med 60 pct. Samtidig skal en ekspertgruppe undersøge mulighederne for helt at droppe investeringer i fossile brændsler. Det kan få stor effekt på andre kæmpefondes investeringer. Oliefonden, der har en kapital på 5 billioner norske kroner, har for længst afviklet sine investeringer i tobaks- og våbenindustrien, men har stadig 261 milliarder investeret i olie- og gasindustrien. Den netop udkomne rapport fra FN’s klimapanel øger presset for en radikal omlægning af de globale energiinvesteringer.

Produktivitetskommissionens rapport kan få langt større politiske konsekvenser, end debatten umiddelbart har givet indtryk af. Nogle af de mange ideer bliver en del af en ny “vækstpakke light”. Andre vil først blive samlet op i sommerens økonomiforhandlinger med kommuner og regioner. Og selv mange af de forslag, som ender i skuffen, vil med stor sandsynlighed blive taget op efter næste valg. Med kommissionens rapport er regeringen klar til for alvor at gennemføre et paradigmeskifte i den økonomiske politik, hvor fokus ikke længere er på arbejdsudbud men på produktivitet og vækst.

Dansk Design Centers direktør, Nille Juul-Sørensen, har en mission: Han vil give danske virksomheder et brohoved til klodens kreative talentmasse. Lukkethed og silotænkning kan nemlig koste dyrt i en verden, hvor teknologiske og samfundsmæssige omvæltninger kan ændre konkurrencevilkårene natten over. “Der er en tendens til, at man i Danmark arbejder med lukkede hegn. Men hvis du for alvor vil skabe innovation, så bliver du nødt til at hive nogle mennesker ind, som kommer med nogle andre opfattelser af verden,” siger han.

Produktivitetskommissionens økonomer har en alvorlig blind vinkel: den menneskelige dimension. Dermed overser de en særlig dansk trumf i den globale konkurrence. Det mener en række af landets førende forskere i arbejdsliv. De peger på, at samspillet mellem ledelse og medarbejdere lider i mange danske virksomheder, og efterlyser en strategisk indsats for at bedre relationerne og den såkaldte arbejdspladsbaserede innovation. Kortsigtet industriel tænkning, kontroltyranni og jagten på her-og-nu-gevinster har presset den flade danske ledelsesstil, og resulteret i flere umotiverede medarbejdere og dermed en ringere innovationsevne, der har mundet ud i en ringe produktivitet. Det har de opdaget i de andre nordiske lande, hvor regeringerne i produktivitetens hellige navn igen forsøger at fremelske idérige og motiverede medarbejdere.

Bæredygtighed Knaphed på vand, energi og materialer vil gøre ressourceproduktivitet til en helt afgørende konkurrenceparameter om få år. For de omstillingsdygtige virksomheder repræsenterer dette skifte “århundredets forretningsmulighed”, skriver to McKinsey-topfolk i en ny bog. Her giver de opskriften på, hvordan virksomheder kan skabe større værdi for færre ressourcer.

Vi sælger færre varer til udlandet end vores nabolande, konkurrenceevnen falder, og vi genskaber ikke de mange job, der gik tabt under krisen. En række nye analyser cementerer, at Danmarks udfordringer tårner sig op. Der er derfor hårdt brug for en ny tilgang til vækst og jobskabelse i Danmark.

Esbjerg er blevet et knudepunkt for den danske offshore-industri. Kommunen er med rekordfart skudt opad på DI’s liste over de kommuner, der har det bedste erhvervsklima. En hovedforklaring er evnen til at udnytte de lokale kompetencer og de unikke historiske forudsætninger til at fremme væksten. Man har formået at omstille arbejdskraften fra fiskeri til energi, og et tæt partnerskab mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne har skabt en stærk lokal vækstkultur.

En tredjedel af ventureinvesteringerne i danske vækstvirksomheder kommer nu fra udlandet. Og der er flere på vej. Især inden for it og biotek er mange opstartsvirksomheder nu så modne, at de internationale investorer begynder at plukke dem på stribe. Gevinsten for de danske iværksættere handler ikke bare om kapitaltilførsel. De store internationale venturefonde bidrager også med netværk, markedskendskab og den “blåstempling”, der er en forudsætning for international ekspansion, fremhæver Peter Mühlmann, stifter af Trustpilot, der i januar fik tilført 137 millioner kr. fra bl.a den engelsk-amerikanske venturefond DFJ.

For ti år siden forlod Thimon De Jong handelsskolen til fordel for at studere kunst og kultur. Nu rådgiver han verdens førende virksomheder som Coca-Cola, Rabobank, Philips og Ikea om at afkode tidens kulturelle tendenser. Som “erhvervslivets kulturtolk” hjælper De Jong virksomhederne med at danne strategiske alliancer med kulturlivet. De to verdener har meget at lære hinanden, mener den internationale kultur-erhvervs-guru, der for nylig var i Danmark.

Fokus på lokale styrker og kulturtræk kan sparke ny gang i job- og vækstskabelsen og være et effektivt våben i den internationale konkurrence. Det viser en analyse, som den regionale udviklingsorganisation REG LAB offentliggør i næste uge. Analysen bygger på den hidtil største kortlægning af vækstkulturer i Danmark og er et opgør med den hidtidige vækst- og erhvervsindsats. ”Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at versionere vækstpolitik langt mere efter lokale vækstkulturer,” siger direktør i REG LAB Bjarne E. Jensen.

De klassiske forretningsmodeller er i opbrud, og verden forandrer sig i stadig højere tempo. Mange topchefer famler i blinde i forhold til at finde et solidt ståsted i den stadig mere kaotiske virkelighed med klimaforandringer, demografiske ændringer, vandmangel og en forandringshastighed, der kun tiltager. Behovet er stort for at forny gamle strukturer i erhvervslivet og ryste politikerne ud af vanetænkningen og den generelle handlingslammelse. Derfor samler Mandag Morgen nu en vifte af internationale nøglepersoner blandt investorer, forskere og filantroper i et advisory council, der skal hjælpe virksomheder og investorer med at navigere i den nye løsningsøkonomi.

Kunstmuseer med ondt i budgetterne omfavner nu erhvervslivet i en hidtil uset grad: til gengæld for sponsorpenge tilbyder de virksomhederne en plads helt inde i museets strategiske rum. Nogle museer er klar til product placement i udstillingerne og vil udstille æblemost, chokolade og børnetøj som kunstgenstande i samarbejdets navn. Tidligere kunstprofessor Bjørn Nørgaard advarer museumsdirektørerne mod at sælge ud af integriteten: Med den forsvinder kunstmuseernes eksistensberettigelse, mener han.

Den nye designdirektør i CIID Consulting, Rory Hamilton, er en af verdens mest anerkendte servicedesignere. Efter 20 år i verdens designhovedstad, London, rykker han nu til København. Her skal han hjælpe virksomheder som Mærsk og Novo med at lave prototyper på komplekse serviceydelser – og begå fejlene tidligt i processen.

Vi drukner i bureaukrati og unødig kontrol, lyder kommunernes anklage mod staten. Men på jobcentrene i Hedensted og Viborg har lederne fundet en effektiv kur mod det bureaukrati, som deres kolleger synes drukner både servicen og arbejdsglæden. Resultatet er hurtigere job til de ledige og mere tilfredse ansatte. Vores mål er ikke at opfylde lovens krav, men at få flest ledige i job og uddannelse, siger beskæftigelseschef H. C. Knudsen i Hedensted. Hans jobcenter er en ”kanon” arbejdsplads, siger tillidsrepræsentanten.