Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) for­slag om at skære i bl.a. førtidspension og kontant­hjælp for at få flere i arbejde, så et truende underskud på de offentlige finanser kan imødegås, mangler evi­dens. I forslaget henviser DA til Sverige, hvor flere nu er i arbejde sammenlignet med Danmark. Proble­met er bare, at det ikke kun skyldes reducerede ydel­ser, men også en generel positiv udvikling i samfundsøkonomien, siger forskere.

Den største mod­stand mod liberaliseringen af EU’s energimarkeder er kommet fra store energisel­skaber, der kæmper for at skærme lukrative hjemme­markeder mod konkurrence udefra. Det mener udenrigs­minister Martin Lidegaard (R), der samtidig erkender, at det ikke kan fortsætte på den måde. Det siger han i et interview med Mandag Morgen. Her peger han desuden på, at det vigtigste set med danske briller er, at vi får lavet et fælles ener­gimarked med Tyskland. I forhold til COP21 og den internationale klimadagsorden maner Lidegaard til realisme, idet han anser det for tvivlsomt, at der kan indgås en juridisk bindende aftale.

På trods af 15 års bestræbelser på at liberali­sere de europæiske energimarkeder er EU-landenes energipolitikker fortsat alt for nationale og ineffek­tive. Fire danske energilobbyister fra både offentlige og private virksomheder ønsker derfor, at EU’s kom­mende energiunion gør op med nationalistisk energi­lovgivning og nationale særinteresser, der forhindrer en effektiv grøn omstilling. Peder Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk, Jan Hylleberg, adm. direk­tør i Vindmølleindustrien, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Susanne Dyr­bøl, Global Public Affairs Manager i Rockwool A/S, er alle dybt engageret i, at de gode politiske intentio­ner omsættes til regler og love, der fører til reelle resultater.

De kommende års megabyggerier ventes at skabe op mod 9.000 arbejdspladser om året. Men det bliver først og fremmest en jobfest for tyskere, polakker og andre udlændinge. Byggeriet af de seks nye supersygehuse, Fehmern-forbindelsen, Københavns Metroring, nye letbaner, jernbaner, motorveje m.v. falder oven i hinanden tidsmæssigt, og det skaber lokale flaskehalsproblemer, som vil gøre det nødvendigt at importere arbejdskraft i stor skala. Der er særligt brug for ufaglærte arbejdere – en af de grupper, der er mest klemt på det danske arbejdsmarked.

Tyske, polske og andre udenlandske arbejdere udfører nu hver tredje betonopgave på byggeriet af de nye supersygehuse. De seks nye sygehusbyggerier konkurrerer med hinanden og med andre store anlægsopgaver om de samme håndværkere. Det skaber lokale flaskehalsproblemer og gør det nødvendigt at importere arbejdskraft. Hillerød opfører nu et håndværkerhotel til udenlandske arbejdere, der skal bygge Nordsjællands nye hospital.

Til december går København i luften med en helt ny big data-platform, der vil sætte nye globale standarder for, hvordan de enorme mængder data, der genereres i store bymiljøer, kan standardiseres og gøres til råstof for innovative virksomheder, myndigheder og borgere. Visionen er, at platformen skal være en digital markedsplads for offentlige og private aktørers udveksling, analyse og handel med nogle af alle de data, såvel offentlige som private, der bliver skabt og opsamlet i hovedstaden. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, klyngeorganisationen CLEAN og den japanske teknologigigant Hitachi, der skal stå for driften. Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) er målet med platformen todelt. ”Vi vil gerne udnytte platformen til at løse nogle af vores udfordringer på klimaområdet. Men vi ønsker også at bruge platformen til at skabe vækst og nye produkter blandt regionens virksomheder og iværksættere,” siger han. Hos Hitachi mener Hans Lindemann, Senior Vice President for Hitachi Consulting, at platformens setup er unikt også i en global sammenhæng. ”Mange byer verden over har i dag iværksat initiativer inden for big data. Men endnu er jeg ikke stødt på noget, der har et så ambitiøst setup i forhold til inddragelse af både offentlige og private aktører som her i København,” siger Hans Lindemann. Rent teknisk består platformen af teknologi, der kan ”oversætte” og standardisere alle datatyper til samme format. Desuden bygges en såkaldt værktøjskasse, der gør det muligt at trække data ud af platformen, så virksomhederne nemmere kan skabe et analytisk grundlag ved f.eks. at søge på og krydsreferere bestemte data. Og endelig etableres der et selskab, som skal drive platformen i det daglige. Ifølge Frank Jensen håber man, at den nye innovative big data-platform på længere sigt vil kunne eksporteres til andre storbyer.

De sidste måneders pres på kronen vidner om, at Danmarks fastkurspolitik over for euroen er et blålys. Så længe vi står uden for selve eurosamarbej­det, vil finansmarkederne sætte spørgsmålstegn ved, om fastkurspolitikken nu også er så urokkelig. Og det skaber risiko for aktivbobler og overophedning, når kronekursen skal forsvares. Det skriver to af Euro­pas førende eksperter, professorerne Codogno og De Grauwe fra London School of Economics, i Mandag Morgen. Nationalbankdirektør Lars Rohde er uenig i kritikken: “Man glemmer den rolle, som fastkur­spolitikken har spillet i dansk politik,” siger han til Mandag Morgen. “Det er noget, der har eksisteret i 32 år, og det er hele grundlaget for en stabilitetsorienteret politik.”

Mens Dansk Erhverv og Rådet for Samfundsansvar bakker op om indholdet i den nye udbudslov for offentlige myndigheders indkøb, er en række ngo’er særdeles kritiske. I Dansk Erhverv kalder markedschef Jakob Scharff det et vigtigt politisk signal, når man i lovforslaget lægger op til, at f.eks. et produkts totalomkostninger og ikke kun den laveste pris kan tælle som parameter i den offentlige indkøbspolitik. På den anden side står en række stærkt kritiske ngo’er. De mener, at Danmark misser en oplagt mulighed for at stille krav til leverandører om, at de og deres eventuelle underleverandører skal praktisere samfundsansvar og som minimum sikre, at FN’s menneskerettigheder bliver overholdt i alle led, hvis de skal gøre sig håb om at handle med stat, regioner og kommuner. Den nye udbudslov forventes fremsat i Folketinget på onsdag, hvorefter den kan træde i kraft til oktober.

Udenlandske virksomheder er gået til angreb på den danske model og forsøger at underbyde de danske overenskomster. Pressede fagforeninger står i et evigt dilemma mellem færre arbejdspladser og dårlige arbejdsvilkår. Men den kamp, der foregår i flykabiner, gartnerier og på byggepladser, kan give dem ny luft under vingerne.

Borgerne vil ikke længere finde sig, at store virksomheder udnytter EU’s indre marked til at slippe billigt i skat. ”Jeg er sikker på, at folk vil begynde at interesse sig meget for, om en virksomhed nu også betaler skat i Danmark,” siger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i et stort interview med Mandag Mandag. Efter fire måneder i jobbet som EU-kommissær er hun klar til at tage affære i en række højt profilerede sager om Google, Gazprom og en række fusioner i den europæiske teleindustri. Særligt den europæiske teleindustri kan godt indstille sig på, at Vestager vil anlægge en hårdere og mindre erhvervsvenlig kurs end sin forgænger. Vestager gør det klart, at hun vil gå langt for at forsvare private og erhvervsmæssige telekunders interesser i form af fri konkurrence på telemarkederne. Samtidig lader hun forstå, at hendes godkendelse af den planlagte fusion mellem Telenor og Telia på det danske mobilmarked absolut ikke er en given sag, sådan som de involverede parter ellers tidligere har givet udtryk for. Hvad angår sagerne mod Google og Gazprom, giver Vestager USA’s præsident svar på tiltale, efter at Barack Obama i sidste måned beskyldte EU for at handle ud fra protektionistiske og nationalistisk farvede hensyn. ”Vores konkurrencelov sætter rammerne for en stærk konkurrence. Det handler om, at virksomheder – uanset hvem der ejer dem – kan gøre sig gældende i Europa og forhåbentlig også globalt på måder, der er rimelige over for deres medarbejdere, deres kunder og over for hinanden. Det er ikke nationaliteten i ejerskabet, der er afgørende,” konstaterer Vestager. Den tidligere danske vicestatsminister fortæller samtidig om, hvordan hun gennem sin deltagelse i det nyskabende arbejde med projektgrupper internt i EU-Kommissionen ønske at bidrage til de højt prioriterede dagsordener om at skaffe flere end 2.000 mia. kr. til investeringer i EU’s energiunion og i udviklingen af det digitale indre marked.

Aarhus Kommune går nu helt nye veje for at få langtidsledige i job. De ledige får et klippekort på 50.000 kr., som de selv kan disponere over – så længe pengene bruges på noget, der forbedrer deres muligheder for at komme ud af arbejdsløsheden. Det kan være alt fra fjernelse af tatoveringer til kurser eller gældsrådgivning. ”Hvis vi kan bruge pengene lidt klogere og gøre det på en måde, så de langtidsledige selv bliver engageret i at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, så skal vi prøve at gøre det,” siger Aarhus-rådmand Thomas Medom (SF). Initiativet, som har opbakning fra et enigt byråd, er et af de hidtil mest ambitiøse eksempler på såkaldte ”borgerbudgetter”.

De kreative og kulturelle industrier har klaret krisen langt bedre end byggesektoren og bilindustrien, selvom EU-landene har skåret bety­deligt i deres statsstøtte til kunst, film, tv og andre kreative brancher. Det viser den hidtil største kortlæg­ning af de kreative industrier i Europa. Men både EU-Kommissionen og den danske regering har fortsat meget at lære, når det handler om at udnytte de kreative industriers fulde vækstpotentiale i både egne brancher og i økonomien som helhed, lyder det fra tre danske aktører, der som lobbyister og kreative forretningsmagere bidrager til den aktu­elle oprustning af Europas kreative vækstmotorer.

Danske virksomheder får for lidt ud af deres solide viden på vandområdet. Siden 2007 har Danmark støt tabt markedsandele i forhold til lande som Østrig, Tyskland og Italien. Derfor samlede miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i sidste uge omkring 40 aktører fra vandbranchen til det første vandtopmøde for at finde fælles fodslag, så Danmark kan få en større slurk af det boomende globale marked for vandteknologi. På mødet drøftede branchen bl.a. aktuelle udfordringer og løsninger, og man blev enige om at arbejde målrettet videre med tankerne om at satse på helhedsløsninger, f.eks. i form af et fælles konsortium.

Den nye rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd er bekymrende og tankevækkende læsning. Den viser, at virkeligheden er ved at løbe fra de modeller, vi bruger til at forstå og styre samfundsudviklingen. Vismændene sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om BNP overhovedet er et velegnet mål for værdiskabelsen i samfundet. Også de modeller, der bruges til at analysere klimaforandringernes betydning for økonomien, har en stærkt begrænset rækkevidde. Vismændene konkluderer forsigtigt, at de “formodentlig” er bedre end “at arbejde i blinde uden noget talmæssigt grundlag overhovedet”. Modellernes utilstrækkelighed er ikke bare et teoretisk problem, men påvirker alle vores afgørende politiske og økonomiske beslutninger.

EU-Kommissionens ambitiøse udspil om en energiunion er næsten skræddersyet til Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og politiske målsætninger. Energiunionen er et kolossalt spring fremad for EU’s grønne omstilling, og DI forudser nu, at dansk eksport af grøn teknologi vil vokse til det dobbelte. Cleantech-giganter som Velux, Vestas, Grundfos og Danfoss har allerede taget godt mod planen. Men også den danske fjernvarmesektor glæder sig over, hvad den kalder et “historisk gennembrud” i Bruxelles. Mere effektiv opvarmning af boliger og andre bygninger er et vigtigt indsatsområde i Kommissionens plan. Det kan bane vej for et dansk fjernvarmeeventyr. Men det kræver, at de danske aktører formår at bygge en stærk europæisk alliance omkring fjernvarmen. “Det er vigtigt, at man fra dansk side forstår, at man ikke skal promovere fjernvarmen som en særlig dansk teknologi,” siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet. Energiunionen, der hviler på en stærk alliance mellem Tyskland, Frankrig og Polen, sigter først og fremmest på at frigøre Europa fra afhængigheden af russisk gas. Men den vil samtidig øge europæiske virksomheders konkurrenceevne og gøre det muligt for EU at opfylde sine klimamålsætninger.

En stærk værdifortælling om danske fødevarer er ifølge fødevarebranchen vejen frem, når forbrugere fra Boston til Beijing skal overbevises om, at de skal lægge mere dansk smør, bacon og mælkepulver i indkøbsvognen. En arbejdsgruppe med Arla-direktør Peder Tuborgh i spidsen er med afsæt i regeringens “Vækstplan for Fødevarer” fra 2013 nået frem til, at danske værdier som tillid, kvalitet og transparens er medvirkende årsager til fødevarebranchens nuværende succeser i bl.a. Asien. Arbejdet med fortællingen er sket på trods af, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at værdier øger eksporten. Alligevel giver den type fortælling god mening, siger eksperter, mens en tidligere dansk topdiplomat peger på, at der f.eks. i Sydamerika er et stort uudnyttet potentiale for danske kvalitetsprodukter.

De fem kapitalfonde, der købte TDC i 2006, gjorde en god forretning. På trods af finanskrisen, et voldsomt opbrud på telemarkedet og et uventet skattesmæk på 700 millioner kr. om året, har fondene i konsortiet NTC tjent deres investering hjem 1,7 gange. Det fremgår af en ny analyse, der giver et sjældent indblik i TDC’s maskinrum i perioden 2005-2010, hvor selskabet var afnoteret fra Fondsbørsen. Analysen, der er udarbejdet af professor Josh Lerner fra Harvard Business School i samarbejde med to af TDC’s topfolk, afslører, at der i perioden har været voldsomme kultursammenstød og strategiske uenigheder mellem den siddende ledelse og de nye ejere i NTC. Kapitalfondene har ikke indfriet ambitionen om at få den danske telegigant til at vokse. Men de har gennemført en langt mere hårdhændet reorganisering, end en dansk ville have haft mulighed for. Og analysen konkluderer, at fondene, der afhændede deres investering i perioden 2010-2013, har efterladt et TDC, som er stærkere end det, de købte. I dag er det et af de stærkest præsterende af Europas gamle nationale teleselskaber. “Der er ingen tvivl om, at NTC har afleveret et langt mindre forkælet barn end de overtog,” siger den ene af rapportens to danske medforfattere, Senior Vice President i TDC Group Uffe Traberg.