Danmark har behov for en national vision for digitalisering. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør sætte sig for bordenden for at sikre, at Danmark bliver til det digitale fyrtårn, som vi har potentiale til at blive. Sådan lyder meldingen fra dansk erhvervsliv, mens vi venter på et digitalt vækstudspil fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Digitalisering kræver fokus på linje med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens vision for Danmark i en globaliseret verden. Men det kræver bred politisk forankring og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private, lyder det fra virksomhederne. Udfordringen er for stor til, at den kan klares alene ved at indgå i en kommende vækstplan. ”Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux. ”Det her er en must-win-battle,” siger Niels Duedahl, adm. direktør for SE. Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering bakker op.

Igen i år udpeger det amerikanske businessmagasin Fast Company verdens mest innovative virksomheder. LEGO’s spilportal Toy Pad sender firmaet ind på andenpladsen i gaming-kategorien.

Gennem snart 30 år har reduktioner af kvælstofforbruget forbedret vandmiljøet i de danske fjorde og have markant. Men det kan mærkes på landmændenes økonomi. Nu fjerner miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og hendes netop vedtagne landbrugspakke restriktionerne på, hvor meget landmændene må gøde. Det giver dem bedre økonomi – men belaster – trods ministerens forsikringer – vandmiljøet. Landbrugspakken er et minus og ikke et plus for vandmiljøet. Omfanget er dog så lille, at det ikke har den store betydning, siger professor Jørgen E. Olesen fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. For ham er det afgørende, om den alternative regulering kommer på plads. En regulering, der kaldes et paradigmeskifte i reguleringen. Men det har lange udsigter. Ministeren vurderer selv, at det kan tage op til tre år, før en ny, individuel og målrettet regulering kommer på plads. Når det er tilfældet, vil nogle landmænd tabe og andre landmænd vinde på den nye regulering. Taberne skal reducere udledningen af kvælstof fra deres marker markant og må se frem til, at værdien af deres jord vil falde betydeligt. Vinderne kan derimod gøde mere og kan samtidig se frem til store værdistigninger af deres jord.

En ny verden af nemhed og lavere priser på finansielle produkter kan blive en realitet, når en ny generation af intelligente digitale platforme overtager bankernes kontakt med kunderne. Det sker allerede i USA, men herhjemme er der et stykke vej endnu.

Danmark skal tage ved lære af Californien – og særligt økosystemerne omkring virksomheder som Tesla – hvis vi på 4 år skal skabe 32 nye danske virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, som erhvervsminister Troels Lund Poulsen i sidste uge proklamerede, mener direktør for Vækstfonden Christian Motzfeldt. ”Det er en ekstrem vækst, der kræver en ekstremt aggressiv og ambitiøs ledelse samt aggressive, risikovillige investorer. Og det er noget af den kultur, vi har behov for at overføre til Danmark, hvis vi skal lykkes.”

Den lave og meget udskældte økonomiske hjælp til flygtninge får kun meget få i job. Over 45.000 folk vil få den lave integrationsydelse, men den vil kun få 500 flere i job. Det viser regeringens egne tal. Det svarer til 1 ud af 100. Til gengæld tyder meget på, at den vil føre til markant flere fattige. Et par uden børn står til at miste 6.000 kr. om måneden efter skat. Over 20.000 børn vil have forældre på den lave ydelse. Børnerådet og flere andre organisationer er bekymrede for, at de mange børn kommer til at betale en meget høj pris. Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger at lande en stor trepartsaftale om integration i disse dage, advarer kritikerne om, at regeringen samtidig er ved at gennemføre en ny lov, der vil svække integrationen, øge antallet af fattige og er i strid med de internationale konventioner.

Velfærdssamfundets professionsarbejde skal nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde.

Folkeskolens undervisning af flygtningebørn har afgørende betydning for deres integration. Lundgårdskolen i Herning har defineret en klar vision for arbejdet.

Væksten i dansk økonomi ligger blandt de laveste i EU og meget lavt i forhold til de nordeuropæiske lande, vi plejer at sammenligne os med. Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. Danmark har ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, svært ved at ryste eftervirkningerne af sig, efter at et overophedet boligmarked og arbejdsmarked i 2008 gjorde den danske økonomi mere sårbar over for den globale finansielle krise, end det var tilfældet i en række af Danmarks nabolande. Samtidig står det klart, at den aktuelle uro på de finansielle markeder også i høj grad sætter sig spor i store danske virksomheder, som i markant grad prioriterer dividender til aktionærerne og en sanering af deres bundlinje over investeringer i fremtidig vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i den finansielle sektor, hvor der er en udbredt frygt for, at den lave oliepris kan føre til, at store børsnoterede selskaber går konkurs. Konsulenthuset McKinsey har udarbejdet fire vækstscenarier for perioden 2015-2025. Både den aktuelle politiske uro i Europa, Rusland og Mellemøsten og dybe udviklingstrends som urbanisering og ældning i befolkningen kan gøre de næste 10 år til en svær periode med lav vækst og stor økonomisk usikkerhed.

Væksten i Danmark er gået i stå, og selv om politikerne er travlt optaget af de aktuelle flygtningeproblemer, burde de i lige så høj grad fokusere på, hvordan der via massiv forskning og udvikling skabes nye nicher i det globale marked til dansk eksport.

Der står vækst og fremgang på menuen for den danske farma- og biotekindustri. Efter mange år med store forventninger, men få resultater – hvis man ser bort fra Novo Nordisk – synes industrien nu at have fået hul på væksten. Genmab kunne i sidste uge præsentere et flot regnskab efter en 12 års lang udvikling af lægemidlet Darzalex, som i efteråret blev godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse. Og Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi afventer svar på en registreringsansøgning for medikamentet LixiLan. Samtidig er forventningerne til 2016 store. BioPorto og Bavarian Nordic er nogle af de medicinalvirksomheder, som har store skibe i søen for den kommende tid. Udviklingen i 2015 og de produkter, som ligger i pipeline for 2016, kunne tyde på, at der for alvor er ved at komme luft under vingerne i medicinalindustrien. ”Farma og biotek har haft markant fremgang det sidste år. Troen er tilbage – ført frem af markante resultater, flere patentindsendelser og produktgodkendelser i 2015. Og der er store forventninger til det kommende år, hvor flere forventes at fremlægge nye positive testresultater,” siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

LG Insight har for Mandag Morgen undersøgt, hvor tæt på - eller langt fra - ikke-vestlige indvandrere i år 2015 var på at træde ind på arbejdsmarkedet. I vores interaktive grafik kan du få overblik over, hvordan fordelingen ser ud i de enkelte kommuner landet over.

Hvert år betaler danskerne op mod 4 milliarder kr. i skjulte provisioner til bankerne, når privatformuen investeres i investeringsforeninger. Men nu bremses bankernes milliardforretning af de danske myndigheder og EU. Ny lovgivning vender op og ned på investeringsforeningerne og pengestrømmene til bankerne, der ofte selv ejer deres egne investeringsforeninger, hvorved der kan opstå en slags lukket system, hvor bankerne tjener på at henvise bankkunderne til egne investeringsforeninger. Mandag Morgen har set nærmere på konsekvenserne af et omstridt lovforslag, som Finanstilsynet har sendt i høring. Høringsfristen udløber på torsdag, men allerede nu er der stor uenighed mellem særligt bankerne og Forbrugerrådet. Indgrebet bliver ikke så vidtgående, som der var lagt op til, og derfor raser Forbrugerrådet over danskeres spildte sparekroner. ”Det koster milliarder af kroner for danskerne i tabt opsparing om året. Rigtig mange banker er faldet for fristelsen med at anbefale en mere risikofyldt investeringsforening, fordi de giver højere provisioner,” siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet Tænk.

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Aktiemarkedernes tørst efter kortsigtet afkast skal tøjles. Sådan lyder kravet fra topetagerne i nogle af finansverdenens største domiciler. Det kan give direktører rygdækning til investeringer og planer, der rækker længere end til næste kvartal, mener danske finanseksperter.

Både Europa-Kommissionens og OECDs vækstprognoser har ikke de store forventninger til den danske vækst de kommende år. Danmark ligger væsentligt under lande, vi plejer at sammenligne os med. Få her det hurtige overblik over udviklingen i væksten i næsten 50 lande verden over.

FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Men det er for farligt, lyder svaret fra teknologigiganten, der har appelleret afgørelsen. Det bliver årtiers retssag, mener Edward Snowden. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i ny rapport.

Timingen for Lars Løkkes mission om at få nytilkomne flygtninge hurtigt ud på det danske arbejdsmarked er uheldig. For den stigende tilstrømning af flygtninge falder samtidig med en stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det gør, at virksomhederne holder igen med oprettelsen af nye job. Desuden er der i øjeblikket rigeligt med ansøgere til de stillinger, virksomhederne slår op. De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer derfor til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. Og i konkurrence med bl.a. etniske danskere og højeffektive østarbejdere, må flygtningene formodes at komme bagerst i køen. ”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han vurderer, at der først kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, når det nærmer sig fuld beskæftigelse.

Det kan gå begge veje med Løkkes trepartsprojekt om at få styr på integrationen. Det kan blive hans fineste time, hvis det lykkes at lande en aftale. Men slår det fejl, vil det være hans største nederlag som statsminister. Alle parter har noget på spil. Og allerede nu tegner der sig et billede af aftalens indhold og det videre forløb.

Det er i et dramatisk trekantsdrama mellem danskere, østarbejdere og flygtninge om få ledige job, at Lars Løkke skal forsøge at lande en trepartsaftale, der retter op på mange års fejlslagen integration.

Antallet af østarbejdere i Danmark er fordoblet siden 2008, så de i dag udfylder godt 40.000 fuldtidsstillinger. Men uden 15-16 litauiske og polske arbejdere ville Samsø-virksomheden Brdr. Kjeldahl ikke have arbejde til sine danske medarbejdere.

Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger.” Sådan siger Erik Steen Kristensen, leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om regeringens nye landsbrugspakke, der blev lanceret i december. Ifølge forskere fra det ambitiøse projekt Future Cropping indeholder landsbrugspakken netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger. Future Cropping, der har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015, tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Målet er at udvikle nye teknologier, der på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.

Inden årets udgang vil udenrigsminister Kristian Jensen (V) fremlægge en ny eksportstrategi, som skal lægge linjen for Danmarks eksportfremmeindsats frem mod 2020. Den vil ifølge ministeren være et endeligt farvel til den BRIK-strategi, man har forfulgt de seneste år. ”BRIK er slet ikke blevet den succes, vi havde forventet. Den eksportvækst, vi troede ville komme i de fire lande, har kun Kina kunnet levere på. Derfor har vi i dag et klart ønske om at lave en bredere indsats, hvor vi fokuserer på flere lande,” siger Kristian Jensen.