Den nye rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd er bekymrende og tankevækkende læsning. Den viser, at virkeligheden er ved at løbe fra de modeller, vi bruger til at forstå og styre samfundsudviklingen. Vismændene sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om BNP overhovedet er et velegnet mål for værdiskabelsen i samfundet. Også de modeller, der bruges til at analysere klimaforandringernes betydning for økonomien, har en stærkt begrænset rækkevidde. Vismændene konkluderer forsigtigt, at de “formodentlig” er bedre end “at arbejde i blinde uden noget talmæssigt grundlag overhovedet”. Modellernes utilstrækkelighed er ikke bare et teoretisk problem, men påvirker alle vores afgørende politiske og økonomiske beslutninger.

EU-Kommissionens ambitiøse udspil om en energiunion er næsten skræddersyet til Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og politiske målsætninger. Energiunionen er et kolossalt spring fremad for EU’s grønne omstilling, og DI forudser nu, at dansk eksport af grøn teknologi vil vokse til det dobbelte. Cleantech-giganter som Velux, Vestas, Grundfos og Danfoss har allerede taget godt mod planen. Men også den danske fjernvarmesektor glæder sig over, hvad den kalder et “historisk gennembrud” i Bruxelles. Mere effektiv opvarmning af boliger og andre bygninger er et vigtigt indsatsområde i Kommissionens plan. Det kan bane vej for et dansk fjernvarmeeventyr. Men det kræver, at de danske aktører formår at bygge en stærk europæisk alliance omkring fjernvarmen. “Det er vigtigt, at man fra dansk side forstår, at man ikke skal promovere fjernvarmen som en særlig dansk teknologi,” siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet. Energiunionen, der hviler på en stærk alliance mellem Tyskland, Frankrig og Polen, sigter først og fremmest på at frigøre Europa fra afhængigheden af russisk gas. Men den vil samtidig øge europæiske virksomheders konkurrenceevne og gøre det muligt for EU at opfylde sine klimamålsætninger.

En stærk værdifortælling om danske fødevarer er ifølge fødevarebranchen vejen frem, når forbrugere fra Boston til Beijing skal overbevises om, at de skal lægge mere dansk smør, bacon og mælkepulver i indkøbsvognen. En arbejdsgruppe med Arla-direktør Peder Tuborgh i spidsen er med afsæt i regeringens “Vækstplan for Fødevarer” fra 2013 nået frem til, at danske værdier som tillid, kvalitet og transparens er medvirkende årsager til fødevarebranchens nuværende succeser i bl.a. Asien. Arbejdet med fortællingen er sket på trods af, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at værdier øger eksporten. Alligevel giver den type fortælling god mening, siger eksperter, mens en tidligere dansk topdiplomat peger på, at der f.eks. i Sydamerika er et stort uudnyttet potentiale for danske kvalitetsprodukter.

De fem kapitalfonde, der købte TDC i 2006, gjorde en god forretning. På trods af finanskrisen, et voldsomt opbrud på telemarkedet og et uventet skattesmæk på 700 millioner kr. om året, har fondene i konsortiet NTC tjent deres investering hjem 1,7 gange. Det fremgår af en ny analyse, der giver et sjældent indblik i TDC’s maskinrum i perioden 2005-2010, hvor selskabet var afnoteret fra Fondsbørsen. Analysen, der er udarbejdet af professor Josh Lerner fra Harvard Business School i samarbejde med to af TDC’s topfolk, afslører, at der i perioden har været voldsomme kultursammenstød og strategiske uenigheder mellem den siddende ledelse og de nye ejere i NTC. Kapitalfondene har ikke indfriet ambitionen om at få den danske telegigant til at vokse. Men de har gennemført en langt mere hårdhændet reorganisering, end en dansk ville have haft mulighed for. Og analysen konkluderer, at fondene, der afhændede deres investering i perioden 2010-2013, har efterladt et TDC, som er stærkere end det, de købte. I dag er det et af de stærkest præsterende af Europas gamle nationale teleselskaber. “Der er ingen tvivl om, at NTC har afleveret et langt mindre forkælet barn end de overtog,” siger den ene af rapportens to danske medforfattere, Senior Vice President i TDC Group Uffe Traberg.

Mens arbejdsløsheden er historisk lav, er danskernes bekymring over arbejdsløsheden den højeste i 25 år. Paradokset bunder bl.a. i en mediedækning, der er langt mere intensiv og alarmistisk, end realiteterne på arbejdsmarkedet berettiger til. Men ledighedsbekymringen afspejler også en langt dybere kulturel forandring, mener Ove K. Pedersen, professor ved CBS: Frygten for ledighed handler ikke kun om økonomi, men også om at svigte sit moralske samfundsansvar. Alle partier – fra Enhedslisten til Liberal Alliance – har gjort arbejdsløshed til et centralt værdipolitisk spørgsmål. ”Beskæftigelsespolitikken har efterhånden underlagt sig både socialpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken,” siger Ove K. Pedersen.

En ny eksportmodel kan hjælpe små cleantech-virksomheder ud på det boomende verdensmarked for klima-, miljø- og energiløsninger. De danske virksomheder har ofte stærke nicheprodukter, men den globale efterspørgsel retter sig i stigende grad mod totalløsninger. En ny konsortiemodel, hvor flere virksomheder går sammen med én stærk partner, kan være med til at kompensere for fraværet af stærke eksportlokomotiver. For den lille sjællandske vandvirksomhed BioKube har modellen givet adgang til et indisk vandrensningsprojekt til 400 millioner kr.

Vi lever i den sidste fase af oliens tidsalder.  En række geopolitiske, økonomiske, teknologiske og værdipolitiske tendenser tyder nu på, at opgøret med den fossile økonomi nærmer sig. Olieprisernes seneste styrtdyk betyder, at over to tredjedele af de største globale udvindingsprojekter med ét er blevet urentable. Både EU og USA satser nu målrettet på at gøre sig uafhængige af fossile stormagter som Rusland, Saudi-Arabien og Iran. Imens vokser investeringerne i grøn energi ufortrødent, ikke mindst i Kina og det øvrige Asien. Lande som Indien, Egypten og Indonesien er nu begyndt at afvikle støtten til fossil energi.

Fagforeningen 3F har været bannerfører i kampen mod social dumping hos østeuropæiske arbejdere. Og det kan have medvirket til at stigmatisere østarbejdere, erkender 3F-formand Per Christensen nu i et interview med Mandag Morgen: ”Vi er opmærksomme på ikke at overdramatisere vores retorik i den her sammenhæng. Men jeg vil slet ikke afvise, at vi et stykke hen ad vejen har gjort det og på den måde stigmatiseret specielt østeuropæisk arbejdskraft,” siger han.

Vækst, ressourceknaphed, klimaforandringer og andre megaudfordringer påvirker i stigende grad virksomhedernes bundlinje og fremtidige indtjeningsmuligheder. Den nye erhvervstænketank “Big Future” er nu gået i gang med en omfattende kortlægning af, hvordan de globale kriser påvirker dansk erhvervsliv. De foreløbige resultater tyder på, at bæredygtighed er blevet mainstream: Det er et ganske lille fåtal af de danske virksomheder, der slet ikke forholder sig til området. “Bæredygtighed vil komme ind på niveau med digitalisering,” siger formanden for Big Futures advisory board, den tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel.

EU’s storstilede investerinsgplan, der skal rejse over 2.000 milliarder kr. til investeringer i infrastruktur, har fået en kølig modtagelse af dansk erhvervsliv. Men det er en stor fejltagelse, mener to af landets mest erfarne kræfter på området. Den tidligere topchef for DONG Energy, Anders Eldrup, mener, at danske kompetencer er “et perfekt match” for ambitionerne i planen, ikke mindst på energiområdet. Men hvis Danmark skal have udnytte potentialet, kræver det, at vi samler kapital- og teknologileverandører i stærke konsortier, der kan gøre sig gældende i stor skala.

De strenge danske krav til rent drikkevand gør danske vandkompetencer til verdens bedste. Netop derfor efterlyser Grundfos skrappere lovkrav til vandbranchen. Miljøministeren lover nye tiltag.

Adgang til tilstrækkeligt og rent vand er bare en af mange store globale udfordringer. Men hver krise rummer også flere muligheder og løsninger. Dem beskriver årets Global Opportunity Report fra DNV GL, FN Global Compact og Mandag Morgen Global Insitute. I rapporten beskrives 15 områder med store muligheder for at adressere en eller flere af de store udfordringer, samt 120 konkrete eksempler på, hvordan det allerede bliver gjort verden over.

Den største globale trussel er manglen på rent vand, men ifølge årets Global Opportunity Report rummer vandkrisen også de største muligheder. Og Danmark har chancen for at vende truslen til ny vækst, vurderer branchefolk. Med vores store viden om rent vand står vi over for et nyt eksporteventyr

Konturerne af en kulturrevolution i er­hvervslivet tegner sig stadig tydeligere. Den tid er forbi, hvor politik og forretning kunne skil­les ad. Tværtimod bliver de mere og mere filtret sammen i en fælles bestræbelse på at løse nogle af klodens største ufordringer. Det betyder også udviklingen af helt nye typer klynger, hvor virksomheder går i tætte alliancer med såvel NGO’ere, kunder, konkurrenter, myndigheder m.fl. Dermed skabes helt nye erhvervsstrukturer, der nedbryder grænserne mellem hvad der er pri­vat og offentligt. Som et led i den proces bliver begrebet “smar­te reguleringer” stadig vigtigere som en metode til at accelerere omstillingen til nye vilkår. Her bliver det op til virksomhederne at lade sig re­gulere eller samarbejde med politikerne om de bedst mulige løsninger. Ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmus­sen uddrager essensen af en række internationale analyser som blev lanceret op til og under det erhvervsøkonomiske internationale topmøde i Davos. Konklusionen er klar: Den hidtidige for­retningsmodel baseret på de frie markedskræfter er historie. Der er brug for en model, der er til­passet en helt nye virkelighed, der både stiller nye krav til erhvervslivet, og samtidig åbner flere nye muligheder.

Ledigheden blandt dimittender fra de vide­regående uddannelser er gennem de seneste fem år firedoblet, og det koster samfundet dyrt. De nyud­dannede ledige vil koste det danske samfund intet mindre end 11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år. Det viser ny analyse, som Arbej­derbevægelsens Erhvervsråd har udført for Mandag Morgen. De 11 milliarder er betydeligt mere end de 8,5 milliarder, som AE estimerede ved sin forrige pro­gnose i 2013. Og beløbet bliver reelt større, fordi der pga. ledigheden også er mindre innovation og mindre værditilvækst i private virksomheder.

Kontanthjælpsloft og starthjælp har ikke den motiverende effekt, som politikerne hævder. Ny forskning viser, at det er en myte, at lave sociale ydel­ser er medvirkende til, at ledige indvandrere finder et arbejde. Den nye afhandling sammenligner arbejds­markedsforhold for indvandrere i 12 EU-lande og konkluderer, at sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job, er stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, som for dem, der modtager den mest gene­røse understøttelse. Forklaringen på den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere er således ikke generøse sociale ydelser, pointerer forskerne. De af­liver dermed en social myte, som har været en central pointe, når politikere fra både den ene og anden fløj diskuterer den høje indvandrerledighed. Førende forskere inden for integration og indvandring bakker undersøgelsen op: at skære i ydelserne får ikke flere i arbejde.

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

16 procent jobvækst på to år – det er resul­tatet af målrettede investeringer hos en gruppe små og mellemstore produktionsvirksomheder. Mens in­vesteringstørke og jobtab har været normalen i indu­strien siden finanskrisen, har 70 virksomheder vendt skuden og skabt jobvækst. Det viser en ny analyse, som offentliggøres i dag. Mirakelkuren mod tilba­gegang er fokuserede forretningsmodeller, speciali­sering og nytænkning. “De succesrige virksomheder har brugt krisen til at trimme og optimere produktio­nen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbyg­get nye og stærkere koncepter og kunderelationer,” siger direktør for tænketanken REG LAB, Bjarne E. Jensen.