Både Europa-Kommissionens og OECDs vækstprognoser har ikke de store forventninger til den danske vækst de kommende år. Danmark ligger væsentligt under lande, vi plejer at sammenligne os med. Få her det hurtige overblik over udviklingen i væksten i næsten 50 lande verden over.
FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Men det er for farligt, lyder svaret fra teknologigiganten, der har appelleret afgørelsen. Det bliver årtiers retssag, mener Edward Snowden. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i ny rapport.
Timingen for Lars Løkkes mission om at få nytilkomne flygtninge hurtigt ud på det danske arbejdsmarked er uheldig. For den stigende tilstrømning af flygtninge falder samtidig med en stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det gør, at virksomhederne holder igen med oprettelsen af nye job. Desuden er der i øjeblikket rigeligt med ansøgere til de stillinger, virksomhederne slår op. De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer derfor til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. Og i konkurrence med bl.a. etniske danskere og højeffektive østarbejdere, må flygtningene formodes at komme bagerst i køen. ”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han vurderer, at der først kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, når det nærmer sig fuld beskæftigelse.
Det kan gå begge veje med Løkkes trepartsprojekt om at få styr på integrationen. Det kan blive hans fineste time, hvis det lykkes at lande en aftale. Men slår det fejl, vil det være hans største nederlag som statsminister. Alle parter har noget på spil. Og allerede nu tegner der sig et billede af aftalens indhold og det videre forløb.
Det er i et dramatisk trekantsdrama mellem danskere, østarbejdere og flygtninge om få ledige job, at Lars Løkke skal forsøge at lande en trepartsaftale, der retter op på mange års fejlslagen integration.
Antallet af østarbejdere i Danmark er fordoblet siden 2008, så de i dag udfylder godt 40.000 fuldtidsstillinger. Men uden 15-16 litauiske og polske arbejdere ville Samsø-virksomheden Brdr. Kjeldahl ikke have arbejde til sine danske medarbejdere.
Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger.” Sådan siger Erik Steen Kristensen, leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om regeringens nye landsbrugspakke, der blev lanceret i december. Ifølge forskere fra det ambitiøse projekt Future Cropping indeholder landsbrugspakken netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger. Future Cropping, der har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015, tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Målet er at udvikle nye teknologier, der på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.
Inden årets udgang vil udenrigsminister Kristian Jensen (V) fremlægge en ny eksportstrategi, som skal lægge linjen for Danmarks eksportfremmeindsats frem mod 2020. Den vil ifølge ministeren være et endeligt farvel til den BRIK-strategi, man har forfulgt de seneste år. ”BRIK er slet ikke blevet den succes, vi havde forventet. Den eksportvækst, vi troede ville komme i de fire lande, har kun Kina kunnet levere på. Derfor har vi i dag et klart ønske om at lave en bredere indsats, hvor vi fokuserer på flere lande,” siger Kristian Jensen.
”Rusland har sine udfordringer. Men det er stadig et interessant marked.” På trods af gedigne russiske lussinger er Carlsberg på ingen måde på vej ud af det problemfyldte vækstmarked, fastslår Carlsbergs adm. direktør, Cees ’t Hart. Den hollandske topchef har siddet ved bordenden i bryggeriet siden medio juni sidste år, og det står ikke på hans to-do-liste at drosle mere ned på bryggeriets russiske aktiviteter. For skærer Carlsberg mere ned, ryger konkurrencefordelen ved at være til stede i Rusland, siger han. ”Når du er på et marked som det russiske, så går det måske 10 pct. ned et år, og så håber man selvfølgelig, at det stabiliserer sig. Men så går det 10 pct. ned igen. Og igen. Hvis du vil være der, så må du tage det, som det er. Det kan vi ikke påvirke. Vi kan kun arbejde på at forbedre vores egen forretning, så vi hele tiden er blandt top to i de markeder, vi er i,” siger Cees ’t Hart i et interview med Mandag Morgen om, hvorfor Rusland er kampen værd for Carlsberg, og hvordan hver vækstøkonomi kræver sin egen tilgang og strategi.
Vedtagelsen af FN’s bæredygtighedsmål og COP21 kan blive startskuddet til en reel ændring af verdens sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling. Men det kræver, at entreprenører udvikler og skalerer nye forretningsmodeller, som leverer resultater på den tredobbelte bundlinje. Sustainia leder netop nu efter projekter, der adresserer bæredygtighedsmålene.
Bag dette link skjuler sig begyndelsen til en ny internetrevolution. Openbazaar, der åbner om få uger, er verdens første bud på en ny type onlinemarkedsplads, der potentielt vil vende op og ned på den måde, onlinehandel i dag finder sted på. Og ikke mindst på den måde som deleøkonomiens hidtidige revolutionære tredjeparter, som f.eks. Uber, AirBNB og eBay i dag tjener deres penge på. Det vurderer blandt andre tænketanken Nesta, der forudser, at 2016 vil blive året, hvor såkaldte ”blockchain-markedspladser” vil skabe en ny teknologisk revolution. Blockchain er en ny disruptiv teknologi, der muliggør en form for anarkistisk værdiudveksling mellem to personer på internettet, hvor ingen central aktør styrer, sætter regler, skaber begrænsninger, eller tager gebyrer af de handler, der foretages. Openbazaar er i den sammenhæng det første reelle bud på en blockchain-markedsplads. Men mange andre venter i kulissen på at introducere en killer-app, der vil gøre Blockchain-teknologien til hvermandseje i 2016. Og enhver, der beskæftiger sig med onlinehandel, gør derfor klogt i at følge med i udviklingen.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) brugte i sidste uge regeringens nye redegørelse om vækst og konkurrenceevne som afsæt til en ambitiøs satsning på automatisering og robotteknologi. Ved at ruste danske virksomheder til at gøre arbejdsprocesser mere effektive og mindre mandskabskrævende, vil erhvervsministeren sparke gang i Danmarks slunkne produktivitetsvækst, som redegørelsen udpeger til dansk økonomis helt store udfordring. Dilemmaet er blot, at han endnu ikke har nogen plan for, hvordan han vil skabe nye job til de arbejdstagere, der automatiseres væk. ”Der er behov for at rejse en offentlig diskussion om det her, som ikke kun handler om, hvor vidt robotterne kommer til at overtage vores samfund,” proklamerede Troels Lund Poulsen.
Landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer uddeler gennem et unikt fondssystem hvert år mellem 240 og 275 millioner skattekroner til sig selv. Det er penge opkrævet af staten i landbrugsafgifter med det formål at sikre landbrugets konkurrenceevne. Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015, og kortlægningen viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., staten samlet set overfører til landbrugsfondene, år efter år ender direkte hos Landbrug & Fødevarer og dets eget videncenter, SEGES. Kortlægningen viser også, at Landbrug & Fødevarer agerer både sekretariat, medlem af fondsbestyrelserne og primær modtager af fondspengene – og tilmed selv forestår evalueringerne af projekterne. Erhvervsorganisationens mange kasketter og den nuværende uddelingspraksis høster hård kritik fra eksperter.
Herning er kendt for sine gode forhold for erhvervslivet, stærke folkeskoler og store kulturelle oplevelser. Nu vil borgmester Lars Krarup (V) tilføje et fjerde ben. Herning skal også være anerkendt for sin sociale ansvarlighed. ”Det bliver det nye sort,” siger Lars Krarup. Han lægger op til en slags samfundskontrakt. Hvor virksomheder og foreninger skal mere på banen for at sluse de mange på kanten af samfundet i job. Hvor unge ensomme piger ikke må blive glemt i djøf’ernes regneark. Og hvor sociale investeringer skal sikre et godt liv for folk i fare for at ende på samfundets sidelinje. Nu tilhører den midtjyske kommune ganske vist en gruppe her i landet, som i forvejen er langt fremme i bussen på det sociale område. ”Men vi er fortsat kun i opstarten. Vi skal meget længere,” siger Lars Krarup i et interview med Mandag Morgen. Hans interesse blev skabt ved et besøg i Disney-butikken i København.
Flere end 100.000 højt betalte ingeniører, håndværkere, geologer og andre faggrupper har mistet deres job i olieindustrierne omkring Nordsøen som konsekvens olieindustriens , hvortil kommer afledte effekter på andre erhverv. Dette går særligt ud over de tre landes ’oliehovedstæder’ Esbjerg, Aberdeen og Stavanger, der huser hovedparten af offshore-virksomheder. I de tre byer kradser krisen ifølge Mandag Morgens kilder i stort set alle erhverv fra hoteller over taxachauffører til ejendomsmæglere. Samtidig er politikere og erhvervsorganisationer i de tre byer enige om, at krisen i olieindustrien bliver langvarig, og at man først i 2018-2019 kan forvente, at markedet vender igen.
Det er på høje tid, at vi dropper den simple modsætning mellem privat og offentlig. Ægte konkurrenceevne handler om, at vi som samfund skaber en frugtbar symbiose mellem markedets dynamik og den offentlige sektors evne til at adressere langsigtede samfundsudfordringer. Vores hovedstad viser vejen.
Siden Eldar Sætres tiltrædelse som topchef i den norske oliegigant Statoil har menuen først og fremmest stået på én ting: nedskæringer. Og det endda besparelser oven på tidligere gennemførte besparelser. For der blev også skåret kraftigt i Statoils aktiviteter før Sætres tiltrædelse. 5.000 medarbejdere og 19 pct. af omkostningerne er skåret væk siden 2013 i allerede planlagte besparelsesrunder. Og det er bestemt ikke slut endnu – det varsler den lave oliepris om. Eldar Sætres nye slogan er ”hurtigere og dybere” omkostningsreduktioner. Det er det, som skal få Statoil til at glide ned som investeringsaktiv for analytikere og investorer her midt i en historisk krise for olieindustrien. Men midt i de brutale nedskæringer og en stadig dalende oliepris er der også grund til optimisme. ”Nu skærer alle olieselskaber ned i alle lande, og i mindst to år er der nedskæringer. Det betyder, at vigtig ny olieproduktion forsvinder ud af markedet, så den ikke længere er der, når der er brug for den. Derfor vil priserne stige, når der opstår mangel," siger Eldar Sætre.
En ny planlov for havet skal tæmme wild west-tilstande, hvor skibsfart kæmper mod bølgekraftanlæg og dambrug om havets bedste placeringer. I stedet skal de eftertragtede blå kubikmetre samtænkes og planlægges, så der er vækstmuligheder for alle på et bæredygtigt grundlag. I denne måned fremsætter erhvervs- og vækstministeren et lovforslag til den rammelov, der udgør fundamentet for en ny havplanlov. Loven fødes ud af et EU-direktiv og et europæisk ønske om at skabe mere blå vækst. Både erhvervslivet og ngo’er glæder sig. Erhvervslivet øjner potentiale for færre barrierer for mere vækst på havet. Samtidig vil en planlov gøre det mere attraktivt for investorer at sætte penge i store, langsigtede projekter til havs.
Innovationsfonden Nesta vover igen pelsen med 10 forudsigelser om de store tendenser, der vil præge verden det kommende år. Vi har udvalgt de 5 mest interessante.
Danmarks største arbejdsmarkedsorganisation LO, der repræsenterer over 1,1 millioner danske lønmodtagere, følger opmærksomt med i den disruption af arbejdsmarkedet, de nye digitale virksomheder som Uber, Airbnb og Upwork skaber. Disse såkaldte platformsvirksomheder er anderledes end sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har. Det risikerer potentielt set at undergrave fagbevægelsens over hundrede år lange arbejdsmarkedskamp. Men man kan ikke skære alle de digitale platform over en kam, understeger næstformand i LO, Nanna Højlund: ”Platformsvirksomhederne er meget forskellige, og derfor bliver vi nødt til at tage dem én for én. Er der tale om noget, der minder om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til platformen, eller er det rene digitale markedspladser?” siger hun og understreger, at det ikke er første gang, at fagbevægelsen bliver udfordret af nye forretningsmodeller: ”Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompromis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder.”
Digitale platformsvirksomheder gør det lettere for firmaer at benytte freelancere og underleverandører, snarere end fastansatte. Forretningsmodellerne hos nogle af verdens største platforme, Amazon, Uber, Alibaba og Upwork, giver et fingerpeg om, hvordan virksomheders værdiskabelse vil blive forandret. Men det betyder også, at den rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som har præget arbejdsmarkedet siden industrialiseringen, mister sin relevans. Det er en potentiel katastrofe for den over hundrede år lange kamp for lønmodtageres rettigheder, hvis ikke fagbevægelsen formår at imødegå udviklingen. I Danmark er LO bekymrede. ”Vi følger udviklingen i udlandet, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre,” siger næstformand i LO, Nanna Højlund. Sammenholder man opblomstringen af platformsvirksomheder med den øgede digitalisering og brug af robotter, der forventes at erstatte over 800.000 stillinger alene i Danmark de næste 20 år, fagforeningernes svindende medlemsgrundlag og den stigende migration af arbejdskraft, som forstærkes af de aktuelle flygtningestrømme, er arbejdsmarkedet i den grad på vej ud i det perfekte stormvejr.
Den kinesiske økonomi klarer sig væsentligt dårligere, end bulletinerne fra Peking foregiver. Her lyder det officielle vækstmål på 6,9 pct., men lytter man til internationale eksperter havnede den kinesiske vækst i 2015 et sted mellem 2,5 og 4 pct. Væksten i Kinas økonomi er central for den globale økonomis sundhedstilstand. Ifølge en rapport fra storbanken Citi fra januar har Kina leveret 1 procentpoint om året til den globale vækst i de seneste 5 år. Kina står for 15 pct. af den globale økonomi. Tegnene på en svag vækst i Kina giver også uro på de globale finansmarkeder, og uroen er taget til siden årsskiftet. ”Der er generel usikkerhed om tallene, og om hvad politikerne i Kina vil. Det skaber en frygt hos udenlandske investorer. Det er frygten for, at Kina er ved at falde helt fra hinanden, og hvordan det vil påvirke danske og internationale virksomheder. Det kan ende i en katastrofe. Det er den frygt, man også kan se på det globale aktiemarked,” forklarer chefanalytiker Anders Svendsen i Nordea.
Senest rapporter fra tænketanken
