Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Succesen for digitale tjenester som Uber, Airbnb og Upwork er eksempler på et generelt skifte i økonomien – fra industrialderens logik til en ny form for værdiskabelse, præget af digitale netværk og platforme. 2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Selv om deleøkonomiens platform har fået mest opmærksomhed, er der tale om et langt bredere og mere generelt skifte i den måde, værdiskabelsen organiseres på. Gennem digitale platforme er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

Som en af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, skal virksomheder identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

Mandag Morgen har været på reportage hos Shapeways, en fremadstormende 3D-virksomhed i New York, der viser, at man som platform kan tilbyde et enormt sortiment af løsninger, bl.a. fordi alle varer er designet af kunderne selv. Det er et af de mere ukendte eksempler på udbredelsen af platformsøkonomien, der i 2015 for alvor har sat sit præg på verden.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Gennem digitale platforme som Uber, Airbnb og Upwork er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

En af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, at virksomheder skal identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Nordiske ledelsesværktøjer som dialog, konsensus og tillid kan bygge bro mellem resultatfokuseret ledelse og ansatte med angst for at fejle. Det erfarede den nuværende adm. direktør i Føtex, Mette Maix, da hun blev sat ind for at skabe innovation og forandring i spændingsfeltet mellem ledelsen i den britiske detailgigant Tesco og medarbejderne i Tescos afdeling i Slovakiet. Den danske leders bagage skulle dog både skarpslibes og justeres kraftigt, før den nordiske ledelsesstil begyndte at kaste resultater af sig. ”Når jeg sagde, ’jeg kan godt tænke mig, vi går denne vej, vil du se på opgaven?’, så skete der ingenting. I stedet skulle jeg sige, ’du skal levere præcis det her til det her tidspunkt’. Jeg gik fra at være coach til at være instruktør. Fra leadership til management,” siger Mette Maix om sit møde med den resultatorienterede engelske detailhandelskultur og østeuropæisk angst for at tabe ansigt. Men missionen lykkedes. Mette Maix forlod en organisation, der turde være uenig med lederen, og hvor hendes team selv løb med bolden. Selv blev Mette Maix modnet som leder og kom hjem så skarp, at hun nu må dæmpe stilen for ikke at være skræmmende.

Fondsmodellen – med inspiration fra særligt Danmark – er blevet et hedt emne i Frankrig, hvor mere end 700.000 virksomheder inden for de næste 20 år skal igennem et generationsskifte. De har i særlig grad øjnene rettet på Danmark, og det er ikke uden grund. Tværtimod. For den danske fondsmodel er unik og inspirerende, og Danmark er samtidig det land i verden, hvor erhvervsdrivende fonde fylder mest i erhvervslivet. Her har fondsmodellen vist sig som en attraktiv ejerform, når det kommer til at skabe robuste virksomheder og understøtte stabil og langsigtet ledelse.

Erhvervsfondsmodellen har gennem mange år vist sig som et trumfkort for flere af de danske fondsejede virksomheder.

”Det er naturligt at kigge til Danmark, fordi modellen er så udbredt her og i flere henseender har bevist sig som en positiv ejerskabsform,” siger Arthur Gautier fra ESSEC Business School i Paris, hvor han leder et forskerhold, der netop har publiceret en europæisk kortlægning af de erhvervsdrivende fonde. Det er ikke kun Frankrig, som lader sig inspirere af Danmark. Danske fondseksperter oplever generelt voksende interesse for den danske fondsmodel fra udlandet.

De toneangivende, internationale magasiner Harvard Business Review (HBR) og Wired har for længst fået øjnene op for danske ledere med internationalt format. Således topper Lars Rebien Sørensen, CEO i Novo Nordisk, HBR’s årlige rangliste over verdens bedste CEOs. Men Rebien er ikke den eneste med dansk pas, der gør det godt. Med i alt fem danskere blandt de 20 bedste CEOs i verden, er Danmark sammen med USA det land, der har flest topledere, der ifølge HBR performer udover det sædvanlige.

Verdens bedste topchefer formår at præstere i top på mere end de hardcore økonomiske indikatorer. De bedste CEOer leverer også på ikke-finansielle mål som virksomhedens sociale, globale og miljømæssige bæredygtighed. Det anerkender førende ledelsesforskere i stigende grad. I efteråret ændrede forskerne bag Harvard Business Reviews årlige CEO-rangliste for første gang listens kriterier til at omfatte bæredygtighedsindikatorer. Det skubbede med et sidste års nummer 1 på listen, Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, helt ned på en samlet 87. plads. Jeff Bezos, der så sent som i sommer var ude og forsvare arbejdsmiljøet i Amazon efter hård kritik i avisen The New York Times, måtte se sig slået af en dansker – Novo Nordisks adm. direktør, Lars Rebien Sørensen. Også Coloplasts Lars Rasmussen og Kasper Rørsted fra Henkel er blandt top-20 på den globale liste. I alt 5 skandinaviske topchefer figurerer på top-20 på HBR’s liste over verdens bedste topledere. Det er ikke tilfældigt, mener ledelsesforskere. ”Når det handler om ledelse, kan de skandinaviske lande noget særligt, som bliver mere og mere centralt i den verden, vi lever i. Verden er en anden i dag end for ti år siden, og derfor bliver verden mere opmærksom på skandinavisk ledelse og bundlinjeforståelse,” siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet.

Regeringen har ufrivilligt sat sig i spidsen for at demontere den danske supermodel og udfordret de værdier og holdninger, der hidtil har kendetegnet den danske velfærdstat. Håndteringen af flygtningekrisen er blot det mest grelle eksempel. Vi kunne have forudset og bedre håndteret såvel flygtningeproblemet som andre af de globale udfordringer, der rammer os de kommende år. 2016 kan blive et dansk skæbneår.

Alt tyder på, at væksten fremover vil ligge på cirka det halve af niveauet fra 1960’erne og 1970’erne, og at det vil være en utopi at håbe på noget som helst andet. Sådan lyder den dystre profeti fra en af den europæiske samfundsforsknings helt store profiler, den tyske sociolog Wolfgang Streeck, der er emeritus director på Max Planck Instituttets studier i samfundsvidenskab ved Kölns Universitet, i et interview med Mandag Morgen. Samtidig er lande som Danmark udsat for et voldsomt krydspres.”Politikere og regeringer er i et krydspres som aldrig før. Det er ikke bare en fiks idé, når politikere som Angela Merkel taler om austerity, det vil sige nøjsomhed og sparebudgetter. Det er de nødt til, fordi bankerne har en fantastisk magt og hele tiden kan flytte deres kapital,” siger han.

Danmark bør efterligne sin nordiske storebror Sverige mere, hvis vi for alvor skal have gang i vækstkedlerne. Mens dansk økonomi reelt ikke er vokset siden 2006, har Sverige, som det eneste nordiske land, haft en vækst over OECD-gennemsnittet. Og svenskerne er blandt Europas absolut bedste, når det gælder om at skalere nye virksomheder op til internationale milliardforretninger. Det viser en række nye analyser af vækst og iværksætteri i Europa fra blandt andet det internationale konsulenthus Boston Consulting Group, BCG. ”Sverige er meget bedre til at bruge teknologi og digitalisering til at skabe og udvikle virksomheder,” siger Mai-Britt Poulsen, partner og direktør i Boston Consulting Group. Hun peger på, at vi i højere grad bør kigge til svenskerne, hvis Danmark skal lykkes med at udvikle sig fra en startup- til en scaleupøkonomi.

Mandag Morgen har bedt tre mellemstore danske frontløbere fortælle om deres arbejde med disruption i praksis. I Lunderskov insisterer Dykon på at blive ved med at producere dyner i Danmark ved hjælp af automatisering og it. Hos Deif i Skive udvikler virksomheden sin næste forretningsmodel gennem brug af big data. Hos TRESU Group i Kolding gør man op med effektivitetsparadigmet i branchen og ruster i stedet virksomheden til at blive mere agil og innovativ. ”Det er vores måde at forberede os på den dynamiske verden omkring os. For det giver os en forståelse for, hvad vi kan møde i markedet,” siger adm. direktør Søren Maarssø fra virksomheden TRESU Group.

En ny industriel revolution, baseret på disruptive teknologier som 3D-printere og mobile internetteknologier står for at vende op og ned på den globale arbejdsdeling. Det har kastet verden ud i en positioneringskamp om produktionsaktiviteter. I morgen mødes parterne i initiativet Manufacturing Academy of Denmark, MADE, for at diskutere et dansk modtræk. ”Det er vigtigt, at vi har et stærkt økosystem omkring produktion, hvor danske virksomheder, universiteter og forsknings- og uddannelsesaktører kan finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor,” siger direktøren for MADE, Nigel Edmondson. MADE’s budget på 183 millioner kroner over 5 år er dog kun en dråbe i havet i forhold til, hvad vores nabolande i øjeblikket poster i en industriel omstilling. Således forventes tysk industri årligt at investere ikke mindre end 40 mia. euro i såkaldte ”Industrie 4.0” udviklingsprojekter. Nigel Edmondson erkender, at Danmark ikke kan kopiere tyskernes milliardsatsning. ”Det, vi skal konkurrere på, er kreativ anvendelse af nye disruptive teknologier, og på at vores virksomheder arbejder sammen i innovative netværk med universiteter og videninstitutioner,” siger Edmondson.

Danske topledere har sat disruption øverst på agendaen. Frem for passivt at vente på, at nye spillere entrerer scenen og ødelægger forretningen for de etablerede selskaber, så arbejder stadig flere danske virksomheder på selv at skabe den Netflix, Spotify eller Airbnb, der kan forandre branchen. Men selv om disruption er blevet et hot emne i både bestyrelser og direktionslokaler, bakser de fleste med at gøre det nye buzzword konkret. Særligt den finansielle sektor, grossister, produktionsvirksomheder, shipping- og transportselskaber er udfordrede, lyder eksperternes vurdering. ”Vi oplever en voksende forståelse i bestyrelseslokalerne for, at noget i periferien kan fjerne virksomhedens eksistensgrundlag inden for få år. Men man ved bare ikke, hvad man skal gøre ved den erkendelse,” siger Nicolai Hesdorf, partner og nordisk chef hos Monitor Deloitte.

I begyndelsen af november blev amerikanske General Electrics opkøb af den franske ingeniørvirksomhed Alstoms offshore-vindenergiafdeling endelig godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder. Pris: 93 mia. kr. Dermed er GE nu sammen med danske Vestas og tyske Siemens de tre absolut største spillere på det globale marked for offshore vindenergi. Midt i fusionen mellem GE og Alstom sidder danske Anders Søe-Jensen, tidligere topchef i både Vestas og Alstom og nu nyudnævnt CEO for GE Offshore Wind, netop som der er begyndt at blæse nye energipolitiske vinde i Frankrig. Anders Søe-Jensen kender branchen bedre end de fleste, og han er derfor en mand, der er værd at lytte til, f.eks. når det gælder den politiske udvikling eller mangel på samme, når det gælder vedvarende vindenergi. ”Samlet set er ambitionerne skruet ned, pengene er blevet færre, samtidig med at det skal være billigere og billigere. Formår offshore-vindindustrien ikke at finde en balance, slår den sig selv ihjel," siger han.

Lavere skatter og afgifter. Lempeligere miljø­krav. Liberalisering af planloven. Færre administra­tive byrder. Regeringens længe ventede vækstplan indeholder 100 initiativer, som skal gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Men kri­tikere mener, at vækstplanen forsømmer at levere svar på, hvordan danske virksomheder skal komme højere op i værdikæden og dermed skabe fundamentet for fremtidige arbejdspladser ved at konkur­rere på viden og innovation frem for på pris.

Selv om erfaringerne er positive, klæber ordet “skuffelse” til den danske satsning på offentlig- private partnerskaber til at organisere store bygge- eller anlægsopgaver. I 10 år har skiftende regeringer talt varmt om OPP-modellen, og alligevel er det blevet ved småtterierne. “Det er stadigvæk de modige pionerer, som kaster sig ud i projekterne. Der er brug for politisk handling,” siger professor på CBS Carsten Greve. Men erhvervsministeren tøver. 

I Finland er iværksætteri religion, og iværk­sættere, der har succes, skal fejres som rockstjerner. Det viste den nyligt afholdt Slush-konference i Hel­sinki, hvor 15.000 deltagere fra over 100 lande, her­under 1.700 tech-iværksættere, satte hinanden stæv­ne. Slush er bare ét bevis på, at finnerne har formået at vende kriser til muligheder.

Store danske virksomheder trækker betaling af fakturaer i langdrag, og det koster mange – særligt små – virksomheder dyrt på grund af øgede renteudgifter, forringet likviditet, tabt indkomst, ligesom det i nogle tilfælde koster på virksomhedernes medarbejderstab. Tendensen er, at betalingsfristerne bliver længere og længere, viser tal fra Dansk Faktura Børs.

De store virksomheder går dermed direkte imod hensigten med et EU-direktiv indført i Danmark den 1. marts 2013, som foreskriver, at virksomheder og den offentlige sektor har 30 dage til at betale deres fakturaer. Et smuthul i loven gør, at de store virksomheder kan aftale længere betalingsfrister. Det kræver blot, at det accepteres af kreditoren. Og her er der ikke meget at stille op, hvis man er en lille virksomhed, som står over for en stor kunde, siger professor i økonomistyring.

Det er ikke kun de store virksomheder, som har en praksis, der koster deres leverandører dyrt. Den offentlige sektor har en gennemsnitlig overskridelse af betalingsfrister på fem dage og hører således også med i kategorien for dårlige betalere, der hæmmer mindre virksomheders vækst.