Mandag Morgen har bedt tre mellemstore danske frontløbere fortælle om deres arbejde med disruption i praksis. I Lunderskov insisterer Dykon på at blive ved med at producere dyner i Danmark ved hjælp af automatisering og it. Hos Deif i Skive udvikler virksomheden sin næste forretningsmodel gennem brug af big data. Hos TRESU Group i Kolding gør man op med effektivitetsparadigmet i branchen og ruster i stedet virksomheden til at blive mere agil og innovativ. ”Det er vores måde at forberede os på den dynamiske verden omkring os. For det giver os en forståelse for, hvad vi kan møde i markedet,” siger adm. direktør Søren Maarssø fra virksomheden TRESU Group.

En ny industriel revolution, baseret på disruptive teknologier som 3D-printere og mobile internetteknologier står for at vende op og ned på den globale arbejdsdeling. Det har kastet verden ud i en positioneringskamp om produktionsaktiviteter. I morgen mødes parterne i initiativet Manufacturing Academy of Denmark, MADE, for at diskutere et dansk modtræk. ”Det er vigtigt, at vi har et stærkt økosystem omkring produktion, hvor danske virksomheder, universiteter og forsknings- og uddannelsesaktører kan finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor,” siger direktøren for MADE, Nigel Edmondson. MADE’s budget på 183 millioner kroner over 5 år er dog kun en dråbe i havet i forhold til, hvad vores nabolande i øjeblikket poster i en industriel omstilling. Således forventes tysk industri årligt at investere ikke mindre end 40 mia. euro i såkaldte ”Industrie 4.0” udviklingsprojekter. Nigel Edmondson erkender, at Danmark ikke kan kopiere tyskernes milliardsatsning. ”Det, vi skal konkurrere på, er kreativ anvendelse af nye disruptive teknologier, og på at vores virksomheder arbejder sammen i innovative netværk med universiteter og videninstitutioner,” siger Edmondson.

Danske topledere har sat disruption øverst på agendaen. Frem for passivt at vente på, at nye spillere entrerer scenen og ødelægger forretningen for de etablerede selskaber, så arbejder stadig flere danske virksomheder på selv at skabe den Netflix, Spotify eller Airbnb, der kan forandre branchen. Men selv om disruption er blevet et hot emne i både bestyrelser og direktionslokaler, bakser de fleste med at gøre det nye buzzword konkret. Særligt den finansielle sektor, grossister, produktionsvirksomheder, shipping- og transportselskaber er udfordrede, lyder eksperternes vurdering. ”Vi oplever en voksende forståelse i bestyrelseslokalerne for, at noget i periferien kan fjerne virksomhedens eksistensgrundlag inden for få år. Men man ved bare ikke, hvad man skal gøre ved den erkendelse,” siger Nicolai Hesdorf, partner og nordisk chef hos Monitor Deloitte.

I begyndelsen af november blev amerikanske General Electrics opkøb af den franske ingeniørvirksomhed Alstoms offshore-vindenergiafdeling endelig godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder. Pris: 93 mia. kr. Dermed er GE nu sammen med danske Vestas og tyske Siemens de tre absolut største spillere på det globale marked for offshore vindenergi. Midt i fusionen mellem GE og Alstom sidder danske Anders Søe-Jensen, tidligere topchef i både Vestas og Alstom og nu nyudnævnt CEO for GE Offshore Wind, netop som der er begyndt at blæse nye energipolitiske vinde i Frankrig. Anders Søe-Jensen kender branchen bedre end de fleste, og han er derfor en mand, der er værd at lytte til, f.eks. når det gælder den politiske udvikling eller mangel på samme, når det gælder vedvarende vindenergi. ”Samlet set er ambitionerne skruet ned, pengene er blevet færre, samtidig med at det skal være billigere og billigere. Formår offshore-vindindustrien ikke at finde en balance, slår den sig selv ihjel," siger han.

Lavere skatter og afgifter. Lempeligere miljø­krav. Liberalisering af planloven. Færre administra­tive byrder. Regeringens længe ventede vækstplan indeholder 100 initiativer, som skal gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Men kri­tikere mener, at vækstplanen forsømmer at levere svar på, hvordan danske virksomheder skal komme højere op i værdikæden og dermed skabe fundamentet for fremtidige arbejdspladser ved at konkur­rere på viden og innovation frem for på pris.

Selv om erfaringerne er positive, klæber ordet “skuffelse” til den danske satsning på offentlig- private partnerskaber til at organisere store bygge- eller anlægsopgaver. I 10 år har skiftende regeringer talt varmt om OPP-modellen, og alligevel er det blevet ved småtterierne. “Det er stadigvæk de modige pionerer, som kaster sig ud i projekterne. Der er brug for politisk handling,” siger professor på CBS Carsten Greve. Men erhvervsministeren tøver. 

I Finland er iværksætteri religion, og iværk­sættere, der har succes, skal fejres som rockstjerner. Det viste den nyligt afholdt Slush-konference i Hel­sinki, hvor 15.000 deltagere fra over 100 lande, her­under 1.700 tech-iværksættere, satte hinanden stæv­ne. Slush er bare ét bevis på, at finnerne har formået at vende kriser til muligheder.

Store danske virksomheder trækker betaling af fakturaer i langdrag, og det koster mange – særligt små – virksomheder dyrt på grund af øgede renteudgifter, forringet likviditet, tabt indkomst, ligesom det i nogle tilfælde koster på virksomhedernes medarbejderstab. Tendensen er, at betalingsfristerne bliver længere og længere, viser tal fra Dansk Faktura Børs.

De store virksomheder går dermed direkte imod hensigten med et EU-direktiv indført i Danmark den 1. marts 2013, som foreskriver, at virksomheder og den offentlige sektor har 30 dage til at betale deres fakturaer. Et smuthul i loven gør, at de store virksomheder kan aftale længere betalingsfrister. Det kræver blot, at det accepteres af kreditoren. Og her er der ikke meget at stille op, hvis man er en lille virksomhed, som står over for en stor kunde, siger professor i økonomistyring.

Det er ikke kun de store virksomheder, som har en praksis, der koster deres leverandører dyrt. Den offentlige sektor har en gennemsnitlig overskridelse af betalingsfrister på fem dage og hører således også med i kategorien for dårlige betalere, der hæmmer mindre virksomheders vækst.

36,5 mia. kr. Så mange penge vil inden ud­gangen af i år være i spil til at forløse danske virksom­heders vækstpotentiale. Alligevel er en af de største udfordringer at skabe flere højvækstvirksomheder, både når det gælder smv’er og startups. Forklaringen er bl.a., at virksomhederne drukner i et uoverskueligt erhvervsfremmesystem. Erhvervsministeren lover at rydde op i de mange ordninger.

Jesper Buch, grundlægger af Just Eat, multimillionær og en af landets mest aktive business angels med speciale i digitale startups, ser masser af vækstmuligheder i det nuværende danske iværksæt­termiljø. “Set fra et investorperspektiv har vi lige nu et meget attraktivt startupmiljø,” siger Jes­per Buch i dette interview med MM.

Trods et mangeårigt fokus er business angels stadig et underspillet investeringsaktiv i det danske startupmiljø. I Storbritannien, Finland og Sverige spiller risikovillig kapital fra erhvervsengle en langt mere fremtrædende rolle, når en lovende virksomhed skal udvikles fra idé til kommercielt produkt. Og det kan koste dyrt for vores muligheder for at veksle in­novation til vækst og arbejdspladser, lyder dommen fra flere eksperter. De peger især på det danske skat­tesystem som en barriere, men også at business angel-miljøet selv skal blive bedre til bl.a. at værdisætte star­tups forud for et investeringstilbud.