Digital vækst handler mere om udvikling af nye forretningsmodeller end om at anskaffe sig nyt it. Sådan lyder budskabet fra tre digitale vismænd til virksomhederne og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der lige nu forbereder en omfattende digital strategi for Danmark.

Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi.

”Der er brug for at nytænke iværksætterindsatsen og få folk ind i systemet, der rent faktisk ved noget om iværksætteri.” Sådan siger Lars Fløe Nielsen, medstifter af og Senior VP Technical Marketing i succesvirksomheden Sitecore, der i sidste måned blev solgt til kapitalfonden EQT for et større milliardbeløb. Mandag Morgen har sat Lars Fløe Nielsen i stævne sammen med nyslået ”Entrepreneur of the year” Michael Mortensen og partner i EQT Morten Hummelmose til et eksklusivt tredobbelt interview om vækst. ”Vækst handler om mennesker,” siger de tre vækstfrontløbere samstemmende og anbefaler, at politikerne satser på at skabe en kultur, hvor ambition, risikovillighed og stædighed betaler sig.

Danmark skal have genskabt sulten efter vækst. Men hvordan skal vi spise os mætte? Som appetitvækker til en bredere vækstdebat, har ni af Danmarks mest indflydelsesrige organisationer, fagforeninger og tænketanke sammensat ”Vækstens smørrebrødsseddel”. 30 forslag, der alle kan indgå i en højtbelagt vækstreform. De er langtfra enige og peger på mange forskellige løsninger, der kan bringe Danmark ud af lavvækstfælden. Har de glemt noget? Tag et kig og sammensæt din personlige reformmenu for Danmark.

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

Ledelsen skal have øje for to ting, som har stor betydning for virksomheder og for forandringsprocesser: Det stadig mere avancerede teknologiske og digitale landskab og den nye generation af millennials.

Hver anden ejerledede virksomhed skal have ny ejer inden for de næste fem år. 40 pct. vil lukke. En stor andel af de øvrige vil lide under dårlig forberedelse. Men det er blandt de mindre og mellemstore ejerledede virksomheder fremtidens LEGO og Linak skal findes. Der er behov for at optimere det gode ejerskifte, så den store ejerskiftepukkel ender med vækst og flere arbejdspladser frem for tab og lukning. ”Som ejer er det ikke sjovt at bruge 30 år af sit liv på en virksomhed, der dør, når man forlader den. Her er enorme værdier på spil for den enkelte og for de involverede familier. Ganger du værdierne op med de 60.000 ejerledede virksomheder, vi har herhjemme, så er det også enorme samfundsmæssige ressourcer, der er på spil,” konstaterer professor Morten Bennedsen, der står bag ny rapport.

Regeringen er tvunget til at slagte hellige køer og gennemføre drastiske reformer, hvis den skal have penge nok til at finansiere alle sine planer. Der er ikke mange penge i finansministerens kasse. Det kan betyde, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen skal sættes op. Og flere private firmaer skal drive plejehjem og løse andre velfærdsopgaver. Den økonomiske 2025-plan, der fremlægges efter sommerferien, kommer til at udstikke retningen for de politiske prioriteringer mange år ud i fremtiden og bliver også en afgørende eksamen for Lars Løkke Rasmussens styrke som statsminister og sammenholdet i blå blok. Mandag Morgen er dykket ned i Løkkes værktøjskasse for at finde nogle af de realistiske reformer og andre initiativer, han kan sætte i værk til efteråret for at skaffe ekstra økonomisk råderum.

Danmark har for få virksomheder, der præsterer høj værditilvækst. Robotklyngen på Fyn er et eksempel på, at det lader sig gøre at skabe nye højteknologiske industrivirksomheder, der giver genlyd globalt. Klyngen har rod i private og offentlige initiativer, som går 30 år tilbage. Det kan vi lære af i erhvervspolitikken.

Danmark kan skabe udvikling og vækst i et hidtil uset omfang, hvis udviklingsbistanden bruges katalytisk og forstår at tiltrække privat investeringskapital. Dette er allerede sket i Kenya, hvor Google har købt en stor ejerandel af Afrikas største vindmøllepark, som Vestas er ved at opføre. Den danske stat og Danmarks førende virksomheder og ngo’er bør ifølge ambassadør Peter Taksøe-Jensen satse på at skabe slagkraftige eksportkonsortier, der kan byde ind med kommercielt bæredygtige løsninger på tre af de udfordringer, der er stillet op i FN’s 17 nye verdensmål, og som skal nås inden 2030. Dansk Industri, Folkekirkens Nødhjælp og PensionDanmark bakker op om planerne.

Ny rapport fra Verdensbanken viser, at Det Etiske Råd har mere sans for fremtidens konkurrencevilkår end politikere og erhvervsliv. Vi står foran en værdidrevet markedsrevolution, der kan være en foræring til dansk erhvervsliv. Spørgsmålet er blot, om vi har mod og mentalitet til at gribe muligheden.

Hvis vi skal have vækst, bør vi gennemføre reformer, der gavner vores økonomi og i særdeleshed produktivitetsvæksten. Det er her, vores økonomiske sundhed er mest udfordret.

Danmark har brug for en økonomisk 2025-plan og en reform af erhvervsbeskatningen, der målrettet fremmer investeringslysten til gavn for gazellerne og dermed væksten og velfærden i Danmark.

Med rapporten "Life science - en verden af vækst" retter Novo Nordisk at statistisk blik på biotekbranchens vækstpotentialer.

De virksomheder, der forstår, at kunderelationen skal udskiftes med den inkluderende rolle som medlem, medskaber eller medfortæller, vil være dem, der får succes.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen skal skabe mindst 3.728 nye fuldtidsstillinger i Danmarks stagnerende lag af mellemstore virksomheder, hvis han skal indfri sin målsætning om, at Danmarks skal have 32 flere virksomheder med over 1.000 ansatte i 2020. Det viser en ny analyse fra Mandag Morgen, der kortlægger Danmarks helt store vækstudfordring: Alt for få danske smv’er vokser sig store. Der er således ikke skabt én eneste ny dansk virksomhed de sidste 20 år, der er vokset til over 1.000 medarbejdere. ”Sulten efter at udvikle store virksomheder, skal nok være noget større, end vi ser i dag,” erkender Troels Lund Poulsen, som lover politiske initiativer, der gør, at vores vækstvirksomheder får mere mod på at blive og vækste i Danmark.

Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen offentliggjorde tirsdag. Ugebrevet Mandag Morgen har bedt fem danske topøkonomer om at analysere den lavvækstfælde, som Danmark nu på syvende år sidder fast i. Vi betaler prisen for fortidens synder, lyder det opsigtsvækkende budskab. Lykkes det ikke at vende udviklingen, har Danmark kurs mod et sydeuropæisk vækstscenarie med tabt vækst, velfærd og velstand til følge. Blandt andet vender økonomerne blikket mod Tyskland og Sverige, der bedre end Danmark har knækket vækstkoden og nu er på vej ind i en højkonjunktur.

Når virksomheder, organisationer, politikere, kommentatorer og andre aktører i samfundet taler om vækst, gør de det ud fra en opfattelse af, at høj årlig vækst er det ”normale” og en forudsætning for at undgå økonomisk kollaps. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere tiders økonomiske tænkere så primært vækst som et middel til at forbedre menneskers levestandard, og ikke vækst som et mål i sig selv. Vi er dermed gået fra at sige ’Gud, har vi også vækst i år?’ til at spørge: ’Hvorfor har vi ikke vækst i år?’. Måske er det på tide at skifte det ensidige fokus på vækst i BNP ud med et vækstbegreb, der medregner hensynet til miljø, klima og mennesker livskvalitet.

Når regering, Liberal Alliance og de Konservative taler om vækst, fortsætter de ofte med at sige skattelettelser. Men sådan er det ikke for Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør i Danmarks mest værdifulde koncern, Novo Nordisk. I hans øjne kommer skattelettelser ikke ind som den første og afgørende forudsætning for vækst. For ham begynder vækst med uddannelse, forskning og talenter. Målet er at øge antallet af kandidater med viden i den globale topklasse. Der skal flyttes ressourcer fra bl.a. humaniora til naturvidenskab og sundhed og så skal færre på gymnasierne som er trin et i en uddannelse, hvor universiteterne er et naturligt trin to. Så mangler der kun en ting, at erhvervsuddannelserne bliver et prestigefyldt alternativ.

Det er et skrøbeligt fundament, dansk eksport hviler på. Kun 6 pct. af de danske virksomheder eksporterer. Og blandt de få, der har eksport, sker salget oftere på nærmarkeder med lav vækst end i f.eks. Asien, hvor væksten er højere. Eksport er blevet en elitedisciplin for de få.

Hvordan slipper Danmark ud af vækstfælden? Mandag Morgen indleder i dag jagten på løsninger og efterlyser ideer uden for de økonomiske reformers sædvanlige spilleplade. Vi leverer i dag også starten på en ny form for formidling af strategisk viden.

Et velfungerende børsmarked for små og mellemstore selskaber er et afgørende redskab, hvis vi skal skabe nye, store virksomheder herhjemme. Og så længe vi ikke har det, får erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen svært ved at indfri sine ambitioner om at skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020, sådan som han har bebudet. ”Ministerens ambitioner er gode og vigtige, men forudsætningerne for at vokse i Danmark er ikke til stede i dag. I dag slipper vi selskaberne for tidligt,” siger Claus Gregersen, direktør i Carnegie Investment Bank og formand for Børsmæglerforeningen. Tallene taler nemlig for sig selv. I Sverige er 81 selskaber blevet børsnoteret siden 2014, mens kun 4 selskaber har fundet vej til fondsbørsen i samme periode herhjemme.

Hvis ikke den økonomiske vækst kommer op i gear, udvikler vi ikke længere vores samfund. Så bliver Danmark et samfund, der afvikler sin velstand.

Forslaget om at lægge afgift på oksekød har ført klimakampen ind på danskernes spisebord og udfordret vores vilje til at tage personligt medansvar. Forbrugerne er i stor stil på vej væk fra de røde bøffer. Spørgsmålet er nu, hvornår erhverv og politikere forstår skriften på væggen.

Markedet har bevist, at grøn omstilling rummer lukrative forretningsmuligheder, og næste bølge af innovation har som mål at gøre sociale udfordringer og problemer til big business.