EU-landene undergraver deres egne planer om at skabe en solidarisk energiunion, hvis Ruslands statslige gasselskab Gazprom får lov til at fordoble kapaciteten i den store Nord Stream-gasledning, der går fra det vestlige Rusland gennem Østersøen og dansk farvand til Nordtyskland. Sådan lyder kritikken fra europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, en række østeuropæiske stater og flere uafhængige eksperter. Selv den danske regering, der i 2009 gav tilladelse til Nord Stream I, erkender i dag, at det har geopolitiske konsekvenser, hvis man giver tilladelse til Nord Stream II til godt 60 milliarder kroner. ”Det er et spørgsmål, vi må tage op i EU,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Gazprom ejer Nord Stream sammen med tyske, hollandske og franske virksomheder, og den tyske regering fastholder indtil videre, at der er tale om et rent kommercielt projekt. Dermed er Tysklands kansler, Angela Merkel, ganske paradoksalt i færd med at styrke den russiske præsident Putins gasklemme på Europa. Et våben, han flere gang har brugt i forbindelse med Ukraine-konflikten. Danmarks afhængighed af russisk gas vokser i de kommende år.