Ti år efter Muhammed-tegningerne er værdikampen flyttet ind i hjertet af dansk erhvervsliv. Og fronterne er trukket skarpt op: På den ene side står V-regeringen og dens støtter i Dansk Folkeparti. På den anden side står en voksende kreds af erhvervsfolk, der frygter, at regeringens uforsonlige kurs over for flygtninge smitter af på vores omdømme blandt udlændinge i almindelighed og svækker danske virksomheders rekrutteringsmuligheder. “Det er en kæmpe myte, at udlændingene kommer og stjæler danskernes arbejde,” siger Tine Horwitz, underdirektør i DI og leder af Consortium for Global Talent. “Udlændinge skaber vækst og innovation, som gør, at der bliver arbejde til flere danskere.” En ny undersøgelse tyder på, at det relativt lave kendskab til Danmark er vores største imageproblem. Det betyder, at enkeltstående historier om udlændingestramninger eller Zoo’s aflivning af giraffen Marius kommer til at stå meget stærkt i folks bevidsthed.

I San Fransico er en klynge af små startups gået sammen med en ambition om at skabe afløseren for den traditionelle industriproduk­tion. Virksomhederne har alle det til fælles, at de er specialister inden for 3D-print. Det afgørende er, at 3D-printeren er digital, og den adskiller sig dermed på mange måder fra traditionel industriel produk­tion, der er bundet til en fysisk lokalitet. Samtidig er 3D-print af natur en demokratisk teknologi, der prismæssigt sænker barren for, hvornår en startup kan starte sin egen produktion. 3D-produkter kan printes, hvor som helst der er en printer, og så kan teknologien eliminere omkostninger til distribution og lager, fordi produkterne kan downloades og printes direkte hos brugeren.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere ser store perspektiver for Danmark i kølvandet på Ba¬rack Obamas lancering af USA’ hidtil mest ambitiøse klimaplan. Således mener Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at the Clean Power Plan, hvis den ved¬tages, vil medføre en voldsom stigning i eksporten af energiteknologi. Den holdning deler Troels Ranis, direktør i DI Energi. “Vores konservative estimat lyder på en fordobling af eksporten indenfor de næste 15 år,” siger han.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Claus Meyer opgør ikke sine succeser i kroner og øre: Forandring er den eneste valuta, der tæller i hans verdensbillede. Derfor var det heller ikke pengene, der vejede tungest, da han takkede ja til at stå i spidsen for et nyt madmekka på Grand Central Station i New York. “Jeg gider ikke rive hele mit livsprojekt ned for at tjene 50 millioner,” siger han. Udsagnet er typisk for Meyer, der hele livet har kæmpet for at højne danskernes kvalitetsbevidsthed. Hans begejstring og energi har drevet værket – mens det forretningsmæssige ofte er kommet i anden række. Og han indrømmer gerne, at der først kom styr på hans vildtvoksende imperium, da han erkendte, at han ikke var den rette til at styre økonomien og den daglige drift. Mandag Morgen har mødt ham til en samtale om sejre, nederlag, værdier og fremtidsmål.

Danske virksomheder som Lego, Vigga og GoMore gør det. De satser aktivt på den såkaldte vi-økonomi, der handler om at udnytte nye, digitale muligheder til at binde teknologi og mennesker sammen for at øge værdien for kunden. Udviklingen drives af fire stærke tendenser, som sætter Danmark i en styrkeposition.

Valgkampen blev spildt på en ukonstruktiv debat om velfærd vs. vækst. For velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst. Men det forsømte vi i valgkampen, lyder det fra professor Ove K. Pedersen og tidl. overvismand Torben M. Andersen. Sammen med 23 andre medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe udfordrer de et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer ved at påpege, at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne.

Luk op for udenlandsk arbejdskraft. Gør det billigere at være virksomhed. Og fortsæt de økonomiske reformer. Sådan lyder de tre fælles ønsker til Lars Løkkes nye regering fra Danmarks tre største erhvervsorganisationer DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Men ønskerne er ømtålelige punkter i samarbejdet med DF.

Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

“Vestagers afgørelser i sagerne om de spanske og hollandske fodboldklubber bliver et wake up call til hele den europæiske fodboldverden.”
Sådan lyder vurderingen fra Richard Craven, dr.jur. og ekspert i statsstøtte i Europa, som reaktion på, at EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, i et interview med Mandag Morgen bebuder, at hun snart er klar med en afgørelse i endnu en spektakulær sag om ulovlig konkurrence i EU. Denne gang er der tale om to af fodboldens giganter, de spanske storklubber Real Madrid og FC Barcelona, der risikerer at skulle tilbagebetale ulovlig statsstøtte i milliardklassen til den spanske stat, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne, der rækker helt tilbage til 1990.
“Afgørelsen kommer sidst på sommeren eller først på efteråret,” siger Margrethe Vestager.
Sagen, der har været undervejs i snart seks år, involverer også to andre spanske og en række hollandske klubber, bl.a. de nykårede mestre fra PSV Eindhoven, der ligeledes er under mistanke for at have modtaget ulovlig offentlig støtte. Den ekstremt lange sagsbehandlingstid har flere gange fået EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, til åbent at kritisere Vestagers forgænger, spanieren Joaquin Almunia, for at sylte sagen, bl.a. fordi han selv er fan af en af de anklagede spanske klubber.
Ifølge Richard Craven taler alt for, at de berørte klubber vil blive tvunget til at tilbagebetale milliarder af kroner til deres respektive stater.

Hvem end, der vinder valget på torsdag, bør Danmarks nye statsminister satse mere på produktionsindustrien. Det siger den britiske erhvervsekspert Peter Marsh, der peger på, at der er brug for at gøre produktionserhvervene mere sexede og fremhæve dem i offentligheden for den værdi de har for landets konkurrenceevne. I dag er der alt for lidt viden og fokus på, hvad produktionserhvervene gør for Danmarks økonomi og konkurrenceevne. Det skal der gøres op med, siger Marsh.

I sidste uge lancerede den grønne tænketank Sustainia sin nye rapport ‘Sustania100 2015’ med beskrivelser af de 100 innovative og bæredygtige løsninger, produkter, forretningsmodeller og projekter, som fortsat er med i konkurrencen om The Sustainia Award 2015. Rapporten dokumenterer, at øget fokus på bæredygtighed inden for alle aspekter giver vækst og overskud på både den sorte og grønne bundlinje.

Danske produktionsvirksomheder er under pres. Lige nu ligger Danmark godt i det europæiske innovationskapløb, men da andre lande er bedre til at kapitalisere på deres innovation, risikerer vi at blive overhalet. I den aktuelle valgkamp taler mange kandidater om flere i arbejde, men stort set ingen har et bud på, hvor jobbene skal komme fra. “Det er ærgerligt, fordi sikring af Danmark som produktionsland vil fylde meget på den politiske dagsorden de næste mange år,” siger Danfossdirektør Niels B. Christiansen. 

Politikerne skubber vigtige problemstillinger til efter den 18. juni. De ved, at pensionsalderen skal op, boligboblen reguleres, vækst og klimaudfordringer forenes, den dyre sygehusmedicin favnes og regionernes fremtid lægges fast. Men både Thorning og Løkke smyger sig uden om de store udfordringer. Derfor handler valget om politikernes troværdighed. Mandag Morgen har identificeret 10 vigtige udfordringer, politikerne konfronteres med efter valget. 

Den oppiskede debat om danskeres og udlændinges andel af jobvæksten beror langt hen ad vejen på en tanketorsk. Og det snyder både Løkke og Thorning.

Selvom fagbevægelsen truer Ryanair, vognmænd og hele industrier med blokader og strejker i kampen for dansk løn og ordnede arbejdsforhold i Danmark, vokser arbejdsmarkedets rendesten. I nogle brancher er under halvdelen af de ansatte medlem af en fagforening, og det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener eksperter. Den danske model gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I de grå dele af arbejdsmarkedet – på gartnerier, restauranter, i rengøringsfag og reklamebranchen – knokler en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge studerende, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden ret til pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. ”Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Det tegner konturerne af en rendestensmodel.

Fremtidens industriarbejdere skal have dyb indsigt i nye digitale teknologier og være i stand til at kommunikere på flere platforme og sprog, hvis Danmark skal være et produktionsland, lyder det fra DI. Det stiller nye krav til erhvervsskolerne, mener formanden for CO-Industri.