Regeringens økonomiske politik står over for at skifte fokus. For at leve op til målet om at skaffe øget velstand for 40 milliarder kr. frem mod 2020 skal der fremover være langt større politisk fokus på jobskabelse, produktivitet og vækst. Det fortæller finansminister Bjarne Corydon (S) i et interview med Mandag Morgen. Regeringens gamle strategi om at øge arbejdsudbud, som har været et af regeringens højest prioriterede områder siden lanceringen af det berømte valgkampsslogan om de 12 minutter, er dog ikke lagt på hylden. ”Jeg har ikke skrottet den gamle strategi om arbejdsudbud. Den har gjort, at vi når målet om strukturelt overskud i 2020. Det faglige paradigme, som denne strategi bygger på, er færdigudviklet og vil være virksomt i årene fremover. Men ved siden af dette bygger vi nu noget markant andet op og udvider vores fokus med andre nøglehensyn, og det er produktivitet, vækst og jobskabelse,” siger Bjarne Corydon. Ifølge finansministeren er der brug for en række analyser, nye datasæt og nye metoder til at måle effekten af de enkelte reformer så målet om øget produktivitet og jobskabelse nås.

Til trods for tabet af 120.000 produktionsarbejdspladser siden årtusindeskiftet er Produktionsdanmark ikke dødt. Men en styrtblødning er i gang, som tapper os for vigtige industrikompetencer. Og skal den standses, skal danske virksomheder satse på vores styrker inden for højteknologisk nicheproduktion og eksport af automatiserede produktionssystemer. Det bliver budskabet fra direktør for Manufacturing Academy of Denmark Nigel Edmondson, når en række af Danmarks førende produktionsforskere og erhvervsledere i dag mødes for at diskutere produktionsindustriens fremtid. Konferencen skal derfor bruges på at diskutere forskningstemaer, og hvordan vi skaber nye arbejdspladser omkring højteknologisk nicheproduktion. “De tusindvis af job, der er tabt i produktionen, får vi ikke tilbage. Men vi har gode forudsætninger for at opkvalificere arbejdskraften til et helt nyt produktionsparadigme, hvor Danmark kan blive førende,” siger Nigel Edmondson.

Mens væksten står i stampe, viser nye rapporter, at Danmarks CO2-aryk er højere end hidtil antaget. Det kalder på en
gentagelse af succesen fra 1970’erne, hvor energikrisen skabte eksporteventyr som Danfoss, Velux og Rockwool. Nu bør den globale klimakrise og presset på Danmark føre til nye erhvervssucceser, lyder opfordringen fra Mandag Morgens Velstandsgruppe. De anbefaler 11 konkrete veje til ny grøn vækst.

Flere nye analyser peger på, at Danmarks CO2-udledning er højere end tidligere antaget. Forskellen kommer, når man medregner det aftryk, som Danmarks import sætter på klimaet. Sammen med den stagnerende, danske vækst betyder det, at Danmark lige nu befinder sig i en dobbelt vækstudfordring, som kun kan løses med grøn vækst.

Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud.  Ifølge økonomerne i Mandag Morgens Velstandsgruppe er der to reformveje, som politikerne kan vælge imellem og de kan begge føre til milliardgevinster og helt eller delvist lukke hullet på de offentlige budgetter: Den ene vej er den økonomiske vej, der går over finansielle reformer som højere boligskat og øget pensionsalder. Den anden vej er den innovative vej, der går over effektiviseringsreformer, der kan give danskerne mere velfærd for de samme eller færre penge.

Hvis vi skal opretholde velfærdssamfundet, skal danskerne lægge flere timer på arbejdspladsen. Sådan har det gang på gang lydt og senest i sidste uge konkluderede Boston Consulting Group nogenlunde det samme i en ny rapport. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, siger forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De advarer mod myten om, at længere arbejdsdage kan løse landets økonomiske kvaler. Blandt andre pointerer professor ved CBS Ove K. Pedersen, at det handler om at få mere ud af arbejdskraften – men det sker ikke ved, at vi er længere på arbejdspladsen. Tværtimod viser forskning, at medarbejdere præsterer mindre, når de arbejder over 40 timer om ugen. Og allermest effektivt er det at arbejde 30 timer. Som ledelsesekspert og tidligere topatlet Mikael Trolle siger: “Det er ikke et spørgsmål om at hæve tiden, medarbejderne tilbringer på kontoret, men derimod tiden, hvor de arbejder optimalt – hvor de præsterer.”

Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst gennem globaliseringens første 25 år. Kombinationen af en lang række styrkepositioner, der er udviklet over mange år, har gjort Danmark til en de mest robuste økonomier. De kommende år vil vise, hvor robust den er.

Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Problemet er, at vi mangler vores egen analyse, og det kan blive kostbart. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for. 

Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Der er brug for at justere vinderstrategien for at fortsætte den danske succes.

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.  

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Den danske byggebranche lider stadig gevaldigt under efterdønningerne af finanskrisen, og samtidig slår globaliseringen for alvor igennem, så udenlandske firmaer presser de danske. Men der er en fremtid for dansk byggeri, hvis branchen satser offensivt på at blive en bæredygtig frontløber, lyder det nu fra regeringen, der i fredags præsenterede sin byggepolitiske strategi. 32 politiske initiativer skal skabe bedre rammer for vækst og konkurrence og skubbe dansk byggeri til at skabe sig “en global styrkeposition inden for bæredygtigt og effektivt byggeri,” som det hedder i strategien. “Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed,” siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

I 15 år har Georg Kell kæmpet for at engagere verdens virksomheder i FN’s samfundsnyttige missioner. Netop nu, hvor direktøren for UN Global Compact snart går af, er det afgørende gennembrud nært. “Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt,” siger han.

Det er med god grund, at Jean-Claude Juncker har sat den europæiske infrastruktur øverst på EU-Kommissionens dagsorden. Men for at nå målet om at rejse 300 milliarder euro til at skabe bæredygtig vækst, skal EU have private investorer på banen. Et af forbillederne er de danske erfaringer med offentligprivat samarbejde om infrastrukturelle anlæg fra bl.a. Sund & Bælt. Det samme er vores erfaringer med pensionskapital i vindenergi. Et tremands-udvalg har fået til opgave at overtale private og offentlige investorer til at spille med på EU-Kommissionens plan. I spidsen for udvalget sidder Danmarks tidligere finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen, der er bestyrelsesformand for Københavns Metro. Og han er overbevist om, at vejen til ny europæisk vækst går over en ny offentlig-privat ansvars- og risikodeling.

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de passende lære af Tysklands erhvervsfonde og -organisationer. Efter Dansk Industris kritik af den politiske udlændingedebat for at være så ideologisk, at det skader landets velstand, har Mandag Morgen set nærmere på Tysklands rejse fra indvandringsskepsis til indvandringsland. Analysen viser, at Tysklands svar på DI og DA har spillet en central rolle. De arbejder aktivt med en såkaldt “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring. Samtidig står en række store erhvervsfonde bag en vismandsinstitution for indvandring og integration. Dens formål er bl.a. at skabe en udlændingedebat baseret på empiri og ikke ideologi, fortæller sekretariatschef Holger Kolb. “I Tyskland har man lagt ideologien til side,” siger han.