Når iværksættere tager kampen op med store, veletablerede konkurrenter, der hidtil har haft førerpositionen på markedet, skal de være klar til udmattelseskrig, skriver superiværksætteren Richard Branson i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”. Men med en genial idé, et godt team og en vis portion stædighed kommer man langt, og belønningen er sød.

Det står sløjt til med samfundsansvaret i den danske modebranche. Mens internationale modegiganter tager førertrøjen inden for CSR og forsøger at knække udfordringerne i en kompleks global værdikæde, halter de danske tøjhuse bagefter, lyder kritikken fra ngo’er og eksperter. “Der er masser af rapporter og seminarer og snak om emnet. Men der mangler konkrete handlingsplaner, benchmarks og deadlines,” siger Klaus Melvin Jensen fra ngo’en Clean Clothes Campaign. Fra branchen selv lyder en del af forklaringen, at virksomhederne har outsourcet så meget, at det tager tid at samle puslespillet igen. Men ifølge Jan Vang, lektor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, holder den forklaring ikke. “Andre brancher som f.eks. legetøjsbranchen har jo vist, at det kan lade sig gøre at få styr på leverandørkæderne,” siger han.

Nets-skandalen har udløst en heftig debat om overvågningssamfundets bagside, men big data er også en motorvej til store samfundsgevinster samt vækst og innovation i erhvervslivet. Det viser erfaringer fra Grundfos og Danfoss, som inden for få år har fået helt nye konkurrenter i de globale softwaregiganter Google, Samsung og Microsoft. Forklaringen skal findes i Internet of Things, der stormer frem.

Den internationale modebranche vælter sig ikke i store CSR-pionerer. Generelt har de store tøjfirmaer enorme udfordringer med at sikre bæredygtige råmaterialer og ordentlige lønforhold hos leverandørerne. Men enkelte forsøger at tage førertrøjen på, når det gælder samfundsansvar. En af dem er den svenske modegigant H&M, der har en omfattende CSR-strategi, der bl.a. giver kunderne mulighed for at levere brugt tøj til genbrug.

Danmark er i top på de internationale lister over verdens bedste lande at bo og leve i. Alligevel er vi elendige til at tiltrække udenlandsk talent. For i Beijing og Singapore kender de os ikke. Resultatet er talenttørke, som hæmmer vores vækst og udvikling. Det får nu en gruppe af virksomheder og offentlige myndigheder til at gå sammen om at gøre København til en global talentmagnet. Novo Nordisk og Microsoft vil dele ansøgere med smv’er som IO Interactive og støtte talenter vha. gode boliger.

Politikerne rammer kun den ene halvdel af skiven, når de fokuserer vækstpolitikken på makroøkonomiske vækstpakker, skatter og afgifter. Der er brug for at vende blikket mod den anden halvdel: Danmarks evne til at differentiere sig i den globale konkurrence og udvikle ny innovation. Det er budskabet fra en række erhvervsfolk, tænkere og forskere, som Mandag Morgen har talt med over de seneste måneder. Tilsammen giver de deres bud på en anderledes, nyskabende tilgang til at skabe mere vækst i Danmark.

Danmark er i top på de internationale lister over verdens bedste lande at bo og leve i. Alligevel er vi elendige til at tiltrække udenlandsk talent. For i Beijing og Singapore kender de os ikke. Resultatet er talenttørke, som hæmmer vores vækst og udvikling. Det får nu en gruppe af virksomheder og offentlige myndigheder til at gå sammen om at gøre København til en global talentmagnet. Novo Nordisk og Microsoft vil dele ansøgere med smv’er som IO Interactive og støtte talenter vha. gode boliger.

Det er ikke soloryttere og unge genier, der  skaber fremtidens succesvirksomheder. Venturefondene foretrækker teams af erfarne iværksættere med stort branchekendskab og høj uddannelse. Til gengæld investerer de i mindre og yngre virksomheder end tidligere. Det viser en ny analyse, som Vækstfonden offentliggør i dag. Den tegner en interessant og overraskende profil af venture-kapitalens darlings.

En iværksættersucces begynder ikke med en revolutionerende ide eller et banebrydende produkt. Den begynder med, at du spørger dig selv: “Hvilket problem vil du løse – og for hvem?” Det er budskabet fra serieiværksætteren Niels Erik Holm, der har 6 virksomheder, 60 patenter og 56 millioner venturekroner i bagagen.

Seks mellemstore industriarbejdspladser i Region Sjælland har leveret et overbevisende svar på den udfordring, som titusindvis af danske produktionsvirksomheder kæmper med: Hvordan bremser man udflagningen af job til Polen og andre lavtlønslande? I tre år har de arbejdet målrettet på at opkvalificere samtlige medarbejdere til verdensklasse-niveau. Kageproducenten Bisca har nu skrinlagt planerne om at flytte produktionen til Polen og udvider i stedet herhjemme, selv om en dansk medarbejder koster fem gange så mange som en polsk. Samtidig er bundlinjen gået fra rød til sort. 

Hvis modeindustrien skal rette på de alvorlige etiske og miljømæssige svigt, som Rana Plaza-fabrikkens tragiske kollaps er blevet symbolet på, skal branchens topchefer træde i karakter. Men tværtimod manglede både Bestsellers Anders Holck Povlsen, IC Companys Mads Ryder og deres kolleger blandt hovedtalerne, da Copenhagen Fashion Summit i torsdags markerede årsdagen for tragedien i Bangladesh. Konferencen viste tydeligt, hvad der mangler, før håb om forandring forvandles til virkelighed: Topchefernes engagement.

Norges enorme oliefond øger nu sine klimainvesteringer med 60 pct. Samtidig skal en ekspertgruppe undersøge mulighederne for helt at droppe investeringer i fossile brændsler. Det kan få stor effekt på andre kæmpefondes investeringer. Oliefonden, der har en kapital på 5 billioner norske kroner, har for længst afviklet sine investeringer i tobaks- og våbenindustrien, men har stadig 261 milliarder investeret i olie- og gasindustrien. Den netop udkomne rapport fra FN’s klimapanel øger presset for en radikal omlægning af de globale energiinvesteringer.

Produktivitetskommissionens rapport kan få langt større politiske konsekvenser, end debatten umiddelbart har givet indtryk af. Nogle af de mange ideer bliver en del af en ny “vækstpakke light”. Andre vil først blive samlet op i sommerens økonomiforhandlinger med kommuner og regioner. Og selv mange af de forslag, som ender i skuffen, vil med stor sandsynlighed blive taget op efter næste valg. Med kommissionens rapport er regeringen klar til for alvor at gennemføre et paradigmeskifte i den økonomiske politik, hvor fokus ikke længere er på arbejdsudbud men på produktivitet og vækst.

Dansk Design Centers direktør, Nille Juul-Sørensen, har en mission: Han vil give danske virksomheder et brohoved til klodens kreative talentmasse. Lukkethed og silotænkning kan nemlig koste dyrt i en verden, hvor teknologiske og samfundsmæssige omvæltninger kan ændre konkurrencevilkårene natten over. “Der er en tendens til, at man i Danmark arbejder med lukkede hegn. Men hvis du for alvor vil skabe innovation, så bliver du nødt til at hive nogle mennesker ind, som kommer med nogle andre opfattelser af verden,” siger han.

Produktivitetskommissionens økonomer har en alvorlig blind vinkel: den menneskelige dimension. Dermed overser de en særlig dansk trumf i den globale konkurrence. Det mener en række af landets førende forskere i arbejdsliv. De peger på, at samspillet mellem ledelse og medarbejdere lider i mange danske virksomheder, og efterlyser en strategisk indsats for at bedre relationerne og den såkaldte arbejdspladsbaserede innovation. Kortsigtet industriel tænkning, kontroltyranni og jagten på her-og-nu-gevinster har presset den flade danske ledelsesstil, og resulteret i flere umotiverede medarbejdere og dermed en ringere innovationsevne, der har mundet ud i en ringe produktivitet. Det har de opdaget i de andre nordiske lande, hvor regeringerne i produktivitetens hellige navn igen forsøger at fremelske idérige og motiverede medarbejdere.

Bæredygtighed Knaphed på vand, energi og materialer vil gøre ressourceproduktivitet til en helt afgørende konkurrenceparameter om få år. For de omstillingsdygtige virksomheder repræsenterer dette skifte “århundredets forretningsmulighed”, skriver to McKinsey-topfolk i en ny bog. Her giver de opskriften på, hvordan virksomheder kan skabe større værdi for færre ressourcer.

Vi sælger færre varer til udlandet end vores nabolande, konkurrenceevnen falder, og vi genskaber ikke de mange job, der gik tabt under krisen. En række nye analyser cementerer, at Danmarks udfordringer tårner sig op. Der er derfor hårdt brug for en ny tilgang til vækst og jobskabelse i Danmark.

Esbjerg er blevet et knudepunkt for den danske offshore-industri. Kommunen er med rekordfart skudt opad på DI’s liste over de kommuner, der har det bedste erhvervsklima. En hovedforklaring er evnen til at udnytte de lokale kompetencer og de unikke historiske forudsætninger til at fremme væksten. Man har formået at omstille arbejdskraften fra fiskeri til energi, og et tæt partnerskab mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne har skabt en stærk lokal vækstkultur.