Juncker-plan skulle skabe vækst og nye arbejdspladser ved på bare tre år at samle investormidler for 315 milliarder euro til nye investeringer i infrastruktur i EU. De politiske visioner fejler ikke noget. Men der er slet ikke nok investeringsklare projekter, siger Henning Christophersen til Mandag Morgen i en usædvanlig åbenhjertet kritik af EU-Kommissionens store prestigeprojekt, som han selv var projektansat på i den første forberedende fase. ”Der er brug for mange flere modne projekter. Mere end fugle på taget – ikke en tunnel gennem Pyrenæerne engang om 10 år,” siger den tidligere danske europakommissær. Han påpeger, at tiden er ved at rinde ud, for i løbet af i år vil der begynde at komme spørgsmål om, hvor investeringerne og de lovede job bliver af. ”Så vil man se på Kommissionen, for det er ikke medlemslandenes plan,” påpeger Christophersen, som også er bekymret over udsigterne til, at Storbritannien måske forlader EU.

Ny havplanlov kan blive startskuddet til et nyt dansk væksteventyr, hvis vi formår at tænke kreativt på samme måde, som vi har brugt skrappe miljøkrav til lands, som et middel til at fremelske fremsynet bæredygtig eksport.

I dag præsenteres årets Global Opportunity Report, der vender 5 globale kriser til 15 nye forretningsmuligheder og vækst.

Sammenlignet med tidligere generationer stiller unge over hele verden i dag større krav til deres arbejdsplads, hvad angår især personlig udvikling, viser den årlige Millennial Survey fra Deloitte.

Med lanceringen på tirsdag af ”Global Opportunity Report” udfordres det pessimistiske verdenssyn, som det verdensøkonomiske topmøde i Davos har signaleret. Vi har hårdt brug for et opgør med det frygtsyndrom, som er ved at brede sig internationalt. Men først skal to betingelser opfyldes.

En fjerdedel af verdens unge er hverken i job eller under uddannelse. Den enorme ledighed blandt klodens unge udgør den absolut største risiko globalt, vurderer mere end 5.500 ledere fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor i årets udgave af “Global Opportunity Report”. Lederne frygter, at en hel generation bliver tabt på gulvet, hvis ikke vi meget snart får knækket den negative kurve og får flere unge ud på arbejdsmarkedet. Men den gode nyhed lyder, at de selvsamme ledere udpeger ungdomsarbejdsløsheden, som en af de største muligheder for at skabe positiv forandring i samfundet. Samtidig vurderer lederne, at det er her, de mest profitable muligheder ligger for at skabe ny forretning for virksomhederne. De mange ledere fra hele verden ser god forretning i at lukke kompetencegabet mellem de unges kvalifikationer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. De ser også potentialer i at udnytte mulighederne i det digitale arbejdsmarked og ikke mindst i at hjælpe flere unge i gang som iværksættere opfostret under vingerne af etablerede virksomheder. Resultaterne fra årets “Global Opportunity Report” viser også, at selv om ungdomsarbejdsløsheden påvirker alle sektorer, så er det fra virksomhederne, vi kan forvente først og størst action, hvad nye initiativer angår.

Blot fire måneder efter vedtagelsen af FN’s 17 udviklingsmål, er målene allerede ved at etablere sig som ledestjerner for ny vækstskabelse i det globale erhvervsliv. Det viser en spritny rapport, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med FN’s bæredygtighedsinitiativ UN Global Compact og DNV GL, der er et af verdens førende selskaber inden for certificering. Den såkaldte ”Global Opportunity Report” har bl.a. resultaterne af en rundspørge blandt over 5.500 offentlige og private ledere fra hele verden om, hvorvidt de ser forretningspotentialer i at forfølge et eller flere af FN’s 17 udviklingsmål. Det overraskende svar er, at alle 17 mål vurderes at rumme forretningsmuligheder. ”FN’s udviklingsmål står for at blive en afgørende drivkræft for morgendagens markeder,” siger tidl. koncerndirektør i Novo Nordisk og nuværende topchef for UN Global Compact, Lise Kingo. Rapporten, der offentliggøres på en konference i Oslo i tirsdag, kortlægger forretningsperspektiver i at løse globale kriser. Bl.a. gives 15 konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan vende 5 udvalgte globale risici til nye forretningsmuligheder.

Regeringens netop igangsatte uddannelses- og forskningsbesparelser er et hårdt slag for erhvervslivet – og særligt for de danske eksportvirksomheder. Den nye analyse ’Mangel på uddannede kan bremse eksporten’ fra DI viser nemlig, at det er eksporterhvervene, som er mest afhængige af både kvalificeret arbejdskraft og forskning. Besparelserne vækker derfor stor bekymring hos eksportvirksomhederne og de store erhvervsorganisationer, som mener, at besparelserne vil hæmme eksportvirksomhedernes konkurrencedygtighed på de globale markeder og dermed begrænse deres vækstmuligheder. ”Jeg er dybt bekymret for regeringens besparelser på uddannelses- og forskningsområdet. Det vil ikke betyde noget i morgen, men kigger vi fem eller ti år frem, vil denne type politik have store konsekvenser for os,” siger Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og i Carlsberg A/S.

Er skatten på arbejde for høj i Danmark? Er arbejdstiden lav? Og er Danmark den store klimaduks, som vi ofte praler med? Mandag Morgen punkterer seks udbredte myter i den danske samfundsdebat.

To af verdens bedste iværksætternationer, USA og Israel, kan takke deres mange immigranter for en stor del af landenes nye innovative virksomheder. I Silicon Valley er næsten 70 pct. af regionens ingeniører født uden for USA. Også i Israel er den multikulturelle befolkning fundamentet for landets høje placering på iværksætterranglister. Sådan lyder det fra to internationale forsknings- og innovationseksperter, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) havde inviteret til at inspirere det danske forsknings- og innovationsmiljø på Hotel Koldingfjord i sidste uge. Her ønskede ministeren input til, hvordan Danmark kan blive bedre til at omsætte forskningsinstitutionernes viden til innovation i erhvervslivet og ikke mindst til at skabe nye virksomheder. Et af rådene lyder at optimere mulighederne for at bringe kompetencer ude fra i spil. Herhjemme mangler vi især erfarne serieiværksættere og venturekapital, der kan hjælpe nye startups til at blive solide vækstvirksomheder.

Åbenhed, velfungerende socialmobilitet og kontinuerlige reformer er ifølge Anders Borg, Sveriges tidligere borgerlige finansminister, en forudsætning for en stærk dansk økonomi og sunde offentlige finanser. Befolkningen skal både acceptere, at iværksættere tjener store penge, og at udenlandsk arbejdskraft integreres på arbejdsmarkedet. Anders Borg, som i dag er næstformand i Kinnevik, rådgiver i Citigroup og engageret i World Economic Forum, påpeger i et interview med Mandag Morgen, at dansk økonomis centrale problem er en for ringe produktivitetsudvikling, som betyder, at konkurrenceevnen udhules. Anders Borg, der i dag er medlem af den globale elite af økonomiske tænkere, er en varm fortaler for den kontinuerligt reformerede nordiske velfærdsstat. Men han advarer om, at både de højre- og venstreorienterede populister, der har fremgang over hele Europa, reelt truer økonomien. Problemet i forhold til populisterne er, at de ifølge Borg gør det umuligt at gennemføre de nødvendige reformer. ”Det kan meget vel føre ind i en ond cirkel, hvor manglende reformer fører til lav vækst, og lav vækst igen føder ind til populisterne gennem borgernes utilfredshed. Det kan føre til en kritisk situation,” siger Borg.

Der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel. Den nuværende model har tjent Danmark flot igennem årtier og bidraget til at gøre Danmark til en økonomisk og social rollemodel. Men den er ikke gearet til at løse de meget anderledes og meget komplekse udfordringer, Danmark konfronteres med i fremtiden. Det aktuelle flygtningepres er blot…

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Succesen for digitale tjenester som Uber, Airbnb og Upwork er eksempler på et generelt skifte i økonomien – fra industrialderens logik til en ny form for værdiskabelse, præget af digitale netværk og platforme. 2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Selv om deleøkonomiens platform har fået mest opmærksomhed, er der tale om et langt bredere og mere generelt skifte i den måde, værdiskabelsen organiseres på. Gennem digitale platforme er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

Som en af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, skal virksomheder identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

Mandag Morgen har været på reportage hos Shapeways, en fremadstormende 3D-virksomhed i New York, der viser, at man som platform kan tilbyde et enormt sortiment af løsninger, bl.a. fordi alle varer er designet af kunderne selv. Det er et af de mere ukendte eksempler på udbredelsen af platformsøkonomien, der i 2015 for alvor har sat sit præg på verden.

Fremover vil platforme blive stadig vigtigere, i takt med at mere og flere forbindes i the internet of things. Men det har kun få danske virksomheder indset.

2015 blev året, hvor ‘platformen’ fik plads som en ny central spiller i økonomien. Gennem digitale platforme som Uber, Airbnb og Upwork er det muligt at mobilisere og koordinere ressourcer, som kan sammensættes til løsninger, der er nøje tilpasset den enkelte brugeres behov her og nu.

En af verdens førende eksperter i den nye platformsøkonomi, indiske Sangeet Paul Choudary, fortæller i et eksklusivt interview med Mandag Morgen, at virksomheder skal identificere eksterne ressourcer, som de kan organisere og kommercialisere. Det er et markant brud med industrialderens logik, hvor virksomheder typisk benyttede eget udstyr og egne ansatte til at producere varer.

Nordiske ledelsesværktøjer som dialog, konsensus og tillid kan bygge bro mellem resultatfokuseret ledelse og ansatte med angst for at fejle. Det erfarede den nuværende adm. direktør i Føtex, Mette Maix, da hun blev sat ind for at skabe innovation og forandring i spændingsfeltet mellem ledelsen i den britiske detailgigant Tesco og medarbejderne i Tescos afdeling i Slovakiet. Den danske leders bagage skulle dog både skarpslibes og justeres kraftigt, før den nordiske ledelsesstil begyndte at kaste resultater af sig. ”Når jeg sagde, ’jeg kan godt tænke mig, vi går denne vej, vil du se på opgaven?’, så skete der ingenting. I stedet skulle jeg sige, ’du skal levere præcis det her til det her tidspunkt’. Jeg gik fra at være coach til at være instruktør. Fra leadership til management,” siger Mette Maix om sit møde med den resultatorienterede engelske detailhandelskultur og østeuropæisk angst for at tabe ansigt. Men missionen lykkedes. Mette Maix forlod en organisation, der turde være uenig med lederen, og hvor hendes team selv løb med bolden. Selv blev Mette Maix modnet som leder og kom hjem så skarp, at hun nu må dæmpe stilen for ikke at være skræmmende.