Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Der er brug for at justere vinderstrategien for at fortsætte den danske succes.

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.  

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Den danske byggebranche lider stadig gevaldigt under efterdønningerne af finanskrisen, og samtidig slår globaliseringen for alvor igennem, så udenlandske firmaer presser de danske. Men der er en fremtid for dansk byggeri, hvis branchen satser offensivt på at blive en bæredygtig frontløber, lyder det nu fra regeringen, der i fredags præsenterede sin byggepolitiske strategi. 32 politiske initiativer skal skabe bedre rammer for vækst og konkurrence og skubbe dansk byggeri til at skabe sig “en global styrkeposition inden for bæredygtigt og effektivt byggeri,” som det hedder i strategien. “Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed,” siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

I 15 år har Georg Kell kæmpet for at engagere verdens virksomheder i FN’s samfundsnyttige missioner. Netop nu, hvor direktøren for UN Global Compact snart går af, er det afgørende gennembrud nært. “Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt,” siger han.

Det er med god grund, at Jean-Claude Juncker har sat den europæiske infrastruktur øverst på EU-Kommissionens dagsorden. Men for at nå målet om at rejse 300 milliarder euro til at skabe bæredygtig vækst, skal EU have private investorer på banen. Et af forbillederne er de danske erfaringer med offentligprivat samarbejde om infrastrukturelle anlæg fra bl.a. Sund & Bælt. Det samme er vores erfaringer med pensionskapital i vindenergi. Et tremands-udvalg har fået til opgave at overtale private og offentlige investorer til at spille med på EU-Kommissionens plan. I spidsen for udvalget sidder Danmarks tidligere finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen, der er bestyrelsesformand for Københavns Metro. Og han er overbevist om, at vejen til ny europæisk vækst går over en ny offentlig-privat ansvars- og risikodeling.

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de passende lære af Tysklands erhvervsfonde og -organisationer. Efter Dansk Industris kritik af den politiske udlændingedebat for at være så ideologisk, at det skader landets velstand, har Mandag Morgen set nærmere på Tysklands rejse fra indvandringsskepsis til indvandringsland. Analysen viser, at Tysklands svar på DI og DA har spillet en central rolle. De arbejder aktivt med en såkaldt “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring. Samtidig står en række store erhvervsfonde bag en vismandsinstitution for indvandring og integration. Dens formål er bl.a. at skabe en udlændingedebat baseret på empiri og ikke ideologi, fortæller sekretariatschef Holger Kolb. “I Tyskland har man lagt ideologien til side,” siger han.

Biologisk affald kan blive en afgørende kilde til vækst i de kommende år. Og den mulighed griber Danish Crown nu. DC Ingredients skal udvikle processer, der udnytter affalds- og restprodukter fra slagteriproduktionen. Fokus er på at udvikle nye højværdiprodukter på slagteriernes spildstrømme.

Markedet for bioøkonomi er i hastig vækst internationalt, og Danmark har alle chancer for at udnytte væksten til en milliardindtjening. Men politikerne nøler og forpasser mulighederne, lyder kritikken nu fra fire af regeringens egne rådgivere i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Der mangler ganske simpelt konkrete mål, politisk commitment og fokus på investeringer, hævder de.

LEGOs succes kan i høj grad tilskrives legetøjsgigantens 180 designere. Deres arbejde er inspireret af strategisk design, og virksomheder, der gør brug af den type innovationsprocesser, har det lange ben foran. Det konkluderer en rapport, Mandag Morgen og D2i – Design to Innovate står bag. Undersøgelser viser, at virksomheder, der benytter sig af strategisk design, i stor stil klarer sig bedre end andre virksomheder: De tjener mere, har større eksport og er langt bedre til at reorganisere sig i et omskifteligt marked. Alligevel arbejder 36 pct. af danske virksomheder slet ikke systematisk og strategisk med design.

Da finanskrisen i 2008 ramte Danmark, kunne det mærkes i Vamdrup, hvor isoleringsvirksomheden Saint-Gobain ISOVER på få år mistede en betragtelig del af sin omsætning. Men i stedet for at holde sig krampagtigt til den hidtige forretningsmodel, satte ISOVER gang i en innovationsproces, der med strategisk design løftede virksomheden ind i fremtiden. Løsningen blev større byggekoncepter, og i dag tilpasser virksomheden løbende sine koncepter, så de passer til kundernes behov.

Grøn omstilling er på den regionale vækstdagsorden, når de regionale vækstfora skal fordele EU’s støttemilliarder til grøn vækst. Den kommende tid mødes de seks regionale vækstfora for at sætte ord på deres erhvervsudviklingsstrategier, og Vækstforum Hovedstaden lægger for. Forud for næste uges møde har Mandag Morgen bedt landets førende eksperter i grøn vækst om at give deres råd til, hvad hovedstaden skal satse på. De syv eksperter – der bl.a. tæller formand for Clean, Anders Eldrup, og Torben Bundgaard Vad, direktør for Damvad – peger bl.a. på, at regionerne først og fremmest skal gøre den grønne vækst relevant for den “sorte” industri.

Det er værd at holde øje med New York i denne uge. Her finder et møde sted, som kan blive en skelsættende ny start for klimakampen. Når 130 stats- og regeringschefer i morgen mødes til det endags klimatopmøde, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til, er det en samling politikere, der er mere end sædvanligt enige. Samtidig mødes erhvervsledere fra hele verden for at diskutere klimaudfordringer, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte dem. Kampen mod global opvarmning er således ikke længere en krig på holdninger mellem en rødgrøn klimabekymret lobby og blåsorte industri- og erhvervslobbyer. I sidste uge konkluderede rapporten “Better Growth, Better Climate” bl.a., at vækst og bæredygtig udvikling ikke er hinandens modsætninger. Forfatterne til rapporten er tunge folk som Jeremy Oppenheim fra McKinsey, klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos tidligere præsident. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, noterer sig, at det er verdens førende økonomer, der står bag. “Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.

Det såkaldte forsørgelsesgab mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser stik imod regeringens mål om at skaffe flere i arbejde. Siden 2010 er forsørgelsesudgifterne til danskere raslet ned med 8 milliarder kr., mens de er steget for indvandrere og efterkommere med 2 milliarder kr., viser ny analyse. Antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden krisens start i 2008, og en stor andel er skubbet endnu længere væk fra arbejdsstyrken. To af landets mest fremtrædende integrationseksperter opfordrer til politisk handling. Og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Kan en virksomhed ligefrem være for grundig i sin udvikling? Ja, mener blandt andre Industriens Fond, der står bag en ny innovationsmetode, SMART, der inddrager kunderne i højere grad end i dag. Krisen har ændret kundernes ønsker. Men danske virksomheders innovationsmodel udvikler stadig efter parolen: bedre kvalitet til højere pris. Det koster eksport, og nu skal SMART opgradere eksportvirksomhederne til den nye virkelighed.

Da Jean-Claude Juncker i sidste uge præsenterede sin nye kommission, var det ikke kun en forsamling af usædvanligt erfaringsrige politikere, omverdenen fik at se. Det var også et kommissærhold, der bedre end nogensinde er rustet til at træde ind i rollen som EU’s regering. Kommissionen forbereder en vækstpakke på mere end 2.200 milliarder kr., der skal sparke gang i hjulene i Europa. Junckers vækstteam består af borgerlige finanspolitiske høge og socialdemokrater, hvis succes vil blive målt på den kommende vækstplans resultater for europæerne.