Ny rapport fra Verdensbanken viser, at Det Etiske Råd har mere sans for fremtidens konkurrencevilkår end politikere og erhvervsliv. Vi står foran en værdidrevet markedsrevolution, der kan være en foræring til dansk erhvervsliv. Spørgsmålet er blot, om vi har mod og mentalitet til at gribe muligheden.

Hvis vi skal have vækst, bør vi gennemføre reformer, der gavner vores økonomi og i særdeleshed produktivitetsvæksten. Det er her, vores økonomiske sundhed er mest udfordret.

Danmark har brug for en økonomisk 2025-plan og en reform af erhvervsbeskatningen, der målrettet fremmer investeringslysten til gavn for gazellerne og dermed væksten og velfærden i Danmark.

Med rapporten "Life science - en verden af vækst" retter Novo Nordisk at statistisk blik på biotekbranchens vækstpotentialer.

De virksomheder, der forstår, at kunderelationen skal udskiftes med den inkluderende rolle som medlem, medskaber eller medfortæller, vil være dem, der får succes.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen skal skabe mindst 3.728 nye fuldtidsstillinger i Danmarks stagnerende lag af mellemstore virksomheder, hvis han skal indfri sin målsætning om, at Danmarks skal have 32 flere virksomheder med over 1.000 ansatte i 2020. Det viser en ny analyse fra Mandag Morgen, der kortlægger Danmarks helt store vækstudfordring: Alt for få danske smv’er vokser sig store. Der er således ikke skabt én eneste ny dansk virksomhed de sidste 20 år, der er vokset til over 1.000 medarbejdere. ”Sulten efter at udvikle store virksomheder, skal nok være noget større, end vi ser i dag,” erkender Troels Lund Poulsen, som lover politiske initiativer, der gør, at vores vækstvirksomheder får mere mod på at blive og vækste i Danmark.

Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen offentliggjorde tirsdag. Ugebrevet Mandag Morgen har bedt fem danske topøkonomer om at analysere den lavvækstfælde, som Danmark nu på syvende år sidder fast i. Vi betaler prisen for fortidens synder, lyder det opsigtsvækkende budskab. Lykkes det ikke at vende udviklingen, har Danmark kurs mod et sydeuropæisk vækstscenarie med tabt vækst, velfærd og velstand til følge. Blandt andet vender økonomerne blikket mod Tyskland og Sverige, der bedre end Danmark har knækket vækstkoden og nu er på vej ind i en højkonjunktur.

Når virksomheder, organisationer, politikere, kommentatorer og andre aktører i samfundet taler om vækst, gør de det ud fra en opfattelse af, at høj årlig vækst er det ”normale” og en forudsætning for at undgå økonomisk kollaps. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere tiders økonomiske tænkere så primært vækst som et middel til at forbedre menneskers levestandard, og ikke vækst som et mål i sig selv. Vi er dermed gået fra at sige ’Gud, har vi også vækst i år?’ til at spørge: ’Hvorfor har vi ikke vækst i år?’. Måske er det på tide at skifte det ensidige fokus på vækst i BNP ud med et vækstbegreb, der medregner hensynet til miljø, klima og mennesker livskvalitet.

Når regering, Liberal Alliance og de Konservative taler om vækst, fortsætter de ofte med at sige skattelettelser. Men sådan er det ikke for Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør i Danmarks mest værdifulde koncern, Novo Nordisk. I hans øjne kommer skattelettelser ikke ind som den første og afgørende forudsætning for vækst. For ham begynder vækst med uddannelse, forskning og talenter. Målet er at øge antallet af kandidater med viden i den globale topklasse. Der skal flyttes ressourcer fra bl.a. humaniora til naturvidenskab og sundhed og så skal færre på gymnasierne som er trin et i en uddannelse, hvor universiteterne er et naturligt trin to. Så mangler der kun en ting, at erhvervsuddannelserne bliver et prestigefyldt alternativ.

Det er et skrøbeligt fundament, dansk eksport hviler på. Kun 6 pct. af de danske virksomheder eksporterer. Og blandt de få, der har eksport, sker salget oftere på nærmarkeder med lav vækst end i f.eks. Asien, hvor væksten er højere. Eksport er blevet en elitedisciplin for de få.

Hvordan slipper Danmark ud af vækstfælden? Mandag Morgen indleder i dag jagten på løsninger og efterlyser ideer uden for de økonomiske reformers sædvanlige spilleplade. Vi leverer i dag også starten på en ny form for formidling af strategisk viden.

Et velfungerende børsmarked for små og mellemstore selskaber er et afgørende redskab, hvis vi skal skabe nye, store virksomheder herhjemme. Og så længe vi ikke har det, får erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen svært ved at indfri sine ambitioner om at skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020, sådan som han har bebudet. ”Ministerens ambitioner er gode og vigtige, men forudsætningerne for at vokse i Danmark er ikke til stede i dag. I dag slipper vi selskaberne for tidligt,” siger Claus Gregersen, direktør i Carnegie Investment Bank og formand for Børsmæglerforeningen. Tallene taler nemlig for sig selv. I Sverige er 81 selskaber blevet børsnoteret siden 2014, mens kun 4 selskaber har fundet vej til fondsbørsen i samme periode herhjemme.

Hvis ikke den økonomiske vækst kommer op i gear, udvikler vi ikke længere vores samfund. Så bliver Danmark et samfund, der afvikler sin velstand.

Forslaget om at lægge afgift på oksekød har ført klimakampen ind på danskernes spisebord og udfordret vores vilje til at tage personligt medansvar. Forbrugerne er i stor stil på vej væk fra de røde bøffer. Spørgsmålet er nu, hvornår erhverv og politikere forstår skriften på væggen.

Markedet har bevist, at grøn omstilling rummer lukrative forretningsmuligheder, og næste bølge af innovation har som mål at gøre sociale udfordringer og problemer til big business.

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit handler om, hvordan Lars Løkke vil realisere sine valgløfter med et begrænset økonomisk råderum.

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit handler om, hvordan en eventuel skattereform kan medføre, at Løkke må opgive skattestoppet.

Der er brug for næste bølge af lovkrav, hvis Danmark skal følge med verdenseliten inden for bæredygtigt byggeri, lyder det fra byggebranchen. Regeringen er hoppet i den modsatte grøft og afviser mere regulering. ”Det er for uambitiøst,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Ved at måle sit fejlafkast kan virksomheder sikre, at også fejl i sidste ende er med til at øge virksomhedens værdi.

Vi skruer tiden ni år frem og gør status over Danmarks 2025-vækstplan og dykker ned i kapitlet om dansk byggeri. Her kan der skrives to versioner: Det nye globale eksporteventyr, eller det tabte eventyr. Muligheder og risici afdækkes overbevisende i denne rapport fra Mandag Morgen.  

Aldrig før er så mange patienter blevet behandlet på privathospitalerne på det offentliges regning som nu. Sidste år blev knap 130.000 patienter udredt eller behandlet på de private hospitaler og klinikker. Og den rekord står snart for fald. Regionernes formand, Bent Hansen, forudser, at antallet stiger yderligere 20-30 pct., når regeringen nye behandlings- og udredningsret træder i kraft til efteråret. Han går imod sit partis linje, efter at Socialdemokraterne har foretaget en overraskende kovending. Hidtil har Socialdemokraterne været imod, at folk får ret til at blive behandlet på et privathospital allerede efter 30 dages ventetid på det offentlige sygehus. Men nu støtter partiet regeringens forslag. ”Når man ændrer standpunkt, må det være af rent strategisk og taktiske årsager,” siger Bent Hansen.

Fire a°r med en intern whistleblowerordning i Nordea var ikke nok til, at uetisk ra°dgivning blev fanget. I stedet skulle der en Panamasag til. Men whistleblowerordninger er alligevel et nødvendigt værktøj, hvis virksomheder vil undga° svindel og uetisk opførsel. Herhjemme har næsten 500 virksomheder nu registreret en whistleblowerordning ifølge datatilsynet. Ifølge Certified Fraud Examiners koster svindel og bedrag op til 5 pct. af omsætningen i en større organisation.

Selv om virksomhederne opretter stadig færre praktikpladser, og selv om flere unge står i kø for at få en plads, så afviser DA at give en egentlig praktikpladsgaranti. Det kunne ellers bryde med en udvikling, hvor industrien ender med at mangle 30.000 faglærte i 2025. En mangel, der ifølge nye beregninger vil koste samfundet 26 mia. kr. i tabt vækst. I stedet for en egentlig garanti vil arbejdsgiverne dog gerne diskutere incitamenter, der kan øge virksomhedernes interesse i at tage flere lærlinge. ”Jeg håber, at trepartsforhandlingerne denne gang kan flytte fokus, så virksomhederne opretter flere praktikpladser. Hvis ikke vi får uddannet flere faglærte, flytter industrien bare arbejdspladser til udlandet, hvor de kan få den arbejdskraft, de har behov for,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Islamistisk terrorisme, som vi har oplevet det i Paris og Bruxelles inden for det seneste halve år, er i overvældende grad en trussel mod menneskeliv, ikke mod økonomien.

Uanset hvor god eller nødvendig en forandring er, så giver det følelser af tab og sorg hos medarbejderne. Hvis sorgen ikke bearbejdes, vil det nære myten om ’de gode gamle dage’, som kan ende med at fryse medarbejderne fast i fortiden.