Hvem end, der vinder valget på torsdag, bør Danmarks nye statsminister satse mere på produktionsindustrien. Det siger den britiske erhvervsekspert Peter Marsh, der peger på, at der er brug for at gøre produktionserhvervene mere sexede og fremhæve dem i offentligheden for den værdi de har for landets konkurrenceevne. I dag er der alt for lidt viden og fokus på, hvad produktionserhvervene gør for Danmarks økonomi og konkurrenceevne. Det skal der gøres op med, siger Marsh.

I sidste uge lancerede den grønne tænketank Sustainia sin nye rapport ‘Sustania100 2015’ med beskrivelser af de 100 innovative og bæredygtige løsninger, produkter, forretningsmodeller og projekter, som fortsat er med i konkurrencen om The Sustainia Award 2015. Rapporten dokumenterer, at øget fokus på bæredygtighed inden for alle aspekter giver vækst og overskud på både den sorte og grønne bundlinje.

Danske produktionsvirksomheder er under pres. Lige nu ligger Danmark godt i det europæiske innovationskapløb, men da andre lande er bedre til at kapitalisere på deres innovation, risikerer vi at blive overhalet. I den aktuelle valgkamp taler mange kandidater om flere i arbejde, men stort set ingen har et bud på, hvor jobbene skal komme fra. “Det er ærgerligt, fordi sikring af Danmark som produktionsland vil fylde meget på den politiske dagsorden de næste mange år,” siger Danfossdirektør Niels B. Christiansen. 

Politikerne skubber vigtige problemstillinger til efter den 18. juni. De ved, at pensionsalderen skal op, boligboblen reguleres, vækst og klimaudfordringer forenes, den dyre sygehusmedicin favnes og regionernes fremtid lægges fast. Men både Thorning og Løkke smyger sig uden om de store udfordringer. Derfor handler valget om politikernes troværdighed. Mandag Morgen har identificeret 10 vigtige udfordringer, politikerne konfronteres med efter valget. 

Den oppiskede debat om danskeres og udlændinges andel af jobvæksten beror langt hen ad vejen på en tanketorsk. Og det snyder både Løkke og Thorning.

Selvom fagbevægelsen truer Ryanair, vognmænd og hele industrier med blokader og strejker i kampen for dansk løn og ordnede arbejdsforhold i Danmark, vokser arbejdsmarkedets rendesten. I nogle brancher er under halvdelen af de ansatte medlem af en fagforening, og det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener eksperter. Den danske model gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I de grå dele af arbejdsmarkedet – på gartnerier, restauranter, i rengøringsfag og reklamebranchen – knokler en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge studerende, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden ret til pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. ”Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Det tegner konturerne af en rendestensmodel.

Fremtidens industriarbejdere skal have dyb indsigt i nye digitale teknologier og være i stand til at kommunikere på flere platforme og sprog, hvis Danmark skal være et produktionsland, lyder det fra DI. Det stiller nye krav til erhvervsskolerne, mener formanden for CO-Industri.

Danmarks udenrigstjeneste har på få år genopfundet sig selv som en ny og langt mere erhvervsvenlig hær af diplomater, der kæmper for at øge den danske eksport. Udvikling tænkes sammen med vækst, diplomater bearbejder udlandets bureaukrater, og både danske ministre og medlemmer af Kongehuset arbejder målrettet for at åbne verdens vækstmarkeder og bane vejen for nye handelsaftaler. Det økonomiske diplomati har afløst champagnediplomatiet. Og virksomhederne elsker det.

Kongehuset er blevet en døråbner i udlandet for danske virksomheder. Der er langt mere fokus på vækst og erhvervsfremme, når regentparret er på statsbesøg. I næste uge deltager 75 danske virksomheder i et handelsfremstød i Tyskland, som Kronprinsparret står i spidsen for.

Diplomater og kongelige er blevet mere fokuserede på at bane vejen for eksportvirksomheder. Men det halter stadig enkelte steder og bl.a. små virksomheder får ikke den lovede hjælp, lyder kritikken.

Politikernes forsøg på at redde landbruget gennem vækstlån og miljølempelser er utilstrækkelig. Derimod kan smart regulering og intelligente beslutningsstøttesystemer baseret på big data gøre Danmark til verdens mest effektive landbrugsnation og dansk landbrugsteknologi til en eftertragtet eksportvare. Det mener parterne i et nyt partnerskab mellem forskere og erhvervsliv, der søsættes i næste måned. Future Cropping lanceres, netop som dansk landbrug står i en historisk krise med bæredygtighedsudfordringer op over begge ører og stribevis af konkurstruede landbrug. Målsætningen er bl.a. at øge omsætningen for det primære landbrug i Danmark med 600 millioner kroner om året og skabe 16.000 nye job i landbrugssektoren inden 2030.

En energiunion i Europa er stadig blot en vision. Men det er ikke længere en drøm forbeholdt europæerne. Kapitalstærke amerikanske investorer kommer i stigende grad til Europa i forventning om enorme forretningsmuligheder. Det skete senest i sidste uge, da topchefen i General Electric, Jeff Immelt, var på inspirationsrejse i Danmark for at møde nøglepersoner fra den danske energielite og bl.a. deltog i et møde arrangeret af Mandag Morgen. Immelt mener, at Danmark kan spille en vigtig rolle som globalt accelerationslaboratorium for nye grønne teknologier.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er en realistisk mand. Han ved udmærket, at verdens rige lande hverken økono­misk eller politisk er villige til at øge deres samlede bevillinger til verdens flygtninge og fattige. Derfor handler det nu om to ting: For det første ønsker Kamm som topchef i en organisation med flere end 6.700 ansatte, der ifølge en uafhængig tænketank er verdens tredjemest effektive ngo, yderligere at omkostningseffektivisere Dansk Flygtningehjælp. Det skal bl.a. ske ved at inddrage danske virksom­heder i konkrete samarbejder, så både det dan­ske samfund og flygtninge i verdens humanitære brændpunkter får mest value for money. “Man er nødt til at tænke forretningsmæssigt, fordi det er det, der bærer på den lange bane,” siger Kamm i et interview med Mandag Morgen. Netop sådan et samarbejde er startup-virk­somheden EverShelter fra Randers et eksempel på. Virksomheden er i samarbejde med Kamms folk i øjeblikket ved at teste en innovativ shelterløsning i en flygtningelejr i Nordirak, der vil forbedre le­vevilkårene i lejren markant. For det andet bør Danmark og resten af Europa revurdere, hvordan man fordeler de midler, der allerede er afsat til ud­vikling og humanitær bistand. Her ønsker Kamm, at man flytter midler fra udviklingsbistanden over i pengekassen til decideret nødhjælp. “For den nødhjælp, vi laver, er jo også starten på udvikling,” siger Andreas Kamm.

På onsdag kommer Jeff Immelt, topchef i amerikanske General Electric, til København for at møde nøglepersoner inden for Danmarks energisek­tor. Formålet er bl.a. at drøfte Europas grønne omstil­ling, herunder hvordan energimarkederne bedst kan effektiviseres. Mødet er arrangeret af Mandag Morgen.

Selvom det kan være fristende for en dansk virksomhed at outsource produktion til f.eks. Ukraine og dermed reducere lønomkostnin­gerne til en tiendedel af de danske, er der mange flere parametre, man skal forholde sig til, hvis man vil sikre sig mod, at ens leverandørkæde pludselig hopper af. Parametre som politisk og økonomisk stabilitet, graden af korruption, en velfungerende infrastruktur, men også sandsynligheden for na­turkatastrofer i det pågældende samarbejdsland er blandt de forhold, man som ansvarlig virksom­hedsleder skal tage stilling til, hvis man vil have en effektiv og robust leverandørkæde. Det viser en kortlægning af 130 lande lavet af et af verdens største forsikringsselskaber inden for forsikring af erhvervsejendomme, amerikanske FM Global. I The 2015 Resilience Index rangordner FM Global landene ud fra ni forskellige parametre for, hvor sikre og effektive de er at lave forretning i. Ikke overraskende toppes indekset af seks europæ­iske lande med Norge i front efterfulgt af Schweiz og Holland. I bunden ligger Venezuela, Kirgisistan og Mauretanien, mens Ukraine bl.a. som en kon­sekvens af konflikten med Rusland og en kraftigt devalueret valuta er nummer 107 – et fald på 31 pladser i forhold til 2014. Danmark er gået 2 plad­ser frem og ligger nu på 12. pladsen. Selvom vi fort­sat er et sikkert land at lave forretning i, trækker bl.a. et faldende beredskab over for naturkatastrofer ned.

Som medejer i industrikoncernen Foss er Peter Foss utilfreds med, at skatteministeren har afskaffet formueskattekursen ved generationsskifte. “Skattesystemet diskriminerer familieejede virksomheder,” siger Peter Foss.

I februar i år ophævede skatteministeren fra den ene dag til den anden et cirkulære, der igennem 32 år var blevet brugt til at værdiansætte virksomheder ved generationsskifte. Mens Peter Foss, medejer i industrikoncernen Foss, kalder afskaffelsen en kæmpe væksthæmmer, mener skatteminister Benny Engelbrecht, at han har afskaffet en regel, der var i strid med loven. Mandag Morgen har bedt fem skatte- og selskabsretseksperter vurdere argumenterne – og trods indbyrdes uenighed er eksperterne enige om én ting: Begge parter har ret.

Vi har lukket et skattehul og sat en stopper for, at familieejede virksomheder kan slippe af sted med at betale for lidt i skat ved generationsskifte, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) som svar på kritikken fra Peter Foss.

Hvem har ret – virksomhederne eller skatteministeren? Det er spørgsmålet, efter at skatteminister Benny Engelbrecht i februar i år valgte at afskaffe muligheden for at familieejede virksomheder kan generationsskifte via den såkaldte formueskattekurs.

Øresundsregionen er rig på iværksættere med stærke teknologi-, design- og kunstkompeten­cer. En kortlægning viser, at der findes 144 af dem, heraf ca. 100 på den danske side af sundet. Nu vil forskerparken Symbion samle dem i et nyt innova­tionsnetværk. “De nye innovationsaktører kan få af­gørende betydning for den økonomiske vækst,” siger Anne Dorthe Josiassen, design- og innova­tionschef i Dansk Design Center.

På trods af at det stort set på dagen er to år siden, at den daværende S-R-SF-regering sam­men med V, K og LA indgik en politisk aftale om at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at overgå til en erhvervsdrivende fond, venter afta­leparterne og i særdeleshed erhvervslivet stadig på, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) kommer med et udspil til aftalens konkrete indhold. Aftalen skal bl.a. genindføre muligheden for skattemæs­sig succession fra og med 2016, så virksomhedens ejere slipper for at skulle betale 42 pct. i avanceskat i forbindelse med generationsskifte, eller hvis virk­somheden går i arv. Efter flere udsættelser vurderer en række eks­perter, at det er usandsynligt, at skatteministeren kommer med et udspil til indholdet på denne side af folketingsvalget. “Det er trist, men vinduet er lukket. Egentlig burde det være noget, der er stem­mer i på tværs af partiskel, fordi det har stor be­tydning både for virksomhedsejeren og manden på gulvet, som gerne vil beholde sit arbejde og arbejde i en dansk virksomhed,” siger Rasmus Feldthusen, juraprofessor ved Københavns Universitet. Ifølge Henriette Kinnunen, chefjurist i Cepos, risikerer Danmark, at nogle af de store vækstsuc­ceser bliver solgt til udlandet pga. nøleriet. Samti­dig kritiserer både eksperter og virksomhedsejere det årlige budgetloft for skattefritagelse på 300 mio. kr., som regeringen lagde op til, da aftalen blev indgået.