De strenge danske krav til rent drikkevand gør danske vandkompetencer til verdens bedste. Netop derfor efterlyser Grundfos skrappere lovkrav til vandbranchen. Miljøministeren lover nye tiltag.

Adgang til tilstrækkeligt og rent vand er bare en af mange store globale udfordringer. Men hver krise rummer også flere muligheder og løsninger. Dem beskriver årets Global Opportunity Report fra DNV GL, FN Global Compact og Mandag Morgen Global Insitute. I rapporten beskrives 15 områder med store muligheder for at adressere en eller flere af de store udfordringer, samt 120 konkrete eksempler på, hvordan det allerede bliver gjort verden over.

Den største globale trussel er manglen på rent vand, men ifølge årets Global Opportunity Report rummer vandkrisen også de største muligheder. Og Danmark har chancen for at vende truslen til ny vækst, vurderer branchefolk. Med vores store viden om rent vand står vi over for et nyt eksporteventyr

Konturerne af en kulturrevolution i er­hvervslivet tegner sig stadig tydeligere. Den tid er forbi, hvor politik og forretning kunne skil­les ad. Tværtimod bliver de mere og mere filtret sammen i en fælles bestræbelse på at løse nogle af klodens største ufordringer. Det betyder også udviklingen af helt nye typer klynger, hvor virksomheder går i tætte alliancer med såvel NGO’ere, kunder, konkurrenter, myndigheder m.fl. Dermed skabes helt nye erhvervsstrukturer, der nedbryder grænserne mellem hvad der er pri­vat og offentligt. Som et led i den proces bliver begrebet “smar­te reguleringer” stadig vigtigere som en metode til at accelerere omstillingen til nye vilkår. Her bliver det op til virksomhederne at lade sig re­gulere eller samarbejde med politikerne om de bedst mulige løsninger. Ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmus­sen uddrager essensen af en række internationale analyser som blev lanceret op til og under det erhvervsøkonomiske internationale topmøde i Davos. Konklusionen er klar: Den hidtidige for­retningsmodel baseret på de frie markedskræfter er historie. Der er brug for en model, der er til­passet en helt nye virkelighed, der både stiller nye krav til erhvervslivet, og samtidig åbner flere nye muligheder.

Ledigheden blandt dimittender fra de vide­regående uddannelser er gennem de seneste fem år firedoblet, og det koster samfundet dyrt. De nyud­dannede ledige vil koste det danske samfund intet mindre end 11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år. Det viser ny analyse, som Arbej­derbevægelsens Erhvervsråd har udført for Mandag Morgen. De 11 milliarder er betydeligt mere end de 8,5 milliarder, som AE estimerede ved sin forrige pro­gnose i 2013. Og beløbet bliver reelt større, fordi der pga. ledigheden også er mindre innovation og mindre værditilvækst i private virksomheder.

Kontanthjælpsloft og starthjælp har ikke den motiverende effekt, som politikerne hævder. Ny forskning viser, at det er en myte, at lave sociale ydel­ser er medvirkende til, at ledige indvandrere finder et arbejde. Den nye afhandling sammenligner arbejds­markedsforhold for indvandrere i 12 EU-lande og konkluderer, at sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job, er stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, som for dem, der modtager den mest gene­røse understøttelse. Forklaringen på den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere er således ikke generøse sociale ydelser, pointerer forskerne. De af­liver dermed en social myte, som har været en central pointe, når politikere fra både den ene og anden fløj diskuterer den høje indvandrerledighed. Førende forskere inden for integration og indvandring bakker undersøgelsen op: at skære i ydelserne får ikke flere i arbejde.

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

16 procent jobvækst på to år – det er resul­tatet af målrettede investeringer hos en gruppe små og mellemstore produktionsvirksomheder. Mens in­vesteringstørke og jobtab har været normalen i indu­strien siden finanskrisen, har 70 virksomheder vendt skuden og skabt jobvækst. Det viser en ny analyse, som offentliggøres i dag. Mirakelkuren mod tilba­gegang er fokuserede forretningsmodeller, speciali­sering og nytænkning. “De succesrige virksomheder har brugt krisen til at trimme og optimere produktio­nen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbyg­get nye og stærkere koncepter og kunderelationer,” siger direktør for tænketanken REG LAB, Bjarne E. Jensen.

Når politikerne skændes om grænsebomme, østarbejdere og flygtninge, giver det genlyd uden for landets grænser. Det slider på Danmarks omdømme og kan gøre det svært for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft eller få eksport­succes, advarer tre tidligere og nuværende ambassadører.

Regeringens økonomiske politik står over for at skifte fokus. For at leve op til målet om at skaffe øget velstand for 40 milliarder kr. frem mod 2020 skal der fremover være langt større politisk fokus på jobskabelse, produktivitet og vækst. Det fortæller finansminister Bjarne Corydon (S) i et interview med Mandag Morgen. Regeringens gamle strategi om at øge arbejdsudbud, som har været et af regeringens højest prioriterede områder siden lanceringen af det berømte valgkampsslogan om de 12 minutter, er dog ikke lagt på hylden. ”Jeg har ikke skrottet den gamle strategi om arbejdsudbud. Den har gjort, at vi når målet om strukturelt overskud i 2020. Det faglige paradigme, som denne strategi bygger på, er færdigudviklet og vil være virksomt i årene fremover. Men ved siden af dette bygger vi nu noget markant andet op og udvider vores fokus med andre nøglehensyn, og det er produktivitet, vækst og jobskabelse,” siger Bjarne Corydon. Ifølge finansministeren er der brug for en række analyser, nye datasæt og nye metoder til at måle effekten af de enkelte reformer så målet om øget produktivitet og jobskabelse nås.

Til trods for tabet af 120.000 produktionsarbejdspladser siden årtusindeskiftet er Produktionsdanmark ikke dødt. Men en styrtblødning er i gang, som tapper os for vigtige industrikompetencer. Og skal den standses, skal danske virksomheder satse på vores styrker inden for højteknologisk nicheproduktion og eksport af automatiserede produktionssystemer. Det bliver budskabet fra direktør for Manufacturing Academy of Denmark Nigel Edmondson, når en række af Danmarks førende produktionsforskere og erhvervsledere i dag mødes for at diskutere produktionsindustriens fremtid. Konferencen skal derfor bruges på at diskutere forskningstemaer, og hvordan vi skaber nye arbejdspladser omkring højteknologisk nicheproduktion. “De tusindvis af job, der er tabt i produktionen, får vi ikke tilbage. Men vi har gode forudsætninger for at opkvalificere arbejdskraften til et helt nyt produktionsparadigme, hvor Danmark kan blive førende,” siger Nigel Edmondson.

Mens væksten står i stampe, viser nye rapporter, at Danmarks CO2-aryk er højere end hidtil antaget. Det kalder på en
gentagelse af succesen fra 1970’erne, hvor energikrisen skabte eksporteventyr som Danfoss, Velux og Rockwool. Nu bør den globale klimakrise og presset på Danmark føre til nye erhvervssucceser, lyder opfordringen fra Mandag Morgens Velstandsgruppe. De anbefaler 11 konkrete veje til ny grøn vækst.

Flere nye analyser peger på, at Danmarks CO2-udledning er højere end tidligere antaget. Forskellen kommer, når man medregner det aftryk, som Danmarks import sætter på klimaet. Sammen med den stagnerende, danske vækst betyder det, at Danmark lige nu befinder sig i en dobbelt vækstudfordring, som kun kan løses med grøn vækst.

Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud.  Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe er der to reformveje, som politikerne kan vælge imellem og de kan begge føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge.

Hvis vi skal opretholde velfærdssamfundet, skal danskerne lægge flere timer på arbejdspladsen. Sådan har det gang på gang lydt og senest i sidste uge konkluderede Boston Consulting Group nogenlunde det samme i en ny rapport. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, siger forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De advarer mod myten om, at længere arbejdsdage kan løse landets økonomiske kvaler. Blandt andre pointerer professor ved CBS Ove K. Pedersen, at det handler om at få mere ud af arbejdskraften – men det sker ikke ved, at vi er længere på arbejdspladsen. Tværtimod viser forskning, at medarbejdere præsterer mindre, når de arbejder over 40 timer om ugen. Og allermest effektivt er det at arbejde 30 timer. Som ledelsesekspert og tidligere topatlet Mikael Trolle siger: “Det er ikke et spørgsmål om at hæve tiden, medarbejderne tilbringer på kontoret, men derimod tiden, hvor de arbejder optimalt – hvor de præsterer.”

Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst gennem globaliseringens første 25 år. Kombinationen af en lang række styrkepositioner, der er udviklet over mange år, har gjort Danmark til en de mest robuste økonomier. De kommende år vil vise, hvor robust den er.

Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Problemet er, at vi mangler vores egen analyse, og det kan blive kostbart. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for.