Regeringen har forsømt at stille krav til nydanskerne, mener integrationsminister Manu Sareen (R). I et interview i Mandag Morgens serie om Integrationens frontløbere varsler han nye toner i integrationsindsatsen: “Vi skal begynde at stille præcis de samme krav til alle uanset hudfarve, og hvor folk kommer fra, så alle kan få bragt sig i en situation, hvor de kan forsørge sig selv.” Manu Sareen vil gøre op med det 3-årige integrationsprogram, som alle nyankomne skal igennem, og lægger op til at beskæftigelse skal gennemsyre alle hjørner af integrationsindsatsen. Forslagene er hentet fra regeringens Task Force om integration og kommer til ære og værdighed efter 14 måneder i syltekrukken.

Kan det passe, at kunder og ansatte hos DFDS er bedre til at forudsige aktiekurser og fremtidige tendenser, end økonomiske eksperter er? Ja, må både DFDS’s ledelse og en gruppe forskere noget overraskede konkludere. Siden marts har virksomheden og CBS bedt kunder og ansatte om at estimere fremtiden. Crowdens evne til at forudsige fremtiden har vist sig at være særdeles nyttig for topledelsens løbende beslutninger.

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Mens det generelt går trægt med kvinders indtog på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne, er en række af Danmarks største virksomheder begyndt at efterspørge kvinderne. En af dem er Carlsberg, der siden 2008 har arbejdet strategisk for at øge andelen af kvinder på ledende poster. Bryggeriets mål er, at 40 pct. af bestyrelsen i 2015 skal være kvinder. Og det er der god forretning i, mener bestyrelsesformand Flemming Besenbacher: “Bestyrelsen formål er at skabe værdi. Det kan man kun ved at sætte det rigtige hold, og her er det altså ikke værdiskabende, hvis alle er danske mænd uddannet på CBS.” Men Carlsberg, Mærsk, Novo og de andre C20-selskaber er stadig undtagelsen. På både det offentlige og det private arbejdsmarked er kvinder med lederstillinger stadig et særsyn.

Gamle myter om forskellene på mænd og kvinder bremser ligestillingen, hævder forfatterne til en ny bog. “Vi anvender i dag nogle gamle stereotyper, der opstod under industrialiseringen. Ikke fordi de er rigtige. Men fordi vi kender dem,” siger Johan Roos, professor, adm. direktør og dekan på Jönköping International Business School. Sammen med lektor ved CBS Lynn Roseberry har han skrevet bogen “Bridging the Gender Gap: Seven Principles for Achieving Gender Balance”. Bogen analyserer den nyeste kønsforskning og bygger på omfattende interviews med forskere og ledere. På den baggrund lister de to forfattere syv myter op, som er en hæmsko for, at der for alvor kan komme skub i ligestillingen. Forfatterne afliver myterne en for en og opstiller syv guidelines, der skal udfordre ledere og politikere til at tænke i nye baner for at få kvindernes ressourcer i spil.

Venstre vil skabe et Danmark, som er ”hermetisk lukket for dem, der ikke vil” bidrage til det danske samfund, og lægger bl.a. op til stramninger af reglerne for familiesammenføring og til at udfordre de internationale konventioner. Flere af de mest omdiskuterede forslag vil dog formentlig kun få betydning for forholdsvis få personer og risikerer at ramme nogle af de mest produktive indvandrere i Danmark. Andre af forslagene vil næppe kunne lade sig gøre rent statsretligt.

Integrationen er bedre end sit rygte og både uddannelse og beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere er langt bedre end for ti år siden. Men krisen har sat sine spor, og mange udfordringer er endnu ikke løst, viser Mandag Morgens analyse af integrationen anno 2014. Mange danske virksomheder er dybt afhængige af fremmed arbejdskraft, og intet tyder på, at integrationsproblemerne kan løses ved grænsen, sådan som bl.a. Venstres nylige forslag til stramninger i indvandringspolitikken forudsætter.

Det er vigtigt at anerkende, at en langsommere befolkningstilvækst er positiv. Men man bør holde sig for øje, at det, der tages for gode varer som økonomisk politik, kan forvandle den potentielt gode udvikling til et stort problem, skriver Paul Krugman i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”.

Erhvervslivet har fået øjnene op for humanisters kompetencer. Flere store virksomheder har ændret rekrutteringsstrategi for at udvide jagten på nye ansatte. Det er særligt humanisternes blik for samarbejde og innovation, der står i høj kurs.

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser. Danmarks regionale vækstfora er netop konstitueret på ny, og en af deres hovedudfordringer bliver at geare det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og større byområder til at kunne konkurrere på ressourceeffektivitet.

Handelsminister Mogens Jensen (S) har givet eksportfremme topprioritet for diplomatiet. Men satsningen på økonomisk diplomati og eksport, der af eksperter udråbes som et paradigmeskifte, skal ske, samtidig med at Udenrigsministeriet skal spare. Den storstilede eksportstrategi kan derfor kun blive en realitet med hjælp fra effektiviseringer og synergier med ulandsbistanden - og det vækker skepsis hos erhvervsorganistioner og eksperter.

Under finanskrisen har mere end hver anden virksomhed syltet sit innovationsarbejde, viser ny forskning. I stedet har de brugt alle kræfter på at effektivisere, og syv ud af ti topledere har øget produktiviteten i deres virksomhed de seneste to år. På den måde har de seneste års massive fokus på produktivitet stjålet kraft fra den innovation, som skal sikre virksomhederne nye produkter i den globale konkurrence. DI og DE erkender, at problemet er akut og har ramt det brede flertal af danske virksomheder. Nu håber organisationerne, at toplederne kan hente det forsømte med hjælp fra regeringens Vækstpakke.

Når fodbold-VM ruller over plænerne i Brasilien, skaber det en omsætning på over 20 milliarder kr. til det internationale fodboldforbund FIFA. Det er 66 pct. mere end VM for fire år siden. Prisen for tv-rettigheder er eksploderet, og nu må tv-selskaberne i f.eks. USA betale 4-5 gange mere for retten til at vise VM end for bare 8 år siden. Fodbold er ikke bare verdens mest populære sport. Det er også en af verdens mest succesfulde vækstbrancher.

Samtidig er VM i fodbold en global mediebegivenhed, som regeringer i nye demokratier som Sydafrika og Brasilien og i autokratiske regimer som Rusland og Qatar meget gerne vil bruge til at brande sig på.

Mandag Morgen kortlægger 10 tendenser i international fodbold på baggrund af bl.a. rapporter og analyser fra en række af verdens førende konsulenthuse som Goldman Sachs, Deloitte, EY og Forbes. 10 tendenser som enhver topchef – fodboldinteresseret eller ej – bør skrive sig bag øret, inden VM slutter om tre uger.

Dansk erhvervsliv står over for et regulært hamskifte, når 24.000 familieejede danske virksomheder inden for en årrække skal have nye ejere – og dermed også ofte nye ledere. Antallet er rekordhøjt og skyldes en kombination af, at store iværksætterårgange fra efterkrigstiden nu nærmer sig pension, og at mange generationsskifter er blevet udskudt pga. krisen. Det rekordhøje antal ejerskifter er knald eller fald for dansk vækst, vurderer eksperter: Går det godt kan de sende Danmark op i den globale væksts superliga. Går det skidt er næsten 480.000 job på spil.

Verden bevæger sig fra en brug-og-smid-væk-kultur til en genbrug-oggiv-videre-kultur. Det er en af de klare tendenser i de 100 bæredygtige projekter, som er med i “Guide to Sustainia 100”, som Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia udgiver i dag. 25 af de 100 projekter fra hele verden bygger på cirkulær økonomi, hvor virksomheder genbruger og genanvender ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser. Og 13 af de udvalgte projekter arbejder med alternative forretningsmodeller, hvor forbrugeren i stedet for at købe varen blot køber adgangen til at bruge den eller bliver betalt for at aflevere brugte ejendele. “Virksomhederne kan se, at de ikke får råd til at skaffe nyt materiale hele tiden, og forbrugerne har fundet ud af, at de ikke behøver smide brugt tøj ud og købe noget splinternyt. Så forretningsmodellerne er ved at ændre sig, og forbrugsmønstrene er ved at ændre sig,” siger Stefan Henningsson, der sammen med 20 andre bæredygtighedseksperter har været med til at udvælge de 100 løsninger. Et eksempeler systemet EcoATM, der erstatter almindelige hæveautomater. I stedet for at hæve penge, afleverer forbrugeren gamle telefoner, MP3- afspillere og anden elektronik ved en stander, som scanner det digitale udstyr, sender forespørgsel på prisen ud til et netværk af tilkobledekøbere, som derpå byder. Accepterer kunden prisen, giver automaten

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Ambitionerne var tårnhøje, da regeringen lancerede sin længe ventede innovationsstrategi. Nu skulle der skub i den danske vækst og jobskabelse, og det skulle ske med radikale innovationsprojekter, der kunne løse store samfundsudfordringer – man on the moon-projekter, som ministrene kaldte dem med henvisning til USA’s månelandingsprogram i 1960’erne. Men i dag, hvor Innovationsfonden har frist for at søge midlerne til de stort anlagte samfundspartnerskaber, er kun målene intakte, viser Mandag Morgens kortlægning. Reelt ender det med, at fonden kun har øremærket en tiendedel af de penge til prestigeprojekterne, som oprindelig var tanken. Forskere og virksomheder skal “sætte mænd på månen” med 10 millioner kr. om året og innovationsaftaler for kun tre år ad gangen. Skiftet udløser kritik fra flere sider, for de nye vilkår er milevidt fra de forhold, der har givet attraktive resultater i andre lande. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), fastholder, at de oprindelige høje ambitioner stadig skal nås, men afviser ellers at blande sig i Innovationsfondens udmøntning af støtten.

Hjernen bag Danmarks nye erhvervstænketank, Big Future 2025, praktiserer radikal serieinnovation, der rækker langt ud over daglig drift og kortsigtet vækst i det Sydjyske forsyningsselskab, han står i spidsen for. Niels Duedahl, der sidste år blev kåret som Årets Leder, igangsætter ambitiøse projekter på stribe – kunsten er, ifølge ham selv, ikke at lade sig slå ud af sine fejl.

Når venskaber opstår på arbejdspladsen, skaber det et særligt sammenhold, mener Richard Branson. Han opfordrer ledere til at motivere ansatte til at gøre de faglige relationer personlige – for det er en fordel for virksomhedskulturen og i sidste ende bundlinjen.