Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de passende lære af Tysklands erhvervsfonde og -organisationer. Efter Dansk Industris kritik af den politiske udlændingedebat for at være så ideologisk, at det skader landets velstand, har Mandag Morgen set nærmere på Tysklands rejse fra indvandringsskepsis til indvandringsland. Analysen viser, at Tysklands svar på DI og DA har spillet en central rolle. De arbejder aktivt med en såkaldt “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring. Samtidig står en række store erhvervsfonde bag en vismandsinstitution for indvandring og integration. Dens formål er bl.a. at skabe en udlændingedebat baseret på empiri og ikke ideologi, fortæller sekretariatschef Holger Kolb. “I Tyskland har man lagt ideologien til side,” siger han.

Biologisk affald kan blive en afgørende kilde til vækst i de kommende år. Og den mulighed griber Danish Crown nu. DC Ingredients skal udvikle processer, der udnytter affalds- og restprodukter fra slagteriproduktionen. Fokus er på at udvikle nye højværdiprodukter på slagteriernes spildstrømme.

Markedet for bioøkonomi er i hastig vækst internationalt, og Danmark har alle chancer for at udnytte væksten til en milliardindtjening. Men politikerne nøler og forpasser mulighederne, lyder kritikken nu fra fire af regeringens egne rådgivere i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Der mangler ganske simpelt konkrete mål, politisk commitment og fokus på investeringer, hævder de.

LEGOs succes kan i høj grad tilskrives legetøjsgigantens 180 designere. Deres arbejde er inspireret af strategisk design, og virksomheder, der gør brug af den type innovationsprocesser, har det lange ben foran. Det konkluderer en rapport, Mandag Morgen og D2i – Design to Innovate står bag. Undersøgelser viser, at virksomheder, der benytter sig af strategisk design, i stor stil klarer sig bedre end andre virksomheder: De tjener mere, har større eksport og er langt bedre til at reorganisere sig i et omskifteligt marked. Alligevel arbejder 36 pct. af danske virksomheder slet ikke systematisk og strategisk med design.

Da finanskrisen i 2008 ramte Danmark, kunne det mærkes i Vamdrup, hvor isoleringsvirksomheden Saint-Gobain ISOVER på få år mistede en betragtelig del af sin omsætning. Men i stedet for at holde sig krampagtigt til den hidtige forretningsmodel, satte ISOVER gang i en innovationsproces, der med strategisk design løftede virksomheden ind i fremtiden. Løsningen blev større byggekoncepter, og i dag tilpasser virksomheden løbende sine koncepter, så de passer til kundernes behov.

Grøn omstilling er på den regionale vækstdagsorden, når de regionale vækstfora skal fordele EU’s støttemilliarder til grøn vækst. Den kommende tid mødes de seks regionale vækstfora for at sætte ord på deres erhvervsudviklingsstrategier, og Vækstforum Hovedstaden lægger for. Forud for næste uges møde har Mandag Morgen bedt landets førende eksperter i grøn vækst om at give deres råd til, hvad hovedstaden skal satse på. De syv eksperter – der bl.a. tæller formand for Clean, Anders Eldrup, og Torben Bundgaard Vad, direktør for Damvad – peger bl.a. på, at regionerne først og fremmest skal gøre den grønne vækst relevant for den “sorte” industri.

Det er værd at holde øje med New York i denne uge. Her finder et møde sted, som kan blive en skelsættende ny start for klimakampen. Når 130 stats- og regeringschefer i morgen mødes til det endags klimatopmøde, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til, er det en samling politikere, der er mere end sædvanligt enige. Samtidig mødes erhvervsledere fra hele verden for at diskutere klimaudfordringer, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte dem. Kampen mod global opvarmning er således ikke længere en krig på holdninger mellem en rødgrøn klimabekymret lobby og blåsorte industri- og erhvervslobbyer. I sidste uge konkluderede rapporten “Better Growth, Better Climate” bl.a., at vækst og bæredygtig udvikling ikke er hinandens modsætninger. Forfatterne til rapporten er tunge folk som Jeremy Oppenheim fra McKinsey, klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos tidligere præsident. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, noterer sig, at det er verdens førende økonomer, der står bag. “Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.

Det såkaldte forsørgelsesgab mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser stik imod regeringens mål om at skaffe flere i arbejde. Siden 2010 er forsørgelsesudgifterne til danskere raslet ned med 8 milliarder kr., mens de er steget for indvandrere og efterkommere med 2 milliarder kr., viser ny analyse. Antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 pct. siden krisens start i 2008, og en stor andel er skubbet endnu længere væk fra arbejdsstyrken. To af landets mest fremtrædende integrationseksperter opfordrer til politisk handling. Og De Radikales leder Morten Østergaard vil styrke integrationen.

Kan en virksomhed ligefrem være for grundig i sin udvikling? Ja, mener blandt andre Industriens Fond, der står bag en ny innovationsmetode, SMART, der inddrager kunderne i højere grad end i dag. Krisen har ændret kundernes ønsker. Men danske virksomheders innovationsmodel udvikler stadig efter parolen: bedre kvalitet til højere pris. Det koster eksport, og nu skal SMART opgradere eksportvirksomhederne til den nye virkelighed.

Da Jean-Claude Juncker i sidste uge præsenterede sin nye kommission, var det ikke kun en forsamling af usædvanligt erfaringsrige politikere, omverdenen fik at se. Det var også et kommissærhold, der bedre end nogensinde er rustet til at træde ind i rollen som EU’s regering. Kommissionen forbereder en vækstpakke på mere end 2.200 milliarder kr., der skal sparke gang i hjulene i Europa. Junckers vækstteam består af borgerlige finanspolitiske høge og socialdemokrater, hvis succes vil blive målt på den kommende vækstplans resultater for europæerne.

Befolkningstallet i Japan rasler med rekordfart ned, og de offentlige finanser har været i underskud siden 1993. Spørgsmålet er, om et moderne industriland kan leve med permanent negativ økonomisk vækst og en historisk affolkning? Den japanske historie er interessant for EU-lande, fordi den har mange lighedspunkter med udviklingen i Europa.

Konkurrenceevne består i langt mere end høj produktivitet. Det slår finansminister Bjarne Corydon (S) fast i dette interview med Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han – for første gang siden han startede debatten om Danmark som konkurrencestat – udfolder sin vision for en dansk konkurrencestat. Corydon kalder den for den nordiske konkurrencestat, og den er kendetegnet ved, at offentlige investeringer i børnepasning, ældrepleje, sundhed og overførselsindkomster udgør en vigtig kilde til konkurrenceevne. Dermed gør finansministeren op med de mest toneangivende økonomiske institutioner i Danmark – inklusiv hans eget finansministerium – som hidtil har været meget optagede af Danmarks produktivitet og stagnerende produktivitetsvækst som værende den største trussel mod fremtidens velstand og konkurrenceevne. Produktivitet er vigtigt, men det er alt for snævert og ikke nok at sætte lighedstegn mellem produktivitet og konkurrenceevne, mener ministeren.

Konkurrencestaten er blevet et begreb i den danske debat, men den er ikke en entydig størrelse. Med afsæt i den nyeste forskning på feltet, tegner Mandag Morgen fire modeller for konkurrencestaten: eksportstaten, vækststaten, den sociale investeringsstat og den grønne investeringsstat. I deres rendyrkede form adskiller de sig ved forskellige opfattelser af, hvordan konkurrenceevne måles, hvordan den frembringes, og hvilken rolle den offentlige sektor skal spille. Analysen bygger på en phd-afhandling fra Mandag Morgens senioranalytiker Martin Møller Bøje Rasmussen, som viser at økonomer og embedsmænd i Tyskland, USA og de nordiske lande har arbejdet med fire forskellige definitioner af konkurrenceevne siden 1993.

Flere og flere virksomheder bliver afvist af banken. Men når banken afviser at låne penge til små og mellemstore virksomheder, står andre aktører klar i kulissen. I sidste uge fik Danmark sin første udbyder af lånecrowdfunding, da den lille iværksættervirksomhed Lendino blev godkendt af Finanstilsynet til at drive sin platform for crowdfundede lån. Dermed er der åbnet for det alternative lånemarked, der i udlandet længe har været i vækst. Fra 2009 til 2013 steg den totale volumen af crowdfunding i verden således med hele 76 pct. i gennemsnit pr. år. Hos de traditionelle banker holder man øje med udviklingen, der skaber nye konkurrenter. Ifølge Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen er den digitale udvikling den primære årsag til den omvæltning, finanssektoren ser i disse år.

300 skarpe hjerner samles i disse uger i kreative løsningslaboratorier på 5 kontinenter for sammen at finde nye muligheder i klodens tyngende kriser. De udgør The Global Opportunity Network, som er skabt i samarbejde mellem en af verdens førende virksomheder inden for risikoanalyse, milliardkoncernen DNV GL, og Mandag Morgen. Filosofien bag det nye netværk er, at klodens kriser er dynamoer for fremtidens vækst.

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Først kom outsourcing, nu kommer crowdsourcing. Med teknologiens udvikling opstår nye muligheder for at ansætte specialister, der arbejder fra den anden side af kloden. Fænomenet crowdsourcing er i hastig vækst og kommer til at præge erhvervslivet de kommende år. Udviklingen åbner nye muligheder for at få bugt med de demografiske udfordringer. Men det er ikke uden bøvl at ansætte hele verden, og det kræver som minimum helt nye ledelsesmodeller.