Under finanskrisen har mere end hver anden virksomhed syltet sit innovationsarbejde, viser ny forskning. I stedet har de brugt alle kræfter på at effektivisere, og syv ud af ti topledere har øget produktiviteten i deres virksomhed de seneste to år. På den måde har de seneste års massive fokus på produktivitet stjålet kraft fra den innovation, som skal sikre virksomhederne nye produkter i den globale konkurrence. DI og DE erkender, at problemet er akut og har ramt det brede flertal af danske virksomheder. Nu håber organisationerne, at toplederne kan hente det forsømte med hjælp fra regeringens Vækstpakke.

Når fodbold-VM ruller over plænerne i Brasilien, skaber det en omsætning på over 20 milliarder kr. til det internationale fodboldforbund FIFA. Det er 66 pct. mere end VM for fire år siden. Prisen for tv-rettigheder er eksploderet, og nu må tv-selskaberne i f.eks. USA betale 4-5 gange mere for retten til at vise VM end for bare 8 år siden. Fodbold er ikke bare verdens mest populære sport. Det er også en af verdens mest succesfulde vækstbrancher.

Samtidig er VM i fodbold en global mediebegivenhed, som regeringer i nye demokratier som Sydafrika og Brasilien og i autokratiske regimer som Rusland og Qatar meget gerne vil bruge til at brande sig på.

Mandag Morgen kortlægger 10 tendenser i international fodbold på baggrund af bl.a. rapporter og analyser fra en række af verdens førende konsulenthuse som Goldman Sachs, Deloitte, EY og Forbes. 10 tendenser som enhver topchef – fodboldinteresseret eller ej – bør skrive sig bag øret, inden VM slutter om tre uger.

Dansk erhvervsliv står over for et regulært hamskifte, når 24.000 familieejede danske virksomheder inden for en årrække skal have nye ejere – og dermed også ofte nye ledere. Antallet er rekordhøjt og skyldes en kombination af, at store iværksætterårgange fra efterkrigstiden nu nærmer sig pension, og at mange generationsskifter er blevet udskudt pga. krisen. Det rekordhøje antal ejerskifter er knald eller fald for dansk vækst, vurderer eksperter: Går det godt kan de sende Danmark op i den globale væksts superliga. Går det skidt er næsten 480.000 job på spil.

Verden bevæger sig fra en brug-og-smid-væk-kultur til en genbrug-oggiv-videre-kultur. Det er en af de klare tendenser i de 100 bæredygtige projekter, som er med i “Guide to Sustainia 100”, som Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia udgiver i dag. 25 af de 100 projekter fra hele verden bygger på cirkulær økonomi, hvor virksomheder genbruger og genanvender ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser. Og 13 af de udvalgte projekter arbejder med alternative forretningsmodeller, hvor forbrugeren i stedet for at købe varen blot køber adgangen til at bruge den eller bliver betalt for at aflevere brugte ejendele. “Virksomhederne kan se, at de ikke får råd til at skaffe nyt materiale hele tiden, og forbrugerne har fundet ud af, at de ikke behøver smide brugt tøj ud og købe noget splinternyt. Så forretningsmodellerne er ved at ændre sig, og forbrugsmønstrene er ved at ændre sig,” siger Stefan Henningsson, der sammen med 20 andre bæredygtighedseksperter har været med til at udvælge de 100 løsninger. Et eksempeler systemet EcoATM, der erstatter almindelige hæveautomater. I stedet for at hæve penge, afleverer forbrugeren gamle telefoner, MP3- afspillere og anden elektronik ved en stander, som scanner det digitale udstyr, sender forespørgsel på prisen ud til et netværk af tilkobledekøbere, som derpå byder. Accepterer kunden prisen, giver automaten

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Ambitionerne var tårnhøje, da regeringen lancerede sin længe ventede innovationsstrategi. Nu skulle der skub i den danske vækst og jobskabelse, og det skulle ske med radikale innovationsprojekter, der kunne løse store samfundsudfordringer – man on the moon-projekter, som ministrene kaldte dem med henvisning til USA’s månelandingsprogram i 1960’erne. Men i dag, hvor Innovationsfonden har frist for at søge midlerne til de stort anlagte samfundspartnerskaber, er kun målene intakte, viser Mandag Morgens kortlægning. Reelt ender det med, at fonden kun har øremærket en tiendedel af de penge til prestigeprojekterne, som oprindelig var tanken. Forskere og virksomheder skal “sætte mænd på månen” med 10 millioner kr. om året og innovationsaftaler for kun tre år ad gangen. Skiftet udløser kritik fra flere sider, for de nye vilkår er milevidt fra de forhold, der har givet attraktive resultater i andre lande. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), fastholder, at de oprindelige høje ambitioner stadig skal nås, men afviser ellers at blande sig i Innovationsfondens udmøntning af støtten.

Hjernen bag Danmarks nye erhvervstænketank, Big Future 2025, praktiserer radikal serieinnovation, der rækker langt ud over daglig drift og kortsigtet vækst i det Sydjyske forsyningsselskab, han står i spidsen for. Niels Duedahl, der sidste år blev kåret som Årets Leder, igangsætter ambitiøse projekter på stribe – kunsten er, ifølge ham selv, ikke at lade sig slå ud af sine fejl.

Når venskaber opstår på arbejdspladsen, skaber det et særligt sammenhold, mener Richard Branson. Han opfordrer ledere til at motivere ansatte til at gøre de faglige relationer personlige – for det er en fordel for virksomhedskulturen og i sidste ende bundlinjen.

Omtalen af de europæiske landes økonomiske problemer lider af en omfattende propaganda, der skævvrider synet på årsagerne til krisen. Det mener professor Paul Krugman, der i Globalt Udsyn pointerer, at eurozonens lande bør revurdere finanspolitikken.

Tilfredse og glade medarbejdere har ikke kun værdi for den enkelte, men også for virksomhedens bundlinje. Superiværksætteren Richard Branson hylder værdien af tilfredse medarbejdere og slår i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn” et slag for lederens rolle som munterhedschef.

EU-skepsis, national isolationisme og et amputeret indre marked er blandt de største trusler mod Danmarks økonomiske og politiske udvikling frem mod 2030. Det siger en række af landets førende økonomiske og politiske eksperter op til weekendens valg til Europa-Parlamentet, der tegner til at give stor fremgang til EU-skeptikere. Eksperterne advarer mod økonomiske konsekvenser for Danmark ved et vingeskudt europæisk samarbejde – ikke mindst i perioden frem mod 2030, hvor Europa må forvente lavvækst, skærpet global konkurrence fra udviklingslande med høj vækst samt et Kina, som overtager førertrøjen som verdens økonomiske supermagt. Isolationisme kan igen gøre Danmark til en småstat, lyder det.

Ny forskning viser, at 47 pct. af de amerikanske job risikerer at gå tabt på grund af automatisering. Og tendensen er global: Ny og banebrydende teknologi vil sikre verden økonomisk vækst, samtidig med at især middelklassens job forsvinder og uligheden øges i verden. Mandag Morgen analyserer tendensen, som er beskrevet i flere nye bøger, der også tegner et nyt billede af de kompetencer, der er behov for på morgendagens jobmarked.

Når iværksættere tager kampen op med store, veletablerede konkurrenter, der hidtil har haft førerpositionen på markedet, skal de være klar til udmattelseskrig, skriver superiværksætteren Richard Branson i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”. Men med en genial idé, et godt team og en vis portion stædighed kommer man langt, og belønningen er sød.

Det står sløjt til med samfundsansvaret i den danske modebranche. Mens internationale modegiganter tager førertrøjen inden for CSR og forsøger at knække udfordringerne i en kompleks global værdikæde, halter de danske tøjhuse bagefter, lyder kritikken fra ngo’er og eksperter. “Der er masser af rapporter og seminarer og snak om emnet. Men der mangler konkrete handlingsplaner, benchmarks og deadlines,” siger Klaus Melvin Jensen fra ngo’en Clean Clothes Campaign. Fra branchen selv lyder en del af forklaringen, at virksomhederne har outsourcet så meget, at det tager tid at samle puslespillet igen. Men ifølge Jan Vang, lektor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, holder den forklaring ikke. “Andre brancher som f.eks. legetøjsbranchen har jo vist, at det kan lade sig gøre at få styr på leverandørkæderne,” siger han.

Nets-skandalen har udløst en heftig debat om overvågningssamfundets bagside, men big data er også en motorvej til store samfundsgevinster samt vækst og innovation i erhvervslivet. Det viser erfaringer fra Grundfos og Danfoss, som inden for få år har fået helt nye konkurrenter i de globale softwaregiganter Google, Samsung og Microsoft. Forklaringen skal findes i Internet of Things, der stormer frem.

Den internationale modebranche vælter sig ikke i store CSR-pionerer. Generelt har de store tøjfirmaer enorme udfordringer med at sikre bæredygtige råmaterialer og ordentlige lønforhold hos leverandørerne. Men enkelte forsøger at tage førertrøjen på, når det gælder samfundsansvar. En af dem er den svenske modegigant H&M, der har en omfattende CSR-strategi, der bl.a. giver kunderne mulighed for at levere brugt tøj til genbrug.

Danmark er i top på de internationale lister over verdens bedste lande at bo og leve i. Alligevel er vi elendige til at tiltrække udenlandsk talent. For i Beijing og Singapore kender de os ikke. Resultatet er talenttørke, som hæmmer vores vækst og udvikling. Det får nu en gruppe af virksomheder og offentlige myndigheder til at gå sammen om at gøre København til en global talentmagnet. Novo Nordisk og Microsoft vil dele ansøgere med smv’er som IO Interactive og støtte talenter vha. gode boliger.

Politikerne rammer kun den ene halvdel af skiven, når de fokuserer vækstpolitikken på makroøkonomiske vækstpakker, skatter og afgifter. Der er brug for at vende blikket mod den anden halvdel: Danmarks evne til at differentiere sig i den globale konkurrence og udvikle ny innovation. Det er budskabet fra en række erhvervsfolk, tænkere og forskere, som Mandag Morgen har talt med over de seneste måneder. Tilsammen giver de deres bud på en anderledes, nyskabende tilgang til at skabe mere vækst i Danmark.

Danmark er i top på de internationale lister over verdens bedste lande at bo og leve i. Alligevel er vi elendige til at tiltrække udenlandsk talent. For i Beijing og Singapore kender de os ikke. Resultatet er talenttørke, som hæmmer vores vækst og udvikling. Det får nu en gruppe af virksomheder og offentlige myndigheder til at gå sammen om at gøre København til en global talentmagnet. Novo Nordisk og Microsoft vil dele ansøgere med smv’er som IO Interactive og støtte talenter vha. gode boliger.