Siden Eldar Sætres tiltrædelse som topchef i den norske oliegigant Statoil har menuen først og fremmest stået på én ting: nedskæringer. Og det endda besparelser oven på tidligere gennemførte besparelser. For der blev også skåret kraftigt i Statoils aktiviteter før Sætres tiltrædelse. 5.000 medarbejdere og 19 pct. af omkostningerne er skåret væk siden 2013 i allerede planlagte besparelsesrunder. Og det er bestemt ikke slut endnu – det varsler den lave oliepris om. Eldar Sætres nye slogan er ”hurtigere og dybere” omkostningsreduktioner. Det er det, som skal få Statoil til at glide ned som investeringsaktiv for analytikere og investorer her midt i en historisk krise for olieindustrien. Men midt i de brutale nedskæringer og en stadig dalende oliepris er der også grund til optimisme. ”Nu skærer alle olieselskaber ned i alle lande, og i mindst to år er der nedskæringer. Det betyder, at vigtig ny olieproduktion forsvinder ud af markedet, så den ikke længere er der, når der er brug for den. Derfor vil priserne stige, når der opstår mangel," siger Eldar Sætre.

En ny planlov for havet skal tæmme wild west-tilstande, hvor skibsfart kæmper mod bølgekraftanlæg og dambrug om havets bedste placeringer. I stedet skal de eftertragtede blå kubikmetre samtænkes og planlægges, så der er vækstmuligheder for alle på et bæredygtigt grundlag. I denne måned fremsætter erhvervs- og vækstministeren et lovforslag til den rammelov, der udgør fundamentet for en ny havplanlov. Loven fødes ud af et EU-direktiv og et europæisk ønske om at skabe mere blå vækst. Både erhvervslivet og ngo’er glæder sig. Erhvervslivet øjner potentiale for færre barrierer for mere vækst på havet. Samtidig vil en planlov gøre det mere attraktivt for investorer at sætte penge i store, langsigtede projekter til havs.

Innovationsfonden Nesta vover igen pelsen med 10 forudsigelser om de store tendenser, der vil præge verden det kommende år. Vi har udvalgt de 5 mest interessante.

Danmarks største arbejdsmarkedsorganisation LO, der repræsenterer over 1,1 millioner danske lønmodtagere, følger opmærksomt med i den disruption af arbejdsmarkedet, de nye digitale virksomheder som Uber, Airbnb og Upwork skaber. Disse såkaldte platformsvirksomheder er anderledes end sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har. Det risikerer potentielt set at undergrave fagbevægelsens over hundrede år lange arbejdsmarkedskamp. Men man kan ikke skære alle de digitale platform over en kam, understeger næstformand i LO, Nanna Højlund: ”Platformsvirksomhederne er meget forskellige, og derfor bliver vi nødt til at tage dem én for én. Er der tale om noget, der minder om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til platformen, eller er det rene digitale markedspladser?” siger hun og understreger, at det ikke er første gang, at fagbevægelsen bliver udfordret af nye forretningsmodeller: ”Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompromis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder.”

Digitale platformsvirksomheder gør det lettere for firmaer at benytte freelancere og underleverandører, snarere end fastansatte. Forretningsmodellerne hos nogle af verdens største platforme, Amazon, Uber, Alibaba og Upwork, giver et fingerpeg om, hvordan virksomheders værdiskabelse vil blive forandret. Men det betyder også, at den rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som har præget arbejdsmarkedet siden industrialiseringen, mister sin relevans. Det er en potentiel katastrofe for den over hundrede år lange kamp for lønmodtageres rettigheder, hvis ikke fagbevægelsen formår at imødegå udviklingen. I Danmark er LO bekymrede. ”Vi følger udviklingen i udlandet, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre,” siger næstformand i LO, Nanna Højlund. Sammenholder man opblomstringen af platformsvirksomheder med den øgede digitalisering og brug af robotter, der forventes at erstatte over 800.000 stillinger alene i Danmark de næste 20 år, fagforeningernes svindende medlemsgrundlag og den stigende migration af arbejdskraft, som forstærkes af de aktuelle flygtningestrømme, er arbejdsmarkedet i den grad på vej ud i det perfekte stormvejr.

Den kinesiske økonomi klarer sig væsentligt dårligere, end bulletinerne fra Peking foregiver. Her lyder det officielle vækstmål på 6,9 pct., men lytter man til internationale eksperter havnede den kinesiske vækst i 2015 et sted mellem 2,5 og 4 pct. Væksten i Kinas økonomi er central for den globale økonomis sundhedstilstand. Ifølge en rapport fra storbanken Citi fra januar har Kina leveret 1 procentpoint om året til den globale vækst i de seneste 5 år. Kina står for 15 pct. af den globale økonomi. Tegnene på en svag vækst i Kina giver også uro på de globale finansmarkeder, og uroen er taget til siden årsskiftet. ”Der er generel usikkerhed om tallene, og om hvad politikerne i Kina vil. Det skaber en frygt hos udenlandske investorer. Det er frygten for, at Kina er ved at falde helt fra hinanden, og hvordan det vil påvirke danske og internationale virksomheder. Det kan ende i en katastrofe. Det er den frygt, man også kan se på det globale aktiemarked,” forklarer chefanalytiker Anders Svendsen i Nordea.

Juncker-plan skulle skabe vækst og nye arbejdspladser ved på bare tre år at samle investormidler for 315 milliarder euro til nye investeringer i infrastruktur i EU. De politiske visioner fejler ikke noget. Men der er slet ikke nok investeringsklare projekter, siger Henning Christophersen til Mandag Morgen i en usædvanlig åbenhjertet kritik af EU-Kommissionens store prestigeprojekt, som han selv var projektansat på i den første forberedende fase. ”Der er brug for mange flere modne projekter. Mere end fugle på taget – ikke en tunnel gennem Pyrenæerne engang om 10 år,” siger den tidligere danske europakommissær. Han påpeger, at tiden er ved at rinde ud, for i løbet af i år vil der begynde at komme spørgsmål om, hvor investeringerne og de lovede job bliver af. ”Så vil man se på Kommissionen, for det er ikke medlemslandenes plan,” påpeger Christophersen, som også er bekymret over udsigterne til, at Storbritannien måske forlader EU.

Ny havplanlov kan blive startskuddet til et nyt dansk væksteventyr, hvis vi formår at tænke kreativt på samme måde, som vi har brugt skrappe miljøkrav til lands, som et middel til at fremelske fremsynet bæredygtig eksport.

I dag præsenteres årets Global Opportunity Report, der vender 5 globale kriser til 15 nye forretningsmuligheder og vækst.

Sammenlignet med tidligere generationer stiller unge over hele verden i dag større krav til deres arbejdsplads, hvad angår især personlig udvikling, viser den årlige Millennial Survey fra Deloitte.

Med lanceringen på tirsdag af ”Global Opportunity Report” udfordres det pessimistiske verdenssyn, som det verdensøkonomiske topmøde i Davos har signaleret. Vi har hårdt brug for et opgør med det frygtsyndrom, som er ved at brede sig internationalt. Men først skal to betingelser opfyldes.

En fjerdedel af verdens unge er hverken i job eller under uddannelse. Den enorme ledighed blandt klodens unge udgør den absolut største risiko globalt, vurderer mere end 5.500 ledere fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor i årets udgave af “Global Opportunity Report”. Lederne frygter, at en hel generation bliver tabt på gulvet, hvis ikke vi meget snart får knækket den negative kurve og får flere unge ud på arbejdsmarkedet. Men den gode nyhed lyder, at de selvsamme ledere udpeger ungdomsarbejdsløsheden, som en af de største muligheder for at skabe positiv forandring i samfundet. Samtidig vurderer lederne, at det er her, de mest profitable muligheder ligger for at skabe ny forretning for virksomhederne. De mange ledere fra hele verden ser god forretning i at lukke kompetencegabet mellem de unges kvalifikationer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. De ser også potentialer i at udnytte mulighederne i det digitale arbejdsmarked og ikke mindst i at hjælpe flere unge i gang som iværksættere opfostret under vingerne af etablerede virksomheder. Resultaterne fra årets “Global Opportunity Report” viser også, at selv om ungdomsarbejdsløsheden påvirker alle sektorer, så er det fra virksomhederne, vi kan forvente først og størst action, hvad nye initiativer angår.

Blot fire måneder efter vedtagelsen af FN’s 17 udviklingsmål, er målene allerede ved at etablere sig som ledestjerner for ny vækstskabelse i det globale erhvervsliv. Det viser en spritny rapport, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med FN’s bæredygtighedsinitiativ UN Global Compact og DNV GL, der er et af verdens førende selskaber inden for certificering. Den såkaldte ”Global Opportunity Report” har bl.a. resultaterne af en rundspørge blandt over 5.500 offentlige og private ledere fra hele verden om, hvorvidt de ser forretningspotentialer i at forfølge et eller flere af FN’s 17 udviklingsmål. Det overraskende svar er, at alle 17 mål vurderes at rumme forretningsmuligheder. ”FN’s udviklingsmål står for at blive en afgørende drivkræft for morgendagens markeder,” siger tidl. koncerndirektør i Novo Nordisk og nuværende topchef for UN Global Compact, Lise Kingo. Rapporten, der offentliggøres på en konference i Oslo i tirsdag, kortlægger forretningsperspektiver i at løse globale kriser. Bl.a. gives 15 konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan vende 5 udvalgte globale risici til nye forretningsmuligheder.

Regeringens netop igangsatte uddannelses- og forskningsbesparelser er et hårdt slag for erhvervslivet – og særligt for de danske eksportvirksomheder. Den nye analyse ’Mangel på uddannede kan bremse eksporten’ fra DI viser nemlig, at det er eksporterhvervene, som er mest afhængige af både kvalificeret arbejdskraft og forskning. Besparelserne vækker derfor stor bekymring hos eksportvirksomhederne og de store erhvervsorganisationer, som mener, at besparelserne vil hæmme eksportvirksomhedernes konkurrencedygtighed på de globale markeder og dermed begrænse deres vækstmuligheder. ”Jeg er dybt bekymret for regeringens besparelser på uddannelses- og forskningsområdet. Det vil ikke betyde noget i morgen, men kigger vi fem eller ti år frem, vil denne type politik have store konsekvenser for os,” siger Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og i Carlsberg A/S.

Er skatten på arbejde for høj i Danmark? Er arbejdstiden lav? Og er Danmark den store klimaduks, som vi ofte praler med? Mandag Morgen punkterer seks udbredte myter i den danske samfundsdebat.

To af verdens bedste iværksætternationer, USA og Israel, kan takke deres mange immigranter for en stor del af landenes nye innovative virksomheder. I Silicon Valley er næsten 70 pct. af regionens ingeniører født uden for USA. Også i Israel er den multikulturelle befolkning fundamentet for landets høje placering på iværksætterranglister. Sådan lyder det fra to internationale forsknings- og innovationseksperter, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) havde inviteret til at inspirere det danske forsknings- og innovationsmiljø på Hotel Koldingfjord i sidste uge. Her ønskede ministeren input til, hvordan Danmark kan blive bedre til at omsætte forskningsinstitutionernes viden til innovation i erhvervslivet og ikke mindst til at skabe nye virksomheder. Et af rådene lyder at optimere mulighederne for at bringe kompetencer ude fra i spil. Herhjemme mangler vi især erfarne serieiværksættere og venturekapital, der kan hjælpe nye startups til at blive solide vækstvirksomheder.

Åbenhed, velfungerende socialmobilitet og kontinuerlige reformer er ifølge Anders Borg, Sveriges tidligere borgerlige finansminister, en forudsætning for en stærk dansk økonomi og sunde offentlige finanser. Befolkningen skal både acceptere, at iværksættere tjener store penge, og at udenlandsk arbejdskraft integreres på arbejdsmarkedet. Anders Borg, som i dag er næstformand i Kinnevik, rådgiver i Citigroup og engageret i World Economic Forum, påpeger i et interview med Mandag Morgen, at dansk økonomis centrale problem er en for ringe produktivitetsudvikling, som betyder, at konkurrenceevnen udhules. Anders Borg, der i dag er medlem af den globale elite af økonomiske tænkere, er en varm fortaler for den kontinuerligt reformerede nordiske velfærdsstat. Men han advarer om, at både de højre- og venstreorienterede populister, der har fremgang over hele Europa, reelt truer økonomien. Problemet i forhold til populisterne er, at de ifølge Borg gør det umuligt at gennemføre de nødvendige reformer. ”Det kan meget vel føre ind i en ond cirkel, hvor manglende reformer fører til lav vækst, og lav vækst igen føder ind til populisterne gennem borgernes utilfredshed. Det kan føre til en kritisk situation,” siger Borg.

Der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel. Den nuværende model har tjent Danmark flot igennem årtier og bidraget til at gøre Danmark til en økonomisk og social rollemodel. Men den er ikke gearet til at løse de meget anderledes og meget komplekse udfordringer, Danmark konfronteres med i fremtiden. Det aktuelle flygtningepres er blot…