Befolkningstallet i Japan rasler med rekordfart ned, og de offentlige finanser har været i underskud siden 1993. Spørgsmålet er, om et moderne industriland kan leve med permanent negativ økonomisk vækst og en historisk affolkning? Den japanske historie er interessant for EU-lande, fordi den har mange lighedspunkter med udviklingen i Europa.

Konkurrenceevne består i langt mere end høj produktivitet. Det slår finansminister Bjarne Corydon (S) fast i dette interview med Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han – for første gang siden han startede debatten om Danmark som konkurrencestat – udfolder sin vision for en dansk konkurrencestat. Corydon kalder den for den nordiske konkurrencestat, og den er kendetegnet ved, at offentlige investeringer i børnepasning, ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster udgør en vigtig kilde til konkurrenceevne. Dermed gør finansministeren op med de mest toneangivende økonomiske institutioner i Danmark – inklusiv hans eget finansministerium – som hidtil har været meget optagede af Danmarks produktivitet og stagnerende produktivitetsvækst som værende den største trussel mod fremtidens velstand og konkurrenceevne. Produktivitet er vigtigt, men det er alt for snævert og ikke nok at sætte lighedstegn mellem produktivitet og konkurrenceevne, mener ministeren.

Konkurrencestaten er blevet et begreb i den danske debat, men den er ikke en entydig størrelse. Med afsæt i den nyeste forskning på feltet, tegner Mandag Morgen fire modeller for konkurrencestaten: eksportstaten, vækststaten, den sociale investeringsstat og den grønne investeringsstat. I deres rendyrkede form adskiller de sig ved forskellige opfattelser af, hvordan konkurrenceevne måles, hvordan den frembringes, og hvilken rolle den offentlige sektor skal spille. Analysen bygger på en phd-afhandling fra Mandag Morgens senioranalytiker Martin Møller Bøje Rasmussen, som viser at økonomer og embedsmænd i Tyskland, USA og de nordiske lande har arbejdet med fire forskellige definitioner af konkurrenceevne siden 1993.

Flere og flere virksomheder bliver afvist af banken. Men når banken afviser at låne penge til små og mellemstore virksomheder, står andre aktører klar i kulissen. I sidste uge fik Danmark sin første udbyder af lånecrowdfunding, da den lille iværksættervirksomhed Lendino blev godkendt af Finanstilsynet til at drive sin platform for crowdfundede lån. Dermed er der åbnet for det alternative lånemarked, der i udlandet længe har været i vækst. Fra 2009 til 2013 steg den totale volumen af crowdfunding i verden således med hele 76 pct. i gennemsnit pr. år. Hos de traditionelle banker holder man øje med udviklingen, der skaber nye konkurrenter. Ifølge Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen er den digitale udvikling den primære årsag til den omvæltning, finanssektoren ser i disse år.

300 skarpe hjerner samles i disse uger i kreative løsningslaboratorier på 5 kontinenter for sammen at finde nye muligheder i klodens tyngende kriser. De udgør The Global Opportunity Network, som er skabt i samarbejde mellem en af verdens førende virksomheder inden for risikoanalyse, milliardkoncernen DNV GL, og Mandag Morgen. Filosofien bag det nye netværk er, at klodens kriser er dynamoer for fremtidens vækst.

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Først kom outsourcing, nu kommer crowdsourcing. Med teknologiens udvikling opstår nye muligheder for at ansætte specialister, der arbejder fra den anden side af kloden. Fænomenet crowdsourcing er i hastig vækst og kommer til at præge erhvervslivet de kommende år. Udviklingen åbner nye muligheder for at få bugt med de demografiske udfordringer. Men det er ikke uden bøvl at ansætte hele verden, og det kræver som minimum helt nye ledelsesmodeller.

Regeringen har forsømt at stille krav til nydanskerne, mener integrationsminister Manu Sareen (R). I et interview i Mandag Morgens serie om Integrationens frontløbere varsler han nye toner i integrationsindsatsen: “Vi skal begynde at stille præcis de samme krav til alle uanset hudfarve, og hvor folk kommer fra, så alle kan få bragt sig i en situation, hvor de kan forsørge sig selv.” Manu Sareen vil gøre op med det 3-årige integrationsprogram, som alle nyankomne skal igennem, og lægger op til at beskæftigelse skal gennemsyre alle hjørner af integrationsindsatsen. Forslagene er hentet fra regeringens Task Force om integration og kommer til ære og værdighed efter 14 måneder i syltekrukken.

Kan det passe, at kunder og ansatte hos DFDS er bedre til at forudsige aktiekurser og fremtidige tendenser, end økonomiske eksperter er? Ja, må både DFDS’s ledelse og en gruppe forskere noget overraskede konkludere. Siden marts har virksomheden og CBS bedt kunder og ansatte om at estimere fremtiden. Crowdens evne til at forudsige fremtiden har vist sig at være særdeles nyttig for topledelsens løbende beslutninger.

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Mens det generelt går trægt med kvinders indtog på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne, er en række af Danmarks største virksomheder begyndt at efterspørge kvinderne. En af dem er Carlsberg, der siden 2008 har arbejdet strategisk for at øge andelen af kvinder på ledende poster. Bryggeriets mål er, at 40 pct. af bestyrelsen i 2015 skal være kvinder. Og det er der god forretning i, mener bestyrelsesformand Flemming Besenbacher: “Bestyrelsen formål er at skabe værdi. Det kan man kun ved at sætte det rigtige hold, og her er det altså ikke værdiskabende, hvis alle er danske mænd uddannet på CBS.” Men Carlsberg, Mærsk, Novo og de andre C20-selskaber er stadig undtagelsen. På både det offentlige og det private arbejdsmarked er kvinder med lederstillinger stadig et særsyn.

Gamle myter om forskellene på mænd og kvinder bremser ligestillingen, hævder forfatterne til en ny bog. “Vi anvender i dag nogle gamle stereotyper, der opstod under industrialiseringen. Ikke fordi de er rigtige. Men fordi vi kender dem,” siger Johan Roos, professor, adm. direktør og dekan på Jönköping International Business School. Sammen med lektor ved CBS Lynn Roseberry har han skrevet bogen “Bridging the Gender Gap: Seven Principles for Achieving Gender Balance”. Bogen analyserer den nyeste kønsforskning og bygger på omfattende interviews med forskere og ledere. På den baggrund lister de to forfattere syv myter op, som er en hæmsko for, at der for alvor kan komme skub i ligestillingen. Forfatterne afliver myterne en for en og opstiller syv guidelines, der skal udfordre ledere og politikere til at tænke i nye baner for at få kvindernes ressourcer i spil.

Venstre vil skabe et Danmark, som er ”hermetisk lukket for dem, der ikke vil” bidrage til det danske samfund, og lægger bl.a. op til stramninger af reglerne for familiesammenføring og til at udfordre de internationale konventioner. Flere af de mest omdiskuterede forslag vil dog formentlig kun få betydning for forholdsvis få personer og risikerer at ramme nogle af de mest produktive indvandrere i Danmark. Andre af forslagene vil næppe kunne lade sig gøre rent statsretligt.

Integrationen er bedre end sit rygte og både uddannelse og beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere er langt bedre end for ti år siden. Men krisen har sat sine spor, og mange udfordringer er endnu ikke løst, viser Mandag Morgens analyse af integrationen anno 2014. Mange danske virksomheder er dybt afhængige af fremmed arbejdskraft, og intet tyder på, at integrationsproblemerne kan løses ved grænsen, sådan som bl.a. Venstres nylige forslag til stramninger i indvandringspolitikken forudsætter.

Det er vigtigt at anerkende, at en langsommere befolkningstilvækst er positiv. Men man bør holde sig for øje, at det, der tages for gode varer som økonomisk politik, kan forvandle den potentielt gode udvikling til et stort problem, skriver Paul Krugman i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”.

Erhvervslivet har fået øjnene op for humanisters kompetencer. Flere store virksomheder har ændret rekrutteringsstrategi for at udvide jagten på nye ansatte. Det er særligt humanisternes blik for samarbejde og innovation, der står i høj kurs.

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser. Danmarks regionale vækstfora er netop konstitueret på ny, og en af deres hovedudfordringer bliver at geare det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og større byområder til at kunne konkurrere på ressourceeffektivitet.

Handelsminister Mogens Jensen (S) har givet eksportfremme topprioritet for diplomatiet. Men satsningen på økonomisk diplomati og eksport, der af eksperter udråbes som et paradigmeskifte, skal ske, samtidig med at Udenrigsministeriet skal spare. Den storstilede eksportstrategi kan derfor kun blive en realitet med hjælp fra effektiviseringer og synergier med ulandsbistanden - og det vækker skepsis hos erhvervsorganistioner og eksperter.