Alt om Økonomi
Den store vækstdræber: Virksomheder drukner i offentlige tilbud
36,5 mia. kr. Så mange penge vil inden udgangen af i år være i spil til at forløse danske virksomheders vækstpotentiale. Alligevel er en af de største udfordringer at skabe flere højvækstvirksomheder, både når det gælder smv’er og startups. Forklaringen er bl.a., at virksomhederne drukner i et uoverskueligt erhvervsfremmesystem. Erhvervsministeren lover at rydde op i de mange ordninger.
”Det vrimler med innovation og spændende iværksættere”
Jesper Buch, grundlægger af Just Eat, multimillionær og en af landets mest aktive business angels med speciale i digitale startups, ser masser af vækstmuligheder i det nuværende danske iværksættermiljø. “Set fra et investorperspektiv har vi lige nu et meget attraktivt startupmiljø,” siger Jesper Buch i dette interview med MM.
Danske startups har brug for højtflyvende engle
Trods et mangeårigt fokus er business angels stadig et underspillet investeringsaktiv i det danske startupmiljø. I Storbritannien, Finland og Sverige spiller risikovillig kapital fra erhvervsengle en langt mere fremtrædende rolle, når en lovende virksomhed skal udvikles fra idé til kommercielt produkt. Og det kan koste dyrt for vores muligheder for at veksle innovation til vækst og arbejdspladser, lyder dommen fra flere eksperter. De peger især på det danske skattesystem som en barriere, men også at business angel-miljøet selv skal blive bedre til bl.a. at værdisætte startups forud for et investeringstilbud.
Regionerne vil gøre økonomisk vækst til elitesport
Initiativet Team Vækst Danmark skal med et budget på 165 mio. kr. over de næste 3 år identificere og træne virksomheder med særligt vækstpotentiale. Lidt i samme stil som Team Danmark træner sportstalenter til at kunne konkurrere i international eliteidræt. Målet er at identificere 355 virksomheder og hjælpe dem til at skabe 1.000 nye job samt en meromsætning på over 1 mia. kr.
Dong valgte vinderkursen
Dong valgte rigtigt, da man i 2008 satsede massivt på vindenergi. Det viser Mandag Morgens analyse af de økonomiske problemer, som hersker blandt Europas store energiselskaber. På grund af faldende energipriser og statsstøtte til den grønne omstilling er bl.a. de tyske energigiganter E.ON, EnBW og RWE brændt inde med kæmpeaktiver i fossile kraftværker, der ikke længere er rentable. Et fossilt finanskrak truer og vil uundgåeligt koste både energikunder og skatteydere dyrt.
Også Dong har mistet penge på investeringer i gaskraftværker i Storbritannien og Holland. Men overordnet valgte det danske energiselskab rigtigt, da man i samspil med et bredt flertal i det daværende folketing valgte vindvejen i 2008. I dag er Dong Wind Power Danmarks nye industrielle succeshistorie på linje med Danfoss, Grundfos og Lego. Selskabet spinder guld på den vedvarende energi, og samtidig er Danmark blevet rollemodel for effektiv grøn omstilling.
Det værste er ventetiden
Selvom danske virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, bruger asylansøgere det meste af tiden på at vente og ikke på at forberede sig på at komme i job. Lov og praksis modarbejder, at flygtninge hurtigt kommer i arbejde. Mandag Morgen har været i Sønderborg, hvor knap halvdelen af virksomhederne ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Det sker selvom byens asylcenter bugner med potentielle medarbejdere. Lige nu er der 20-30 af de nyankomne flygtninge, som umiddelbart kunne ansættes på lokale virksomheder, vurderer Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Udlændingestyrelsen og reglerne omkring integration forhindrer, at det sker, siger han og kritiserer politikerne på Christiansborg for nøl. Et af problemerne er den måde, flygtningene fordeles på. Det sker sjældent ud fra en logik om, at deres kompetencer skal i spil der, hvor virksomhederne kan bruge dem. ”Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet,” siger Helena Pedersen, leder af Asylprojekt Sønderborg, der arbejder på at matche virksomheder med kvalificerede kandidater på asylcenteret.
3D-printere skaber disruption og øger kopivarekriminalitet
Den globale produktion af kopivarer stiger stadig med voldsom hast. ICC, Det Internationale Handelskammer, skønner, at kopivarers globale økonomiske konsekvenser i 2015 når op på svimlende 11.500 mia. kr. Set i det lys bidrager piratkopiering via 3D-printere endnu ikke med de store summer, men det er udelukkende et spørgsmål om tid, før 3D-teknologien slår igennem. Mandag Morgen var med, da den globale varemærkeorganisation MARQUES for nylig diskuterede 3D-printere og piratkopiering i Wien.














