Den globale maker-bevægelse har også gjort sit indtog i Danmark. Og det kan både uddan­nelsessteder, virksomheder og samfundet som et hele drage fordel af, hvis vi ønsker at gøre Danmark til et innovativt videnssamfund. Men det kræver, at vi griber muligheden, mener Ali Gürcan Özkil, adjunkt ved DTU’s Institut for Mekanisk Teknologi, der har undersøgt maker-miljøet i Danmark. Bio­teknologivirksomheden Novozymes har for længst set mulighederne og har gennem tre år samarbejdet med et netværk af biohackere omkring udvikling af nyt udstyr.

Den globale maker-bevægelse har også gjort sit indtog i Danmark. Og det kan både uddan­nelsessteder, virksomheder og samfundet som et hele drage fordel af, hvis vi ønsker at gøre Danmark til et innovativt videnssamfund. Men det kræver, at vi griber muligheden, mener Ali Gürcan Özkil, adjunkt ved DTU’s Institut for Mekanisk Teknologi, der har undersøgt maker-miljøet i Danmark. Bio­teknologivirksomheden Novozymes har for længst set mulighederne og har gennem tre år samarbejdet med et netværk af biohackere omkring udvikling af nyt udstyr.

Den globale humanitære industri omsætter årligt for et trecifret milliardbeløb. Men Europas politiske handlingslammelse i den verserende flygtningekrise har tydeliggjort, at hele arkitekturen for den humanitære og økonomiske krisehjælp skal gentænkes. Flygtningeorganisationerne kan ikke løfte opgaven alene, og ifølge eksperter, udnyttes det potentialet i samarbejdet mellem frivillige, private og offentlige aktører slet ikke.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt humanitære ngo’er og erhvervslivet skal arbejde sammen. Spørgsmålet er, hvordan man skal gøre det,” siger Wade Hoxtell fra tænketanken Global Public Policy Institute i Berlin. Industrien har brug for en ny managementmodel, lyder det også fra den humanitære intelligence-virksomhed ACAPS i Genève.

På verdensplan er mere end 60 millioner mennesker i dag på flugt, men med udsigt til stadig flere klimarelaterede naturkatastrofer, ser udfordringerne ikke ud til at blive mindre lige foreløbigt. Herhjemme håber udenrigsminister Kristian Jensen håber på, at danske virksomheder kan vinde ordrer på områder som vandrensning, sanitet og it-udstyr til nødhjælpsoperationer.

Trods et spirende opsving og et rekordlavt renteniveau har mindre danske virksomheder stadig svært ved at finde kapital til vækst og udvikling. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere forsigtige – bl.a. på grund af strammere regulering og lovkrav. Det har efterladt et tomrum på kapitalmarkedet, som ingen af de øvrige aktører har været i stand til at udfylde. En stor del af investeringskapitalen herhjemme forvaltes af pensionskasserne, som slet og ret er for store til at gå ind i små og mellemstore virksomheder. “Det efterlader hele mellemlaget af helt almindelige virksomheder uden nogen steder at gå hen efter kapital,” siger Joachim Sperling fra tænketanken Axcelfuture.

Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit, tror ikke på en tilbagevenden til situationen før finanskrisen kommer tilbage. “Den generelle tendens er, at vi bevæger os over mod et kapitalmarked, der minder mere om det amerikanske,” siger han.

Fra flere sider efterlyses et opgør med den danske “lånekultur”, hvor banken er første station, når en virksomhed skal finansiere sine vækstplaner. En velfungerende “minibørs” kunne gøre mellemstore virksomheder mere synlige over for investorer, som også vil få lettere ved at afhænde deres investeringer.

Ti år efter Muhammed-tegningerne er værdikampen flyttet ind i hjertet af dansk erhvervsliv. Og fronterne er trukket skarpt op: På den ene side står V-regeringen og dens støtter i Dansk Folkeparti. På den anden side står en voksende kreds af erhvervsfolk, der frygter, at regeringens uforsonlige kurs over for flygtninge smitter af på vores omdømme blandt udlændinge i almindelighed og svækker danske virksomheders rekrutteringsmuligheder. “Det er en kæmpe myte, at udlændingene kommer og stjæler danskernes arbejde,” siger Tine Horwitz, underdirektør i DI og leder af Consortium for Global Talent. “Udlændinge skaber vækst og innovation, som gør, at der bliver arbejde til flere danskere.” En ny undersøgelse tyder på, at det relativt lave kendskab til Danmark er vores største imageproblem. Det betyder, at enkeltstående historier om udlændingestramninger eller Zoo’s aflivning af giraffen Marius kommer til at stå meget stærkt i folks bevidsthed.

I San Fransico er en klynge af små startups gået sammen med en ambition om at skabe afløseren for den traditionelle industriproduk­tion. Virksomhederne har alle det til fælles, at de er specialister inden for 3D-print. Det afgørende er, at 3D-printeren er digital, og den adskiller sig dermed på mange måder fra traditionel industriel produk­tion, der er bundet til en fysisk lokalitet. Samtidig er 3D-print af natur en demokratisk teknologi, der prismæssigt sænker barren for, hvornår en startup kan starte sin egen produktion. 3D-produkter kan printes, hvor som helst der er en printer, og så kan teknologien eliminere omkostninger til distribution og lager, fordi produkterne kan downloades og printes direkte hos brugeren.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere ser store perspektiver for Danmark i kølvandet på Ba¬rack Obamas lancering af USA’ hidtil mest ambitiøse klimaplan. Således mener Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at the Clean Power Plan, hvis den ved¬tages, vil medføre en voldsom stigning i eksporten af energiteknologi. Den holdning deler Troels Ranis, direktør i DI Energi. “Vores konservative estimat lyder på en fordobling af eksporten indenfor de næste 15 år,” siger han.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Claus Meyer opgør ikke sine succeser i kroner og øre: Forandring er den eneste valuta, der tæller i hans verdensbillede. Derfor var det heller ikke pengene, der vejede tungest, da han takkede ja til at stå i spidsen for et nyt madmekka på Grand Central Station i New York. “Jeg gider ikke rive hele mit livsprojekt ned for at tjene 50 millioner,” siger han. Udsagnet er typisk for Meyer, der hele livet har kæmpet for at højne danskernes kvalitetsbevidsthed. Hans begejstring og energi har drevet værket – mens det forretningsmæssige ofte er kommet i anden række. Og han indrømmer gerne, at der først kom styr på hans vildtvoksende imperium, da han erkendte, at han ikke var den rette til at styre økonomien og den daglige drift. Mandag Morgen har mødt ham til en samtale om sejre, nederlag, værdier og fremtidsmål.

Danske virksomheder som Lego, Vigga og GoMore gør det. De satser aktivt på den såkaldte vi-økonomi, der handler om at udnytte nye, digitale muligheder til at binde teknologi og mennesker sammen for at øge værdien for kunden. Udviklingen drives af fire stærke tendenser, som sætter Danmark i en styrkeposition.

Valgkampen blev spildt på en ukonstruktiv debat om velfærd vs. vækst. For velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst. Men det forsømte vi i valgkampen, lyder det fra professor Ove K. Pedersen og tidl. overvismand Torben M. Andersen. Sammen med 23 andre medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe udfordrer de et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer ved at påpege, at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne.

Luk op for udenlandsk arbejdskraft. Gør det billigere at være virksomhed. Og fortsæt de økonomiske reformer. Sådan lyder de tre fælles ønsker til Lars Løkkes nye regering fra Danmarks tre største erhvervsorganisationer DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Men ønskerne er ømtålelige punkter i samarbejdet med DF.

Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

“Vestagers afgørelser i sagerne om de spanske og hollandske fodboldklubber bliver et wake up call til hele den europæiske fodboldverden.”
Sådan lyder vurderingen fra Richard Craven, dr.jur. og ekspert i statsstøtte i Europa, som reaktion på, at EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, i et interview med Mandag Morgen bebuder, at hun snart er klar med en afgørelse i endnu en spektakulær sag om ulovlig konkurrence i EU. Denne gang er der tale om to af fodboldens giganter, de spanske storklubber Real Madrid og FC Barcelona, der risikerer at skulle tilbagebetale ulovlig statsstøtte i milliardklassen til den spanske stat, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne, der rækker helt tilbage til 1990.
“Afgørelsen kommer sidst på sommeren eller først på efteråret,” siger Margrethe Vestager.
Sagen, der har været undervejs i snart seks år, involverer også to andre spanske og en række hollandske klubber, bl.a. de nykårede mestre fra PSV Eindhoven, der ligeledes er under mistanke for at have modtaget ulovlig offentlig støtte. Den ekstremt lange sagsbehandlingstid har flere gange fået EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, til åbent at kritisere Vestagers forgænger, spanieren Joaquin Almunia, for at sylte sagen, bl.a. fordi han selv er fan af en af de anklagede spanske klubber.
Ifølge Richard Craven taler alt for, at de berørte klubber vil blive tvunget til at tilbagebetale milliarder af kroner til deres respektive stater.