Regeringens netop igangsatte uddannelses- og forskningsbesparelser er et hårdt slag for erhvervslivet – og særligt for de danske eksportvirksomheder. Den nye analyse ’Mangel på uddannede kan bremse eksporten’ fra DI viser nemlig, at det er eksporterhvervene, som er mest afhængige af både kvalificeret arbejdskraft og forskning. Besparelserne vækker derfor stor bekymring hos eksportvirksomhederne og de store erhvervsorganisationer, som mener, at besparelserne vil hæmme eksportvirksomhedernes konkurrencedygtighed på de globale markeder og dermed begrænse deres vækstmuligheder. ”Jeg er dybt bekymret for regeringens besparelser på uddannelses- og forskningsområdet. Det vil ikke betyde noget i morgen, men kigger vi fem eller ti år frem, vil denne type politik have store konsekvenser for os,” siger Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og i Carlsberg A/S.

Er skatten på arbejde for høj i Danmark? Er arbejdstiden lav? Og er Danmark den store klimaduks, som vi ofte praler med? Mandag Morgen punkterer seks udbredte myter i den danske samfundsdebat.

To af verdens bedste iværksætternationer, USA og Israel, kan takke deres mange immigranter for en stor del af landenes nye innovative virksomheder. I Silicon Valley er næsten 70 pct. af regionens ingeniører født uden for USA. Også i Israel er den multikulturelle befolkning fundamentet for landets høje placering på iværksætterranglister. Sådan lyder det fra to internationale forsknings- og innovationseksperter, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) havde inviteret til at inspirere det danske forsknings- og innovationsmiljø på Hotel Koldingfjord i sidste uge. Her ønskede ministeren input til, hvordan Danmark kan blive bedre til at omsætte forskningsinstitutionernes viden til innovation i erhvervslivet og ikke mindst til at skabe nye virksomheder. Et af rådene lyder at optimere mulighederne for at bringe kompetencer ude fra i spil. Herhjemme mangler vi især erfarne serieiværksættere og venturekapital, der kan hjælpe nye startups til at blive solide vækstvirksomheder.

Åbenhed, velfungerende socialmobilitet og kontinuerlige reformer er ifølge Anders Borg, Sveriges tidligere borgerlige finansminister, en forudsætning for en stærk dansk økonomi og sunde offentlige finanser. Befolkningen skal både acceptere, at iværksættere tjener store penge, og at udenlandsk arbejdskraft integreres på arbejdsmarkedet. Anders Borg, som i dag er næstformand i Kinnevik, rådgiver i Citigroup og engageret i World Economic Forum, påpeger i et interview med Mandag Morgen, at dansk økonomis centrale problem er en for ringe produktivitetsudvikling, som betyder, at konkurrenceevnen udhules. Anders Borg, der i dag er medlem af den globale elite af økonomiske tænkere, er en varm fortaler for den kontinuerligt reformerede nordiske velfærdsstat. Men han advarer om, at både de højre- og venstreorienterede populister, der har fremgang over hele Europa, reelt truer økonomien. Problemet i forhold til populisterne er, at de ifølge Borg gør det umuligt at gennemføre de nødvendige reformer. ”Det kan meget vel føre ind i en ond cirkel, hvor manglende reformer fører til lav vækst, og lav vækst igen føder ind til populisterne gennem borgernes utilfredshed. Det kan føre til en kritisk situation,” siger Borg.

Der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel. Den nuværende model har tjent Danmark flot igennem årtier og bidraget til at gøre Danmark til en økonomisk og social rollemodel. Men den er ikke gearet til at løse de meget anderledes og meget komplekse udfordringer, Danmark konfronteres med i fremtiden. Det aktuelle flygtningepres er blot…

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Succesen for digitale tjenester som Uber, Airbnb og Upwork er eksempler på et generelt skifte i økonomien – fra industrialderens logik til en ny form for værdiskabelse, præget af digitale netværk og platforme. 2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Selv om deleøkonomiens platform har fået mest opmærksomhed, er der tale om et langt bredere og mere generelt skifte i den måde, værdiskabelsen organiseres på. Gennem digitale platforme er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

Som en af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, skal virksomheder identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

Mandag Morgen har været på reportage hos Shapeways, en fremadstormende 3D-virksomhed i New York, der viser, at man som platform kan tilbyde et enormt sortiment af løsninger, bl.a. fordi alle varer er designet af kunderne selv. Det er et af de mere ukendte eksempler på udbredelsen af platformsøkonomien, der i 2015 for alvor har sat sit præg på verden.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Gennem digitale platforme som Uber, Airbnb og Upwork er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

En af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, at virksomheder skal identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Nordiske ledelsesværktøjer som dialog, konsensus og tillid kan bygge bro mellem resultatfokuseret ledelse og ansatte med angst for at fejle. Det erfarede den nuværende adm. direktør i Føtex, Mette Maix, da hun blev sat ind for at skabe innovation og forandring i spændingsfeltet mellem ledelsen i den britiske detailgigant Tesco og medarbejderne i Tescos afdeling i Slovakiet. Den danske leders bagage skulle dog både skarpslibes og justeres kraftigt, før den nordiske ledelsesstil begyndte at kaste resultater af sig. ”Når jeg sagde, ’jeg kan godt tænke mig, vi går denne vej, vil du se på opgaven?’, så skete der ingenting. I stedet skulle jeg sige, ’du skal levere præcis det her til det her tidspunkt’. Jeg gik fra at være coach til at være instruktør. Fra leadership til management,” siger Mette Maix om sit møde med den resultatorienterede engelske detailhandelskultur og østeuropæisk angst for at tabe ansigt. Men missionen lykkedes. Mette Maix forlod en organisation, der turde være uenig med lederen, og hvor hendes team selv løb med bolden. Selv blev Mette Maix modnet som leder og kom hjem så skarp, at hun nu må dæmpe stilen for ikke at være skræmmende.

Fondsmodellen – med inspiration fra særligt Danmark – er blevet et hedt emne i Frankrig, hvor mere end 700.000 virksomheder inden for de næste 20 år skal igennem et generationsskifte. De har i særlig grad øjnene rettet på Danmark, og det er ikke uden grund. Tværtimod. For den danske fondsmodel er unik og inspirerende, og Danmark er samtidig det land i verden, hvor erhvervsdrivende fonde fylder mest i erhvervslivet. Her har fondsmodellen vist sig som en attraktiv ejerform, når det kommer til at skabe robuste virksomheder og understøtte stabil og langsigtet ledelse.

Erhvervsfondsmodellen har gennem mange år vist sig som et trumfkort for flere af de danske fondsejede virksomheder.

”Det er naturligt at kigge til Danmark, fordi modellen er så udbredt her og i flere henseender har bevist sig som en positiv ejerskabsform,” siger Arthur Gautier fra ESSEC Business School i Paris, hvor han leder et forskerhold, der netop har publiceret en europæisk kortlægning af de erhvervsdrivende fonde. Det er ikke kun Frankrig, som lader sig inspirere af Danmark. Danske fondseksperter oplever generelt voksende interesse for den danske fondsmodel fra udlandet.

De toneangivende, internationale magasiner Harvard Business Review (HBR) og Wired har for længst fået øjnene op for danske ledere med internationalt format. Således topper Lars Rebien Sørensen, CEO i Novo Nordisk, HBR’s årlige rangliste over verdens bedste CEOs. Men Rebien er ikke den eneste med dansk pas, der gør det godt. Med i alt fem danskere blandt de 20 bedste CEOs i verden, er Danmark sammen med USA det land, der har flest topledere, der ifølge HBR performer udover det sædvanlige.

Verdens bedste topchefer formår at præstere i top på mere end de hardcore økonomiske indikatorer. De bedste CEOer leverer også på ikke-finansielle mål som virksomhedens sociale, globale og miljømæssige bæredygtighed. Det anerkender førende ledelsesforskere i stigende grad. I efteråret ændrede forskerne bag Harvard Business Reviews årlige CEO-rangliste for første gang listens kriterier til at omfatte bæredygtighedsindikatorer. Det skubbede med et sidste års nummer 1 på listen, Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, helt ned på en samlet 87. plads. Jeff Bezos, der så sent som i sommer var ude og forsvare arbejdsmiljøet i Amazon efter hård kritik i avisen The New York Times, måtte se sig slået af en dansker – Novo Nordisks adm. direktør, Lars Rebien Sørensen. Også Coloplasts Lars Rasmussen og Kasper Rørsted fra Henkel er blandt top-20 på den globale liste. I alt 5 skandinaviske topchefer figurerer på top-20 på HBR’s liste over verdens bedste topledere. Det er ikke tilfældigt, mener ledelsesforskere. ”Når det handler om ledelse, kan de skandinaviske lande noget særligt, som bliver mere og mere centralt i den verden, vi lever i. Verden er en anden i dag end for ti år siden, og derfor bliver verden mere opmærksom på skandinavisk ledelse og bundlinjeforståelse,” siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet.

Regeringen har ufrivilligt sat sig i spidsen for at demontere den danske supermodel og udfordret de værdier og holdninger, der hidtil har kendetegnet den danske velfærdstat. Håndteringen af flygtningekrisen er blot det mest grelle eksempel. Vi kunne have forudset og bedre håndteret såvel flygtningeproblemet som andre af de globale udfordringer, der rammer os de kommende år. 2016 kan blive et dansk skæbneår.

Alt tyder på, at væksten fremover vil ligge på cirka det halve af niveauet fra 1960’erne og 1970’erne, og at det vil være en utopi at håbe på noget som helst andet. Sådan lyder den dystre profeti fra en af den europæiske samfundsforsknings helt store profiler, den tyske sociolog Wolfgang Streeck, der er emeritus director på Max Planck Instituttets studier i samfundsvidenskab ved Kölns Universitet, i et interview med Mandag Morgen. Samtidig er lande som Danmark udsat for et voldsomt krydspres.”Politikere og regeringer er i et krydspres som aldrig før. Det er ikke bare en fiks idé, når politikere som Angela Merkel taler om austerity, det vil sige nøjsomhed og sparebudgetter. Det er de nødt til, fordi bankerne har en fantastisk magt og hele tiden kan flytte deres kapital,” siger han.

Danmark bør efterligne sin nordiske storebror Sverige mere, hvis vi for alvor skal have gang i vækstkedlerne. Mens dansk økonomi reelt ikke er vokset siden 2006, har Sverige, som det eneste nordiske land, haft en vækst over OECD-gennemsnittet. Og svenskerne er blandt Europas absolut bedste, når det gælder om at skalere nye virksomheder op til internationale milliardforretninger. Det viser en række nye analyser af vækst og iværksætteri i Europa fra blandt andet det internationale konsulenthus Boston Consulting Group, BCG. ”Sverige er meget bedre til at bruge teknologi og digitalisering til at skabe og udvikle virksomheder,” siger Mai-Britt Poulsen, partner og direktør i Boston Consulting Group. Hun peger på, at vi i højere grad bør kigge til svenskerne, hvis Danmark skal lykkes med at udvikle sig fra en startup- til en scaleupøkonomi.