Alt om Økonomi

Regeringen sløjfer krav om ligestilling i bestyrelser

Danmark går stik imod internationale tendenser og lemper loven om ligestilling i bestyrelser og topledelser. Og mens udlandet overhaler os med mere handling på området, griner de af vores sniksnak, lyder kritikken.

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

De 2,5 milliarder kroner, som staten i 2016 bruger på finansiering af det historisk høje antal asylansøgere, virker som en vækstpakke i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Danmarks snart 100 asylcentre ansætter hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. I Vemb i Vestjylland glæder man sig over, at 16 mandlige flygtninge er flyttet ind i den almennyttige boligforening, og at deres familier snart kommer til Danmark. ”Helt kynisk ser vi sådan på det, at det giver 20 nye børn til børnehaven og skolen. Vi vil hellere have udvikling end afvikling,” siger Leif Carøe, formand for borgerforeningen i Vemb.

Aktionærer raser over sejr til banker

Aktionærer raser over sejr til banker

Et kontroversielt lovforslag rammer bankernes milliardindtjening på skjulte gebyrer fra investeringsforeninger. Det handler om principielt vigtige områder, såsom hvorvidt bankrådgiveren er en ægte rådgiver for kunden eller en sælger for banken. Men det ser nu ud til, at bankerne og investeringsforeningerne vinder en halv sejr. For lovforslaget ser ikke ud til at blive særligt vidtgående – og langt mindre vidtgående end f.eks. i Holland, hvor man har implementeret EU’s lovgivning på området. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet Tænk er kritiske.

Det er en åben dør vi banker ind

Lars Frederiksen har som både adm. direktør for Chr. Hansen og bestyrelsesformand for Matas oplevet meget aktivt ejerskab fra kapitalfonde. Nu er det hans opgave at sikre, at endnu flere af hans kolleger i fremtiden vil opleve lignende dialog med engagerede investorer. Som formand for Komiteen for god Selskabsledelse har han nemlig fået til opgave at stå i spidsen for udarbejdelsen af anbefalinger for aktivt ejerskab fra de institutionelle investorer. Inspirationen kommer fra det britiske Stewardship Code fra 2010.

Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes

Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes

Colin Melvin har 20 års erfaring med at udøve aktivt ejerskab på vegne af pensionkasser over hele verden, heriblandt PensionDanmark. Undervejs har han grundlagt verdens førende firma på området og været involveret i udarbejdelsen af anbefalinger i regi af både den britiske regering og FN, og hans aftryk vil efter al sandsynlighed vise sig på de anbefalinger for aktivt ejerskab, vi om et års tid får i Danmark. Han ser grundlæggende sin opgave som korrektion af en markedsfejl: Virksomhederne sætter pris på en dialog med sine investorer, men en kortsigtet finansindustri interesserer sig kun for næste kvartals afkast. Melvin og hans stab har derfor gjort det til deres opgave at udfylde denne mangel ved at rejse væsentlige spørgsmål for forretningsmodellen overfor topledelsen af de selskaber, som en række af verdens største pensionskasser ejer andele af. Og det er et arbejde, der kræver investeringer i de rette kompetencer og erfaringer for at lykkes.

Enhjørninger er verdens nye vækstmotor

Enhjørninger er verdens nye vækstmotor

Stadig flere globale startups opnår værdiansættelser på over en milliard dollars. De såkaldte enhjørninger er jaget vildt blandt regionale og nationale vækstaktører, da enhjørningernes raketvækst fungerer som lokale vækstmotorer.

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Danmark har behov for en national vision for digitalisering. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør sætte sig for bordenden for at sikre, at Danmark bliver til det digitale fyrtårn, som vi har potentiale til at blive. Sådan lyder meldingen fra dansk erhvervsliv, mens vi venter på et digitalt vækstudspil fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Digitalisering kræver fokus på linje med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens vision for Danmark i en globaliseret verden. Men det kræver bred politisk forankring og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private, lyder det fra virksomhederne. Udfordringen er for stor til, at den kan klares alene ved at indgå i en kommende vækstplan. ”Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux. ”Det her er en must-win-battle,” siger Niels Duedahl, adm. direktør for SE. Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering bakker op.

Verdens mest innovative virksomheder er udpeget

Verdens mest innovative virksomheder er udpeget

Igen i år udpeger det amerikanske businessmagasin Fast Company verdens mest innovative virksomheder. LEGO’s spilportal Toy Pad sender firmaet ind på andenpladsen i gaming-kategorien.

Landbrugspakken forbedrer vandmiljøet – om tre år

Gennem snart 30 år har reduktioner af kvælstofforbruget forbedret vandmiljøet i de danske fjorde og have markant. Men det kan mærkes på landmændenes økonomi. Nu fjerner miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og hendes netop vedtagne landbrugspakke restriktionerne på, hvor meget landmændene må gøde. Det giver dem bedre økonomi – men belaster – trods ministerens forsikringer – vandmiljøet. Landbrugspakken er et minus og ikke et plus for vandmiljøet. Omfanget er dog så lille, at det ikke har den store betydning, siger professor Jørgen E. Olesen fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. For ham er det afgørende, om den alternative regulering kommer på plads. En regulering, der kaldes et paradigmeskifte i reguleringen. Men det har lange udsigter. Ministeren vurderer selv, at det kan tage op til tre år, før en ny, individuel og målrettet regulering kommer på plads. Når det er tilfældet, vil nogle landmænd tabe og andre landmænd vinde på den nye regulering. Taberne skal reducere udledningen af kvælstof fra deres marker markant og må se frem til, at værdien af deres jord vil falde betydeligt. Vinderne kan derimod gøde mere og kan samtidig se frem til store værdistigninger af deres jord.

Hvornår overtager Money Managers din banks rolle?

Hvornår overtager Money Managers din banks rolle?

En ny verden af nemhed og lavere priser på finansielle produkter kan blive en realitet, når en ny generation af intelligente digitale platforme overtager bankernes kontakt med kunderne. Det sker allerede i USA, men herhjemme er der et stykke vej endnu.

Væksteksperter: Tesla viser vejen til Troels Lund Poulsens vækstdrømme

Væksteksperter: Tesla viser vejen til Troels Lund Poulsens vækstdrømme

Danmark skal tage ved lære af Californien – og særligt økosystemerne omkring virksomheder som Tesla – hvis vi på 4 år skal skabe 32 nye danske virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, som erhvervsminister Troels Lund Poulsen i sidste uge proklamerede, mener direktør for Vækstfonden Christian Motzfeldt. ”Det er en ekstrem vækst, der kræver en ekstremt aggressiv og ambitiøs ledelse samt aggressive, risikovillige investorer. Og det er noget af den kultur, vi har behov for at overføre til Danmark, hvis vi skal lykkes.”

Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Den lave og meget udskældte økonomiske hjælp til flygtninge får kun meget få i job. Over 45.000 folk vil få den lave integrationsydelse, men den vil kun få 500 flere i job. Det viser regeringens egne tal. Det svarer til 1 ud af 100. Til gengæld tyder meget på, at den vil føre til markant flere fattige. Et par uden børn står til at miste 6.000 kr. om måneden efter skat. Over 20.000 børn vil have forældre på den lave ydelse. Børnerådet og flere andre organisationer er bekymrede for, at de mange børn kommer til at betale en meget høj pris. Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger at lande en stor trepartsaftale om integration i disse dage, advarer kritikerne om, at regeringen samtidig er ved at gennemføre en ny lov, der vil svække integrationen, øge antallet af fattige og er i strid med de internationale konventioner.

Sæt den professionsfaglige nysgerrighed fri

Velfærdssamfundets professionsarbejde skal nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde.

Dansk vækst skraber bunden i EU

Dansk vækst skraber bunden i EU

Væksten i dansk økonomi ligger blandt de laveste i EU og meget lavt i forhold til de nordeuropæiske lande, vi plejer at sammenligne os med. Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. Danmark har ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, svært ved at ryste eftervirkningerne af sig, efter at et overophedet boligmarked og arbejdsmarked i 2008 gjorde den danske økonomi mere sårbar over for den globale finansielle krise, end det var tilfældet i en række af Danmarks nabolande. Samtidig står det klart, at den aktuelle uro på de finansielle markeder også i høj grad sætter sig spor i store danske virksomheder, som i markant grad prioriterer dividender til aktionærerne og en sanering af deres bundlinje over investeringer i fremtidig vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i den finansielle sektor, hvor der er en udbredt frygt for, at den lave oliepris kan føre til, at store børsnoterede selskaber går konkurs. Konsulenthuset McKinsey har udarbejdet fire vækstscenarier for perioden 2015-2025. Både den aktuelle politiske uro i Europa, Rusland og Mellemøsten og dybe udviklingstrends som urbanisering og ældning i befolkningen kan gøre de næste 10 år til en svær periode med lav vækst og stor økonomisk usikkerhed.

Bunden af fjerde division

Bunden af fjerde division

Væksten i Danmark er gået i stå, og selv om politikerne er travlt optaget af de aktuelle flygtningeproblemer, burde de i lige så høj grad fokusere på, hvordan der via massiv forskning og udvikling skabes nye nicher i det globale marked til dansk eksport.

Troen på den danske medicinalbranche er tilbage

Troen på den danske medicinalbranche er tilbage

Der står vækst og fremgang på menuen for den danske farma- og biotekindustri. Efter mange år med store forventninger, men få resultater – hvis man ser bort fra Novo Nordisk – synes industrien nu at have fået hul på væksten. Genmab kunne i sidste uge præsentere et flot regnskab efter en 12 års lang udvikling af lægemidlet Darzalex, som i efteråret blev godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse. Og Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi afventer svar på en registreringsansøgning for medikamentet LixiLan. Samtidig er forventningerne til 2016 store. BioPorto og Bavarian Nordic er nogle af de medicinalvirksomheder, som har store skibe i søen for den kommende tid. Udviklingen i 2015 og de produkter, som ligger i pipeline for 2016, kunne tyde på, at der for alvor er ved at komme luft under vingerne i medicinalindustrien. ”Farma og biotek har haft markant fremgang det sidste år. Troen er tilbage – ført frem af markante resultater, flere patentindsendelser og produktgodkendelser i 2015. Og der er store forventninger til det kommende år, hvor flere forventes at fremlægge nye positive testresultater,” siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

Så jobparate er ikke-vestlige indvandrere i din kommune

LG Insight har for Mandag Morgen undersøgt, hvor tæt på - eller langt fra - ikke-vestlige indvandrere i år 2015 var på at træde ind på arbejdsmarkedet. I vores interaktive grafik kan du få overblik over, hvordan fordelingen ser ud i de enkelte kommuner landet over.

Opgør med bankernes skjulte milliardforretning

Opgør med bankernes skjulte milliardforretning

Hvert år betaler danskerne op mod 4 milliarder kr. i skjulte provisioner til bankerne, når privatformuen investeres i investeringsforeninger. Men nu bremses bankernes milliardforretning af de danske myndigheder og EU. Ny lovgivning vender op og ned på investeringsforeningerne og pengestrømmene til bankerne, der ofte selv ejer deres egne investeringsforeninger, hvorved der kan opstå en slags lukket system, hvor bankerne tjener på at henvise bankkunderne til egne investeringsforeninger. Mandag Morgen har set nærmere på konsekvenserne af et omstridt lovforslag, som Finanstilsynet har sendt i høring. Høringsfristen udløber på torsdag, men allerede nu er der stor uenighed mellem særligt bankerne og Forbrugerrådet. Indgrebet bliver ikke så vidtgående, som der var lagt op til, og derfor raser Forbrugerrådet over danskeres spildte sparekroner. ”Det koster milliarder af kroner for danskerne i tabt opsparing om året. Rigtig mange banker er faldet for fristelsen med at anbefale en mere risikofyldt investeringsforening, fordi de giver højere provisioner,” siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet Tænk.

Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Topinvestorer til topchefer: ”Tænk længere”

Topinvestorer til topchefer: ”Tænk længere”

Aktiemarkedernes tørst efter kortsigtet afkast skal tøjles. Sådan lyder kravet fra topetagerne i nogle af finansverdenens største domiciler. Det kan give direktører rygdækning til investeringer og planer, der rækker længere end til næste kvartal, mener danske finanseksperter.